Dette blogindlæg er en hyldest til et kort, tegnet af en mand, som der ikke findes meget information om. Men en mand, som helt sikkert har haft samme fascination af Mosel som jeg selv. Blog-indlægget underbygges af en smagekasse, som kan købes på mr-ruby.dk.
Det er sjovt som Mosel´s historie fortager sig lidt i tåger. Jeg drømmer tit om at se hvordan området tog sig ud under Kelterne, Romerne og op gennem middelalderen. Tænk hvis man lige kunne tage sig en flyvetur gennem historien.
Mosel er et af de steder hvor man finder de bedst bevarede beviser på vindyrkning, på skrift og i arkæologiske udgravninger. Dette kan fortælle os en del. Alligevel er det ikke lige til at få overblik.
En anden ting er, at man i 1971 bogstaveligt talt “sked” på alt hvad der hed historie og indførte en vinlov, som var en ren katastrofe. Ikke bare den gang, men måske især i dag, hvor god Mosel Riesling så småt er ved at få en renæssance. Et væld af parceller blev lagt sammen, for at forenkle og gøre tingene mere overskuelige, men det betød også, at små topparceller pludselig blev ignoreret.
Mange parceller “forsvandt”, da de blev lagt ind under samme “marknavn”. Mark i citationstegn, fordi et område på 117 hektar ikke rigtig kan kaldes en mark. 117 hektar er størrelsen på “Trittenheimer Apotheke”. Dette er blot ét eksempel. Der kunne nævnes mange. Hvad værre er, der findes både stejle skiferskråninger og flad lerjord der må påføres navnet “Trittenheimer Apotheke”.
Der rettes til
Mange vinbønder i området har hovedrystende levet med lovgivningen i nu over 50 år. I 2014 fik de atter lov at tilføje parcel-navne “Gewann” på etiketten.
Et af de bedste vidnesbyrd om de mange parceller der forsvandt og noget som i dag betragtes som den første officielle klassifikation af vinmarker i Moseldalen, blev udformet i 1868 og tog udgangspunkt i de priser vinene opnåede på auktioner.
Kortet er udarbejdet af en Preussisk skatterådmand, som tydeligvis interesserede sig for andet end at kradse penge ind til staten. Han må have elsket vinene fra Mosel!
I dette blog indlæg kigger vi på historien bag Clottens kort og leverer et “affilate” link til en smagekasse, som giver historisk indsigt.
Var markerne klassificeret tidligere end 1868?
Når man går på jagt i afhandlinger, i bøger, hos producenter og i tidsskrifter, så er det er svært at vide hvad der er op og ned. Den ene skriver det ene, den anden noget andet, og de kan skrive om fuldstændig samme tidsperiode. Producenter opfinder parceller som skal have været Grand Cru under Napoleon, men som der ikke kan føres skriftligt bevis for. Af samme grund er Josef Clottens kort fra 1868 så helt utroligt vigtigt! Et kulturelt og historisk vidnesbyrd af enorm betydning.
Der er ingen tvivl om, at man helt tilbage til romersk tid har vidst, hvilke parceller der var særligt egnede til vinproduktion. Se bare hvor de romerske vinerier (Kelterstationen) ligger. De ligger næsten uden undtagelse ved direkte sydvendte skråninger, ved Erden, Piesport og Brauneberg. Fra kirkebøger kan vi se, at parcelnavne har overlevet i generationer. Den opdeling der er sket, kan dels skyldes ejerforhold, men helt sikkert også kvaliteten af udbyttet. Den er nok ikke sket for hyggens skyld.
Clemens Wenceslaus, Ærkebiskop, Trier
Vi kan ikke tale Mosel-historie uden at nævne Wenceslaus. For en anden ting som skaber historisk usikkerhed er, hvornår gjorde Riesling druen sit indtog ved Mosel? Måske er det ligegyldigt. Måske leverede Elbling-druen (Riesling´s forgænger) bedst fra de samme parceller som Riesling. Men lad os nu antage, at der kan være forskel. Vinproducenten Richard Böcking i Traben-Trabach fortæller, at Trabacher Ungsberg var beplantet med Riesling i 1660. Hvis historien holder vand, så har dette uden tvivl været et af de tidligere dyrkningssteder for den i dag for Mosel så vigtige drue.
