Weingut Sermann

En evolution på rekord-tid

Et af de øjeblikke hvor man tænker: “Hov nu er du da ved at blive gammel!”, er når man pludselig kan se en udvikling. En udvikling, der ikke kan være sket over en nat – nærmest en evolution.  For det er lige nøjagtig hvad der er sket ved Ahr-floden i Tyskland. Jeg mindes alt for godt studieturen i 1998, hvor vi blandt andet passerede Ahr og smagte et utal af lyse, lette og halvsøde rødvine produceret på noget de kaldte Spätburgunder, som vist nok var Pinot Noir, men som overhovedet ikke smagte af Pinot Noir. Ahr udmærkede sig helt klart bedst ved sin smukke natur. De stejle terrasse-anlagte skiferskråninger med vinplanter. Nærmest en mini-model af Mosel. Bare sørgeligt, at de lavede så ligegyldig vin.

Kontrasten fra de halvflade saftevandsagtige vine som dominerede området for 20-30 år siden og til de i dag tørre, komplekse og sprøde Spätburgunder-vine (Som smager som Pinot Noir) med international klasse, er simpelthen næsten ubegribelig.
En del af udviklingen skyldes naturligvis en holdnings-ændring. Både til kvalitet, men også til vintype. Høstudbyttet er reduceret markant og i dag produceres langt flere tørre end søde vine. Gennemsnits-temperaturen ved Ahr er steget 1,4 grader over de sidste 40 år, hvilket har kæmpe betydning for, hvilken vin man ender med at kunne producere.

Facts om Ahr

Ahr som vinområde er blot 545 hektar stort og strækker sig over 25 kilometer langs Ahr-floden. Ahr-floden løber ud i Rhinen ved byen Sinzig nord for Koblenz. Området er et af de nordligste vinområder i Tyskland, men grundet de nærliggende Eifel bjerge, der skærmer mod vestenvind, og den særlige geologi langs Ahr, så er området både varmere, mere tørt og mere solrigt end flere andre tyske vinområder. De stejle sydvendte skifer skråninger langs Ahr suger solen til sig og flytter dermed nærmest breddegraden mod syd. Områdets specialitet er Spätburgunder, som er den tyske betegnelse for Pinot Noir. I alt 342 hektar er beplantet med Spätburgunder, og det er ikke forkert. Ahr Spätburgunder har et kæmpe potentiale, ikke mindst klimaforandringerne taget i betragtning.

Frühburgunder (som jo i virkeligheden er en degenereret tidligt modnende Spätburgunder) var stor ved Ahr, men er ved at blive fortrængt af den “ægte” vare. Frühburgunder søger mod nord. I disse år kommer der fantastiske eksempler på, at druen kan blive fremtidens drue i Danmark.

De nye tider

Når jeg nu, i første afsnit, bruger tid på at skamrose vinene fra Ahr, så er der også plads til lidt malurt. For selv blandt den nye generation er der forskel på hvordan man synes Spätburgunder fra Ahr skal smage.

Det er mærkeligt, at et vinområde så langt mod nord ofte producerer mørke og faddrevne Pinot´s, – og faktisk ser ud til at ønske den stil. Det er som om flere af producenterne aldrig rigtig har forladt 90´ernes overekstrahering og overforbrug af nyt fad. En lidt for stor procentdel af dem, der anses for at være de bedste i området, – de leverer mørke Pinot´s med en alkohol-procent på minimum 13.
Forfatterens påstand: Pinot Noir fra Ahr skal ikke holde 13% eller derover! Når Twardowski ved Mosel ikke kan nå mere end 12,4% alkohol på sin umanipulerede Pinot, så kan og skal Ahr heller ikke!

En helt særlig historie ved Ahr er Kastenholz klonen, som er ved at genvinde terræn. Klonen menes at være kommet til Ahr fra Bourgogne for flere hundrede år siden. Den var egentlig forsvundet fra markerne i området, men blev genfundet i en baggård, og genplantet af historisk interesse. Nu breder den sig på grund af sin unikke karakter. Klonen giver masser af farve og tannin. Personligt er jeg ikke stor fan. Den leverer for meget, og er for unuanceret.

Personligt synes jeg ikke Ahr har fundet et fælles udtryk. En klar autentisk stil. Her burde produceres kølig Pinot fra skifer. En af dem der leverer præcis det, er Lukas Sermann.

