Det vilde er, at det stadig er som om eventyret kun lige er startet. Tysk Pinot Noir går en vild, vild fremtid i møde. Når det er sagt, så er det en meget lille del, der hører til i den absolutte top og som kan udfordre Bourgogne. En meget god pejling er, at VDP-medlemmer dyrker cirka 1150 hektar af Tysklands Pinot Noir. Det svarer til cirka 10% af det samlede areal. Man behøver ikke være VDP medlem for at lave god Pinot Noir, men det viser alligevel lidt om hvor lille en produktion vi taler om. Johannes Jülg producerer 2000 flasker Kostert hvert år. Det er ingenting!

Jeg spurgte Johannes Jülg om han troede andelen af kvalitetsbevidste producenter vil stige. Han var lidt tøvende. Fordi det kræver penge at dyrke Pinot Noir. Du skal købe eller arve en etableret ejendom, og hvem har pengene til det, eller en onkel med en vingård…?
Nogle har. Som for eksempel Severin fra Gebrüder Mathis. Et pragt-eksempel på, at der kan opstå små mirakler.

Selve smagningen

Smagningen forløb helt som den plejer. Indledning med en kort (nogen synes ikke den var så kort) status på tysk pinot og introduktion af de 11 deltagende producenter. Hvordan producerer de deres vin og hvorfor ender det ud med at smage som det gør. Dernæst skulle der smages. Semiblindt. Det vil sige deltagerne vidste hvad der kom, bare ikke hvornår. Hvor var hvad? “Den her er mørk og stilket, kunne det være Sermann?”, “Denne her er lys og rødfrugtet, kunne det være Gebrüder Mathis?”

Men vigtigst af alt, så skulle deltagerne give de enkelte vine point, og vi skulle have fundet aftenens flotteste Spätburgunder.

Vinene var endnu engang valgt på udemokratisk vis. Alle vinhandlerens favoritter krydret med noget af det folk taler om, samt noget der skulle prøves. Sidstnævnte var i dette tilfælde Klumpp, der som de eneste tyske pinot-producent jeg kender til, benytter sig af Saignee, – hvor man lukker most ud af gæringskarret for at koncentrere den færdige vin. Måske er det bare fordi de indrømmer at de gør det, men jeg har aldrig hørt den teknik anvendt til Spätburgunder før. Er det pinot-agtigt?
Der var en del vin fra Baden med. Må der være det? Ja det må der. Baden strækker sig fra næsten 50. breddegrad til næsten 47. breddegrad. Der er masser af diversitet i både klima og jordbund, og det vil blive endnu mere tydeligt med den nye vinlov.

Hvilken betydning får den nye vinlov af 2026?

I Baden vokser 43% af det samlede Spätburgunder areal i Tyskland. I den nye lovgivning får underområderne langt større betydning end tidligere. Kun få kender områder som Kraichgau, Breisgau og Tuniberg. Kaiserstuhl er mere kendt. Men det er disse navne der vil blive mere udbredte i fremtiden. Det giver især god mening i Baden. Det nye bliver også, at alle marker vil blive klassificeret, – også for ikke-VDP medlemmer. Vi er der ikke endnu, og spørgsmålet er nok hvornår vi når derhen. Der sidder udvalg og prøver at blive enige i de enkelte Anbaugebiete, det må være lidt ligesom at danne en ny regering.

Resultatet

Sikke et felt. Det er vanvittigt, at man står hvert år og tænker, – hold dog k….! Det bliver bare bedre og bedre, flottere og flottere.

Der skrues lidt hist og justeres lidt pist og vupti, så smager Jülg som gigantisk Gevrey-Chambertin. Huber som Vosne-Romanée. 2023 har leveret noget af det største tyske Pinot Noir nogensinde. Twardowski har altid være Bourgogne-agtig, men med et Mosel-twist. I årgang 2022 er Mosel forsvundet. Et af de varmeste år i nyere tid har simpelthen leveret Bourgogne fra Mosel. Kæmpe stor Bourgogne. Kalmit fra Par les deux er storladen og saftig, men på forunderlig vis formår den at holde elegancen trods de 14% alkohol. Men den viser meget godt hvor varm 2022 var.

Klik på de fremhævede vines navne for at komme til mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

Torsdag den 19. marts fejrede vi forårets komme med en top lækker Riesling smagning. Vi dykkede ned i historien. Sidst i 1800-tallet var Mosel-vin noget af det hotteste i Europa. Sådan er det knap så meget i dag, – men måske er vinden ved at vende. Det er den dels fordi Mosel er ved at genfinde de gamle dyder. Blandt andet pustes der igen liv i små unikke parceller, som har været skjult af en katastrofal lovgivning vedtaget i 1971. Denne aften smagte vi på vin fra de “glemte” parceller.

Hvem var Franz Josef Clotten?

Franz Josef Clotten var skatterådmand i kongeriget Preussen. Det var han fornemste opgave at opkræve retfærdig skat fra folket. Og hvad var/er mere retfærdigt, end at dem der tjener mest, betaler mest?

Til det formål fik Clotten tegnet et kort over Mosel, dog godt hjulpet af de militærkort, som Joseph Tranchot udarbejdede for Napoleon i perioden 1803 til 1813. På Clottens udgave fik hver parcel farve efter hvor dyrt vinen derfra kunne sælges. Clotten udgav sit første kort over Mosel i 1868. Det første kort dækker Saar, Obermosel og Mittelmosel, men stopper ved indgangen til Terrassenmosel. Sidstnævnte kom først med på kortets 2. udgave. Dybrøde parceller var de marknavne, som opnåede de højeste priser på auktion og derfor skulle beskattes højest. På den måde ved vi, hvilke parceller, der var de mest efterspurgte på daværende tidspunkt.

Der kom i alt 4 kort fra Clottens hånd. Detaljegraden er enorm. Når man sammenligner dem, så kan man se hvordan der ryddes skovområder for at give plads til vinmarker. Men ikke kun vinmarkarealet ses. På kortet fra 1890 er jernbanen til Ürzig tegnet ind. Jernbanen åbnede i 1879. Vi har fat i en periode hvor det gik godt for Moselvin. Priserne der blev opnået, var på niveau med dem man fik for god Bordeauxvin. Derfor blev vinmarkarealet udvidet i denne periode.

Der er flere parceller fra Clottens kort, som i dag er lagt ind under større marknavne, men som i disse år opnår mere og mere fokus, – som glemte perler. Det er de parceller vi tager et kig på denne aften.

Vinene vi smagte

Denne aften tog vi med andre ord fat i parcellerne, som sidst i 1900-tallet fremstod som de bedste og dyreste. Flere af dem har været fuldstændig “glemt”, eller i hvert tilfælde ikke haft betydning rent markedsføringsmæssigt i mange år. Tæt på rystende, især efter at have smagt sig igennem perlerækken af vine.

De fleste af vinene er med på Clottens første kort fra 1868. Enkelte går endnu dybere end Clotten, og gør hans nævnte parcel – endnu mindre. En enkelt, Franzen, tillader sig at blande Clotten parcellen med en naboparcel, fordi de synes, at Clotten parcellen alene bliver for stenet, for koncentreret. Når man smager Fährfels, så forstår man hvad Franzen mener. Første vin faldt lidt udenfor nummer, men tog os alligevel med tilbage til slut 1800.

Mr Ruby´s egen subjektive vurdering på 100 points-skalaen er sat i parantes efter hver vin.

2020 Vogelsang, Kabinett, Domäne Serrig, Saar 995,-

Lidt snyd. Men alligevel ikke, for vi er tilbage i samme tid, hvor Clottens kort blev skabt. Marken Vogelsang var ikke med på Clottens kort, for Domäne Serring blev opført af Preussen i 1896, som forskningsinstitut i vinavl. Marken Vogelsang blev anlagt med opbinding til wirer, hvilket var, og stadig er, usædvanligt ved Mosel. Byen Serrig markerer den “øvre” ende af Saar´s vinmarker. I 2016 købte Markus Molitor stedet og er i den grad ved at puste liv i ikke bare Saar´s, men tysk vin´s historie. Hans vine fra marken Vogelsang er produceret med lav intervention, uforudsigelig restsødme og høj syre. Fuldstændig som en Saar-vin skal være. Vinen markerede starten på en indflyvning med tre vine, hvor syre fyldte meget i smagsbilledet. Vogelsang 2020 ligger holder 8 gram syre og hele 20 gram restsukker. Alligevel fremstår vinen på ingen måde sød. Ren og skær Saar-kultur. Fantastisk renhed og præcision her, citrusnoter og let cremet fersken-sødme i smagen. (96)

2020 Scharzhofberger “Pergentsknopp” GG, Van Volxem 995,-

Her går Van Volxem lidt længere end Clotten. Hele Scharzhofberg var nævnt på Clottens kort fra 1868, – dette er en parcel på Scharzhofberg. Få personer har udrettet så meget for Mosel som Roman Niewodniczanski fra Van Volxem. Så kan man mene om hans fort knox-agtige byggeri midt i rolige og ikke opstyltede Saar hvad man vil. Som læseren måske har fanget, så er jeg ikke fan af byggeriet. Manden er så historisk interesseret, bruger så meget energi på at finde tilbage til Mosels rødder. Hvorfor i alverden skal han så hente granit og marmor langvejs fra, for at bygge noget der passer så dårligt ind i omgivelserne? Havde det været bygget i skifer var sagen anderledes. Men nok om det. Roman´s projekt er fascinerende. Han har læst og studeret gamle kort, genoplivet tidligere topparceller, og brandet Mosel som ingen anden i de seneste 5-10 år. Det er den øverste del af Scharzhofberg i 216-300 meters højde går under navnet “Pergentsknopp”. Vinene fra huset er til den vilde side. Selv om alle vinene denne aften er spontangærede, så er der nogle der fremstår renere end andre. Denne fremstår “umanipuleret”, oven i købet lidt sløret. Grønt æble, tons af lime og citrus, vild syre, røg, sten. Vinen er ung. Meget ung. Man savner faktisk en smule restsødme ovenpå Vogelsangs fine balance. (94)

2021 Trittenheimer Apotheke “Fährfels” GG, Clüsserath-Eifel 499,-

Fährfels er nævnt på Clottens kort fra 1868. I oplægget hed det, at Saar leverer syre, og jo længere vi kommer ned af Mosel-floden (ned er det samme som mod nord), så bliver mikroklimaet varmere og udtrykket mere og mere modent. Der er dog lige Apotheke som en næsten Saar-agtig undtagelse. Skråningen vender nærmest direkte vest og rammes derfor meget sent af solen. Det giver syre. Syre på Saar-niveau. Fährfels ligger på de stejle skråninger over det gamle færgetårn. Her er så stejlt og så mange klippefremspring. Parcellen ser ud, som den gjorde da romerne dyrkede vin her. Stejl, ufremkommelig og en blanding af over 100 år gamle vinplanter og buskads. Her er biodiversitet for alle pengene.

Druerne spontangæres, dels på brugte fade, dels på stål og vinen hviler 24 måneder på gæren inden den tappes, og dernæst et år på flaske. Apotheke leverer høj syre. Syren skal have tid og blødgøres. 2021 er ikke længe siden, så den hev i gummerne. Vinen fremstår renere end Pergentsknopp, men minder ellers på mange måder om denne. Grøn, stikkende, prikkende syre. Urter, sten og røg i næsen. Man smager at vinplanterne knokler for at finde næring på den stejle klippevæg. (93) KØB VINEN HER

2018 Piesporter Goldtröpfchen “Gruft” GG, Lehnert-Veit 399,-

Gruft var med på det første kort tegnet af Clotten i 1868. Marken ligger stejlt, med begrænsede vandreserver. Her skabes altid ranke, syreholdige vine.
“Parcellen har sit eget liv”, siger Peter Lehnert. Nogle år vil den bare ikke lege med. 2018 var et fortræffeligt år, med stor modenhed, og syren var fin hvis man høstede tidligt. I Gruft var syren bare bitter. Peter lod derfor vinen ligge på gæren i hele 3 år, for at blødgøre syren. Han var lige ved at opgive, men pludselig var den der. Vinen smager fantastisk. Den har en langt mere oxidativ aroma end alt andet i sortimentet og Peter siger ærligt, at det ikke er den vej han vil. Men prøv den. Luk øjnene når du smager og tænk stor Champagne! Her er brioche, nødder, let petroleum, langt mere moden frugt end i de tidligere smagte vine. Let cremet struktur. Flot balance. (95) KØB VINEN HER

2017 Wehlener Sonnenuhr “Im Laychen” GG, Dr. Loosen 695,-

Parcellen er på Clottens kort fra 1868. Lige ved broen fra Wehlen, for foden af skråningen, ligger “Im Laychen”. Parcellen er let genkendelig, fordi den øvre grænse udgøres af stenmure. Her har Ernst Loosen en parcel med over 100 år gamle stokke. Vi er kommet til hjertet af Mosel. Her er skråningerne højere, mikroklimaet varmere. Man fornemmer tydeligt langt mere modenhed. Nu kommer der ferskensødme. Syren svøbes i delikat frugt. De gamle stokke leverer krydret mineralitet. Det er en vin man kun kan knuselske. Mosel, som Mosel skal smage. (96)

2023 Ürziger Würzgarten “In der Kranklei”, Spätlese Trocken, Karl Erbes 249,-

Endnu en vin der lever op til kravene. Den er nævnt på Clottens kort fra 1868. Kranklei nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Marken er ultra stejl, anlagt på naturlige terrasser i den røde skifer over Ürzig. Ingen flurbereinigung her. Nabo til Goldwingert og Prälat (In Onnerts). Karl Erbes var slet ikke tilfreds med lovgivningen anno 1971, hvor vinen fra hans top-parcel pludselig endte i samme kategori som østvendte marker, hvor der tilmed var foretaget flurberinigung. Den autentiske og ultimativt beliggende parcel contra menneskeligt manipulerede parceller med dårligere eksponering. Det lyder heller ikke fair.