Clemens Wenceslaus (1739-1812) var Ærkebiskop i Trier i en årrække og ud over at udbrede den romersk katolske tro i området, så var han også meget optaget af vin. Kirken besad store landområder ved Mosel og det var en god måde at lære unge mænd ydmyghed, at komme ud og dyrke vin. Det hjalp nok også lidt, at han selv havde smag for det og 8. maj 1787 befalede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-området fejrer hvert år Wenzeslaus på denne dato. Wenceslaus har haft enorm betydning for hvordan Mosel tager sig ud i dag.
Der gik dog mange år før riesling blev dominerende. Klimaet var køligt og selv Riesling var svær at modne på de mindre gode placeringer. I 1879 bestod kun 42% af markarealet ved Mosel af Riesling. I dag er ca. 60% af markarealet ved Mosel beplantet med Riesling.
Wenceslaus egne vinmarker
Bischoflichen Priesterseminar, eller det der i 1773 hed ”Seminarium Clementinum” stiftedes af Wenceslaus i 1773. Her blev nye præster uddannet og vinbrug praktiseret. Det vi også ved er, at Wenceslaus besad 34 hektar vinmarker ved Erden, Trittenheim, Kasel ved Ruwer, og Ayl ved Saar. Jordbesiddelserne blev solgt fra, under Napoleon´s sekularisering (adskillelsen af stat og kirke) i 1803.
Bischofliches Priestseminar eksisterer stadig, men uden tilhørende vinmarker. I dag hører størstedelen af seminarets tidligere besiddelser under Bischofliches Weingüter i Trier.
Franz Josef Clotten, Skatterådet, Preussen
Historien er lidt den samme som med Clemens Wenceslaus. Vi har fat i en person, der bestrider et erhverv, men som har svært ved at adskille arbejde og interesse. Der er ingen tvivl om, at Franz Josef Clotten var VILD med Moselvin. Hans kort fra tiden i skatterådet er blevet samleobjekt for fans af området.
Clotten udgav sit første kort over Mosel i 1868. Det første kort dækker Saar, Obermosel og Mittelmosel, men stopper ved indgangen til Terrassenmosel. Sidstnævnte kom først med på kortets 2. udgave. Kortet blev primært brugt til at finde ud af hvor meget de enkelte vinbønder skulle betale i skat af deres indkomst. Dybrøde parceller var de marknavne, som opnåede de højeste priser på auktion og derfor skulle beskattes højest.
Der kom i alt 4 kort fra Clottens hånd. Detaljegraden er enorm. Når man sammenligner dem, så kan man se hvordan der ryddes skovområder for at give plads til vinmarker. Men ikke kun vinmarkarealet ses. På kortet fra 1890 er jernbanen til Ürzig tegnet ind. Jernbanen åbnede i 1879. Vi har fat i en periode hvor det gik godt for Moselvin. Priserne der blev opnået, var på niveau med dem man fik for god Bordeauxvin. Derfor blev vinmarkarealet udvidet i denne periode.
Der er flere parceller fra Clottens kort, som i dag er lagt ind under større marknavne, men som i disse år opnår mere og mere fokus, – som glemte perler. Der er dog også topmarker i dag, som ikke blev vurderet ret højt på Clottens kort. Tag for eksempel Kanzemer Altenberg og Saarburger Rausch, begge marker, som i dag rangerer som topmarker i VDP regi. Ikke alt er i dag som det var for 150 år siden, men kortet er et vigtigt vidensbyrd. Især fordi den tyske vinlov anno 1971 glemte alt om hensyn til historie og kvalitet.
Smag Mosel historien
Ovenstående tekst leder frem til en smagekasse, som beskrives herunder.
Den mest udbredte vinstil ved Mosel, sidst i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, var tør. Faktisk meget som trenden er her anno 2025. Vinene blev spontangæret, man kendte ikke til gærkultur, også af den grund kan vi sammenligne. En spontangæring ender sjældent med at omsætte al sukker i en druemost til alkohol, der vil ofte være 5-10 gram restsukker, – ligesom der er i de tre udvalgte vine, som beskrives nedenfor.
De tre vine der indgår i smagekassen, er måske i virkeligheden meget tæt på, at smage som samme kasse ville have smagt sidst i 1800-tallet.
Her kan du gå på opdagelse i tør Riesling fra historiske topparceller ved Mosel.
