Vinhuset “Schloss Schönberg” ligger i byen Bensheim i Hessiche-Bergstrasse lige syd for Frankfurt am Main. Der er ikke meget slot over produktionslokalerne, som ligger i et industrikvarter, men historikken er på plads: På og omkring Schloss Schönberg har man dyrket og produceret vin i århundreder.
Barren hæves i Hessische-Bergstrasse
Hessische-Bergstrasse, hvad er det? Ud over et navn man helst skal forsøge at udtale inden man har fået for mange genstande.
Hessische-Bergstrasse er et af de mindste vinområder i Tyskland og er endnu en af fadæserne fra den famøse vinlov som tyskerne indførte i 1971. Loven skulle forenkle, men gjorde i stedet tysk vin fuldstændig uigennemskuelig. Hessische-Bergstrasse var faktisk en del af Baden indtil 1971. Hele højre bred af Rhinen, fra grænsen til Schweiz og op til Frankfurt am Main udgjorde vinområdet Baden. Det betød til gengæld, at området løb gennem både delstaten Baden-Württemberg og delstaten Hessen, – og det dur jo ikke når man prøver at forenkle…
Derfor blev de sidste 60 kilometer, syd for Frankfurt, nu til Hessische-Bergstrasse.
Hessische Bergstrasse er et af de arealmæssigt mindste og måske også mindst prominente vinområder i Tyskland. Men det ulmer alligevel. Det er blandt andet her man finder en af Tyskland´s bedste sekt-huse Griesel & Companie og så er Schloss Schönberg altså ved at løfte barren for, hvad man kan forvente sig af en bordvin fra området.
Julien Meissner blev ansat som leder i 2018. Julien har tidligere været vinmager på J. Neus i Ingelheim og er en mester i Pinot Noir. Han passer godt ind her. Der skal noget bulder til for at råbe omgivelserne op. Det er Julien mand for. Tag for eksempel hans Silvaner der har gennemgået en flor-gæring. Det er nærmest uhørt legesygt. Især i et land der for få år siden var kendt for “ordnung muss sein”. Eksperimentet er vellykket. Vinen smager tosse-godt!
Jagten på det klare signal
Julien har været lidt af en tornado at få ind af døren. Han er ikke bange for at stræbe efter tinderne. Han har ændret etiketterne, så de er blevet mere moderne og klare i deres udtryk. Han bruger enormt meget tid på at fremhæve den helt unikke jordbund i området, – den som skal være med til at bringe Hessische Bergstrasse på det internationele vinkort. For der er store mængder granit i undergrunden her – og det øver kæmpe indflydelse på vinenes stil.
Og så slutter han i øvrigt af med at sige, at det er helt bevidst, at han ikke har noget print på kapslerne, for der skal være plads til et VDP logo! En drøm som han nok ikke får opfyldt de første par år. Hvis VDP skal ringe, så skal man have produceret på højt niveau i en årrække.
Det skal dog tilføjes, at de vine der kommer fra ham i årgang 2020 og 2021 alle er på VDP-niveau. Det er vanvittig kvalitet!
Hos Schönberg dyrkes efter økologiske principper og certificeringsprocessen er igang. Druerne gærer på naturgær, og lagres på egetræsfad, så fadet underbygger og ikke dominerer. Julien arbejder med lav svovling på alle vine og uden filtrering på de røde. For Julien er renhed ikke et must. Han kan godt lide et lidt reduktivt twist i hans vine, – ellers havde han jo heller ikke været vinmager på J. Neus. Men hans vine fra Schönberg fremstår dog langt renere. Han gærer ved relativt høj temperatur og lader især hvidvinene hvile længe på gæren.
Huset ejer 6,5 hektar vinmarker, som primært ligger på skråninger med stort indhold af granit, samt Löss, der er en en meget fin sand-art, som i fragmentstørrelse ligger mellem sand og ler. Löss findes primært på de lavt liggende marker, imens de højst beliggende skråninger, som for eksempel Fürstenlager, er domineret af rød granit. Huset dyrker primært Spätburgunder, hvoraf en stor del er den lokale “Auer”-klon, imens huset på alle nyplantninger sætter Dijon-kloner.
De tre hoveddruer
Det sjove ved Hessische-Bergstrasse er, at den rigtige skråning kan levere top pinot noir, den forkerte kan slet ikke. Området er relativt køligt. Af samme grund, så stortrives silvaner her. Naboområdet Franken er ved at blive for varm til druen, men her, i kølige Bergstrasse, bevarer den sin sprødhed og en behagelig lav alkohol.
Julien vil gerne arbejde hen mod et mere tydeligt udtryk, og det må gerne ske med druerne Weissburgunder, Riesling og Spätburgunder. Weissburguinder, fordi den gør det fantastisk lige præcis her. Pinot Blanc smager mere af Chardonnay end Chardonnay når den vokser i granit!”.
Riesling vil han gerne dyrke, fordi han kan se hvad andre områder med granit i undergrunden frembringer på druen. Han indrømmer dog, at det er en udfordring han har taget op, og at han ikke bare kan gå over og spørge naboen hvordan han laver sin Riesling, – for han laver helt sikkert en halvsød, kvabset tilbageskuende vin ud af sine druer. Han vil gerne bevare områdets lidt kølige grønne frugt, så det arbejder han hen imod. “Gul frugt hører til i Rheinhessen og Pfalz, ikke i Hessische Bergstrasse!” siger han.
“Pinot Noir kender jeg, – når jeg smager den i marken ved jeg hvad jeg skal gøre med den i produktionslokalet.” – og det må man i den grad give manden ret i. Alle hans spätburgunder-vine er storartede, men ikke på nogen måde ens. Den lokale klon Auer spiller en stor betydning i vinen “Vom Löss”. Den har en meget lys frugt, med masser af rabarber og jordbær. De to andre varianter “Vom Granit” og “Vom Ranker” er begge produceret på Dijon-kloner og fremstår mørke og med dyb cassis i smagen. Begge typer har sin berettigelse. Begge typer smager fantastisk.
I vinen på “Auer”-klonen bruger Julien en lidt speciel teknik. Han afstilker ved druernes ankomst til produktionslokalerne, soltørrer dernæst en andel stilke og tilfører dem til gæringen. Det gøres for at tilføre der urtede og krydrede fra stilkene, men ikke syre og bitterhed. Denne teknik egner sig godt til “Auer”, men han bruger ikke hele klaser/stilke til vinene produceret på druer fra Dijon-kloner. Der er så meget kvalitet i stiklinge fra Chambolle-Musigny og Vosne-Romanée, at de skal have lov at fremstå umanipulerede.