Vinen er spontangæret i store gamle træfade og har hvilet 8 måneder på gæren. 6,5 gr syre, 8,5 gr restsukker og 13% alkohol. Og så lige tilbage til snakken om, om man kan smage en jordbund, – eller rettere en jordbundsfarve? Her er endnu et bevis. Fantastisk floral aroma, citronverbena og lidt hyld. Smuk balance. Cremet, men alligevel med fast “grip” i enden. (93) KØB VINEN HER

2020 Enkircher Batterieberg, Immich-Batterieberg

Vi har fat i endnu en af de parceller som kan diskuteres. Clotten nævner nemlig Zeppwingert på sit kort. Batterieberg ligger midt i marken Zeppwingert, men var tidligere solid klippe. Det var gode tider for Moselvin sidste i 1800-tallet. Traben-Traabach var et handelscenter og der blev dyrket vin over alt hvor vin kunne dyrkes. Carl August Immich (1791-1859) besluttede i 1841 at udvide sine marker. Hans problem var, at han på marken Zeppwingert ikke havde meget andet end massiv skiferklippe tilbage at dyrke på. Derfor brugte han krudtladninger (batterier) til at sprænge klippen i stykker og skabe terrasser. Det har skabt 1,1 hektar store “Batterieberg”, midt på Zeppwingert, som naturligvis er monopol for huset Immich-Batterieberg. Projektet var vanvittigt, og er naturligvis er gået over i historien, og er gengivet på husets etiketter, i form af to engle der affyrer en kanon. Vinen er stenet, umanipuleret, vild. Den dufter af bladselleri, fennikel, citrus og en meget klar karakter af krudt! (92)

2017 Pündericher Marienburg “Felsterrassen”, Clemens Busch 695,-

Clemens og Rita var blandt de første ved Mosel til at få all-in på biodynamisk dyrkning. De fleste mente, at de måtte være fra forstanden. Selv i dag findes der færre end 10 fuldt certificerede biodynamiske vinhuse. Der findes to forskellige certificeringer. Demeter og respekt-BIODYN. Forskellen ligger i deres oprindelse, udbredelse og det specifikke fokus for deres certificeringer, selvom begge bygger på biodynamiske principper.

Denne vin kommer fra ultra stejl parcel med 70 år gamle stokke. Det Østrigske vinmagasin Falstaff skriver, at dette er en af de Riesling vine du SKAL smage inden du dør! Igen er vi, eller Clemens er, gået mere vidt end Clotten. Parcellen er faktisk ikke nævnt på Clottens kort, her står Fahrlay, men Clemens Busch producerer vinen fra parcellen Felsterrassen for sig selv hvert eneste år. Den har sin helt egen karakter. Stenet, røget, vild. Men også med stor modenhed og faktisk let botrytis præg (lynghonning) midt i fersken og grillet citron. (93)

2016 Bremmer Calmont “Fachkaul”, Franzen 549,-

Igen vil nogen mene, at det er lidt snyd det her. For det er faktisk kun halvdelen af Fachkaul, der er nævnt på Clotten´s kort. Bremmer Calmont er inddelt i flere “Kaule”, eller krumninger kunne vi kalde det. Franzen ejer hele Fachkaul. Fra top til bund. Men det er kun det øverste stykke, der får lov at levere druer til deres topvin Fachkaul GG. Den øverste del er en stejl amfiteater-lignende krumning, direkte sydvendt. Her er stegende varmt i dagtimerne, men grundet højden, køligt i nattetimerne. Den ene halvdel af Fachkaul er med på Clotten´s kort under navnet “Enkersberg”. Parcellen er næsten ren skifervæg, vandreserverne enormt små. Vinen derfra er altid koncentreret og syrerig. Derfor foretrækker Kilian Franzen at blande den med vin fra den mere forvitrede skifer på parcellen ved siden af. Det giver en langt mere harmonisk vin. Vinen var en forrygende afslutning på en stor Riesling aften. Stor modenhed, let petroleum, honning, og kandiseret fersken i næsen, men i smagen tager grillet citron og syre over. Uendeligt smukt. (94) KØB VINEN HER

The post Mosel Riesling – Clottens glemte parceller appeared first on Vin under lup.

Det er indlysende vigtigt, at vi igen får taget pulsen på tysk Pinot Noir. Med fare for at lyde som en fordrukken glemsom vinhandler, så skal det alligevel ud: Niveauet har aldrig været højere!

Det har det virkelig ikke. “Den nye generation” får større erfaring med den moderne måde at fortolke druen på, som for eksempel hvilke kloner fungerer bedst hvor, og hvilke produktionsteknikker fungerer bedst med bestemte kloner. En anden ting er, at producenterne, af ovennævnte grund, finder frem til det udtryk de gerne vil levere. Et udtryk som går mere og mere i retning af, at skabe Pinot Noir, med et unikt tysk udtryk, – Pinot Noir, som ikke skabes noget andet sted i verden – og som man derfor med rette kan kalde “Spätburgunder”. I 2024 passede den beskrivelse på de to nye leverandører til Mr Ruby´s sortimentet: “Gebrüder Mathis” og “Par les deux”. I 2026 passer beskrivelsen næsten endnu bedre på den nyeste leverandør Sermann fra Ahr.

Og selvfølgelig er den rigtige vej at gå for tysk Pinot Noir, at benytte sig af muligheden for at opnå et unikt udtryk, men det skal også tilføjes, at de klimatiske udfordringer som tyskerne oplever i disse år er langt sjovere at gå igennem, end dem man oplever som vinbonde i Bourgogne. Bourgogne slider virkelig med at bevare frugten, – tyskerne, om de høster meget eller lidt, frembringer en perfekt moden Pinot Noir, med naturligt kølig frugt. De klimatiske betingelser for Pinot Noir bliver bare, – rettelse: er bare bedre i Tyskland, end i Bourgogne. Derfor bør du komme forbi og være med denne aften.

Hvordan blev vinene blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Du kan godt kalde det ananas i egen juice, for der er naturligvis en overrepræsentation af vine fra Mr Ruby´s egne hylder. Det skal dog tilføjes, at den sejrene vin næsten altid kommer fra de samme hylder. Så vil nogen snakke procentsatser og chancefordeling, men vinen skal altså stadig smage bedst for at vinde. Der vil være forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Vinene vil blive smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne ved hvilke vine de skal smage, de ved bare ikke hvornår de kommer. Der bliver smagt i 4 heats med 3 vine. Efter smagningen bliver der afgivet point og vinene afsløret. Der kan naturligvis gættes på hvad man tror der gemmer sig bag de indpakkede flasker, men det er ikke hoved-formålet. Det handler primært om at vurdere 11 top Spätburgunder vine mod hinanden, om at dufte og smage, og suge viden til sig.

Fokus er på den varme årgang 2022, men enkelte 2023´ere har sneget sig med. 2023 er smuk. En ægte “cool climate” Pinot årgang.

Vinene til Spätburgunder Mesterskabet 2024:

2022 Kirchberg GG, Salwey, Kaiserstuhl, Baden
Salwey besidder 3 hektar på Kirchberg, der ligger midt i Baden´s Spätburgunder epi-center Kaiserstuhl bakkerne. Bakkerne er opstået af den vulkanske aktivitet, der var i området i den miocæne tidsalder for ca. 5.000 millioner år siden. Det er et par dage siden…
Jordbunden på Kirchberg består af golde vulkanske sten kaldet tefrit. Om sommeren er det en tørre-ovn. Heldigvis er den 60 år gamle Kaiserstühler-klon vant til varmen og har et dybt forankret rodnet, så den klarer sig. Marken har en 45% hældning i en syd-sydvestlig retning. Druerne er kun delvist afstilket. Kold macerering inden gæring for at udvinde farve og aroma. Gæret med naturgær. Vinen har tilbragt 14 måneder på barriques af Kaisestuhl eg, heraf var 50% nye. Aftapning uden filtrering.
Pris 655,-, 97 point på Falstaff.com

2022 Kalmit, Par les Deux, Pfalz
”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Peter har Pinot Noir parcellen på en af de bedste marker i Pfalz. På bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Han er dog aldrig rigtig lykkedes med at producere stor Pinot fra den, derfor ringede han til Johannes og spurgte om han ville give det et skud. Det er der kommet stor vin ud af. Her er store kalkforekomster i undergrunden, og en direkte sydvendt skråning. Druerne er totalt afstilket, 14 dages maceration, skånsomt pres, 16 måneder på barriques (25 % nyt, 75 % brugt), tappet ufiltreret. Kalmit er topvinen fra huset, ved seneste Spätburgunder Mesterskab tog lillebror Kalkfels førstepladsen. Vinen er produceret på den tyske klon Geisenheim 20-13.
Pris 995,-, 97 point af René Langdahl

2023 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Tuniberg, Baden
Det er stadig en fuldkommen uforståelig gåde. Hvordan har Sabeth og Severin præsteret det niveau de har i deres første to årgange? Vinene smager så erfarent, og så selvfølgeligt, at man skulle tro de have flere hundrede års erfaring – i en alder af start 30?!?
Den kalkholdige lerjord på marken Rosenloch er beplantet med 60 år gamle Freiburger-kloner. Druerne er gæret med 15% hele klaser, spontangæret og har tilbragt 18 måneder i brugte barriques, som er indkøbt fra Bernhard Huber og Ökonomierat Rebholz. Vinen er tappet uden filtrering.
Detailpris 599,-,

2022 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Pfalz
Jülg bliver bedre og bedre. Der skrues ned for fad, der skrues op for elegance, og det klæder virkelig vinene herfra. Vinen fremstår med en fantastisk renhed. Røde bær-saftighed, enorm fylde. Vinen dufter som en kæmpestor Bourgogne. Her er jordbærgrød, skovbund og brunkagedej. Dragende som bare…
Stor saftig og mundfyldende frugt, der holdes i hånden af frisk syre og let tanninbid. Fuldstændig enestående balance. Jülg´s utrættelige arbejde, og unikke tilgang til nye kloner og total afstilkning giver her så meget mening at man næsten fælder en tåre.
Detailpris 799,-, 98 point på Falstaff.com

2023 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Breisgau, Baden
Det var tvivlsomt om den nye årgang fra Wöhrle nåede med. Men det gør den. Heldigvis.
Markus Wöhrle har nemlig sadlet fuldstændig om i produktionen. Han satte sig ned sammen med sin gode ven Julian Huber og diskuterede hvad man kunne gøre for at give hans røde vine et løft. Resultatet blev, at Markus i 2022 anvendte “pump overs” i sin produktion. Nogen vil nu savne det reduktive, lugten af stald, i hans vine. Den er nemlig pist væk og erstattet af saftige friske røde bær. Undertegnede vil påstå, at Spätburgunder fra Wöhrle aldrig har været bedre! Denne aften bliver den ultimative test.

Spätburgunder fra marken Kirchgasse, som har status af Grosses Gewächs, det man i VDP betegner som Grand Cru. Vinmarken Lahrer Kirchgasse ligger på en sydvendt skråning med form som et amfiteater hvorpå der er anlagt terrasser. Undergrunden består af Löss. Man har kunnet spore vindyrkning på Kirchgasse helt tilbage til år 1114. Marken har sit navn efter en gammel sti, som gik fra byen og op til Martinskirche, og derfor blev kaldt “An der Kirchgasse”. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner, samt den tyske klon “Frank 105”. Reinhard Frank drev planteskole i Baden og hans klon “105” var indtil 2006 den mest udbredte Pinot klon i Baden, men er efterhånden blev klemt fra tronen. Klonen udemærker sig ved at have meget løse klaser, hvilket gør, at selv i meget våde år opstår der ikke råd i klaserne. Druerne er spontangærede. Vinen har lagret 12 måneder på barriques fra bødkeren “Taransaud”. Fadene er med medium toast, 40% var nye.
Detailpris 549,-

2022 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Mosel
Årgangen blev endnu en varm en af slagsen ved Mosel. Knap så varmt som 18 og med nogle kølige nætter, som sikrede god syre i druerne. Tørke var igen største problem. Undergrunden var i forvejen lav på vandreserver, og nu blev det værre. Årgangen blev derfor meget lille, med små druer fra få klaser. Koncentration var der med andre ord nok af. Der er brugt 50% hele klaser under gæringen. Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget.
Detailpris 849,-, 97 point af James Suckling

2022 Weiherberg, Klumpp, Kraichgau, Baden
Gärkammer GG er en parcel på 0,68 hektar, som er omgivet af Kräuterberg GG. Gärkammer ligger for foden af den magiske skråning og er varmere end skråningerne ovenfor. Her trives klonen Kastenholz særdeles godt. Klonen skal virkelig bruge noget varme for at modnes, og især tanninbiddet kan blive meget grønt, hvis man ikke finder den rigtige placering. Den placering har Adenauer fundet her. Huset har i øvrigt monopol på marken. Vinstokkene på Gärkammer er mellem 60 og 80 år gamle, og enkelte vokser på egne rødder. Druerne afstilkes komplet og gærer/macererer i 14 dage inden vinen fyldes på fade. Fadene er primært fra Francois Freres i Bourgogne, og er let toastede. Der anvendes ingen nye fade til Gärkammer. Vinen hviler 22 måneder på fad.
Detailpris 599,-

2023 Pfarrwingert, Sermann, Ahr
Den nye dreng i klassen. Og han er en fræk en af slagsen. Tænk at man tør forlade sig så meget på naturens luner som han gør, i Tysklands nordligste vindistrikt. Umanipuleret Spätburgunder produceret af druer fra topmarken Dernauer Pfarrwingert, der figurerer som Grosse lage i VDP-regi (Sermann er ikke VDP medlem). Druerne er koldmacereret, for at udvinde aroma af drueskallerne, men undgå for meget tannin. Mosten er dernæst gæret og lagret på en lille del nye, samt gamle træfade.
Marken Pfarrwingert består af grå sandsten, er direkte sydvendt stejl. Med andre ord, – den er solsugende. Duft af rabarber/jordbær-kompot. Varm moden duft. Saftig og mundfyldende frugtsmag, med et rugbrødsagtigt krydderi. Laber, læskende og fyrigt krydret eftersmag.
Detailpris 499,-, 96 point på Houlbergs vinblog

2021 Achkerrer Sclossberg, Franz Keller, Kaiserstuhl, Baden
Schlossberg er en muromkranset vinmark, bestående af en undergrund af den vulkanske stenart Tephrit. Vinstokkene har en alder på mellem 20 og 30 år – og består af franske kloner, i dette tilfælde PN 828 og en Selection Massale fra Pommard. Da 2021-årgangen var relativt kølig blev der kun brugt 3-5% hele klaser. Macerationen varede omkring 21 dage, hvorefter vinen blev presset. Lagring på barriques i cirka 18 måneder, hvoraf størstedelen var Francois Frères, lidt mindre Rousseau og kun en meget lille mængde Taransaud. Andelen af ​​nyt træ er 35 %. 1/3 af fadene var nye.
Detailpris 595,-

