Grauburgunder aka Pinot Gris

Grauburgunder kalder de druen i Tyskland, altså den samme drue som hedder Pinot Gris i Alsace. Hvorfor skal de tyskere altid finde på egne navne? Det vides ikke, men i Pinot Gris´ tilfælde er de ikke de eneste der kalder den noget andet end det som vi lige her og nu, i denne artikel, vælger at kalde Pinot Gris.

Hvor stammer Pinot Gris fra?

Pinot Gris er oprindeligt en farvemutation af Pinot Noir og er med stor sandsynlighed opstået i Bourgogne. Pinot Gris og Pinot Noir har identisk DNA. Hvornår man begyndte at betragte den lidt lysere “fejlfarvede” Pinot Noir, som en selvstændig sort er lidt uvist. Sorten går i Bourgogne også under navnet Pinot Beurot. Den anvendes, men er ikke udbredt i Bourgogne.

Det siges, at Charles den 4. bragte Pinot Gris fra Bourgogne til Ungarn i 1375. Cisterciensermunke skal så have bredt den ud i Alpe-området, så den fandt vej til Schweiz, Østrig og Italien. Pinot Gris skal så være bragt fra Ungarn til Alsace af Lazarus von Schwendi i 1568. Han var bosiddende i den ungarske by Tokay og det menes at være derfor man i Alsace, indtil 2007, kaldte druen for Tokay d´Alsace. I dag hedder Pinot Gris så Pinot Gris i Alsace, – fordi navneligheden med de ungarske vine fra Tokaji var for stor. I Ungarn kaldes sorten i dag for Szürkebarat.

I Tyskland kaldes druen for Grauburgunder, eller i visse tilfælde Ruländer. Druesorten bliver første gang nævnt på skrift i 1711 da Johan Seger Ruland ved et tilfælde opdagede en vildtvoksende Pinot Gris i sin baghave. Sorten har formentlig været dyrket langs Rhinen i Tyskland før 1711, især fordi den jo allerede var i Alsace, men der er ingen beviser for dette.

I dag er Grauburgunder udbredt i Rhin-deltaet. Den dyrkes primært i Baden, men også i Pfalz og Rheinhessen findes større beplantninger, og så dukker den sporadisk op hist og pist.

Hvordan smager Pinot Gris?

Pinot Gris-druerne varierer i farve fra gråblå til brunlig pink, og farvevariationerne kan forekomme inden for samme klase. Sorten kræver en del varme for at modne tilfredsstillende, af samme grund er den ikke udbredt i de nordligere tyske vinområder. Pinot Gris har det bedst i dyb muldet jord. Den skal kunne hente rigelig næring, da den fra naturens hånd leverer et ret begrænset udbytte, den vil med andre ord være malplaceret på en skiferskråning. Syreindholdet er relativt lavt. Det er på kraft og tyngde druen vinder venner. Den har et nærmest olieret udtryk i både duft og smag.

Aromatiske kendetegn: Fyldig, aromatisk. Friske tidligt modne udgaver domineres af æble, lime og fersken. Sent høstede og mere komplekse udgaver får præg af melon, tørret citronskal, honning, ingefær og nellike. Medium syre, høj alkohol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.