Smuk, smukkere, smukkest. Det hele var smukt. Men var det den gule modne frugt, der dominerede i vinene fra Mosel og det grønne urtede udtryk der skinnede igennem i vinene fra Saar? Fik Mr Ruby startet et spirende oprør blandt vinbønderne ved Saar? Svaret må være – nej, det gjorde han ikke.
Og måske var det heller ikke ligefrem et oprør han ville have igangsat. I virkeligheden snakker han nok mest for at holde sig vågen. Men hvem gør ikke det i disse SoMe tider hvor alle har en mening om hvad som helst. Provokationen blev modtaget af en lille flok, som beslutsomt satte sig ned for at finde ud af, om der var noget om snakken. Skiller Saar riesling sig så meget ud, at det ikke giver mening at skrive Mosel på den?
12 vine var sat i spil. 6 fra Saar, 6 fra Mosel. Nøje udvalgt, på baggrund af Mr Ruby´s egne erfaringer med flere af husene, samt lidt inspiration fra diverse besøg, medier og snakken med fagfolk.
En lille sjov historie: Vinen Schonfels fra Peter Lauer, blev købt en dag i 2021 hvor floden stod meget højt og de ekstreme vandmasser, som var altødelæggende andre steder, var ved at afhjælpe den tørkestress som planterne ved Saar og Mosel har lidt under siden sommeren 2018. Peter Lauer driver ud over sin vingård også en fantastisk restaurant og det var den vi besøgte, imens vi drak Schonfels og nød den fantastiske udsigt. At der sad en ældre dame et par borde fra os og trodsigt bestilte Pinot Grigio vil jeg lade være hendes problem. Tjeneren på restauranten opfyldte hendes ønske uden at se forbavset ud, – point for det. Måske kendte de hende i forvejen.
Hvad blev konklusionen?
Vi ledte og ledte. Der blev bestemt ramt rigtigt flere gange, men allerede på vin nummer et blev vi snydt så det drev. Den urtede, lidt malt-agtige karakter på Schloss Lieser´s Himmelreich fik de fleste til at gætte på Saar. Kun nybegynder Magnus ramte rigtigt, om det var dygtighed eller held må fremtiden vise. Det var i hvert tilfælde en flot start på hans blindsmager-karriere.
Men vi blev snydt flere gange. Og nej, selvom Mr Ruby brugte lang tid på at snakke om højdemeter, afskærmning for vestenvind og et noget køligere klima ved Saar i introduktionen, så må man bare sige, at Saar-vinene ikke umiddelbart virkede meget grønnere og syrligere end dem fra Mosel. “Kald nu bare det hele for Mosel” – må konklusionen vidst være.
Højdemeter omkring Saar 
Højdemeter omkring Mosel
Aftenens resultat
Var der overraskelser. Ja, det var der. Det var overraskende, at det var så svært at placere blandt andet Lieser ved Mosel, men også Knebel snød. Sidstnævnte duftede jo virkelig af solbærbusk. Peter Lauer fra Saar fremstod til gengæld utroligt ren og gulfrugtet, og røg hos flere, forståeligt nok, den anden vej – altså mod Mosel. Om det til dels skyldtes, at Lieser og Lauer begge var årgang 2020, og dermed stadig i deres lidt usammenhængende ungdomsår er uvist. Det er muligt, at de om et års tid vil fremstå mere som værende fra henholdsvis Mosel og Saar.
Det må erkendes, at riesling, om den kommer fra Saar eller Mosel, har nogle af de samme dyder. Letheden og mineraliteten. Selvom Saar kan fremstå mere røget og stenet, så er det på ingen måde noget der adskiller de to så meget, at det ville give mening at adskille dem.
Samlet set, så opnåede de 6 Mosel-vine en score på 93,2 og de 6 Saar-vine en score på 92,9. Altså en kneben sejr til Mosel, eller som en af deltagerne tilføjede “En kneben men sikker sejr”.