2022 Centgrafenberg GG, Rudolf Fürst, Franken
Fürst bliver bare ved med at imponere mig. Tror aldrig jeg har fået en skuffelse herfra, dyr som billig, – selvom det meste efterhånden er blevet dyrt. Bürgstadter Centgrafenberg ligger i Churfranken, det vestligste Franken og er direkte sydvendt i 160 – 250 m højde. Marken er delvist terrasseret med en hældning på 10 – 40%. Jordbunden består af forvitret rød sandsten. Dyrkning af Pinot Noir er en århundreder gammel tradition her.
Druematerialet består af en variation af tyske kloner, primært Ritter, men også en lille del Dijon. Fürst anvender oftest en høj andel hele klaser (80-100%) og gærer i åbne trækar. Vinen lagres på både cement og barriques (20% nye), og stikkes sammen 18 måneder efter. Her vil man gerne have urter fra stilke, men ingen krydderi fra fad. På en måde den diametrale modsætning til Jülg.
Detailpris i DK ukendt (og svær at få fat på i Tyskland)

2023 Binenberg GG, Bernhard Huber, Breisgau, Baden
Endelig skal vi smage en aktuel årgang fra Bernhard Huber til Spätburgunder Mesterskabet. Endda en af de helt store. Julian Huber har siden 2022 produceret sin vin med total afstilkning og der er skåret kraftigt ned på ny eg. Man kan faktisk sige, at han har købt ind på “Jülg modellen”. Aftapning er sket uden klaring og filtrering. Vinen dufter af mørke kirsebær, sød lakrids, skovbund, mokka, samt en lidt reduktiv røget note. Storladen, saftig og intens i munden, men det er jo Pinot, så det er stramt og elegant på samme tid. Samspillet mellem frugtig charme og modent tanninbid er fantastisk. Lang dvælende eftersmag med røg og nellike. 
Detailpris 1.195,-

The post Vinsmagning: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

I 2026 træder en ny vinlov I kraft I Tyskland. Den har været længe ventet, længe undervejs, og alligevel så vil den nok ikke blive implementeret fra den ene dag til den anden. Omvæltningen er til at få øje på. Overordnet set, så vil man gerne forenkle. Man vil væk fra den gamle vinlovs fokus på modningsgrad, og i stedet skilte med geografisk oprindelse. Det sker også for at tilpasse sig EU´s PDO system. Et system som har eksisteret siden 2012, og som der faktisk lige siden har været stillet krav om, at Tyskland skulle tilpasse sig. Langt om længe er det sket.

Det betyder, at PDO, som er forkortelse af “Protected Designation of Origin”, nu går helt ned på markniveau. Det vil umiddelbart ikke betyde så meget for den enkelte forbruger, men det vil betyde noget for deltagere ved DM i blindsmagning, der nu vil kunne score point på mere end blot drue, årgang og område på en tysk vin.

Systemet er opbygget som en pyramide, jo mindre afgrænset et område er, jo tættere er du på toppen, – som oftest også kvalitetsmæssigt. PGI, som er EU-niveauet under PDO, træder nu i stedet for “Landwein”, og laveste kategori er “Deutscher Wein”.

PDO laget – Grosslage får ny forklædning

Den nye vinlov beskrives bedst som ”Bourgogne”-modellen.

Vi skal lige have et par tyske gloser på plads for at mindske forvirringen.

• Anbaugebiet er det tyske ord for Winegrowing area – som for eksempel “Mosel”.
• Bereich eller Grosslage bliver til Region – som for eksempel “Michelsberg”. Det sker for at undgå forvekslinger mellem Grosslage og Grosse lage. Sidstnævnte får stor betydning på enkeltmarksniveau.
• Ort svarer til Village/kommune.
• Einzellage er det tyske ord for vineyard, eller enkeltmarksvin (og det gør det så ikke helt alligevel, pga. lovgivningen fra 1971, hvor flere parceller blev lagt sammen for at udgøre én)
• Gewann svarer til en mindre parcel på Einzellage, det man på fransk kalder “Lieu dit” (eller det der i tyskland burde svare til “enkeltmark”).

Det er muligt du allerede er forvirret. Tag det roligt. Forleden læste jeg om en advokat, der ikke kunne gennemskue den tyske vinlov!!! Den er ikke så ligetil.

Den fremtidige kvalitetspyramide

I fremtiden vil øverste del af kvalitetspyramiden for tysk vin se ud som følger:

En af ændringerne er, at Bereich og Grosslage, forsvinder og bliver til ”Region”. Klart for at undgå forvekslinger med ”Grosse lage”, en betegnelse der kommer til at spille en rolle på enkeltmarksniveau i den nye vinlov.

Bereich/Grosslage var, eller er lidt endnu, en sammenlægning af flere ”Einzellagen”. Det bedste/værste eksempel på en Grosslage er ”Piesporter Michelsberg”. Det som nu kommer til at hedde “Region Michelsberg”. Vinen må produceres af druer fra byerne Klausen, Minheim, Neumagen-Dhron, Piesport, Rivenich og Trittenheim, et område på i alt 995 hektar!

Det er der som sådan ikke noget forkert i. Det forkerte er, at man har brugt bynavne i forbindelse med Bereiche og Grosslagen. Det har man langt om længe indset. Derfor vil Bereich/Grosslage, lad os kalde det Region fra nu af, i fremtiden ikke kunne bære et bynavn. Og dog, – for selvfølgelig er der et “og dog”. Hvis en regions-vin er produceret 85% af druer fra village-marker for eksempel fra Piesport, så må den stadig bære bynavnet, dog indledt af betegnelsen ”Region”. Jeg skal nok lade være med at give min mening om denne “og dog”-ordning til kende. Jeg kan blot konstatere, at der er for meget demokrati involveret i tysk vinlovgivning.

Klassifikation af vinmarker

En anden ret markant ændring er, at markerne “Einzellage” klassificeres. De klassificeres i Grosse lage (Grand cru) og Erste lage (Premier cru). Jeg er glad for, at jeg ikke sidder i et af de regionale udvalg, der skal blive enige om hvad der er bedst og næstbedst.

Modellen ligner med andre ord den model VDP har arbejdet efter i årevis. Det skal dog tilføjes, at loven ikke sletter noget af det vi kender, den ændrer lidt på nogle ting, men selvom fokus forsvinder fra modenhedsgrader, så vil Kabinett, Spätlese osv. stadig eksistere. Muligheden for at skrive ”trocken” efter et prädikat bortfalder. De tørre vine skal placeres under det nye system. Som udgangspunkt skal kunden kunne regne med, at en vin er tør, hvis der ikke står andet på etiketten.

Forvirringen omkring Einzellage

Samme Einzellage kan i fremtiden være både Erste lage og Grosse lage. Du vil altså kunne købe både en Trittenheimer Apotheke Erste lage og en Trittenheimer Apotheke Grosse lage. Det skyldes før omtalte gewanne. Trittenheimer Apotheke er inddelt i flere små parceller. Parcelnavne vil formentlig blive mere brugt i fremtiden. Men en vin blandet af to eller flere gewanne vil altid være en Trittenheimer Apotheke.

VDP´s indflydelse

VDP har sejret ”ad helvede til”, som den gamle LO-formand Thomas Nielsen ville have udtrykt det. Producentsammenslutningen har med sine egne regler, formået at overhale alle andre i Tyskland, både kvalitetsmæssigt og markedsføringsmæssigt. Det er i virkeligheden nok mest det sidste mange er blevet misundelige over. De store kooperativer er blevet hægtet fuldstændig af og har sværere og sværere ved at sælge deres vin. Her skal vi lige huske, at kooperativerne stadig har stor magt i tysk vinproduktion.

Omkring 30% af al tysk vin produceres af kooperativer. Deres indflydelse varierer fra region til region. For eksempel er kooperativer dominerende i regioner som Baden og Württemberg hvor de står for næsten 75% af produktionen, i Pfalz 60%, ved Mosel 20% og i Rheingau og Rheinhessen mindre end 10 %. Antallet af kooperativer er faldende, men omkring 36.000 tyske vinavlere leverer stadig deres druer til et kooperativ.
Til sammenligning, så udgør VDP-sammenslutningens vine omkring 3% af den årlige produktion i Tyskland. Det siger lidt om magtfordelingen, når regionale udvalg samles og diskuterer den nye vinlov.

Kooperativerne spiller en stor rolle og det passer dem fint. De vil ind og have en bid af kagen. De regionale udvalg sidder i øjeblikket og prøver at blive enige om hvilke druesorter der skal godkendes til hvad, og hvilke marker der skal klassificeres. Kooperativernes højeste ønske er at kunne producere og sælge en ”Grosses Gewächs”, som de kan sælge, for eksempel til et dansk supermarked, med en hyldepris på 60,- kroner!!! Om der står riesling, müller-thurgau eller dornfelder på etiketten er de nok næsten ligeglade med.
Hvis det sker (og det gør det nok), så ender den nye vinlov med at være rigtig skidt, og dybest set en katastrofal gentagelse af 1971-lovgivningen.

Reglerne for klassificerede marker

En Grosses Gewächs eller Erstes Gewächs i det nye system skal være tør. Klassifikationen gælder kun hvidvine og rødvine produceret som varietalvin. Druesorterne er regionalt bestemt og er identificeret som traditionel og karakteristisk for den pågældende region.

En Grosses Gewächs skal høstes manuelt, og udbyttet må ikke overstige 50 hl/ha. Mosten skal have et naturligt potentielt alkoholindhold på mindst 12%, komme fra en bestemt årgang og stamme fra et bestemt sted eller en endnu mindre geografisk enhed. Vinen skal vinificeres tør (hvilket betyder maksimalt 9 gr/ltr restsukker) og gennemgå en sensorisk vurdering af en officiel smagskomité. Grosse Gewächse må ikke frigives før den 1. september året efter høståret, hvis den er hvid, og den 1. juni det andet år efter høståret, hvis den er rød.

Erstes Gewächs er hvidvine eller rødvine produceret som varietalvin. Høstudbyttet må ikke overstige 60 hl/ha på fladt land, 70 hl/ha på stejle skråninger. Mosten skal have et naturligt potentielt alkoholindhold på mindst 11%. Erste Gewächse må ikke frigives før den 1. marts året efter høståret.

Konklusion

Der er gode ting i den nye vinlov. Måske ender det lykkeligt. Der er også efterladt en masse huller. Huller som gør, at loven kan medvirke til flere misforståelser end forenklinger. Det er helt ydeligt, at VDP er inspirator. Ikke iværksætter på den nye lovgivning, men inspirator. Det er på den ene side skønt for VDP, der har brandet sig selv og sine medlemmer fantastisk. Man skal dog huske på, at VDP består af engagerede, dedikerede, kvalitetsbevidste producenter. Det er ikke sikkert, at samme system trukket ned over den jungle af mærkværdige producenter som Tyskland stadig rummer, vil gavne hverken VDP eller Tyskland.

“GG” der har været VDP´s varemærke siden 2002 er på vej til at blive kraftigt udvandet. VDP gav selv i 2005 daværende “Bernkasteler Ring”, nu “Der Ring”, lov til at bruge GG betegnelsen og klassificere på samme måde som VDP. Men denne gang er det trukket ned over hovedet på dem, at Grosses Gewächs kan komme alle steder fra. Kooperativerne elsker det. Det eneste de ikke får lov at bruge er ”GG” og ørnen, som er et beskyttede VDP logo´er.

Beskyttede logo´er fra (til venstre) Der Ring ved Mosel og (til højre) VDP.

VDP bliver også ramt på, at det inden for organisationen har været almindelig praksis, kun at skrive marknavn på en GG flaske. For eksempel ”Prälat GG”. Det vil i fremtiden ikke være lovligt. Bynavnet SKAL med på etiketten. Der skal derfor stå ”Erdener Prälat GG”.

VDP må, og er allerede, i gang med at tænke i nye baner for at adskille sig fra den grå masse. De har gjort det før. De kan gøre det igen, men måske skal de huske at navnebeskytte deres klassifikationer næste gang.

The post Ny tysk vinlov fra 2026 appeared first on Vin under lup.

Det er som det plejer. Dette blogindlæg er farvet af de stimuli som Mr Ruby oplever i sin hverdag. Det er et begrænset billede, “snævertsynet” vil nogen kalde det. Det er naturligvis et billede af en hverdag præget af arbejdet med “Den nye generation” fra Tyskland.

Men hvis du kan leve med det, så er her dommen over 2025. Hvilke vine begejstrede mest, og er derfor vine som skal have en ekstra anbefaling.

2025 har været året hvor Chardonnay for alvor kom i teten i Tyskland. Bevares, der her hele tiden været gode producenter, men der har aldrig været den skov af fremragende Chardonnay som pibler frem nu. Det er ekstremt overbevisende det der foregår. Af samme grund er der en del vine på denne drue blandt årets favoritter. Det øger ikke diversiteten, at Bernhard Huber har frigivet en absolut crazy flot årgang 2023, – både på rød og hvid. Huber er med andre ord nødt til at fylde lidt. Her er vinhandlerens egne favoritter fra året der gik.

Tallet i parentes er karakter fra egen notesbog.

Chardonnay

Årets BEST BUY – 2024 Chardonnay vom Kalkmergel, Weingut Klein (91)

Jo, jeg var taget på jagt efter fadlagret Chardonnay der var til at betale, men at den skulle dukke op på lige præcis dette besøg var højst uventet. Peter Klein blev besøgt, fordi han er den ene del af fantom-projektet “Par les deux”. Jeg var nødt til at se hvad han er for en fisk.

Dette er hans “entry level” Chardonnay fra den kalkholdige jord nordvest for byen Hainfeld. Druerne er blevet nedkølet, og dernæst har most og skaller hvilet sammen i nogle timer for at trække aroma af skallerne inden pres. Vinen er gæret dels på stål, dels på fad.

Vinen besidder en utrolig renhed og en fantastisk nerve, den opfører sig kort og godt som en vin fra kalk.
Letkrydret duft. Brunet smør, røg, nødder og svag fersken-sødme. Let cremet mundfylde, med stringent syre og krydret mineralitet. Til prisen er det en “no-brainer”!

