Barbaresco

Man kommer bare ikke udenom at nævne Barolo når man skal omtale Barbaresco. Sådan er det. Desværre for Barbaresco, så gælder det omvendte ikke. Området står bare lidt i skyggen af storebror. Der er ellers mange fælles træk ved de to områder. De ligger begge i nærheden af byen Alba i Piemonte og de dyrker begge fortrinsvis Nebbiolo-druen.

Områdets historie

Barbaresco har ikke samme historie som Barolo. Slet ikke. Der gik lang tid før vinene herfra blev taget alvorligt. Det første skriftlige bevis for vindyrkning i Barbaresco stammer fra 1799. Den første flaske vin der bar områdets navn menes at være fra 1870.

Første seriøse forsøg på at lave noget stort i området skal tilskrives Domizio Cavazza, der var professor på ”Regia Scuola Enologica” i Alba. Han købte i 1894 jord omkring byen Barbaresco og startede et kooperativ ved navn ”​​Cantine Sociali di Barbaresco”, i første omgang meldte 10 vinbønder sig som drue-leverandører. Cavazza drømte om at forbedre kvaliteten af vinen i området, og begyndte at producere Nebbiolo efter samme princip som man allerede var begyndt på i Barolo, – at gære vinen helt ud, så den blev tør.

Allerede 5 år senere blev Cavazza´s arbejde belønnet, da det italienske parlament vedtog en lov der skulle sikre Barolo og Barbaresco mod forfalskninger. Det var den første af sin slags i Italien. I 1908 stiftes: ”Associazione Sindacale per la produzione e il commercio del genuino Nebbiolo di Barbaresco”. Syndikatets fornemste opgave var, at sikre ensartede produktionsmetoder blandt vinbønderne i Barbaresco, samt afgrænse området som måtte producere Barbaresco vin. Syndikatet blev senere til ” Consorzio di Tutela di Barolo e Barbaresco”, som tog sig af opgaven i begge områder.

Tilbagegang og genopståen

I 1912 døde Domizio Cavazza. Det var hårde tider. Facismen stortrivedes i disse år i Italien, ja i store dele af Europa, godt båret af økonomisk recession. Det var ikke nemt at være vinbonde og mange mistede troen på faget, og lagde om til kornproduktion. De der stadig dyrkede druer, solgte dem ofte til producenter i Barolo eller Alba. I 1922 lukkede ”Cantine Sociali di Barbaresco”.

Selvom vinproduktionen havde det svært i disse år, så blev der alligevel arbejdet på en italiensk vinlov ved skrivebordene. I 1926 blev Barbaresco-området for første gang geografisk bestemt. I 1933 blev området udvidet med kommunen Neive, som ikke var med i de første optegnelser. Samme år bliver både Barbaresco og Barolo klassificeret som ”Vino tipico di pregio”, som var det mest prestigefyldte i den italienske vinlov på daværende tidspunkt.

Så I 1958 skete der noget. Præsten i Barbaresco Don Marengo Fiorini havde i årevis set armodet i området. Han havde hørt de lokale fortælle om Cavazza´s kuldsejlede projekt. Don Marengo overtalte derfor 19 familier til at gå med i det der senere skulle blive ”Produttori del Barbaresco”. De første tre årgange blev lavet i kirkens kælder. Imens medlemmerne i fællesskab opførte et vineri. I dag har selskabet 51 medlemmer, der samlet besidder 100 hektar vinmarker. Selskabet kaldes af mange “Det bedste kooperativ i verden”. Det helt særlige ved dette kooperativ er, at det kun arbejder med Nebbiolo.

Gaja

Ét bestemt familie-navn fylder meget i Barbaresco. Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give området det renommé det har i dag. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 8,4% af de samlede vinmarkareal i området. Giovanni Gaja kunne på dette tidspunkt i områdets historie opkøbe billig jord og da hans søn Angelo Gaja kom hjem fra ønologi-studiet i 1961, lå der et vineri og nogle af de bedste parceller i Barbaresco og ventede på ham. Resten af historien kender vi. Gaja er muligvis det største brand I italiensk vin. Uden Gaja havde området ikke været hvad det er i dag. Gaja var med på ”modernist” bølgen da den herskede i Barolo i 90´erne, men har skåret ned på andelen af nyt træ og nærmet sig noget der ligner midten af skalaen mellem modernister og traditionalister. Gaja kan i dag få priser for sine Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over.

