Smagning: Saar – Riesling på sin egen måde

Der ligger et oprør og ulmer.
Eller der burde gøre det.
Eller er det ligemeget?
Skal man bare være ligeglad?
Er man så aldrig glad?

Er Saar gemt og glemt?

Jeg synes Saar bliver glemt. Min “all-time favorite” riesling-leverandør!
Vinene bliver ikke glemt, men det gør geografien.

Vine fra floden Saar blev, ligesom Mosel, indtil 2007 solgt under betegnelsen “Mosel-Saar-Ruwer”, men er siden blevet solgt som “Mosel”. Denne lovændring skulle være indført for at gøre det lettere for forbrugeren. Lettere? Ja, måske markedsføringsmæssigt, men det er da ikke lettere at forstå, at en riesling fra Saar nu hedder Mosel, selvom den ikke kommer fra Mosel og ikke smager som noget der kommer fra Mosel! Eller er det bare mit indre regneark der ikke kan rumme det?

Saar i nederste venstre hjørne – og “starten” på det “rigtige” Mosel ved Schweich i højre side af kortet.

Lovændringen vakte stor opstandelse blandt producenterne ved Saar, en opstandelse, som har lagt sig. Det er dog ikke blevet nemmere at forstå hvorfor Saar skal gemmes væk under fællesbetegnelsen. I de senere år er kvaliteten på riesling fra Saar steget helt vanvittigt. Der er ikke så mange producenter ved Saar, men dem der er, de gør det godt og flere af dem er i den absolutte elite når vi taler “Mosel”. Burde Saar ikke betragtes som sit helt eget unikke vin-område?

Faktisk er det de færreste producenter ved Saar, der skriver “Mosel” på deres etiket. Det er oftest gemt lidt af vejen på bagetiketten. For de ved godt, at deres riesling ikke smager som riesling fra Mosel. Saar kan noget andet. Geologisk er området anderledes indrettet, og afskærmningen fra vestenvinden er nærmest ikke-eksisterende.

Saar er langt køligere end Mosel. Det siger næsten sig selv. Tag køreturen fra Filzen ved Saar, med de 200 meter høje skråninger, og kør små 20 kilometer mod nord til Schweich ved Mosel, der hvor vinmarkerne majestætisk rejser sig op i 400 meters højde. Alene denne forskel burde være nok til at forstå, at der er forskel. Det er to forskellige typer riesling der produceres. Senthøstede Saar, med sin grønne aroma og høje syre, målt op mod Mosel´s gulfrugtede og mere modne stil.

Hør, er det ikke værd at kigge nærmere på i en smagning?

Kan vi smage det?

Produktionsmetoderne går samme vej for top-producenterne ved Saar og Mosel. Det er få ting der afviger. De arbejder nærmest uden undtagelse med lav svovling, nedkøling i alle processer, en kort macerering “maischestandzeit” inden gæring, gæring på naturgær og 8-12 måneder på gærresterne. Jordbunden består af skifer på alle vine, så heller ikke her afviger de væsentligt fra hinanden. De helt store forskelle skabes af den enkelte marks makroklima.

Og så kommer spørgsmålet: Kan vi smage det? For en ting er at vide hvad man får. At læse en etiket, blive forudindtaget og derefter smage, med en forventning om hvad man kommer til at smage. Nu fjerner vi forventningen. Nu ved vi bare at det er riesling vi får. Vi ved også, at det er 5 riesling-vine fra Saar og 6 riesling-vine fra Mosel. Men er det nok til at vi kan finde dem. Er der belæg for et oprør blandt producenterne i Saar? Skal vi hjælpe dem på vej denne aften? Finde bevismateriale?
Det vides ikke, og måske er det også ligemeget.

Hvad skal vi smage og hvorfor?

Hvis vi skal finde bevis, så er det vigtigt at komme rundt på de forskellige marker, både ved Saar, men også ved Mosel. Ellers giver en sammenligning jo ingen mening. For mig har området omkring Bernkastel og Erden (herunder Lösnich), altid repræsenteret de mest “gulfrugtede” riesling´s fra Mosel. De skulle naturligvis være med. Der kunne godt have været en Piesport-vin med, men jeg ved faktisk ikke hvad jeg så skulle udelukke. Vi skal igennem et fint udsnit af Mosel-stilarter, og vi får 5 absolut kompetente udfordrere fra Saar med masser af race.

Vi skal smage følgende vine:

Repræsentanter for Saar

2019 Altenberg GG, Von Othegraven

Tingene stak helt af for Von Othegraven, da tv-vært Günter Jauch overtog familiens vingård ved Saar i 2010. Intet er ændret, bortset fra ejerens navn og en mere moderne tilgang til etiketter og markedsføring. Pludselig ville hele Tyskland have fat i husets vin. Vinmageren hedder stadig Swen Klinger, og han var lige så dygtig før, som nu. Othegraven ligger for foden af syd-østvendte og stejle Altenberg. Jordbunden er skiferholdig, iblandet rhyolit-sten af vulkansk oprindelse.
Robert Parker 92+, detailpris 405,-

2019 Gottesfuss GG, Van Volxem

Roman Niewodniczanski købte vingården Van Volxem i år 2000. Van Volxem har en lang historie ved Saar, men den blev med et trylleslag gjort næsten ligegyldig. For hvad ville den rige ølbrygger-søn med en vingård? Var det bare for at bruge nogle af alle sine penge? Denne tese fik yderligere næring, da han opførte en ny vingård, som lignede noget fra Californien – midt i rolige Saar, hvor ingen har skejet ud i århundreder!
I dag kommer man ikke uden om Van Volxem i en smagning af de bedste vine fra Saar.
Gottesfuss ligger over byen Wiltingen og er en skiferskråning med syd/syd-vestlig orientering.
Robert Parker 94 point, detailpris 460,-