Duellen med Emil Bauers Chardonnay om årets “Best buy” var tæt. Det var Klein´s “kalkede” lethed og syre, der gjorde forskellen.

Årets SURPRISE – 2023 Chardonnay, Schönberg (94)

Vinen er produceret af en Montrachet-klon af Chardonnay, som Julien har plantet i en dal i Hessische-Bergstrasse. Det med dalen er vigtigt!
Julien har altid sagt, at Chardonnay ikke performede i Hessische-Bergstrasse. Pinot Blanc har det meget bedre. Både på grund af det kølige vejrlig, men også på grund af den stenede jordbund. Chardonnay og granit er ikke et godt mix. Derfor er dalen vigtig. Her består jordbunden af Löss, finkornet sand, som giver planterne den, for Chardonnay, helt rigtige næring. 

Så kan Julien ellers gå og brumme lidt i skægget over, at dalen stort set er det eneste sted i hele Hessische-Bergstrasse hvor man oplever forårsfrost. Vinden står stille. Så det er altså ikke uden risiko, at han har indledt sig på Chardonnay-eventyret.

Eventyret har han dog meldt sig ind i med denne vin. Det er simpelthen hamrende flot Chardonnay, – og du ville ALDRIG ende i Tyskland hvis du fik denne vin serveret blindt! Duften er fyldt med lækkerier. Den har en klart naturlig “wibe”, med rødt æble, svag eksotik, røg og nødder, samt lidt kærnemælk. I munden sker miraklet, du sendes til Bourgogne. Cremet struktur, med frisk stram syre, sten, nødder og citrusbid. Det pirrer med mineralitet og krydderier i eftersmagen.

Årets BEDSTE – 2023 Binenberg Chardonnay, Bernhard Huber (100 point)

Tror aldrig jeg har stået med en vin i glasset og tænkt – “Der er den sq!”
Det gjorde jeg her. Summede omkring flasken som en bi. Græd da den var tom. Det var cistercienser munke, der tilbage i 1200-tallet opdagede, at jordbunden på Binenberg mindede om den i Côte de Nuits. Jordbunden består af mergel med et højt indhold af kalksten.

Marken er med andre ord ikke nogen ny opfindelse. Planterne der leverer druer til husets GG Chardonnay er knap så gamle, men de er alligevel det vi kan kalde “Alte Rebe”, de har en alder på mellem 40 og 55 år.

Julian kan godt lide at lege med en reduktiv note. Nogle gange rammer han den lige i r….
Som for eksempel med Binenberg GG 2023. Den smager simpelthen bare af 100 point!
Grønt saftigt æble, citrus, salt, syre, fadkrydderi, strøget tændstik. Absolut intet bittert, bare velkonstrueret behag af smagsløg. Perfekt!

Vinen kan desværre ikke bestilles. Den lille mængde der kom hjem er fordelt til restaurant-kunder. Men prøv 2023 Chardonnay Alte Reben, der er også kæmpe stort (96).

Årets BEST VALUE BOURGOGNE – 2022 Bourgogne Tonnerre, Chardonnay, Jeremy Arnaud (93)

Der sker vilde ting i Bourgogne i disse år. Det er kontrasternes vinområde. Meursault kan nu både være tung og varm med 14,5% alkohol, og alternativt syrestyret og grøn i udtrykket med 12% alkohol.

Der er stadig producenter der nægter, at ændre noget, til trods for klimaforandringer, men der er også dem der tager tingene alvorligt. En af dem er Jeremy Arnaud. I højdedragene over Chablis ligger Tonnerre. Man snakker i krogene om, at dette kunne blive den næste AOP i Bourgogne. Her er kølighed, her kan man lade Chardonnay modne som i gamle dage, og vinens udtryk bliver derefter.

Det giver vinen en luftig struktur og en mundvandsdrivende syre, som klæder de ellers komplekse noter Jeremy´s vine får af lang bærmekontakt. Vinen dufter af moden gul stenfrugt, rødt æble, hybenrose, samt letkrydret fadnote. Smagen er et stort saftigt rødt æble, med orange citrusnoter og et krydderi, der går i retning af ristet portobello, rig og vedholdende. Pirrende krydret syrligt bid og så denne finurlige luftige 12,5 procent alkohols viskositet. Det er ægte vinmager-håndværk vi har fat i. Chardonnay af den nye skole, der smager som Bourgogne gjorde engang. Vinen er frem for alt et røverkøb hvis du leder efter oplevelser i hvid Bourgogne, der er til at betale.

Best Sekt 2025

2015 Chardonnay Grande Reserve, Extra Brut, Jülg (97)

Var den ikke med sidste år? Jo, men den gang i en Brut udgave, altså en degorciering med dosage. I denne udgave fremstår vinen uden likør, og det gør den på ingen måde mindre interessant. Jülg´s lille sideprojekt er ved at vokse sig stort – og mægtigt. Denne Chardonnay Grande Reserve er vel den flotteste Sekt huset endnu har produceret og nok også den flotteste Sekt jeg nogensinde har drukket.

Det er på en måde klassisk Jülg, med renhed, og “salzigkeit”, som sikrer et godt “trinkfluss” (to af de ord Johannes bruger mest når han beskriver sine vine). Men der er noget andet til stede her. Der er noget tålmodighed. Der er noget ædelt, elegant og aristokratisk. En kæmpe kontrast til husets stille vine. Håndværk og tid spiller en central rolle i produktionen af denne vin. Druerne er håndplukket, gæret i store træfade og har dernæst gennemgået traditionel flaskegæring. Sekten har tilbragt 105 måneder sammen med gæren i flasken! Degorcieret i februar 2025 uden likør. 

Fin mousse. Vinen dufter ædelt og rent. Stadig frisk, med kun meget svagt nedfaldsæble, lidt hvid fersken og grønne urter. Nuancer af gær og brioche med smøragtige undertoner. Nøddeagtig bitterhed i eftersmagen. Ren elegance og livlighed.
Absolut topklasse!

Spätburgunder

Årets BEST BUY – 2023 Spätburgunder, Weingut Sermann, Ahr (90)

Mødet med Lukas Sermann runger stadig i baghovedet. Et var gensynet med Ahr, der 4 år efter flodbølgen stadig lignede en krigszone. Noget andet var mødet med en fyr der er så meget sin egen. Der arbejder så intelligent. Så banebrydende. Lukas´ tilgang til vinproduktion vil komme til at danne skole ved Ahr, – jeg er ikke i tvivl. Det er hands off på en hårdt arbejdende måde. Det hårde arbejde ligger i marken. “I kælderen laver vinen jo næsten sig selv”, som han siger.

Spätburgunder produceret af druer fra parceller i både Dernau, Mayschoss og Altenahr. Druerne er koldmacereret, for at udvinde aroma af drueskallerne, men undgå for meget tannin. Mosten er spontangæret i ståltank og en del af den færdige vin har lagret på gamle træfade. Vinen er tappet ufiltreret.

Farven er relativt mørk og bærer tydeligt præg af, at vinen er ufilteret. Vinen er lidt uklar. Næsen er ren, med duft af hyldebærsaft, blomme og tørret krydderi a la kardemomme og nellike. Lækker viskositet i munden. Saftig frisk frugt, delikat. Flot syre. Flot balance. René Langdahl skrev om vinen: “Jeg får lyst til at løbe nøgen ud på græsengen!”

Årets SURPRISE – 2022 Pfarrwingert Spätburgunder, Weingut Sermann (95)

Lukas er nysgerrig, men på den del der hedder natur. Ikke på teknik. Aldrig har jeg før hørt om vinbønder, der lader bladene omkring druerne sidde for at skygge for solen, men til gengæld fjerner alt andet løv på planten. Det sænker raten af fotosyntese, forlænger modningen af druerne og øger deres aromatiske evner.

Druerne fra Pfarrwingert er koldmacereret, for at udvinde den møjsommeligt opbyggede aroma af drueskallerne, men undgå for meget tannin. Mosten er dernæst gæret og lagret på en lille del nye, samt gamle træfade. Marken Pfarrwingert består af grå sandsten, er direkte sydvendt stejl. Med andre ord, – den er solsugende.

Duft af røde bær, skovbund og tørret krydderi. Nærmest burgundisk i sin fremtoning. Rank, elegant, præcis. Sødmefuld frugt i munden, lækker viskositet. Sten, røg og peber i eftersmagen. En af årets store oplevelser!

Årets MESTERVÆRK – 2023 Hecklingen Spätburgunder, Bernhard Huber (96)

Vinen stammer fra plateauet over Schlossberg. Schlossberg er husets varmeste mark, stejl og direkte sydvendt. Toppen af skråningen er køligere og her er mere vind, så parcellen leverer en noget køligere og lettere udgave af Pinot Noir. Her voksede tidligere et virvar af ældre tyske kloner af Pinot Noir. I stedet for at omplante, så har Julian podet Dijon-klon på de gamle rødder. Det har givet vinen en nærmest “aristokratisk” karakter. En ung vin, med en gammel vins hjerte.

Vinen er kategoriseret i samme kvalitetskategori (Ortswein), som Alte Reben. Men stilen er en ganske anden. Lettere, mere luftig, rødfrugtet, krydret. Det er en Pinot der taler til mit hjerte.

Kirsch, jordbær, nybagt brød og orangeskal i næsen. Saftig, delikat, velafbalanceret. Flot syre, med lækkert pinot-krydderi, som man tygger på længe. Medium tannin. Ekstremt burgundisk i sit udtryk. En absolut fremragende premiere som lover godt for fremtidige årgange.

Årets Bedste – 2004 Sommerhalde GG Spätburgunder, Bernhard Huber (99)

To, eller måske endda flere, af årets største vinøse oplevelser blev drukket i april under “Årgangspræsentationen” hos Bernhard Huber. Den første, som var svær at komme videre fra, var ovennævnte Bienenberg Chardonnay. Den anden blev indtaget senere på aftenen, da vinmagere fra nær og fjern begyndte at dukke op og skulle imponere hinanden. 2004 Sommerhalde var så fabelagtigt smuk, at udtalelser om, at vin helst skal indtages sammen med andre, at vin er skabt for at socialisere, – de udtalelser kan pakke sammen. Denne flaske havde jeg lyst til at tage med på et høloft, alene, så jeg ikke skulle behøve at dele den med nogen. Fabelagtig balance. Modenhed. Storhed. Karamel, kærnemælk, skovbund, lidt jordbærgrød, men ellers ikke meget primær frugt, – det er også ligegyldigt. Delikat, sødmefuld smag, med myriader af krydderier og pirrende syre. Det vilde er, at vinen ikke er i nærheden af, at være færdig. Det er måske mit største øjeblik med Spätburgunder, – som jeg desværre var nødt til at dele med nogen
Vinen kan ikke købes, men den er beviset på, at Spätburgunder GG fra Huber bliver fabelagtigt når det får alder.

På trods af adskillige forsøg, så kunne der ikke lokkes noget 2004 ud af Huber. Men til gengæld kom der lidt 2013. Her er din chance for, at smage 12 år gammel Spätburgunder, som står vanvittigt flot. Vinen blev vinder af smagningen “Kan Spätburgunder blive gammelt?”, som blev afviklet hos Mr Ruby i September. Vinen scorede samlet 95,9 point fra de fremmødte. (97)

Riesling

Årets BEST BUY – 2024 Grosser-Herrgott 1G, Lehnert-Veit (93)

Når du følger Mosel nedstrøms fra Piesport, så slår Mosel en af sine mange kurver, og efter et nærmest 360 graders, lad os bare sige 340 graders, sving så kommer du til byen Wintrich. Hvis du går over bakkekammen, mod øst, fra Piesport, så ligger Wintrich på den anden side. Over Wintrich ligger skråningen med marken Grosser-Herrgott. Herfra har firmaet Lehnert-Veit i årevis produceret vine med restsødme. 2024 er første årgang der udbydes som tør.
Det er forhåbentlig ikke sidste gang. 

Vinen er fænomenal. Den svæver. Den kæler for tunge og svælg. Får mundvandet til at springe. Det er en vin du SKAL prøve! Det er SÅ meget Mosel, at hvis jeg skulle illustrere for nogen hvad lige netop Mosel kan, så ville jeg servere denne. Vinen har den kølige årgang 2024´s florale karakter, næsten viol-agtig, tilsat friskrevet citronskal. Pirrende og sitrende syre i munden, med salt mineralitet. Smukt. Et vaskeægte fund.

Årets BEDSTE – 2024 Piesporter Goldtröpfchen “Hohlweid”, Lehnert-Veit (95)

Piesporter Goldtröpfchen er inddelt i mere eller mindre kendte parceller. Hohlweid er en af de mere kendte, fordi parcellen var med på den preussiske skatterådmand Clottens kort fra 1868. Her kom kun de bedste parceller med, eller rettere, de parceller, der opnåede de højeste priser på auktion, og som derfor skulle beskattes højest.

Hohlweid ligger varmt, helt ned til floden. Mellem byen Piesport og den gamle bropille ved Münster. Her skabes altid vine med modenhed, der samtidig er ranke og syreholdige.

Det er muligt, at 2024 var kølig og våd ved Mosel, men så beviser Riesling lige endnu engang, at druen elsker kølighed, – og ikke har kæmpe problemer med regn. Årgangen har leveret noget af det smukkeste, det mest yndefulde og florale Riesling. Det er denne vin et bevis på.

Vinen er produceret ved helklasepres, spontangæring og 8 måneders hvile på bærmen. Dels på stål, dels på gamle træfade. Her er meget af det samme som i Herrgott ovenfor, men der er skruet op for intensiteten. Her er mere gul frugt. Dog stadig lethed, blomster og fremragende syre.

The post De bedste vine 2025 appeared first on Vin under lup.

Findes den gode årgang længere?

Ja, det gør den da. Tjek du bare årgangstabellerne i alle vinmagasinerne. Den gode årgang findes. Men hvad er en god årgang? Er det meget andet end et udtryk for en enkelt skribents præferencer? Lige som dette skriv er…
For en årgang, stemplet som mindre god, er jo ikke nødvendigvis lig med en vin, der er mindre god. Slet ikke ved Mosel. Heldigvis har vinbønderne altid haft det sidste ord, – i kælderen. Den knap så modne drue, med det lidt højere syre indhold, kan jo sagtens give en flot vin, hvis den bliver behandlet rigtigt. Specielt ved Mosel.

