Findes den gode årgang længere?
Ja, det gør den da. Tjek du bare årgangstabellerne i alle vinmagasinerne. Den gode årgang findes. Men hvad er en god årgang? Er det meget andet end et udtryk for en enkelt skribents præferencer? Lige som dette skriv er…
For en årgang, stemplet som mindre god, er jo ikke nødvendigvis lig med en vin, der er mindre god. Slet ikke ved Mosel. Heldigvis har vinbønderne altid haft det sidste ord, – i kælderen. Den knap så modne drue, med det lidt højere syre indhold, kan jo sagtens give en flot vin, hvis den bliver behandlet rigtigt. Specielt ved Mosel.
Nu taler man i mange årgange om decideret overmodenhed. Mosel riesling mister sin lethed, sit raffinement. I stedet bliver vinen intens og kompleks. Desværre er det svært at gøre noget ved. Klimaet ændrer sig. Nu skal vi i stedet lede efter de kølige årgange for at få lige nøjagtigt det udtryk i vinen, som nogle af os ønsker sig hvis man vel at mærke elsker Mosel riesling. Som for eksempel årgang 2024.

Vejrudviklingen
Vi gennemgår lige klimaforandringernes konsekvenser igen: Vinteren bliver kortere, knopskydningen tidligere, fasen fra blomstring til moden drue bliver kortere, og der høstes tidligere og tidligere. Da jeg i 1995 ankom til Wehlen ved Mosel den 1. oktober for at være med under høsten, kunne jeg starte med at sætte mig ned og vente tre dage på at høsten gik i gang. Vild tanke. Så sent høstes sjældent i dag.
Der er flere grunde til, at det er et problem.
En af grundende er, at aromaudviklingen i druen vil være en helt anden ved en kort modning end ved en lang modning i køligere vejrlig. Begrebet “En god årgang” er dermed lidt sværere at definere. En Mosel riesling kan med andre ord være høstet ved 80 graders oechsle i starten af september, og smage helt anderledes end den riesling, der er høstet ved 80 graders oechsle i oktober året efter. De to vine kan endda have samme syreindhold. Aromatisk er de bare ikke ens. Modningstiden spiller en kæmpe rolle. Vinen høstet i september vil være mere intens, mere citruspræget. Oktober-modellen vil være lettere, mere floral.
Botrytis
Et andet problem, som i 2025 nok er et mindre problem, fordi smagsretningen går en anden vej, – men alligevel. Svampearten Botrytis var tidligere udbredt ved Mosel, og gav et aromatisk bidrag til vine høstet i oktober. Det ses meget sjældent i dag. Det skyldes dels, at vinbønderne anno 2025 gerne vil undgå svampen, men det er også klimatisk betinget. Med tidlig høst når efterårstågen, fugten og dermed svampen ikke at sætte ind imens der sidder druer på stokkene.
Hvorfor vil vinbønderne gerne undgå botrytis? Fordi smagsretningen i dag går mere mod tør end sød vin. Botrytis leverer tørret abrikos og honning-noter. Det klæder en sød vin, men det passer overhovedet ikke til en tør.

