Den romerske digter Ausonius skrev allerede i år 375: ”Som rækkerne i et amfiteater” da han skulle beskrive Piesport, eller Porto Pingontio, som Romerne kaldte stedet.
Piesport er et historisk og vinmæssigt meget interessant sted ved Mosel. Den oprindelige by Piesport ligger på venstre flodbred, omgivet af et, ja, amfiteater-lignende scenarie af skiferskråninger. På modsatte side af floden, er der mere fladt, og jordbunden består primært af sedimentære jordarter som ler og sand. På det flade stykke ligger bydelen Niederemmel, som før i tiden bestod af byerne Müstert og Emmel. De er i dag vokset sammen og lystrer egentlig navnet Piesport, men kaldes altså også Niederemmel.
Romerne var meget aktive lige her. De havde luret, at den særlige geologi på stedet, gør området meget velegnet til modning af druer. I 1985 fandt man ruinen af et af Mosels største romerske vinerier lige her, og der er gjort utallige arkæologiske fund omkring Piesport og Neumagen, som ligger lige syd for Piesport (opstrøms). Man mener, at romernes landevej fra Mainz og Bingen kom via Hunsrück ind i Neumagen.
Moselfloden løber her i 114 meters højde, vinmarkerne når helt op i 350 meter, og bakketoppene op i over 400 meter. Det betyder god afskærmning for vind og regn, og så suger den direkte sydvendte skråning solen til sig.
De bedste parceller
På kortet er indtegnet Piesports største Einzellagen. Den nuværende inddeling (2025) ved Piesport er lige så misvisende som alt andet skabt i 1971. Goldtröpfchen er indtegnet med gult. 85 hektar stor, med markparceller både på stejle skiferskråninger, samt i mere forvitret skifer og sågar lerjord. 1971-lovgivningen beviser her, at den er mere vildledende end vejledende. Der kan selvsagt være kæmpe stilforskelle indenfor samme Einzellage. Det viser de tre gewanne på Goldtröpfchen (mindre markparceller) Gruft 0,5 ha, Hohlweid 5 ha og Armes 1,8 ha meget godt. Hohlweid er altid den modne fyldige vin fra den forvitrede granit nærmest floden, imens Gruft og Armes ligger højt og stejlt, med begrænsede vandreserver. De to sidstnævnte skaber altid mere ranke, syreholdige vine.
Sjovt nok fik to parceller lov at overleve 1971 lovgivningen. 0,1 hektar store Kreuzwingert, der ligger lidt nordøst for Piesport, i den del af Goldtröpfchen hvor der er meget lerjord. Marken figurerer som Einzellage og sælges som “Piesporter Kreuzwingert” af Rheinholdt Haart, der er eneejer her. Også 0,3 hektar store Gärtchen, der ligger længere nedstrøms, men på et stejlt skiferholdigt stykke oppe på skråningen overlevede sammenlægningen af vinmarker i 1971. Orienteringen er her mod sydvest. Blees-Ferber besidder marken og sælger den som Piesporter Gärtchen.
Schubertuslay er i samme kategori som de to ovennævnte. Den 0,67 hektar store mark leverer noget af det bedste vin i området. Herfra producerer Julian Haart og Klaus Peter Keller.
Det der ikke handler om vin
Fra kirkebøger ved vi, at Piesport, som den gang kun var byen på venstre side af floden, i årene 1506-1508 mistede 82 af sine i alt 95 indbyggere til pesten. I dag bor der 2000 mennesker i Piesport, Niederemmel inkluderet.
Før i tiden sejlede man over Mosel, når man skulle fra Müstert (Niederemmel) til Piesport. Den første bro blev opført i 1912 og hedder Piesporter Brücke, den lå samme sted som broen i dag. Piesporter Brücke var en af de første ved Mosel til at blive opført i beton. I 1923 blev opført en bro i umiddelbar nærhed (blot 900 meter nedstrøms), broen hed Müstertbrücke. Begge broer blev sprængt af naziseterne i 1945 i et forsøg på at holde amerikanske tropper på den vestlige side af floden.
Begge broer blev genopbygget og indviet i 1949, men Müstertbrücke er siden blevet fjernet, da den aldrig har været strengt nødvendig og tilmed var blevet påsejlet og beskadiget af et fragtskib.
Foto: Door CTHOE – Eigen werk, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=16550642
Flurbereinigung
Flurbereinigung-programmet startede ved Piesport i 1985, men blev hurtigt sat på pause, da man stødte på et af de største romerske vinerier fundet ved Mosel. Vineriet måler 40 x 22 meter og vidner om, at romerne har været flittige vindyrkere lige netop her. Et mindre romersk vineri blev fundet i 1992 og bekræftede kun tesen.
Selvom det er skifer der dominerer i Piesport-amfiteatret, så er den midterste del, over byen, præget af en lerholdig skiferjord. Det er de sydøst- og sydvestvendte skråninger der er stejlest og skiferdomineret. Især markerne over byen Ferres er ultrastejle og her har Flurbereinigung været umulig. Det er her blandt andet Schubertuslay ligger.