Nu taler man i mange årgange om decideret overmodenhed. Mosel riesling mister sin lethed, sit raffinement. I stedet bliver vinen intens og kompleks. Desværre er det svært at gøre noget ved. Klimaet ændrer sig. Nu skal vi i stedet lede efter de kølige årgange for at få lige nøjagtigt det udtryk i vinen, som nogle af os ønsker sig hvis man vel at mærke elsker Mosel riesling. Som for eksempel årgang 2024.

Vejrudviklingen

Vi gennemgår lige klimaforandringernes konsekvenser igen: Vinteren bliver kortere, knopskydningen tidligere, fasen fra blomstring til moden drue bliver kortere, og der høstes tidligere og tidligere. Da jeg i 1995 ankom til Wehlen ved Mosel den 1. oktober for at være med under høsten, kunne jeg starte med at sætte mig ned og vente tre dage på at høsten gik i gang. Vild tanke. Så sent høstes sjældent i dag.

Der er flere grunde til, at det er et problem.

En af grundende er, at aromaudviklingen i druen vil være en helt anden ved en kort modning end ved en lang modning i køligere vejrlig. Begrebet “En god årgang” er dermed lidt sværere at definere. En Mosel riesling kan med andre ord være høstet ved 80 graders oechsle i starten af september, og smage helt anderledes end den riesling, der er høstet ved 80 graders oechsle i oktober året efter. De to vine kan endda have samme syreindhold. Aromatisk er de bare ikke ens. Modningstiden spiller en kæmpe rolle. Vinen høstet i september vil være mere intens, mere citruspræget. Oktober-modellen vil være lettere, mere floral.

Botrytis

Et andet problem, som i 2025 nok er et mindre problem, fordi smagsretningen går en anden vej, – men alligevel. Svampearten Botrytis var tidligere udbredt ved Mosel, og gav et aromatisk bidrag til vine høstet i oktober. Det ses meget sjældent i dag. Det skyldes dels, at vinbønderne anno 2025 gerne vil undgå svampen, men det er også klimatisk betinget. Med tidlig høst når efterårstågen, fugten og dermed svampen ikke at sætte ind imens der sidder druer på stokkene.

Hvorfor vil vinbønderne gerne undgå botrytis? Fordi smagsretningen i dag går mere mod tør end sød vin. Botrytis leverer tørret abrikos og honning-noter. Det klæder en sød vin, men det passer overhovedet ikke til en tør.

De kølige årgange

Af de seneste 8 årgange er 2021 og 2024 det jeg vil kalde top årgange. Det er udelukkende målt på aroma og syre, for det er nemlig på de parametre, at riesling fra Mosel gør en forskel!
De to årgange 2021 og 2024 minder mere om, hvad Mosel var engang. Let, svævende og floral.

Hvert år udregnes et gennemsnit for hver druesorts Oechsle-grad (sukkerindhold) ved høst, ved Mosel. Det er en statistik hvor kooperativerne fylder en del. Men det gør sådan set ikke tallet mindre interessant. Det viser med al tydelighed, at klimaet ændrer sig.

Herunder et skema over seneste 8 Mosel-årgange. Sammenlign det med oechsle gennmsnittet for 1966-1994 på 67. Så vil du forstå hvad det er der foregår. Mosel er ikke længere, klimatisk, hvad det var engang. Selv en kølig årgang er varmere end gennemsnittet for 40 år siden!

Årgangs highlights

Årgang 2015

Ved Mosel snakker man stadig om den fantastiske årgang 2015, hvor alt artede sig perfekt. Vinbønderne kunne faktisk slå en campingstol op, sætte sig i marken med en kop kaffe og se og høre druerne modne. Arbejdsmæssigt perfekt. Der var syre til stede, men rent aromatisk går vinene mere i retning af Pfalz, med stor intensitet og masser af citrus. Årgangen vil, for mig, ikke komme til at gå over i historien. Jo, måske er kvaliteten faktisk fin, men det smager bare ikke som Mosel skal. Godt vejr er ikke nødvendigvis lig med god vin.

Årgang 2018

2018 er et nyt bevis på, at varme ikke er godt for Mosel riesling. Det var varmt, og det blev ved med at være varmt. Hos Weingut Franzen ved Bremmer Calmont indkaldte man det sædvanlige høsthold sidst i August for at starte høsten. Rekordtidligt. Høsten blev startet i 40 graders varme på stejle skråninger. Det er voldsomt. Men det blev ved. Temperaturen faldt ikke. Druerne modnede derfor både tidligere og hurtigere end de plejede. Der var parceller, der nåede at blive fuldstændig stegt af solen. Hvis alt skulle have været i hus til tiden, så skulle plukkeholdet have været meget større.
2018 går heller ikke over i historien for god kvalitet. Det var simpelthen for varmt. Vinene manglede syre.

Det vilde er, at når jeg for eksempel sidder med Parkers årgangsskema for Mosel, så bliver netop 2015 og 2018 fremhævet som fantastiske…
2010, og alle de andre kølige årgange, som jeg knuselsker og som i min verden har leveret det som gør Mosel riesling unik, – det bliver beskrevet som “uregelmæssigt”.

Årgang 2010

2010 er et larmende eksempel på, at kølige år er “the shit” ved Mosel. Det var en kølig sommer med meget regn og høsten endte flere steder med rekordhøj syre i riesling. Mange tænkte, – det bliver aldrig godt. Men nu, 15 år efter, så er det ikke bare godt, det er fantastisk!

De kølige årgange i nyere tid

Årgang 2014

Det er de kølige årgange der skaber de store vine. Så er det næsten lige meget hvor fatale konsekvenser vejret har for vinbønderne, eller befolkningen generelt ved Mosel. Riesling leverer. Riesling lever sit eget liv på skifer-skråningerne.
Jeg glemmer aldrig besøget hos von Othegraven ved Saar, hvor vi sad og smagte årgang 2013. Det var Marts 2015 og årgang 2014 lå i kælderen. Vi spurgte til 2014, hvor det havde regnet og regnet. “Har i fået andet end råd ud af det?”
Vinmager Sven Klinger løb straks i kælderen for at hente bevismateriale. Han kom op med en Kabinett fra 2014. Det var dagens bedste vin. Vi tabte kæben og Sven Klinger sagde: “Riesling er lige glad med om det regner. Hvis bare temperaturen er tilpas høj, så modner den, og den modner aromatisk flottere i køligere årgange end i varme!”

Årgang 2017

2017 var også våd. Jeg glemmer aldrig natten efter besøget hos Weingut Franzen. Den nat hvor jeg droppede alle idéer om en dag at blive vinbonde. Jeg var gået med Kilian ud i marken. Solen brød frem, dampen stod op fra de regnvåde skifersten, opbindingspæle og vinplanter med sjaskvåde næsten modne druer. Kilian stirrede op på skråningerne med sine vinmarker og tænkte tydeligvis over, hvad han skulle svare på mit spørgsmål omkring årets høst. ”Der er håb endnu” svarede han. Hans blik fortsatte op mod det stykke blå himmel der kunne ses imellem skyerne. ”Et par uger med sol, så kan det blive helt godt”. Jeg havde ikke set ham sådan før. Han har altid let til smilet, men der var ikke meget smil på læben lige nu, og øjnene var røde, som havde han ikke sovet i et stykke tid.

Vi forlod vingården og tjekkede ind på hotellet. Spiste frokost i solen og drak en flaske vin. Sætningen rungede i mit hoved: ”Der er håb endnu”. Hen mod aften trak de mørke skyer atter sammen. Det småregnede da vi gik i seng. Regnens intensitet tog til. Henkastet tænkte jeg, at det nok kun var en byge og forsøgte at sove. Men det blev ved med at regne og det var ikke blid sensommerregn. Det var styrtregn. Det trommede mod parasollen nede på terrassen, som ikke var slået ned. Det blev ved og ved. Jeg lå vågen og stirrede op i loftet, og fik næsten fysisk ondt ved tanken om, hvordan druerne tog imod slagregnen. 2017 blev alligevel en klassisk Mosel årgang. Lille udbytte, men stor vin.

Herunder et par anbefalinger fra årgang 2017. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor vinene kan købes.

Årgang 2021

2021 står stadig i frisk erindring. Vi boede hos Reverchon ved Saar og var på Restaurant Beckers i Trier om aftenen. Det regnede og regnede. Allerede da vi kom fossede vandet ned af gaden, cykelstier var oversvømmede. En mand kom løbende i stiveste pus op mod restauranten, med en paraply i hånden. Han gled da han kom ind på granitten ved indgangen, og fortsatte sin glidetur på to strakte ben indtil han stod i vand til midt på skinnebenet i et karpebassin. Stadig med paraply over hovedet. Et øjeblik hvor man godt ved man ikke skal grine, men hvor det er uundgåeligt.

Alvoren meldte sig dog dagen efter. Luftalarmen gik klokken 13.30 og vi tænkte: “Underligt tidspunkt at teste den på.”
Da luftalarmen gik igen en time senere var vi klar over, at noget var helt galt. En del af Trier var oversvømmet, campingpladser langs Mosel var oversvømmede. Andre steder gik det endnu værre. Det endte som en meget våd og kølig sommer. Men vinen fra 2021 står som et monument. Den er fantastisk.

Herunder et par anbefalinger fra årgang 2017. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor vinene kan købes.

Årgang 2024

2024 bekræftede alt det ovenstående. Tidlig knopskydning grundet manglende vinter, og hård frost sidst i april førte til til ødelæggende og uoprettelige tab i vinmarkerne. Frosten fik de unge knopper til at visne og man skulle forlade sig på anden knopskydning. Det forsinkede tingene på flere parceller. Marker tæt på vandet og dem, der er beskyttet af skov, slap for frostskader. Derfor blev høsten lang. De tidligste druer blev høstet medio september, de seneste (anden knopskydning) blev høstet medio oktober. Helt generelt, så blev det en kølig og våd sommer. Resultatet blev – lille udbytte, stor vin.

Herunder får du 8 anbefalinger fra den skønne årgang 2024. Klik på billederne og kom til mr-ruby.dk hvor de kan købes.

Vi skal nyde de kølige årgange, for der kommer helt sikkert færre af dem. 2024 har leveret noget af det smukkeste riesling i årevis. Det er muligt, at jeg er melankolsk, men den riesling vi engang kunne få, den er på vej til at uddø. Der skal købes nogle flasker af de kølige årgange til kælderen. Mosel fortjener det, Mosels vinbønder fortjener det, vi fortjener det

The post Mosel årgang 2024 appeared first on Vin under lup.

På trods af en anden stil, og på trods af en del nyt fad i Spätburgunder fra 00´erne og 10´erne, så var det jo alligevel i de år, at man for alvor opdagede, at tysk Pinot kunne noget. At druen havde en lovende fremtid i landet mod nord. Denne aften tog vi pulsen på nogle af de vine, som har drevet miraklet. Holder de stadig? Kan Spätburgunder blive gammelt? Mr Ruby havde blandt andet været i egen kælder for at finde modne udgaver.

De valgte producenter

Som altid, så kan en liste som nedenstående diskuteres. Der skulle vælges 11 vine ud, og jeg mener faktisk, at feltet er fyldestgørende og beskriver udviklingen igennem de seneste 20-30 år meget godt. Kun Heger, Knipser og Jülg kan prale af over 50 års eksistens. Resten er kommet til løbende. Twardowski er nyest tilkomne med sin grundlæggelse i 2011. Neus er i nuværende konstellation ganske rigtigt et år yngre, men har en lang historie bag sig og udnytter sin historie, både i produktion og markedsføring.

Vinene blev inddelt i 4 heats, med tre vine i hver. Der var smidt en “dark horse” Malterdinger 2014 fra Bernhard Huber ind i feltet. Den er stadig på lager og smager i øvrigt fantastisk. Et godt bevis på, at Spätburgunder kan blive gammelt.

Ellers blev vinene serveret i følgende rækkefølge:

Første heat kan også kaldes “klassikerne”

2015 Horn GG, J. Neus, Ingelheim, Rheinhessen

Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen “Ingelheim´er klon”.

I 2012 så det ud som om vingården skulle ende som lejlighedskompleks og parkeringskælder. Den var sat til salg, da ene-arvingen Ulrich Burchards var kørt kold i kampen som vinbonde. I sidste øjeblik blev Weingut J. Neus købt af Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz. Han ønskede at drive det historiske vinhus videre og havde og har stadig, kun kvalitet for øje.

Den særlige Ingelheimer klon gør husets stil unik. Pinot Noir smager ingen andre steder som her. Der dyrkes økologisk. Vinene gæres spontant i kælderen og tappes i flere tilfælde uden filtrering. Det naturlige søges, fordi det naturlige virker, og fordi det naturlige skaber lokalt særpræg.

Smagenote: Overraskende grøn i sit udtryk. Har smidt lidt af sin ungdommelige frugt, men virker ellers ikke tynget af alder. Spørgsmålet er, om den vil vinde ved yderligere lagring. Det virker ikke sådan. Frugten er for spinkel.

2015 Schlossberg GG, Dr. Heger, Ihringen, Kaiserstuhl, Baden

Dr. Max Heger var læge i Ihringen, og blev så inspireret af hans mange patienter i vinavl, at han selv måtte i gang. Derfor grundlagde sin vingård i 1935. Husets marker ligger i de vulkanske sten på Kaiserstuhl og er syd- sydvestvendte. Måske et af de varmeste steder at dyrke Pinot Noir i Tyskland. Det har Heger nydt godt af i årtier. De har altid kunnet høste med stor modenhed. I dag er det de to søstre Katharina og Rebecca Heger der administrerer ejendommen.

Stokkene på familiens ældste marker er 60+ år og leverer stor intensitet i den næringsfattige jordbund. Vinene lagres på barriques (primært brugte), samt store gamle træfade i op til 18 måneder, alt efter hvor lang tids modning de vurderes at have brug for.

Smagenote: Klassisk Heger. Fremstår sødmefuld og moden i duften, men i munden strammer den op, syre, røg og sten tager over. Slank, pirrende krydret, med lidt kaffebønner og marcipan. Den er ikke træt endnu.