Weingut Sermann

Lukas Sermann tilhører ”Den nye generation” ved Ahr, også selvom familien har lange traditioner med vinbrug i området.
Familien Sermann kom til Ahr fra Mosel i 1744. I 1775 giftede Jakob Sermann sig med Margarete Linnarz fra Altenahr, og de overtog senere hendes forældres ejendom, dermed startede den mangeårige vinfremstillingstradition i familien. I 2019 overtog den på daværende tidspunkt blot 29-årige Lukas Sermann ejendommen da begge hans forældre blev syge. Lukas besidder et imponerende gåpåmod og et muntert sind, og det er faktisk imponerende, når man ser hvad han har været igennem i de seneste år. Hans mor døde i 2025, men hun nåede at se genopbygningen af familiens vingård, der blev raseret fuldstændig under flodbølgen i 2021. Du kan læse mere om katastrofen i separat blogindlæg her.

Huset dyrker de klassiske druesorter Frühburgunder, Pinot Noir og Riesling. Hovedvægten ligger på Pinot.
Pinot Noir produceres med klart burgundisk forbillede. Lukas´ vine er langt mere Pinot, end mange andre vine fra Ahr. De er mere elegante, mere lyse, mere saftige. Her koldmacereres 7-14 dage inden gæring, for at udvinde aroma og frugt, men undgå for mange bitterstoffer og tannin. På Gutswein og Ortswein presses druerne ofte inden gæringen er helt overstået. I et køligt klima som ved Ahr-floden, er det vigtigt at undgå bitterstofferne. Balancen er vigtig. Derfor gør Lukas som han gør, og han skaber faktisk lige præcis det, som Ahr bør være. Luftigt, køligt og med en behagelig alkoholprocent på omkring 12,5% alkohol!

Lukas har meget på hjertet. Han er videbegærlig, nysgerrig og oser af lyst til at gøre tingene lidt bedre, – hele tiden. Han vil gerne finde sin egen stil. Han vil ikke være copy/paste af nogen. Jeg synes han er godt på vej. Han dyrker så vidt muligt uden andre sprøjtemidler end svovl. Springet til en økologisk certificering er dog for risikabelt i kølige og fugtige Ahr.

Det er i marken vinen skabes

Hans dyrkningsteknik har jeg ikke set før. Overordnet set, så kan man sige, at han forsøger at undgå for meget virilitet. Han arbejder med et grønt bunddække, som består af forskellige ukrudtsplanter. Enkelte er ikke ønskelige, de fjernes, men efter nogle år, så får de øvrige så meget magt, at for eksempel tidsler ikke længere skyder frem. Det grønne leverer både konkurrence til vinplanten, men sørger samtidig for at afgive mineraler til marken og levere økologisk balance.

Vinplanten beskæres til et etårigt skud der bindes op “En guyot”. Fra det etårige skud dannes årets vækst. Efter blomstring fjernes det mest frodige nye skud. Det er altid det skud med flest blomsterstande, så man kan sige, at han allerede her foretager grøn høst. Det gøres for at forsinke plantens modningsproces. Lukas siger selv, at han udsætter høsten med 1-2 uger ved hjælp af denne manøvre. Pinot Noir skal helst gennemgå en lang modningsproces, det udvikler de flotteste aromaer.

Lige før høst blander han sig igen i marken. Bladene omkring druerne får lov at blive siddende for at skygge for solens stråler, men bladene øverst på planten fjernes. Dette gøres for at nedsætte raten af fotosyntese, og derved nedbringe sukkerproduktionen i druerne, og igen, forlænge modningsprocessen. Lukas har en drøm om, at producere Pinot Noir på mellem 11,5 og 12,5% alkohol hvert år. “Jeg ved bare ikke om verden er klar til det”, siger han, halvt spørgende.
Jeg ved verden er klar. Jeg kender en fyr ved Mosel der laver præcis det (Twardowski) – og han sælger sin vin.

“Jeg laver i princippet naturvin indtil aftapning!”

Lukas har en “hands off” tilgang til vinproduktion som er “wunderbar”. På trods af at han anvender koldmacerering på de røde, som jo er en teknikalitet der rækker lidt ud over hvad man forbinder med naturvin, så er alt hvad han laver på naturens præmisser. Han spontangærer og lader vinen ligge usvovlet på gæren efter gæring. Det er først lige før aftapning, at han blander sig. Her filtreres vinene let og svovles let.

Lukas arbejder med både tyske og franske kloner i sine vine, dog primært den tyske Ritter klon. 35% hele klaser går som regel med i gæringskarret. Nogle år presser han før endt gæring, fordi stilkene leverer meget tannin, andre år får gæringen lov at slutte med stilkene i karret.