De kølige årgange
Af de seneste 8 årgange er 2021 og 2024 det jeg vil kalde top årgange. Det er udelukkende målt på aroma og syre, for det er nemlig på de parametre, at riesling fra Mosel gør en forskel!
De to årgange 2021 og 2024 minder mere om, hvad Mosel var engang. Let, svævende og floral.
Hvert år udregnes et gennemsnit for hver druesorts Oechsle-grad (sukkerindhold) ved høst, ved Mosel. Det er en statistik hvor kooperativerne fylder en del. Men det gør sådan set ikke tallet mindre interessant. Det viser med al tydelighed, at klimaet ændrer sig.
Herunder et skema over seneste 8 Mosel-årgange. Sammenlign det med oechsle gennmsnittet for 1966-1994 på 67. Så vil du forstå hvad det er der foregår. Mosel er ikke længere, klimatisk, hvad det var engang. Selv en kølig årgang er varmere end gennemsnittet for 40 år siden!
| Årgang | Gennemsnitlig Oechsle | Gennemsnitlig syre | Høststart |
| 2017 | 78 | høj | medio september |
| 2018 | 85 | lav | ultimo august |
| 2019 | 84 | medium/høj | medio september |
| 2020 | 78 | medium/høj | medio september |
| 2021 | 75 | høj | primo oktober |
| 2022 | 79 | høj | medio september |
| 2023 | 80 | medium/høj | primo september |
| 2024 | 76 | høj | ultimo september |
Årgangs highlights
Årgang 2015
Ved Mosel snakker man stadig om den fantastiske årgang 2015, hvor alt artede sig perfekt. Vinbønderne kunne faktisk slå en campingstol op, sætte sig i marken med en kop kaffe og se og høre druerne modne. Arbejdsmæssigt perfekt. Der var syre til stede, men rent aromatisk går vinene mere i retning af Pfalz, med stor intensitet og masser af citrus. Årgangen vil, for mig, ikke komme til at gå over i historien. Jo, måske er kvaliteten faktisk fin, men det smager bare ikke som Mosel skal. Godt vejr er ikke nødvendigvis lig med god vin.
Årgang 2018
2018 er et nyt bevis på, at varme ikke er godt for Mosel riesling. Det var varmt, og det blev ved med at være varmt. Hos Weingut Franzen ved Bremmer Calmont indkaldte man det sædvanlige høsthold sidst i August for at starte høsten. Rekordtidligt. Høsten blev startet i 40 graders varme på stejle skråninger. Det er voldsomt. Men det blev ved. Temperaturen faldt ikke. Druerne modnede derfor både tidligere og hurtigere end de plejede. Der var parceller, der nåede at blive fuldstændig stegt af solen. Hvis alt skulle have været i hus til tiden, så skulle plukkeholdet have været meget større.
2018 går heller ikke over i historien for god kvalitet. Det var simpelthen for varmt. Vinene manglede syre.
Det vilde er, at når jeg for eksempel sidder med Parkers årgangsskema for Mosel, så bliver netop 2015 og 2018 fremhævet som fantastiske…
2010, og alle de andre kølige årgange, som jeg knuselsker og som i min verden har leveret det som gør Mosel riesling unik, – det bliver beskrevet som “uregelmæssigt”.
Årgang 2010
2010 er et larmende eksempel på, at kølige år er “the shit” ved Mosel. Det var en kølig sommer med meget regn og høsten endte flere steder med rekordhøj syre i riesling. Mange tænkte, – det bliver aldrig godt. Men nu, 15 år efter, så er det ikke bare godt, det er fantastisk!