2015 Kräuterberg GG, Burggarten, Heimersheim, Ahr

Det var Paul-Josef Schäfer, der i 1988 besluttede sig for at bryde med kooperativet. Det var krisetider for vinproduktion ved Ahr. Kooperativerne havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, i hvert tilfælde hvis man ville leve af vinproduktion: Blive selvstændig og satse på kvalitet. I dag er det Paul-Josef´s tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. To er i marken og den tredje, Paul, er vinmager.

Kontrasten fra kooperativets lyse vine, ofte med restsødme, til de Bourgogne-lignende vine, som familien pludselig leverede – var enorm. Så enorm, at huset har været nødt til at bevare en enkelt vin med restsødme, som primært sælges til lokale kunder. Burggarten har været med til at revolutionere Ahr.

Smagenote: Mørk farve, storladen duft af brombær og boysenbær. Let acetone-note. Masser af syre og let tanninbid. Frugt og syre/tannin er ikke afbalanceret. Spørgsmålet er, om den finder balancen. Det var en fantastisk vin for 6-7 år siden. Lige nu er der ubalance.

Andet heat har overskriften “Dijon”-klon

Første vin i dette heat var 2014 Malterdinger fra Bernhard Huber. Nærmere beskrivelse af Huber følger. Vinen er med fordi den er blevet drukket to gange inden for kort tid, – og den fremstår simpelthen bare fantastisk flot. Modenhed, men stadig med syre. Elementerne flyder flot sammen.

Smagenote: Blomme, mørke bær, tobak, stringent syre og afrundet tannin. Det smager som om Bernhard har trampet druerne selv, med en gauloise i mundvigen. Det er simpelthen vinmageri på første klasse det her. En entry level vin der holder for hårdt 11 år efter. Fremragende!

2017 Herrenwingert, Friederich Becker, Schweigen, Pfalz

Historien minder om Jülg´s, der da også næsten er nabo. En ejendom bliver delt i en fransk og en tysk del efter 2. verdenskrig. Becker kan endda fortælle, at et familiemedlem blev sat til at beskyde Wissembourg, fordi de allierede havde indtaget byen. Det nægtede han. Han var født og opvokset her, og der var stærke følelser involveret. Derfor endte Schweigen med at blive beskudt af de allierede (det var byen måske blevet alligevel), men historien fortæller om ikke andet, at grænsetrækningen ikke var ønsket. Familier blev delt i en fransk og en tysk del. Ejendomme blev delt i en fransk og en tysk del.

Familien Becker går generationer tilbage som vinavlere, men det var først i 1973, at Friederich Becker Senior producerede vin selv. Tidligere blev alle druer solgt til det lokale kooperativ. Friedrich gik all-in på Pinot Noir og var en af de første til at lagre Pinot Noir på barriques, med en høj andel ny barrique. Når man smager de ældre årgange i dag, så synes vi der er meget fad i dem, men som nævnt før, – det ville man gerne have dengang. Friedrich Becker Junior har skåret ned på andelden af nyt fad. Stilen er mere moderne i dag.

Smagenote: Kirsebæragtig sur/sød frugt. Tanninbid med jern, peber og sort the. Nebbiolo blev nævnt, det forstår man godt. Der kunne man nemt ende blindt på denne. Egentlig en flot vin, men lidt for dominerende tannin i selskab med de øvrige vine i dag.

2017 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Schweigen, Pfalz

Denne helt særlige ejendom blev købt af Oskar Jülg i 1961. Særlig, fordi den er beliggende hen over grænsen mellem Tyskland og Frankrig. Oskar skulle i starten have pas med i vinmarken, for at hente sine druer i det vi i dag kender som Alsace. Oskar fik to sønner, Peter og Werner. Werner overtog ejendommen i Schweigen i Tyskland, imens Peter købte en vingård i Seebach i Alsace. Så vinen løber i blodet, på begge sider af grænsen.

Oskar var passioneret fan af Bourgogne og besat af tanken om, at producere vin på Pinot Noir og Chardonnay i Tyskland. Han bragte således Dijon-kloner af Pinot Noir til Schweigen, ligesom det var ham, der plantede de Chardonnay-stokke, som i dag leverer druer til husets top Chardonnay Opus Oskar.

Huset var et af de første i det sydlige Pfalz til at tage Pinot Noir sådan, rigtig alvorligt. Måske kun overgået af Becker, eller også er det omvendt. De to huse fylder godt i billedet, når talen falder på tysk top Pinot Noir, og de har gjort det i en del år efterhånden. I dag er det Johannes Jülg der fører Weingut Jülg, og han har forfinet udtrykket på husets Pinot. Skåret ned på nyt fad, omlagt til økologi, ladet frugten tale naturens stemme. Stilen anno 2025 er lettere og mindre fadpræget end den var midt i 10´erne.

Smagenote: Storladen moden frugt. Nærmest rosin-agtig. Balsamico og sherry-noter. Varm og omfavnende. Enten elsker man den, eller også savner man Pinot´s friskhed.

Tredje heat med overskriften “Tysk klon”

2017 Bischofsberg, Benedikt Baltes, Churfranken, Franken

Det var Benedikt der åbnede mine øjne for tysk Pinot, – eller rettere, det gjorde hans vin. Den blev serveret blindt for mig af en tysk sommelier, som påstod, at Spätburgunder var fuldt ud på højde med burgundisk Pinot Noir. Det var en årgang 2014, og jeg blev blæst bagover. Det var en af den slags oplevelser, hvor man sidder og undersøger, om der kan være hældt noget andet på flasken end der står på etiketten.

Benedikt er oprindeligt fra Ahr. Da han var færdig med sit ønologi-studie ville han gerne arbejde med Pinot Noir. Gerne ved Ahr, – men det viste sig, at der var større potentiale i det vestlige Franken, – også kaldet Churfranken. Benedikt ville gerne arbejde med gamle stokke og gode marker. Alt det fandt han her. 60 år gamle Pinot-stokke på stejle sandstensterrasser. Han overtog i 2010 driften af Weingut Stadt Klingenberg, det gamle kooperativ, omlagde til økologi og gjorde det på 8 år til en af Tysklands førende Pinot-producenter. Her dyrkes udelukkende tyske kloner, især Ritter.

Smagenote: Stadig en af undertegnedes favoritter. Så slank, så ren. Rød frugt, stringent syre og pirrende krydret mineralitet. Her er balance for alle pengene. En skam, at Benedikt ikke laver den slags vin mere…

2015 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Lahr, Baden

Familien Wöhrle købte det gamle kooperiativ “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz.

Markus Wöhrle forsøger ikke at lave burgundisk Pinot Noir. Han holder fast i den autencitet, der ligger i at bruge de kloner af Pinot Noir, som har vokset i området i årtier. Disse kloner har tilpasset sig klimaet omkring Lahr og leverer en lysere, mere krydret og syrlig Pinot. Markus har dog sneget en lille procentdel Dijon-klon ind på sine marker, da han synes det tilfører vinen noget elegance.

Smagenote: Wöhrle´s karakteristiske røde frugt. Jordbærgrød tilsat reduktion i form af rugbrød, røg og marcipan. Flot stringent syre. Seriøs Spätburgunder, der smager af Spätburgunder og ikke prøver at være alt muligt andet. Ægte håndværk.

2017 Herrschaft, HE Dausch, Landau, Pfalz

Hans Erich Dausch er sjovt nok et af de navne man også er nødt til at nævne, når den tyske Pinot-revolution skal forklares. Hans Erich er tidligere bankmand, men blev sideløbende grebet af fascinationen, – at lave vin. Det hele endte med et garage-vineri, som blev skabt step by step sidst i 80´erne. Vineriet ligger i Landau. Vinmarkerne ligger ved byen Eschbach, et par kilometer fra Ilbesheim, der med sin Kalmit-mark er et epicenter for Pinot Noir i denne del af Pfalz.

Det er nok især elegancen i vinene fra Dausch, der har været trendsættende, – samt det faktum, at han udelukkende arbejder med den tyske Mariafelder-klon. En kæmpe øjenåbner for alle dem der mente, at alle tysklands beplantninger med Pinot nu skulle udskiftes med Dijon-klon.

Smagenote: Lys og rødfrugtet. Flot Pinot-næse, kælen sødmefuld frugt og fine krydderier i eftersmagen. Vinen mangler måske lidt syre og tannin for at kunne ryge helt til tops i smagningen. Aromatisk emmer den af stor Pinot.

Fjerde heat – blev kaldt “De bedste?”

2017 Spätburgunder Reserve, Weingut Knipser, Laumersheim, Pfalz

Knipser kan man ikke komme udenom i en smagning som denne. De har betydet enormt meget for tysk vins udvikling. De har været innovative i en grad, så det slet ikke virker tysk. Der er mange druer i porteføljen, bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Dornfelder og St Laurent.

Pinot Noir er dog vigtig for huset. Men også her har man gjort, som man selv synes er mest rigtigt. Husets top Pinot Noir er sammenstukket af de bedste fade fra flere marker. Med tanke på husets VDP medlemsskab, så er næsten uhørt at tænke, at et blend af flere marker skulle kunne gøre en vin bedre. Det er i direkte strid med VDP´s måde at klassificere på. Men hvorfor skulle Knipsers metode være mindre rigtig? I dag drives ejendommen af brødrene Volker & Werner Knipser, og Werners søn Stephan. Stephan står i dag med ansvaret for vinproduktionen.

Smagenote: Stor mørk frugt i næsen. Rugbrød, kaffebønner og lidt skovbund. Lækker viskositet. Flot balance. En af de vine, som har formået at aldre med ynde. Tingene hænger sammen, derfor fik den adgang til fjerde heat.

2016 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Neumagen, Mosel

Daniel er merkantilt uddannet. Han har altid været optaget af vin, men en dag overmandede lysten ham, til selv at blive vinbonde. Han købte et stykke jord på Dhroner Hofberg nær sin hjemby Neumagen, og plantede Pinot Noir.

I starten havde projektet mere karakter af hobby end levebrød. Daniel hentede stor støtte og inspiration hos Cyrielle Rousseau (Armand Rousseau) og købte brugte fade af hende. En dag kom Daniels gode ven Carlo Wolf forbi. Carlo var kulinarisk legende i Tyskland, men er desværre ikke blandt os længere. Daniel serverede uden at sige noget, sin vin til maden, – i Bourgogne-flaske, uden etiket. Carlo spurgte: “Hvor har du en fadprøve af en Gevrey-Chambertin fra?!?”
Det blev starten på Daniels nye eventyr. Han var ikke længere i tvivl: Han ville være med i kampen om at producere Tyskland´s bedste pinot noir/spätburgunder.

Smagenote: Fortryllende. Forførende. Dagens laveste alkoholprocent viser lige, at hvis producenten tager sin vin alvorligt, så handler det ikke om mest muligt sukker i druerne, – det handler om aroma og balance. Den dufter af kæmpestor Bourgogne. Let og elegant, med pirrende syre og silkeblød tannin.

2013 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Malterdingen, Baden

Bernhard Huber overtog den fædrene gård i 1987. På daværende tidspunkt var vin kun en lille del af de afgrøder der blev dyrket. Og de druer der blev høstet, blev solgt til kooperativet.

Men Bernhard´s hjerte bankede for Bourgogne, og han ville selv producere sin vin, så han opsagde kontrakten med kooperativet og gik i gang. Det skulle ikke bare være blød mellemvare, Bernhard ville noget med sin vinproduktion. Han ønskede at producere top Pinot Noir og den skulle produceres efter burgundisk forbillede, hvilket ikke var typisk Baden på daværende tidspunkt.

Allerede i 1990 vandt han prisen for årets ”Bedste Spätburgunder” i det tyske vinmagasin ”Vinum” og så startede eventyret. Det var en ulige kamp Bernhard havde kastet sig ud i. Et forsøg på omlægning til økologi måtte opgives i 90´erne, fordi det rent klimatisk ikke var muligt. Det er en vild tanke, for her 30 år senere er huset certificeret økologisk og Pinot Noir, nu næsten ren Dijon-klon, modner hvert eneste år. Nogle år bedre end andre, men sådan var det også engang i Bourgogne.

Smagenote: Bernhard Huber gør det igen. Vinen er intet mindre end fremragende. Rødfrugtet, rugbrødsnote, pinot-krydret, stadig noterbar fadnote, selvom elementerne er begyndt at flyde sammen. Smag der insisterer på din opmærksomhed. Lækker viskositet. Igen røde bær, med afrundet men mærkbart tanninbid. Sort the og pirrende krydderi i eftersmagen

Samlet resultat

Konklusion

Kort og godt. Luksus aften med mange og forskelligartede Pinot-malerier. Nogle vine besad alderens charme, andre skulle nok have været drukket yngre. Det til trods, så var der ingen dårlige vine imellem. Smagningen blev på en måde en historisk gennemgang af Pinot-miraklet i Tyskland. Et billede, som forandres og udvikles enormt i disse år. Samme smagning om 10 år vil se helt anderledes ud.

The post Resultat: Kan Spätburgunder blive gammelt? appeared first on Vin under lup.

Referat af vinsmagningen, hvor vi testede tysk Chardonnay op mod Bourgogne. Kan de tyske udgaver følge med? Hvor gode er de i grunden? Kan Bourgogne tackle de klimatiske udfordringer? Hvor er min smør-aroma? Der var spørgsmål nok der skulle besvares. De blev besvaret over to aftener. Smagningen var med andre ord populær.

Chardonnay er et hit anno 2025.
Sådan har det ikke altid været, – og så alligevel. For os der er født i 70´erne husker nok de fadbamsede Chardonnay-vine fra 90´erne. De kom pludselig fra alle verdenshjørner. Oftest gæret på ny amerikansk eg, for at piske så meget vanillin i vinene, at man kunne blive i tvivl om, om det var en kagecreme man sad og drak.

Selvfølgelig blev det for meget. Selvfølgelig plantede sydamerikanerne, australierne og alle de andre alt for meget Chardonnay. Bølgen blev efterfulgt af ABC-bølgen “Anything But Chardonnay”. Men noget kunne altså tyde på, at druen er ved at vinde tabt territorie tilbage. Folket elsker Chardonnays let cremede frugt, den ikke for voldsomme syre og en lille note af malolaktisk gæring (smørnoter), samt en beskeden note af egetræ.

