En “gammel” ven
Forleden mødte jeg en gammel ven, der selvom han ikke er så gammel af alder, alligevel er en gammel ven. Både fordi jeg har kendt ham længe, men også fordi han opfører sig utroligt erfarent. Han ser og siger ting som om han har været her længere end de fleste, selvom det slet ikke er tilfældet.
“Jeg tror du vil kunne lide Ecclesiastes”, sagde han til mig.
Jeg anede ikke hvad han talte om, men han tilføjede “Det var en prædikant der sagde noget i retning af “Livet giver ingen mening – bring mere vin!”
Og der fangede han min opmærksomhed. Fluks måtte jeg igang med at finde ud af hvad Ecclesiastes var.
Ecclesiastes er en del af den hebræiske bibel Tanakh og skal være skrevet af en konge af Jerusalem. En mand som besad enorm rigdom og magt, og omtales som meget vis. Teksten er blevet en del af det gamle testamente og tilhører det man kalder de kanoniske bøger.
Følgende tekst er frit oversat. Teksten skal være fra en periode i skribentens liv, hvor han forsøgte at finde meningen med livet uden at involvere religion. Ecclesiastes har flere gange skabt debat i kirken, da teksten er forfattet af en ateist. Hvorom alting er, så er teksten fra 450 år før Kristi faktisk utroligt aktuel. Nogen vil spørge: Hvad har teksten med vin at gøre? Svaret må være: En hel del.
Uddrag fra Ecclesiastes
“Hvad får folk ud af alt det hårde arbejde de går og laver under solen?
Generationer kommer og generationer går, men jorden forbliver for evigt. Solen står op og solen går ned og skynder sig tilbage til der hvor den går op. Vinden blæser mod syd og vender mod nord, retningen ændres hele tiden, for så at ende med at blæse fra samme verdenshjørne som før. Alle vandløb strømmer ud i havet, alligevel fyldes havet aldrig. Vandet kommer hele tiden tilbage til der hvor det kom fra. Alt går kedsommeligt i ring.
Hvad der har været, vil være igen. Hvad der er blevet gjort vil blive gjort igen. Der er ikke noget nyt under solen. Kan man nogensinde sige “Se! Dette er noget nyt”? Det hele var her allerede for længe siden. Det var her før vores tid. Ingen husker de tidligere generationer, og dem der kommer vil ikke blive husket af dem der følger efter dem. Visdom er meningsløst.
Jeg søgte at studere og udforske alt, hvad der sker under himlen. Hvilken tung byrde Gud har lagt på menneskeheden! Jeg har set alt, hvad der sker under Solen, alt er meningsløst, en jagt efter vinden. Det, der er skævt, kan ikke rettes. Det der mangler kan ikke tælles. Jeg har mere visdom end nogen. Det har bragt mig til forståelsen af, at visdom, er en jagt efter vinden. Med stor visdom kommer stor sorg. Jo mere viden, jo mere sorg.
Jeg sagde til mig selv: “Kom nu, jeg vil teste mig selv med glæde for at finde ud af, hvad der er godt.” Men det viste sig også at være meningsløst.
Jeg prøvede at trøste mig selv med vin og ulastelige handlinger. Jeg ønskede at se, hvad der var godt for folk at gøre i løbet af de få dage de har at gøre godt med i deres liv.
Jeg gennemførte store projekter: Jeg byggede huse til mig selv og plantede vinmarker. Jeg anlagde haver og parker og plantede alle slags frugttræer i dem. Jeg købte mandlige og kvindelige slaver og havde andre slaver, der blev født i mit hus. Jeg samlede sølv og guld. Jeg ansatte mandlige og kvindelige sangere, og fik mig et harem – alle livets lækkerier.
Jeg nægtede ikke mig selv noget mine øjne så, jeg nægtede ikke mit hjerte fornøjelse.
Men da jeg undersøgte alt, hvad jeg havde opnået fandt jeg ud af at alt var meningsløst, en jagt efter vinden.
Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den. Intet blev opnået under solen.
Jeg så dog, at visdom er bedre end uvidenhed, ligesom lyset er bedre end mørket. Den vise har øjne i hovedet, mens narren går i mørke. Men jeg blev klar over at den samme skæbne overhaler dem begge. En dag er de her ikke mere. Da sagde jeg til mig selv: “Skæbnen vil også overhale mig, og hvad får jeg så ud af at være klog? ”
Så jeg hadede livet, fordi det arbejde, der blev gjort under solen, var meningsløst, en jagt efter vinden. Jeg hadede alle de ting, jeg havde skabt under solen, for en eller anden dag må jeg forlade dem til fordel for den, der kommer efter mig. Og hvem ved, om den person vil være vis eller dum? Alligevel vil de have kontrol over al min frugt, i hvilken jeg har lagt så meget arbejde og dygtighed. Det er meningsløst.
En person kan ikke gøre noget bedre end at spise og drikke og finde tilfredshed i egne behov.”
Konklusion
Nogenlunde sådan står der i Ecclesiastes – prædikerens bog. Og jeg må give min “gamle” ven ret. Jeg finder stor fornøjelse i at læse det, lige så kulsort som det er. Men hvem kender ikke den frustration der beskrives i teksten? Et eksempel fra egen tilværelse: Når man har løbet, trænet fitness i flere uger, lagt kost om: Ud med hvid sukker og alkohol, – ind med kerner, kål og fedtfattig ost, – og topmaven alligevel ikke forsvinder. Så er det på sin plads at råbe:
“Livet giver ingen mening – bring mere vin!”