2023 Ürziger Würzgarten ”In der Kranklei”, Spätlese Trocken, Karl Erbes
In der Kranklei hedder parcellen i dag, i 1868 skrev Clotten “Kranklay”. Du kan læse historien om Treppchen og Kranklay via link i bunden af dette blog indlæg. Parcellen ligger vest for byen Ürzig, overfor byen Erden. Her skyder en lille bjergknold op, og markerer skiftet fra den røde skifer ved Ürzig til den grå skifer nedstrøms. På Kranklei står vinstokkene i rød skifer. En jordbundstype, som overleverer en helt særligt krydret karakter til Riesling.
Kranklei nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Marken er ultra stejl, anlagt på naturlige terrasser. Nabo til Goldwingert og Prälat (In Onnerts). Karl Erbes var slet ikke tilfreds med lovgivningen anno 1971, hvor vinen fra hans top-parcel pludselig endte i samme kategori som østvendte marker, hvor der tilmed var foretaget flurberinigung. Den autentiske og ultimativt beliggende parcel contra menneskeligt manipulerede parceller med dårligere eksponering. Det lyder heller ikke fair.
Derfor var det glædeligt, da vinloven i 2014 blev ændret, og enkelte top-parceller fik lov at anvende “Gewann”-navne, eller “Lieu dit” som de kalder det i Frankrig. Vinene må nu kaldes “Ürziger in der Kranklei”.
Vinen er spontangæret i store gamle træfade og har hvilet 8 måneder på gæren.
Årgangen blev valgt til smagekassen frem for 2024, fordi 23 besidder langt mere moden frugt, dybde og intensitet. Det klæder den tørre udgave fra Kranklei. I de søde udgaver er 2024 langt flottest.
Årgang 2023 holder 6,5 gr syre/8,5 gr restsukker/13% alkohol
2024 Piesporter Goldtröpchen GG ”Hohlweid”, Lehnert-Veit
Parcellen Hohlweid var ikke med på det første kort fra Clotten. Den kom først med senere.
På 4. udgave af Clottens kort fra 1906 er både den nyanlagte jernbane og “Hohlweide” kommet med. Holhweid ligger vest for Piesport, på stykket mellem byen og bropillen til den ikke længere eksisterende Müstertbrücke. Den første bro ved Piesport blev først bygget i 1912, så den er ikke med på Clottens kort.
Hohlweid nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Forvitret grå granit, nederst på Goldtröpfchen, helt ned til floden, derfor er marken varm. Her er pæne vandreserver, vinplanterne rammes sjældent af tørkestress.
Det er muligt, at 2024 var kølig og våd ved Mosel, men så beviser Riesling lige endnu engang, at druen elsker kølighed, – og ikke har kæmpe problemer med regn. Årgangen har leveret noget af det smukkeste, det mest yndefulde og florale Riesling. Det er denne vin et bevis på.
Vinen er produceret ved helklasepres, spontangæring og 8 måneders hvile på bærmen. Dels på stål, dels på gamle træfade. Vinen indeholder 6,9 gram syre pr. liter og 5,8 gram restsukker pr. liter og 12,5% alkohol.
2019 Trittenheimer Apotheke GG ”Lorenziusberg”, Clüsserath-Eifel
Laurenziusberg skrives på Clüsserat-Eifels etiket med lokal dialekt “Lorenziusberg”. Parcellen ligger, det man vil kalde “bag” Trittenheim, med front mod byen Leiwen. Det er faktisk ren galimatias, at sammenligne vinen herfra med vinene fra de stejle vestvendte skråninger overfor Trittenheim. De vestvendte marker leverer et syreindhold der ofte rammer 8-9 gram pr. liter. Perfekt til produktion af vine med sødme. Af samme grund blev Laurenziusberg valgt til smagekassen, her er syreindholdet knap så højt, og en tør vin mere tilgængelig. Clüsserath-Eifel producerer fantastiske restsødme-vine fra de vestvendte skråninger, fra parceller som Gähteilen og Kaulsbohr.
Laurenziusberg har en sydvestlig solorientering, men skråningen er ikke så høj, derfor rammer solen marken ret tidligt på formiddagen. På de stejle vestvendte skråninger overfor byen rammer solen først omkring middag. 2019 var Stefan´s første årgang på Clüsserath-Eifel. Han synes selv udtrykket i denne vin er lidt for modent, men lige netop modenheden er denne vins store styrke. Den behøver ikke ligge 20 år før vi kan drikke den og sødme/syre-balancen er eminent.
Vinen er skabt af druer fra 50 år gamle stokke. Holder 7,1 gr syre, 9,5 gr restsukker, 12,5% alkohol.
Du kan læse mere om Trittenheim området via link i bunden af dette blog-indlæg.