Chardonnay i forskellige klimabælter

De fleste druesorter trives bedst inden for et ganske bestemt temperaturspektrum. De er på en måde fastlåst i en gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen, der ikke må variere meget mere end 2 grader. Der er Chardonnay anderledes. Druen tackler et spænd på helt op til 4 grader. Det er derfor man ser den dyrket så mange steder i verden, både i tempererede områder, samt i varme. Det der ændrer sig er druens aroma, og naturligvis sukker- og syreindhold.

En Chardonnay dyrket i køligt klima leverer citrus og grønt æble, imens en varmt dyrket er mere i fersken og ananas-noter. Aromaerne denne aften hørte klart hjemme i den kølige ende af spektret. Her smagte vi ikke klimabælter, her var vi inden for 4 breddegrader. Flere bebrejdede undervejs Bourgogne for at blive for moderne, – for let og for umoden. Men der er jo en grund til, at Bourgogne bliver moderne; de er simpelthen tvunget til det. Smøraromaen bliver sværere at opnå, fordi malolaktisk gæring nedbringer den klimatisk betingede lavere og lavere syre.

Aftenens kraftige vine

Det bliver nemlig ikke overraskende varmere i Bourgogne. Enkelte bønder er fuldstændig ligeglade. Francois Carillon´s Puligny-Montrachet “Perrieres” fra 2020 er et meget godt eksempel. Den kunne bestemt henrykke, men kun fordi folk ikke bed mærke i den lidt brændende alkohol, som jeg har på fornemmelsen er højere end de 14%, der står på etiketten. Her bliver Chardonnay stadig produceret som den gjorde. Her er smørfedme og nødder i stor skala.

Lidt samme oplevelse gav Christian Stahl´s 2018 Grande Reserve fra Franken. 50. breddegrad, men fra et svimlende varmt år, og et år hvor Christian valgte at gå med modenheden. Her kommer alle de eksotiske noter frem, fersken, abrikos, ananas. 13,5% naturligt alkohol-indhold er hidtil uhørt på Chardonnay på denne adresse.

Aftenens lette vine

Vinene til aftenen var udvalgt blandt nogle af Mr Ruby´s egne favoritter både fra Tyskland og Bourgogne. Det er klart, at et sådant udvalg kan diskuteres. Nogen vil nok mene, at de valgte Bourgogner er til den lette side. Det er de fleste af dem, med ovenfor omtalte undtagelse. Pierre Vincent Girardin er en af favoritterne. Imponerende vine, der produceres efter en idé. Knægten har en holdning til Bourgogne, til klimaet, til hvordan han får det bedste ud af begge dele. 12% alkohol og alligevel modenhed, – det siger alt. Ikke klassisk Meursault, men isnende kølig, let cremet og med diskret fadnote. Sublim balance.

Benjamin Leroux Sous le Chateau, produceret på helklasepres, er ligeledes kølig og frisk som en Kæmpe Læske. Marchand´s Grechon et Foutrière, smager som nordenvinden der rammer Corton-højen, det er læskende, velsmagende og letløbende.

Det er tydeligt, at tyskerne ikke behøver tænke så meget over slutresultatet. De er et sted nu, hvor Chardonnay modner, uden at de behøver blande sig. Franskmændene derimod, de skal kæmpe for at bevare rankhed og spændstighed. Af samme grund var flere Bourgogne-vine denne aften lavere i alkohol end de tyske.

Schönberg, Mathis og Par les deux er perfekte eksempler på Chardonnay der fremstår som vine produceret på perfekt modnede druer. Flot balance mellem frugt og syre. Schönberg med en kant af nyt fad.

Aftenens vine med lang bærmekontakt

Sylvain Morey er nu på 18 måneders bærmekontakt. Uforstyrret bærmekontakt. Altså ingen battonage (omrøring i fadet). Det giver en let reduktion, og det dæmper frem for alt frugten. Her går vi mere over i nødder og røg.

Johannes Jülg er det tyske modstykke. Her er vi på 20 måneders bærmekontakt. Duften tilføres igen nødder og røg. Til trods for det, så stråler vinen af moden frugt, samt en vild syre, som afslører, at den må være tysk.

Aftenens vine med skindkontakt

Markus Wöhrle og Julian Huber er gode venner. De henter stor inspiration i hinandens vinmageri. Det smager man tydeligt. De bruger begge 24 timers skindkontakt og leger med en let reduktion i deres vine. Det er Chardonnay der tager fat i mundhulen, med bitterhed, grønt æble, og insisterende salt mineralitet. Kinin, Gin/tonic-agtig wibe blev nævnt. De skiller sig ud, – når man ved det.

Når man ved alt det ovenfor

Så burde blindsmagningen jo være “peace of cake”. Men det gør det faktisk ikke meget lettere…
Det er lidt skørt, at man faktisk skal finde størst modenhed i de tyske udgaver. De burgundiske er klart styret. Styret i både mark og kælder, for at skabe et let og stringent udtryk. Eneste undtagelse er Carillon. Der er faktisk mere variation på de tyske udgaver, hvor der leges med mange forskellige teknikker i kælderen. Men blindt. Uha, det er svært at skille ad.

Til aften to, den 4. september, blev nedenstående skema smidt på bordet, – for at give en hjælpende hånd.

Jeg blev spurgt til den første smagning om jeg snød. Hvortil jeg svarede: “Det behøver jeg ikke, Tyskland vinder alligevel!”
Det blev fulgt af latter i lokalet, og jeg følte ikke rigtigt, at svaret overbeviste. Men der bliver ikke snydt. Hvis ikke tyskerne var pisse dygtige, så var der ingen grund til at afvikle disse smagninger. Folk sidder måbende, – kæben rammer gulvet-agtigt overraskede, når de ser resultatet af smagningen. Og det er målet.

Resultat

Resultatet på de to aftener så faktisk forskelligt ud, endda noget forskelligt. Alligevel blev der ikke flyttet meget på placeringerne. Top tre var for eksempel stadig top 3, med en lille forskydning. Opus-Oskar fra Jülg tog en tur opad i tabellen efter dag to, da den blev denne aftens vinder, imens Gebrüder Mathis sejrede på aften 1, og holdt sig i top på aften 2.

Hermed aftenernes samlede resultat. Klik på vinenes navne for at komme til mr-ruby.dk. Enkelte vine er desværre allerede udsolgt.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Chardonnay appeared first on Vin under lup.

Piesport er et historisk og vinmæssigt meget interessant sted ved Mosel. Den oprindelige by Piesport ligger på venstre flodbred, omgivet af et, ja, amfiteater-lignende scenarie af skiferskråninger. På modsatte side af floden, er der mere fladt, og jordbunden består primært af sedimentære jordarter som ler og sand. På det flade stykke ligger bydelen Niederemmel, som før i tiden bestod af byerne Müstert og Emmel. De er i dag vokset sammen og lystrer egentlig navnet Piesport, men kaldes altså også Niederemmel.

Romerne var meget aktive lige her. De havde luret, at den særlige geologi på stedet, gør området meget velegnet til modning af druer. I 1985 fandt man ruinen af et af Mosels største romerske vinerier lige her, og der er gjort utallige arkæologiske fund omkring Piesport og Neumagen, som ligger lige syd for Piesport (opstrøms). Man mener, at romernes landevej fra Mainz og Bingen kom via Hunsrück ind i Neumagen.

Moselfloden løber her i 114 meters højde, vinmarkerne når helt op i 350 meter, og bakketoppene op i over 400 meter. Det betyder god afskærmning for vind og regn, og så suger den direkte sydvendte skråning solen til sig.

De bedste parceller

På kortet er indtegnet Piesports største Einzellagen. Den nuværende inddeling (2025) ved Piesport er lige så misvisende som alt andet skabt i 1971. Goldtröpfchen er indtegnet med gult. 85 hektar stor, med markparceller både på stejle skiferskråninger, samt i mere forvitret skifer og sågar lerjord. 1971-lovgivningen beviser her, at den er mere vildledende end vejledende. Der kan selvsagt være kæmpe stilforskelle indenfor samme Einzellage. Det viser de tre gewanne på Goldtröpfchen (mindre markparceller) Gruft 0,5 ha, Hohlweid 5 ha og Armes 1,8 ha meget godt. Hohlweid er altid den modne fyldige vin fra den forvitrede granit nærmest floden, imens Gruft og Armes ligger højt og stejlt, med begrænsede vandreserver. De to sidstnævnte skaber altid mere ranke, syreholdige vine.

Sjovt nok fik to parceller lov at overleve 1971 lovgivningen. 0,1 hektar store Kreuzwingert, der ligger lidt nordøst for Piesport, i den del af Goldtröpfchen hvor der er meget lerjord. Marken figurerer som Einzellage og sælges som “Piesporter Kreuzwingert” af Rheinholdt Haart, der er eneejer her. Også 0,3 hektar store Gärtchen, der ligger længere nedstrøms, men på et stejlt skiferholdigt stykke oppe på skråningen overlevede sammenlægningen af vinmarker i 1971. Orienteringen er her mod sydvest. Blees-Ferber besidder marken og sælger den som Piesporter Gärtchen.

Schubertuslay er i samme kategori som de to ovennævnte. Den 0,67 hektar store mark leverer noget af det bedste vin i området. Herfra producerer Julian Haart og Klaus Peter Keller.

Det der ikke handler om vin

Fra kirkebøger ved vi, at Piesport, som den gang kun var byen på venstre side af floden, i årene 1506-1508 mistede 82 af sine i alt 95 indbyggere til pesten. I dag bor der 2000 mennesker i Piesport, Niederemmel inkluderet.

Før i tiden sejlede man over Mosel, når man skulle fra Müstert (Niederemmel) til Piesport. Den første bro blev opført i 1912 og hedder Piesporter Brücke, den lå samme sted som broen i dag. Piesporter Brücke var en af de første ved Mosel til at blive opført i beton. I 1923 blev opført en bro i umiddelbar nærhed (blot 900 meter nedstrøms), broen hed Müstertbrücke. Begge broer blev sprængt af naziseterne i 1945 i et forsøg på at holde amerikanske tropper på den vestlige side af floden.

Begge broer blev genopbygget og indviet i 1949, men Müstertbrücke er siden blevet fjernet, da den aldrig har været strengt nødvendig og tilmed var blevet påsejlet og beskadiget af et fragtskib.

Flurbereinigung

Flurbereinigung-programmet startede ved Piesport i 1985, men blev hurtigt sat på pause, da man stødte på et af de største romerske vinerier fundet ved Mosel. Vineriet måler 40 x 22 meter og vidner om, at romerne har været flittige vindyrkere lige netop her. Et mindre romersk vineri blev fundet i 1992 og bekræftede kun tesen.

Selvom det er skifer der dominerer i Piesport-amfiteatret, så er den midterste del, over byen, præget af en lerholdig skiferjord. Det er de sydøst- og sydvestvendte skråninger der er stejlest og skiferdomineret. Især markerne over byen Ferres er ultrastejle og her har Flurbereinigung været umulig. Det er her blandt andet Schubertuslay ligger.

Flurbereinigung går/gik ud på, – stort set at starte forfra på en vinmark. Finde ud af hvem der ejede hvad, hvor, og hvor meget, og så fordele de mange små parceller i større og mere rationelle parceller på marken. Samt nok så væsentligt, at forbedre logistikken til og fra vinmarken, samt gøre den mere jævn og nemmere at arbejde på. Det lyder jo meget godt, med mindre man selvfølgelig er vinbonde med kvalitet for øje. For du giver jo ikke afkald på dine 100 år gamle stokke på et specielt godt spot, imod en nyplantet, udjævnet, drænet nyanlagt parcel. Måske er din parcel gået i arv i generationer.

Den tyske vinlov af 1971

Hvis du er født i 70´erne så kender du med garanti navnet “Piesporter Michelsberg”. Det er et såkaldt Grosslage, eller omsat til dansk en “områdebetegnelse”. Et Grosslage-navn kan skrives på etiketten uden nogen større krav til kvalitet, og uden krav til druesort. Man kan ikke umiddelbart se forskel på grosslage (større område) og einzellage (enkeltmark), idet de begge må bære et bynavn. Piesporter Michelsberg er grosslage, Piesporter Treppchen er einzellage. Piesporter Michelsberg er et grosslage på 1.106 hektar. Næsten dobbelt så stort som hele Ahr området!

Lovgivningen har været kritiseret i årtier og fra 2026 sker der noget. Piesport-navnet må ikke længere bruges i forbindelse med andet end specifikke marknavne.

Men 1971-problemerne stopper ikke her. 85 hektar store Piesporter Goldtröppfchen er GG hos både VDP og Der Ring, og leverer både til gården og til gaden. Der er naturligvis kæmpe forskel på parceller med lerjord, samt de stejle stykker med skifer. Gå en tur i markerne over byen, så vil du se, at her er jorden meget lerholdig. Og du SKAL gå den tur, for du skal op og se det romerske “kelteranlage” (vineri), som ligger midt på skråningen. Piesporter Goldtröpfchen kan være både godt og i værste fald ligegyldigt. Man skal stole på sin producent og ikke bare købe i blinde.

Weingut Lehnert-Veit

Huset ledes i dag af 11. generation Peter Lehnert. Hans far Erich er stadig med på sidelinien, men han blander sig ikke meget i vinproduktionen, den har Peter overtaget og han er godt i gang med at bringe Lehnert-Veit navnet ind i fremtiden. Peter er uddannet ønolog og har blandt andet tilbragt studietid hos Künstler i Rheingau, samt Pegasus Bay i New Zealand.

Huset ejer 13 hektar primært beplantet med Riesling, men grundet Peter´s inspiration fra New Zealand, så udvides husets program i disse år med Pinot Noir/Spätburgunder. De bedste markbesiddelser er 1,8 hektar i Piesporter Goldtröpfchen her i blandt de to gewanne Gruft og Hohlweid. 0,9 hektar i Piesporter Falkenberg, 0,57 hektar i Piesporter Günterslay og 0,87 hektar i Wintricher Grosser Herrgott, som ligger længere nedstrøms.

Husets stil

Stilen på husets Riesling er rank, ren og præcis. Personligt foretrækker jeg de tørre, men det har noget med Piesport generelt at gøre. Vin med restsødme fra denne kant af Mosel bliver mig en smule honningsødt. Måske er det mikroklimatisk styret, måske er her faktisk for varmt = mere sukker, mindre syre. Måske er det jordbunden, der flere steder er mere ler end skifer, hvilket ændrer rieslings aroma markant. I don´t know. Det er et tilbagevendende problem for mig. Men helt kort: Tør Riesling herfra er fænomenal!