Flurbereinigung går/gik ud på, – stort set at starte forfra på en vinmark. Finde ud af hvem der ejede hvad, hvor, og hvor meget, og så fordele de mange små parceller i større og mere rationelle parceller på marken. Samt nok så væsentligt, at forbedre logistikken til og fra vinmarken, samt gøre den mere jævn og nemmere at arbejde på. Det lyder jo meget godt, med mindre man selvfølgelig er vinbonde med kvalitet for øje. For du giver jo ikke afkald på dine 100 år gamle stokke på et specielt godt spot, imod en nyplantet, udjævnet, drænet nyanlagt parcel. Måske er din parcel gået i arv i generationer.
Den tyske vinlov af 1971
Hvis du er født i 70´erne så kender du med garanti navnet “Piesporter Michelsberg”. Det er et såkaldt Grosslage, eller omsat til dansk en “områdebetegnelse”. Et Grosslage-navn kan skrives på etiketten uden nogen større krav til kvalitet, og uden krav til druesort. Man kan ikke umiddelbart se forskel på grosslage (større område) og einzellage (enkeltmark), idet de begge må bære et bynavn. Piesporter Michelsberg er grosslage, Piesporter Treppchen er einzellage. Piesporter Michelsberg er et grosslage på 1.106 hektar. Næsten dobbelt så stort som hele Ahr området!
Lovgivningen har været kritiseret i årtier og fra 2026 sker der noget. Piesport-navnet må ikke længere bruges i forbindelse med andet end specifikke marknavne.
Men 1971-problemerne stopper ikke her. 85 hektar store Piesporter Goldtröppfchen er GG hos både VDP og Der Ring, og leverer både til gården og til gaden. Der er naturligvis kæmpe forskel på parceller med lerjord, samt de stejle stykker med skifer. Gå en tur i markerne over byen, så vil du se, at her er jorden meget lerholdig. Og du SKAL gå den tur, for du skal op og se det romerske “kelteranlage” (vineri), som ligger midt på skråningen. Piesporter Goldtröpfchen kan være både godt og i værste fald ligegyldigt. Man skal stole på sin producent og ikke bare købe i blinde.
Weingut Lehnert-Veit
Huset ledes i dag af 11. generation Peter Lehnert. Hans far Erich er stadig med på sidelinien, men han blander sig ikke meget i vinproduktionen, den har Peter overtaget og han er godt i gang med at bringe Lehnert-Veit navnet ind i fremtiden. Peter er uddannet ønolog og har blandt andet tilbragt studietid hos Künstler i Rheingau, samt Pegasus Bay i New Zealand.
Huset ejer 13 hektar primært beplantet med Riesling, men grundet Peter´s inspiration fra New Zealand, så udvides husets program i disse år med Pinot Noir/Spätburgunder. De bedste markbesiddelser er 1,8 hektar i Piesporter Goldtröpfchen her i blandt de to gewanne Gruft og Hohlweid. 0,9 hektar i Piesporter Falkenberg, 0,57 hektar i Piesporter Günterslay og 0,87 hektar i Wintricher Grosser Herrgott, som ligger længere nedstrøms.
Husets stil
Stilen på husets Riesling er rank, ren og præcis. Personligt foretrækker jeg de tørre, men det har noget med Piesport generelt at gøre. Vin med restsødme fra denne kant af Mosel bliver mig en smule honningsødt. Måske er det mikroklimatisk styret, måske er her faktisk for varmt = mere sukker, mindre syre. Måske er det jordbunden, der flere steder er mere ler end skifer, hvilket ændrer rieslings aroma markant. I don´t know. Det er et tilbagevendende problem for mig. Men helt kort: Tør Riesling herfra er fænomenal!
Riesling produceres med helklasepres, efterfulgt af 24 timers klaring. Mosten spontangæres og topvinene hviler dernæst 8-10 måneder på gæren. Længere tid vil Peter ikke have bærmekontakt, da det går ud over friskheden.
Riesling Trocken er fra lerjord på de relativt flade marker omkring Niederemmel. Frugtig, ren og præcis. Resten af programmet kommer fra Piesport-siden og er præget af skiferens mineralitet og syre.
Kun én gang har Peter ladet en vin ligge længere på gæren, det var i varme 2018 fra marken Gruft. “Parcellen har sit eget liv”, siger Peter. Nogle år vil den bare ikke lege med. 2018 var et fortræffeligt år, med stor modenhed, og syren var fin hvis man høstede tidligt. I Gruft var syren bare bitter. Peter lod derfor vinen ligge på gæren i hele 3 år, for at blødgøre syren. Han var lige ved at opgive, men pludselig var den der. Vinen smager fantastisk. Den har en langt mere oxidativ aroma end alt andet i sortimentet og Peter siger ærligt, at det ikke er den vej han vil. Men prøv den. Luk øjnene når du smager og tænk stor Champagne!