Til stor glæde for Mr Ruby, så var både Franzen og Reverchon at finde i top 5 – og det skal bestemt bemærkes, at aftenens billigste vin ender på en tredjeplads. Køb lystigt!
| 1 | 2019 Gottesfuss GG, Van Volxem | 95,3 |
| 2 | 2018 Juffer Sonnenuhr GG, Fritz Haag | 95,1 |
| 3 | 2016 Calmont GG, Franzen | 94,9 |
| 4 | 2020 Himmelreich GG, Schloss Lieser | 93,9 |
| 5 | 2018 Bockstein GG, Reverchon | 93,8 |
| 6 | 2020 Schonfels GG, Peter Lauer | 93,3 |
| 7 | 2018 Uhlen GG, Knebel | 93,0 |
| 8 | 2019 Altenberg GG, Othegraven | 92,9 |
| 9 | 2018 Försterlay GG, Dr. Loosen | 92,2 |
| 10 | 2016 Fahrlay GG, Clemens Busch | 91,6 |
| 11 | 2019 Bockstein GG, Nik Weis | 91,4 |
| 12 | 2012 Scharzhofberg GG, Kesselstatt | 90,4 |
Personlig top 3
Schloss Lieser overraskede mig virkelig. Et imponerende glas vin, som dog ikke ligefrem fremstår som klassisk Mittelmosel. Van Volxem og Fritz Haag imponerede også. Volxem med vild intensitet og klassiske Saar-dyder. Haag med finesse, lethed og klassiske Mosel-dyder. Det var nok ikke så overraskende, at feltets ældste vin endte sidst. Scharzhofberg bar tydeligt præg af ni års lagring, men smagte, som en ældre riesling skal smage. Det var en sjov reference i feltet, men også aftenens nemmeste vin at gætte.
97 point
Van Volxem tog mig med storm. Guds fodaftryk “Gottesfuss” damper for ens indre blik når man drikker dette. Rødt æble i næsen, men også masser af grønt. Her er urter, solbærbusk, sten og røg i duften. Sødmefuld og saftig smag, enorm fylde og intensitet og en eftersmag med vild syre hvor røg og sten pirrer på tungen. Fantastisk balance. Skøn klassisk Saar-vin.
96 point
Faktisk var jeg lidt i vildrede, for Fritz Haag kom lige efter Van Volxem i smagningen. Jeg havde givet Van Volxem 96 point, men blev enig med mig selv om, at der skulle findes en vinder af de to. Derfor rettede jeg Van Volxem op til 97. Fritz Haag´s Juffer Sonnenuhr var majestætisk. Sikke en balance. Sikke en forfinet lethed. Her var sart fersken, kølig blomst og et ganske let urtet præg i næsen. Rank, præcis, let cremet smag med smuk syre, der leger på tungen. Slutter i et ganske let bittert bid. Denne aften valgte jeg Saar-vinens intensitet frem for Mosel-vinens ynde, men med en anden smagerækkefølge, eller et andet humør, så kunne det have været lige omvendt.
95 point
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg lykkelig over, at Franzen endte med at imponere denne aften. Da jeg prøvesmagte vinene om eftermiddagen fremstod vinen lidt gumpetung. Det var tydeligt, at den malolaktiske gæring, som Kilian lader sine vine gennemgå, gav vinen en helt anden opbygning og struktur end de øvrige vine i feltet. Vinen virkede lidt for cremet og ikke så mundvandsdrivende mineralsk som de øvrige. Men der var sket mirakler på de 5-6 timer den havde fået lov til at stå. Lad det være en reminder om, at selv en hvidvin kan nyde godt af en dekantering. Bremmer Calmont 2016 fremstod med masser af gul frugt, fersken, melon og lidt tørret abrikos, samt et lidt kærnemælksagtigt twist. Stor cremet og fyldig smag, med lækker mineralitet og insisterende bitterhed i eftersmagen. Flot balance.