Riesling produceres med helklasepres, efterfulgt af 24 timers klaring. Mosten spontangæres og topvinene hviler dernæst 8-10 måneder på gæren. Længere tid vil Peter ikke have bærmekontakt, da det går ud over friskheden.

Riesling Trocken er fra lerjord på de relativt flade marker omkring Niederemmel. Frugtig, ren og præcis. Resten af programmet kommer fra Piesport-siden og er præget af skiferens mineralitet og syre.

Kun én gang har Peter ladet en vin ligge længere på gæren, det var i varme 2018 fra marken Gruft. “Parcellen har sit eget liv”, siger Peter. Nogle år vil den bare ikke lege med. 2018 var et fortræffeligt år, med stor modenhed, og syren var fin hvis man høstede tidligt. I Gruft var syren bare bitter. Peter lod derfor vinen ligge på gæren i hele 3 år, for at blødgøre syren. Han var lige ved at opgive, men pludselig var den der. Vinen smager fantastisk. Den har en langt mere oxidativ aroma end alt andet i sortimentet og Peter siger ærligt, at det ikke er den vej han vil. Men prøv den. Luk øjnene når du smager og tænk stor Champagne!

The post Piesport og Weingut Lehnert-Veit appeared first on Vin under lup.

Dette blogindlæg er en hyldest til et kort, tegnet af en mand, som der ikke findes meget information om. Men en mand, som helt sikkert har haft samme fascination af Mosel som jeg selv. Blog-indlægget underbygges af en smagekasse, som kan købes på mr-ruby.dk.

Det er sjovt som Mosel´s historie fortager sig lidt i tåger. Jeg drømmer tit om at se hvordan området tog sig ud under Kelterne, Romerne og op gennem middelalderen. Tænk hvis man lige kunne tage sig en flyvetur gennem historien.
Mosel er et af de steder hvor man finder de bedst bevarede beviser på vindyrkning, på skrift og i arkæologiske udgravninger. Dette kan fortælle os en del. Alligevel er det ikke lige til at få overblik.

En anden ting er, at man i 1971 bogstaveligt talt “sked” på alt hvad der hed historie og indførte en vinlov, som var en ren katastrofe. Ikke bare den gang, men måske især i dag, hvor god Mosel Riesling så småt er ved at få en renæssance. Et væld af parceller blev lagt sammen, for at forenkle og gøre tingene mere overskuelige, men det betød også, at små topparceller pludselig blev ignoreret.

Mange parceller “forsvandt”, da de blev lagt ind under samme “marknavn”. Mark i citationstegn, fordi et område på 117 hektar ikke rigtig kan kaldes en mark. 117 hektar er størrelsen på “Trittenheimer Apotheke”. Dette er blot ét eksempel. Der kunne nævnes mange. Hvad værre er, der findes både stejle skiferskråninger og flad lerjord der må påføres navnet “Trittenheimer Apotheke”.

Der rettes til

Mange vinbønder i området har hovedrystende levet med lovgivningen i nu over 50 år. I 2014 fik de atter lov at tilføje parcel-navne “Gewann” på etiketten.

Et af de bedste vidnesbyrd om de mange parceller der forsvandt og noget som i dag betragtes som den første officielle klassifikation af vinmarker i Moseldalen, blev udformet i 1868 og tog udgangspunkt i de priser vinene opnåede på auktioner.

Kortet er udarbejdet af en Preussisk skatterådmand, som tydeligvis interesserede sig for andet end at kradse penge ind til staten. Han må have elsket vinene fra Mosel!

I dette blog indlæg kigger vi på historien bag Clottens kort og leverer et “affilate” link til en smagekasse, som giver historisk indsigt.

Var markerne klassificeret tidligere end 1868?

Det var sådan set under Napoleon, at første spadestik til Clottens kort blev taget. Mellem 1803 og 1813 udarbejdede Jean Joseph Tranchot detaljerede kort over Mosel. Men Josef Clottens kort fra 1868 er uden sidestykke et kulturelt og historisk vidnesbyrd af enorm betydning.

Der er ingen tvivl om, at man helt tilbage til romersk tid har vidst, hvilke parceller der var særligt egnede til vinproduktion. Se bare hvor de romerske vinerier (Kelterstationen) ligger. De ligger næsten uden undtagelse ved direkte sydvendte skråninger, ved Erden, Piesport og Brauneberg. Fra kirkebøger kan vi se, at parcelnavne har overlevet i generationer. Den opdeling der er sket, kan dels skyldes ejerforhold, men helt sikkert også kvaliteten af udbyttet. Den er nok ikke sket for hyggens skyld.

Clemens Wenceslaus, Ærkebiskop, Trier

Vi kan ikke tale Mosel-historie uden at nævne Wenceslaus. For en anden ting som skaber historisk usikkerhed er, hvornår gjorde Riesling druen sit indtog ved Mosel? Måske er det ligegyldigt. Måske leverede Elbling-druen (Riesling´s forgænger) bedst fra de samme parceller som Riesling. Men lad os nu antage, at der kan være forskel. Vinproducenten Richard Böcking i Traben-Trabach fortæller, at Trabacher Ungsberg var beplantet med Riesling i 1660. Hvis historien holder vand, så har dette uden tvivl været et af de tidligere dyrkningssteder for den i dag for Mosel så vigtige drue.

Clemens Wenceslaus (1739-1812) var Ærkebiskop i Trier i en årrække og ud over at udbrede den romersk katolske tro i området, så var han også meget optaget af vin. Kirken besad store landområder ved Mosel og det var en god måde at lære unge mænd ydmyghed, at komme ud og dyrke vin. Det hjalp nok også lidt, at han selv havde smag for det og 8. maj 1787 befalede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-området fejrer hvert år Wenzeslaus på denne dato. Wenceslaus har haft enorm betydning for hvordan Mosel tager sig ud i dag.

Der gik dog mange år før riesling blev dominerende. Klimaet var køligt og selv Riesling var svær at modne på de mindre gode placeringer. I 1879 bestod kun 42% af markarealet ved Mosel af Riesling. I dag er ca. 60% af markarealet ved Mosel beplantet med Riesling.

Wenceslaus egne vinmarker

Bischoflichen Priesterseminar, eller det der i 1773 hed ”Seminarium Clementinum” stiftedes af Wenceslaus i 1773. Her blev nye præster uddannet og vinbrug praktiseret.  Det vi også ved er, at Wenceslaus besad 34 hektar vinmarker ved Erden, Trittenheim, Kasel ved Ruwer, og Ayl ved Saar. Jordbesiddelserne blev solgt fra, under Napoleon´s sekularisering (adskillelsen af stat og kirke) i 1803.

Bischofliches Priestseminar eksisterer stadig, men uden tilhørende vinmarker. I dag hører størstedelen af seminarets tidligere besiddelser under Bischofliches Weingüter i Trier.

Franz Josef Clotten, Skatterådet, Preussen

Historien er lidt den samme som med Clemens Wenceslaus. Vi har fat i en person, der bestrider et erhverv, men som har svært ved at adskille arbejde og interesse. Der er ingen tvivl om, at Franz Josef Clotten var VILD med Moselvin. Hans kort fra tiden i skatterådet er blevet samleobjekt for fans af området.

Clotten udgav sit første kort over Mosel i 1868. Det første kort dækker Saar, Obermosel og Mittelmosel, men stopper ved indgangen til Terrassenmosel. Sidstnævnte kom først med på kortets 2. udgave. Kortet blev primært brugt til at finde ud af hvor meget de enkelte vinbønder skulle betale i skat af deres indkomst. Dybrøde parceller var de marknavne, som opnåede de højeste priser på auktion og derfor skulle beskattes højest.

Der kom i alt 4 kort fra Clottens hånd. Detaljegraden er enorm. Når man sammenligner dem, så kan man se hvordan der ryddes skovområder for at give plads til vinmarker. Men ikke kun vinmarkarealet ses. På kortet fra 1890 er jernbanen til Ürzig tegnet ind. Jernbanen åbnede i 1879. Vi har fat i en periode hvor det gik godt for Moselvin. Priserne der blev opnået, var på niveau med dem man fik for god Bordeauxvin. Derfor blev vinmarkarealet udvidet i denne periode.

Der er flere parceller fra Clottens kort, som i dag er lagt ind under større marknavne, men som i disse år opnår mere og mere fokus, – som glemte perler. Der er dog også topmarker i dag, som ikke blev vurderet ret højt på Clottens kort. Tag for eksempel Kanzemer Altenberg og Saarburger Rausch, begge marker, som i dag rangerer som topmarker i VDP regi. Ikke alt er i dag som det var for 150 år siden, men kortet er et vigtigt vidensbyrd. Især fordi den tyske vinlov anno 1971 glemte alt om hensyn til historie og kvalitet.

Smag Mosel historien

Ovenstående tekst leder frem til en smagekasse, som beskrives herunder.

Den mest udbredte vinstil ved Mosel, sidst i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, var tør. Faktisk meget som trenden er her anno 2025. Vinene blev spontangæret, man kendte ikke til gærkultur, også af den grund kan vi sammenligne. En spontangæring ender sjældent med at omsætte al sukker i en druemost til alkohol, der vil ofte være 5-10 gram restsukker, – ligesom der er i de tre udvalgte vine, som beskrives nedenfor.

De tre vine der indgår i smagekassen, er måske i virkeligheden meget tæt på, at smage som samme kasse ville have smagt sidst i 1800-tallet.
Her kan du gå på opdagelse i tør Riesling fra historiske topparceller ved Mosel.

2023 Ürziger Würzgarten ”In der Kranklei”, Spätlese Trocken, Karl Erbes

In der Kranklei hedder parcellen i dag, i 1868 skrev Clotten “Kranklay”. Du kan læse historien om Treppchen og Kranklay via link i bunden af dette blog indlæg. Parcellen ligger vest for byen Ürzig, overfor byen Erden. Her skyder en lille bjergknold op, og markerer skiftet fra den røde skifer ved Ürzig til den grå skifer nedstrøms. På Kranklei står vinstokkene i rød skifer. En jordbundstype, som overleverer en helt særligt krydret karakter til Riesling.

Kranklei nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Marken er ultra stejl, anlagt på naturlige terrasser. Nabo til Goldwingert og Prälat (In Onnerts). Karl Erbes var slet ikke tilfreds med lovgivningen anno 1971, hvor vinen fra hans top-parcel pludselig endte i samme kategori som østvendte marker, hvor der tilmed var foretaget flurberinigung. Den autentiske og ultimativt beliggende parcel contra menneskeligt manipulerede parceller med dårligere eksponering. Det lyder heller ikke fair.

Derfor var det glædeligt, da vinloven i 2014 blev ændret, og enkelte top-parceller fik lov at anvende “Gewann”-navne, eller “Lieu dit” som de kalder det i Frankrig. Vinene må nu kaldes “Ürziger in der Kranklei”.

Vinen er spontangæret i store gamle træfade og har hvilet 8 måneder på gæren.

Årgangen blev valgt til smagekassen frem for 2024, fordi 23 besidder langt mere moden frugt, dybde og intensitet. Det klæder den tørre udgave fra Kranklei. I de søde udgaver er 2024 langt flottest. 

Årgang 2023 holder 6,5 gr syre/8,5 gr restsukker/13% alkohol

2024 Piesporter Goldtröpchen GG ”Hohlweid”, Lehnert-Veit

Parcellen Hohlweid var ikke med på det første kort fra Clotten. Den kom først med senere.
På 4. udgave af Clottens kort fra 1906 er både den nyanlagte jernbane og “Hohlweide” kommet med. Holhweid ligger vest for Piesport, på stykket mellem byen og bropillen til den ikke længere eksisterende Müstertbrücke. Den første bro ved Piesport blev først bygget i 1912, så den er ikke med på Clottens kort.

Hohlweid nyder godt af direkte sydlig soleksponering. Forvitret grå granit, nederst på Goldtröpfchen, helt ned til floden, derfor er marken varm. Her er pæne vandreserver, vinplanterne rammes sjældent af tørkestress.

Det er muligt, at 2024 var kølig og våd ved Mosel, men så beviser Riesling lige endnu engang, at druen elsker kølighed, – og ikke har kæmpe problemer med regn. Årgangen har leveret noget af det smukkeste, det mest yndefulde og florale Riesling. Det er denne vin et bevis på.

Vinen er produceret ved helklasepres, spontangæring og 8 måneders hvile på bærmen. Dels på stål, dels på gamle træfade. Vinen indeholder 6,9 gram syre pr. liter og 5,8 gram restsukker pr. liter og 12,5% alkohol.

2019 Trittenheimer Apotheke GG ”Lorenziusberg”, Clüsserath-Eifel

Laurenziusberg skrives på Clüsserat-Eifels etiket med lokal dialekt “Lorenziusberg”. Parcellen ligger, det man vil kalde “bag” Trittenheim, med front mod byen Leiwen. Det er faktisk ren galimatias, at sammenligne vinen herfra med vinene fra de stejle vestvendte skråninger overfor Trittenheim. De vestvendte marker leverer et syreindhold der ofte rammer 8-9 gram pr. liter. Perfekt til produktion af vine med sødme. Af samme grund blev Laurenziusberg valgt til smagekassen, her er syreindholdet knap så højt, og en tør vin mere tilgængelig. Clüsserath-Eifel producerer fantastiske restsødme-vine fra de vestvendte skråninger, fra parceller som Gähteilen og Kaulsbohr.

Laurenziusberg har en sydvestlig solorientering, men skråningen er ikke så høj, derfor rammer solen marken ret tidligt på formiddagen. På de stejle vestvendte skråninger overfor byen rammer solen først omkring middag. 2019 var Stefan´s første årgang på Clüsserath-Eifel. Han synes selv udtrykket i denne vin er lidt for modent, men lige netop modenheden er denne vins store styrke. Den behøver ikke ligge 20 år før vi kan drikke den og sødme/syre-balancen er eminent.
Vinen er skabt af druer fra 50 år gamle stokke. Holder 7,1 gr syre, 9,5 gr restsukker, 12,5% alkohol.

Du kan læse mere om Trittenheim området via link i bunden af dette blog-indlæg.

The post Franz Josef Clotten – skatterådmand og meget mere appeared first on Vin under lup.