At følge Pinot Noir´s udvikling i Tyskland er som én lang optur. Kvaliteten stiger for hver årgang. Det handler i stigende grad om, at producenterne opbygger rutine. Der opbygges en erfaringen i arbejdet med Pinot Noir i de enkelte vin-områder der gør, at Spätburgunder Mesterskabet aldrig har været sjovere at deltage i, – eller være arrangør for.
Hvordan blev vinene udvalgt?
Der var genvalg til de producenter som er at finde på Mr Ruby´s hylder, og som har været med fra starten. Twardowski og Huber, naturligvis. De skal være der. De burde være på ethvert vinkort hos restauranter der går bare lidt op i tysk vin. Jülg, Wöhrle og J. Neus, skal også være der. Lyt bare til René Langdahl i seneste afsnit af podcast´en “Vin for begyndere”, hvor han kalder netop de tre for “nogle af hans Spätburgunder favorit-producenter i Tyskland”. Jeg skal ikke stege for meget i eget fedt, blot gøre opmærksom på, at der også er andre end Mr Ruby, der mener at disse producenter hører hjemme i en sådan smagning.
Nye valg er Kesseler fra historiske Assmannshausen. Marken burde nok have været med før, – det er der hermed rådet bod på. Zieriesen fra sydligst beliggende vinmarker i Tyskland var også valgt. Når kølige nordlige Ahr er med, så må varme sydligste Baden også være det. Ingelheim er ved at slå sit navn fast internationalt. Det sker med en lys kølig Pinot, som smager mere af Tyskland end af noget andet. Derfor er Adamswein med i år. Simone Adams bruger samme klon som J. Neus og hun roses til skyerne i disse år.
Diversiteten
Noget af det sjove ved tysk Pinot er diversiteten. De varierende jordbundsforhold spiller en rolle, valg af Pinot-klon spiller en rolle og naturligvis, vigtigst af alt, spiller valg af produktionsmetode en rolle. Feltet i dag kunne nærmest opdeles i tre. Yderpolerne er, dem der søger det mørke og dystre i Pinot Noir, contra dem der søger det lyse og lette. De mørke i dag repræsenteret ved Kesseler, Jülg, Knipser og Zieriesen. De lyse repræsenteret ved “Ingelheimer-banden” J. Neus og Adamswein, samt Wöhrle og Twardowski. Sidstnævnte har dog produceret med stor intensitet i den varme årgang 2018 og tilhører i virkeligheden nok midterfeltet. I midten ligger alt det som du kan kaste ind i en Bourgogne-smagning uden at opdage det. Twardowski, Fürst, Huber og Burggarten.
Kalibreringsrunden
Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en Spätburgunder i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, lyse, frisk-syre-styrede, tranebær-agtige Auf der Haun fra Adamswein var sat op imod den mere mørke og intense, kirsebær-lakridsede og tannin-rige Jaspis fra Zierisen. Det viste sig dog, at Zierisen havde smidt lidt af arrigskaben efter dekanteringen, men der var stadig forskel på de to vine.
Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.
Aftenens resultat
Kort fortalt, så blev det en aften hvor de kraftige og mørke Spätburgunder vine dominerede. Jülg, Kesseler og Knipser endte i top. De sarte og fine vine fra Wöhrle, Adamswein og Neus endte i den tunge ende.
| Placering | Vin | Point |
| 1 | 2019 Sonnenberg KT, Jülg, Pfalz | 94,5 |
| 2 | 2019 Kräuterberg, Burggarten, Ahr | 94,1 |
| 3 | 2019 Höllenberg GG, August Kesseler, Rheingau | 94 |
| 4 | 2014 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz | 93,8 |
| 5 | 2019 Binenberg GG, Bernhard Huber, Baden | 93,7 |
| 6 | 2018 Pinot Noix Hofberg Reserve, Daniel Twardowski, Mosel | 93,6 |
| 7 | 2018 Hundsrück GG, Fürst, Franken | 93,2 |
| 8 | 2019 Horn GG, J. Neus, Rheinhessen | 93,0 |
| 9 | 2017 Jaspis, Zieriesen, Baden | 92,9 |
| 10 | 2019 Auf dem Haun, Adamswein, Rheinhessen | 92,8 |
| 11 | 2019 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden | 92,7 |
Var det klonernes kamp?
I dagens introduktion blev der brugt en del tid på at tale om klon-valg. Klon-valget er måske vigtigste faktor for hvilken type Spätburgunder du ender med. Glem jordbunden, kun valg i produktionslokalet kan drille vindrikkeren, hvis han/hun ved om det er en tysk eller en fransk Pinot-klon, der hældes i glasset!
De fire vine fra Neus (8), Zieriesen (9), Adamswein (10), og Wöhrle (11) kæmper alle for at bevare de tyske kloner af Pinot Noir. Det var desværre ikke dem der tog kegler i aften. Oven i det, så mindede de fire vine måske lidt for meget om hinanden. Selv med viden om hvad jeg havde i glasset, så havde jeg svært ved at skille J. Neus og Wöhrle fra hinanden. Man kan sige, at Dijon-klonerne sejrede i dag. Jülg (1), Kesseler (3), Huber (5) og Twardowski (6) er alle produceret på plantemateriale hentet i Bourgogne.
Men ingen får mig til at sige, at det er et tegn på, at de tyske kloner tilhører fortiden. De lyse, syrerige, lystigt krydrede vine er lige præcis dem der gør, at tysk Pinot er helt sig selv og ikke behøver sammenlignes med hverken Bourgogne eller Californien. Bare vent, næste år tager de tyske kloner hævn. Vinhandleren har allerede fundet skyts til den mission.
Vinhandlerens personlige betragtninger
Folket har talt, og det er jo netop formålet med en aften som denne, – at folket skal tale, og ikke bare føje “eksperternes” fine fornemmelser. Der var en vin i aftenens sæt, som mange faldt for, men som jeg selv blev næsten irriteret over, at jeg havde taget med. Hvad var der galt? Den lå jo der og lokkede med sin virile sødmefulde frugt, sin tobak og sin søde lakrids.
For Mr Ruby er Höllenberg fra Kesseler, som endte på en 3. plads, ikke tysk Pinot! Den vin kunne være produceret alle steder i verden, og i øvrigt, så skal en Spätburgunder ikke holde 14% alkohol. Jeg begriber ikke, at Falstaff har givet den vin 96+. At det var aftenens dyreste vin og specielt købt hjem til lejligheden, hjælper ikke på vinhandlerens humør. Det sødmefulde og tobakkede endte i et brændende alkoholisk bid.
Nogen vil sige, at det minder lidt om Jülg. Til det må jeg sige absolut – NEJ! Jülg er tætpakket sødmefuld frugt, fadkant, og så er vigtigst af alt tanninbid, som tilgiver alt det søde.
Personlig top 3 – Binenberg fra Bernhard Huber (96 point), Pinot Noix Hofberg Reserve fra Twardowski (96 point) og Hundsrück fra Fürst (95 point). De to førstnævnte fremstod med en frugt og en renhed der var svimlende. Jordbær-frugt på Huber og Kirsebær-frugt på Twardowski, tilsat aromaer af manuelt håndværk; røg, sort the, lakridsrod og kærnemælk. Fürst er et helt andet kapitel. Her er det sekundære aromaer der dominerer. De 80% hele klaser giver et krydderi-orgie, der giver mindelser om nellike, kardemomme, kanel og hvid peber, eller som min dovne makker sagde: “Den dufter af brunkager”.