De kølige årgange i nyere tid
Årgang 2014
Det er de kølige årgange der skaber de store vine. Så er det næsten lige meget hvor fatale konsekvenser vejret har for vinbønderne, eller befolkningen generelt ved Mosel. Riesling leverer. Riesling lever sit eget liv på skifer-skråningerne.
Jeg glemmer aldrig besøget hos von Othegraven ved Saar, hvor vi sad og smagte årgang 2013. Det var Marts 2015 og årgang 2014 lå i kælderen. Vi spurgte til 2014, hvor det havde regnet og regnet. “Har i fået andet end råd ud af det?”
Vinmager Sven Klinger løb straks i kælderen for at hente bevismateriale. Han kom op med en Kabinett fra 2014. Det var dagens bedste vin. Vi tabte kæben og Sven Klinger sagde: “Riesling er lige glad med om det regner. Hvis bare temperaturen er tilpas høj, så modner den, og den modner aromatisk flottere i køligere årgange end i varme!”
Årgang 2017
2017 var også våd. Jeg glemmer aldrig natten efter besøget hos Weingut Franzen. Den nat hvor jeg droppede alle idéer om en dag at blive vinbonde. Jeg var gået med Kilian ud i marken. Solen brød frem, dampen stod op fra de regnvåde skifersten, opbindingspæle og vinplanter med sjaskvåde næsten modne druer. Kilian stirrede op på skråningerne med sine vinmarker og tænkte tydeligvis over, hvad han skulle svare på mit spørgsmål omkring årets høst. ”Der er håb endnu” svarede han. Hans blik fortsatte op mod det stykke blå himmel der kunne ses imellem skyerne. ”Et par uger med sol, så kan det blive helt godt”. Jeg havde ikke set ham sådan før. Han har altid let til smilet, men der var ikke meget smil på læben lige nu, og øjnene var røde, som havde han ikke sovet i et stykke tid.
Vi forlod vingården og tjekkede ind på hotellet. Spiste frokost i solen og drak en flaske vin. Sætningen rungede i mit hoved: ”Der er håb endnu”. Hen mod aften trak de mørke skyer atter sammen. Det småregnede da vi gik i seng. Regnens intensitet tog til. Henkastet tænkte jeg, at det nok kun var en byge og forsøgte at sove. Men det blev ved med at regne og det var ikke blid sensommerregn. Det var styrtregn. Det trommede mod parasollen nede på terrassen, som ikke var slået ned. Det blev ved og ved. Jeg lå vågen og stirrede op i loftet, og fik næsten fysisk ondt ved tanken om, hvordan druerne tog imod slagregnen. 2017 blev alligevel en klassisk Mosel årgang. Lille udbytte, men stor vin.
Herunder et par anbefalinger fra årgang 2017. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor vinene kan købes.


Årgang 2021
2021 står stadig i frisk erindring. Vi boede hos Reverchon ved Saar og var på Restaurant Beckers i Trier om aftenen. Det regnede og regnede. Allerede da vi kom fossede vandet ned af gaden, cykelstier var oversvømmede. En mand kom løbende i stiveste pus op mod restauranten, med en paraply i hånden. Han gled da han kom ind på granitten ved indgangen, og fortsatte sin glidetur på to strakte ben indtil han stod i vand til midt på skinnebenet i et karpebassin. Stadig med paraply over hovedet. Et øjeblik hvor man godt ved man ikke skal grine, men hvor det er uundgåeligt.
Alvoren meldte sig dog dagen efter. Luftalarmen gik klokken 13.30 og vi tænkte: “Underligt tidspunkt at teste den på.”
Da luftalarmen gik igen en time senere var vi klar over, at noget var helt galt. En del af Trier var oversvømmet, campingpladser langs Mosel var oversvømmede. Andre steder gik det endnu værre. Det endte som en meget våd og kølig sommer. Men vinen fra 2021 står som et monument. Den er fantastisk.
Herunder et par anbefalinger fra årgang 2017. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor vinene kan købes.


Årgang 2024
2024 bekræftede alt det ovenstående. Tidlig knopskydning grundet manglende vinter, og hård frost sidst i april førte til til ødelæggende og uoprettelige tab i vinmarkerne. Frosten fik de unge knopper til at visne og man skulle forlade sig på anden knopskydning. Det forsinkede tingene på flere parceller. Marker tæt på vandet og dem, der er beskyttet af skov, slap for frostskader. Derfor blev høsten lang. De tidligste druer blev høstet medio september, de seneste (anden knopskydning) blev høstet medio oktober. Helt generelt, så blev det en kølig og våd sommer. Resultatet blev – lille udbytte, stor vin.
Herunder får du 4 anbefalinger fra den skønne årgang 2024. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor de kan købes.




Vi skal nyde de kølige årgange, for der kommer helt sikkert færre af dem. 2024 har leveret noget af det smukkeste riesling i årevis. Det er muligt, at jeg er melankolsk, men den riesling vi engang kunne få, den er på vej til at uddø. Der skal købes nogle flasker af de kølige årgange til kælderen. Mosel fortjener det, Mosels vinbønder fortjener det, vi fortjener det 🙂