Bruno Giacosa

Et andet vigtigt navn som skal nævnes i forbindelse med Barbaresco og forvandlingen fra vinmarker nær Barolo til selvstændigt område er Bruno Giacosa. Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco, sammen med de to ovennævnte. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system – også det nogle kalder et cru-system.

Klimatiske og geologiske forskelle mellem Barbaresco og Barolo

En Barolo er oftere mørkere og mere tannin-rig end en Barbaresco. Men hvorfor er det sådan? Områderne ligner hinanden. Bevares, man kan godt se, at det er i Barolo pengene er. Men det kuperede terræn er nærmest copy/paste. Der kan tages billeder i Barbaresco som ligner Barolo og omvendt. Barberesco (684 ha) er noget mindre end Barolo (1164 ha). Der er fire kommuner i området: Neive, Barbaresco, San Rocco og Treiso, til sammenligning dækker Barolo over 11 kommuner. En afgørende faktor for forskellen på de to områder kan iagttages fra Torre di Barbaresco i Barbaresco. Her kan du tage et kig ud over Tanaro floden. Flodens nærvær giver køligere dage og varmere nætter i Barbaresco end i Barolo. Dette er medvirkende til, at Nebbiolo oftest modner hurtigere i Barbaresco-området.

Jordbunden består i Barbaresco primært af kalkholdig mergel. I Barolo findes mergel, men også andre jordbundstyper som sandsten og grus som er langt fattigere jord, der giver en anden type vin. Skulle Barbaresco sammenlignes med noget, så skulle det være med vinene omkring byen La Morra og Barolo by, hvor jordbunden er den samme.

Jordbundsforskelle og forskel i temeratur gør altså forskellen på de to områder. En Barbaresco er ofte lysere og mindre tanninrig end en Barolo. Derfor er kravene til lagring også anderledes. En Barolo skal ligge 3 år før den frigives, Barolo Riserva 5 år. Barbaresco skal ligge 2 år og Barbaresco Riserva 4 år.

Kulturelle forskelle

Barbaresco har som nævnt altid været lidt en lillebror til Barolo. Men det er der også fordele ved. Barolo er så eftertragtet, at de familier der ejer jord i området klamrer sig til deres besiddelser. Som i Bourgogne, så går parceller i arv og bliver delt mellem familiemedlemmer. Der er over 1000 jordbesiddere i Barolo, hvilket giver cirka en hektar til hver. Jordpriserne er derefter, de er meget høje. I Barbaresco er situationen en anden. Her har unge vinmagere en chance for at købe sig ind. Det giver et helt andet multikulturelt og internationalt snit til Barbaresco.

I Barbaresco finder du vinmagere fra hele verden, som naturligvis leger og eksperimenterer langt mere end der bliver gjort i Barolo. I Barolo er du virkelig underlig hvis du planter andet end Nebbiolo, selv en nordvendt skråning hvor druen ikke modner ordentligt kan ofte være beplantet med Nebbiolo. I Barbaresco findes meget andet end Nebbiolo. Barbera, Dolcetto, Moscato, Favorita og Freisa er de mest udbredte.

De bedste parceller i Barbaresco

Omkring Neive består jorden stadig af mergel, men er mere grålig og flere steder lidt sandholdig. Det skaber en anden type vin. Markerne Albesani og Gallina ligger vest for byen Neive og herfra kommer nogle af de mest rustikke og tanninrige Barbaresco-vine.

Marken Pajore ligger nordvest for Treiso. Jordbunden består af mergel iblandet lidt sand og kalksten og markens orientering er sydvest-vendt. Toppen af marken når op i 300 meters højde.