Referat af vinsmagningen, hvor vi testede tysk Chardonnay op mod Bourgogne. Kan de tyske udgaver følge med? Hvor gode er de i grunden? Kan Bourgogne tackle de klimatiske udfordringer? Hvor er min smør-aroma? Der var spørgsmål nok der skulle besvares. De blev besvaret over to aftener. Smagningen var med andre ord populær.
Chardonnay er et hit anno 2025. Sådan har det ikke altid været, – og så alligevel. For os der er født i 70´erne husker nok de fadbamsede Chardonnay-vine fra 90´erne. De kom pludselig fra alle verdenshjørner. Oftest gæret på ny amerikansk eg, for at piske så meget vanillin i vinene, at man kunne blive i tvivl om, om det var en kagecreme man sad og drak.
Selvfølgelig blev det for meget. Selvfølgelig plantede sydamerikanerne, australierne og alle de andre alt for meget Chardonnay. Bølgen blev efterfulgt af ABC-bølgen “Anything But Chardonnay”. Men noget kunne altså tyde på, at druen er ved at vinde tabt territorie tilbage. Folket elsker Chardonnays let cremede frugt, den ikke for voldsomme syre og en lille note af malolaktisk gæring (smørnoter), samt en beskeden note af egetræ.
Chardonnay i forskellige klimabælter
De fleste druesorter trives bedst inden for et ganske bestemt temperaturspektrum. De er på en måde fastlåst i en gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen, der ikke må variere meget mere end 2 grader. Der er Chardonnay anderledes. Druen tackler et spænd på helt op til 4 grader. Det er derfor man ser den dyrket så mange steder i verden, både i tempererede områder, samt i varme. Det der ændrer sig er druens aroma, og naturligvis sukker- og syreindhold.
En Chardonnay dyrket i køligt klima leverer citrus og grønt æble, imens en varmt dyrket er mere i fersken og ananas-noter. Aromaerne denne aften hørte klart hjemme i den kølige ende af spektret. Her smagte vi ikke klimabælter, her var vi inden for 4 breddegrader. Flere bebrejdede undervejs Bourgogne for at blive for moderne, – for let og for umoden. Men der er jo en grund til, at Bourgogne bliver moderne; de er simpelthen tvunget til det. Smøraromaen bliver sværere at opnå, fordi malolaktisk gæring nedbringer den klimatisk betingede lavere og lavere syre.
Aftenens kraftige vine
Det bliver nemlig ikke overraskende varmere i Bourgogne. Enkelte bønder er fuldstændig ligeglade. Francois Carillon´s Puligny-Montrachet “Perrieres” fra 2020 er et meget godt eksempel. Den kunne bestemt henrykke, men kun fordi folk ikke bed mærke i den lidt brændende alkohol, som jeg har på fornemmelsen er højere end de 14%, der står på etiketten. Her bliver Chardonnay stadig produceret som den gjorde. Her er smørfedme og nødder i stor skala.
Lidt samme oplevelse gav Christian Stahl´s 2018 Grande Reserve fra Franken. 50. breddegrad, men fra et svimlende varmt år, og et år hvor Christian valgte at gå med modenheden. Her kommer alle de eksotiske noter frem, fersken, abrikos, ananas. 13,5% naturligt alkohol-indhold er hidtil uhørt på Chardonnay på denne adresse.
Aftenens lette vine
Vinene til aftenen var udvalgt blandt nogle af Mr Ruby´s egne favoritter både fra Tyskland og Bourgogne. Det er klart, at et sådant udvalg kan diskuteres. Nogen vil nok mene, at de valgte Bourgogner er til den lette side. Det er de fleste af dem, med ovenfor omtalte undtagelse. Pierre Vincent Girardin er en af favoritterne. Imponerende vine, der produceres efter en idé. Knægten har en holdning til Bourgogne, til klimaet, til hvordan han får det bedste ud af begge dele. 12% alkohol og alligevel modenhed, – det siger alt. Ikke klassisk Meursault, men isnende kølig, let cremet og med diskret fadnote. Sublim balance.
Benjamin Leroux Sous le Chateau, produceret på helklasepres, er ligeledes kølig og frisk som en Kæmpe Læske. Marchand´s Grechon et Foutrière, smager som nordenvinden der rammer Corton-højen, det er læskende, velsmagende og letløbende.
Det er tydeligt, at tyskerne ikke behøver tænke så meget over slutresultatet. De er et sted nu, hvor Chardonnay modner, uden at de behøver blande sig. Franskmændene derimod, de skal kæmpe for at bevare rankhed og spændstighed. Af samme grund var flere Bourgogne-vine denne aften lavere i alkohol end de tyske.
Schönberg, Mathis og Par les deux er perfekte eksempler på Chardonnay der fremstår som vine produceret på perfekt modnede druer. Flot balance mellem frugt og syre. Schönberg med en kant af nyt fad.
Aftenens vine med lang bærmekontakt
Sylvain Morey er nu på 18 måneders bærmekontakt. Uforstyrret bærmekontakt. Altså ingen battonage (omrøring i fadet). Det giver en let reduktion, og det dæmper frem for alt frugten. Her går vi mere over i nødder og røg.
Johannes Jülg er det tyske modstykke. Her er vi på 20 måneders bærmekontakt. Duften tilføres igen nødder og røg. Til trods for det, så stråler vinen af moden frugt, samt en vild syre, som afslører, at den må være tysk.
Aftenens vine med skindkontakt
Markus Wöhrle og Julian Huber er gode venner. De henter stor inspiration i hinandens vinmageri. Det smager man tydeligt. De bruger begge 24 timers skindkontakt og leger med en let reduktion i deres vine. Det er Chardonnay der tager fat i mundhulen, med bitterhed, grønt æble, og insisterende salt mineralitet. Kinin, Gin/tonic-agtig wibe blev nævnt. De skiller sig ud, – når man ved det.
Når man ved alt det ovenfor
Så burde blindsmagningen jo være “peace of cake”. Men det gør det faktisk ikke meget lettere… Det er lidt skørt, at man faktisk skal finde størst modenhed i de tyske udgaver. De burgundiske er klart styret. Styret i både mark og kælder, for at skabe et let og stringent udtryk. Eneste undtagelse er Carillon. Der er faktisk mere variation på de tyske udgaver, hvor der leges med mange forskellige teknikker i kælderen. Men blindt. Uha, det er svært at skille ad.
Til aften to, den 4. september, blev nedenstående skema smidt på bordet, – for at give en hjælpende hånd.
Jeg blev spurgt til den første smagning om jeg snød. Hvortil jeg svarede: “Det behøver jeg ikke, Tyskland vinder alligevel!” Det blev fulgt af latter i lokalet, og jeg følte ikke rigtigt, at svaret overbeviste. Men der bliver ikke snydt. Hvis ikke tyskerne var pisse dygtige, så var der ingen grund til at afvikle disse smagninger. Folk sidder måbende, – kæben rammer gulvet-agtigt overraskede, når de ser resultatet af smagningen. Og det er målet.
Resultat
Resultatet på de to aftener så faktisk forskelligt ud, endda noget forskelligt. Alligevel blev der ikke flyttet meget på placeringerne. Top tre var for eksempel stadig top 3, med en lille forskydning. Opus-Oskar fra Jülg tog en tur opad i tabellen efter dag to, da den blev denne aftens vinder, imens Gebrüder Mathis sejrede på aften 1, og holdt sig i top på aften 2.
Hermed aftenernes samlede resultat. Klik på vinenes navne for at komme til mr-ruby.dk. Enkelte vine er desværre allerede udsolgt.