2018 Bockstein GG, Weingut Reverchon

Det er ikke fordi der er noget specielt yndefuldt over Ralph Herke, og det vil han med sikkerhed heller ikke ønske at blive omtalt som, men i guder, der ynde over hans vin. De har et nærmest feminint udtryk, er så svævende lette og læskende, at det næsten ikke er til at forstå. Bockstein er direkte sydvendt ren grå skifer og måske en af de varmeste marker ved Saar. Riesling får mere tyngde her end noget andet sted. Men tyngden, forenet med Ralph Herke´s ynde. Selv det bliver til noget stort.
94 point på Vinbladet.dk, detailpris 399,-

2019 Bockstein GG, Nik Weis

Nik Weiss er en anden af de store jord-besiddere ved Mosel. Vingården drives i dag af tredje generation, Nicolaus Weis, som naturligvis hedder det samme som hans bedstefar. Med store besiddelser både i strøget mellem Piesport og Trittenheim, samt ved Saar, så er huset til at få øje på. Som med Kesselstatt, så skal kvaliteten dog fremhæves. Vingården ligger i byen Leiwen, nær Trittenheim.
Detailpris 399,-

2020 Schonfels GG, Peter Lauer

Vingården Peter Lauer ligger i Ayl. Huset er en historie for sig. Hvert fad hører til sin egen mark, eller omvendt. Fad nummer 11 hører altid til den samme parcel fra Schonfels. Peter mener, at det gør gærkulturen stærkere, da det er den samme kultur der ender i fadet hvert år. Vinen får dermed også de samme karakteristika hvert år. Druerne til denne vin stammer fra 100 år gamle stokke på ubehøvlet stejle Schonfels. Marken er orienteret syd/syd-øst og består af grå skifersten.
98 point af James Suckling, detailpris 450,-

Repræsentanter for Mosel

2018 Uhlen GG, Knebel

Naturligvis skal vi have en vin med fra “Terrassenmosel”. Heymann Löwenstein plejer at være med, så dem skulle det ikke være igen. Derfor får Knebel chancen. Marken Uhlen er et virvar af stenarter, sandsten, blå skifer, rød skifer og kvarts. Af den grund opdeler Heymann Löwenstein sine parceller på Uhlen, men det kræver noget større besiddelser end dem Knebel har at gøre godt med. Så måske aftenens største afvigelse, rent jordbundsmæssigt. Uhlen er stejle direkte sydvendte terrasser.
Detailpris 429,-


2016 Calmont GG, Franzen

Gode gamle Calmont. Europa´s stejleste vinmark. Calmont som var næsten braklagt fordi ingen gad. Det var simpelthen for bøvlet at dyrke druer deroppe. Men hvor er det skønt, at Angelina og Kilian Franzen gider. For den kan altså noget helt specielt den skråning, – og måske især i hænderne på Kilian. Her har vi fat i en produktion der adskiller sig, idet Kilian lader sine vine gennemgå malolaktisk gæring, for at give dem “creamyness” og struktur. Sjovt nok, så er det meget sjældent, at man sidder og mangler den friske æblesyre i vinene fra Franzen. De springer stadig flikflak på tungen. Marken er direkte sydvendt og består af brunlig skifer.
93 point på Falsatff.at, detailpris 279,-


2016 Fahrlay GG, Clemens Busch

Biodynamisk vindyrkning ved Mosel? “It takes hell of a nerve!”
Men Clemens og hans kone Rita de gør det. I 2016 har det nok ikke været noget problem, men i 2021 bliver det interessant at se hvad der kommer ud af anstrengelserne. Det ekstremt våde år må koste på, om ikke andet så, kvantiteten – grundet råd. Fahrlay er direkte sydvendt, stejl, grå skifer.
95 point af Robert Parker, detailpris 340,-

2018 Försterlay GG, Dr Loosen

Ernst Loosen er en mester. Det er han ikke uden grund. Familien har besiddet de samme vinmarker i nær ved 200 år, og på flere marker står der stokke som nærmer sig de 100 år. Riesling vokser på egne rødder, og måske er det også med til at give vinene sin helt egen karakter. Vinene besidder en helt særlig dybde, et helt særligt pirrende krydderi. Man kommer ikke uden om Loosen i en smagning som denne.

2020 Himmelreich GG, Schloss Lieser

Thomas Haag er ud af familien Haag, som driver vingården Fritz Haag, i dag er det Thomas´ bror Oliver der er driver familie-domænet. I 1997 købte Thomas Weingut Schloss Lieser, der ligger ved siden af smukke Hotel Schloss Lieser. Ejendommen ligger blot 3 kilometer fra Fritz Haag i Brauneberg, samt en sølle Mosel-kurve fra Bernkastel-Kues. På få år fik Thomas gjort Schloss Lieser til en af de mest pålidelige leverandører af Mosel-vin. Marken Graacher Himmelreich ligger ved Bernkastel og er vel noget af det mest ærke-“Moselske” du kan finde. Her bør fersken og mango være noget af det første du dufter.
Detailpris 349,-

2018 Juffer Sonnenuhr GG, Fritz Haag

Niels Lillelund er skyld i, at denne vin kom med. Han omtalte den i sin podcast “Hvad drikker Lillelund” som noget af det ypperste tør Mosel kan byde ind med. Det skal han knageme få lov at stå på mål for. Fritz Haag ligger i byen Brauneberg og ligger i et strøg af Mosel, hvor jeg personligt synes, at syren har en tendens til at blive lidt hård og grøn. Måske tager jeg fejl, måske har Lillelund (og Suckling) ret.
98 point af James Suckling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.