Chardonnay druens historie

marken chevaliers-montrachet i bourgogne skaber noget af verdens flotteste chardonnay

Chardonnay behøver vel egentlig ikke den helt store præsentation. Det er druen bag de store hvide Bourgogne-vine og en af hemmelighederne bag Champagne. Druen skaber stor magi i et ganske lille område i Côte de Beaune i Bourgogne. Kommunenavne som Meursalt, Chassagne og Puligny klinger sødt i enhver vin-entusiasts ører.

Druen oprinder uden tvivl fra området omkring Bourgogne, opstået som en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Så det giver god mening, at vinbønderne herfra er eksperter i at få det bedste frem i den, – de har haft mange generationer til at øve sig. Druesorten ses første gang nævnt i 1583 under navnet Beaunois. Synonymet ”Chardonnet” ses første gang nævnt i 1685, men druen har formentlig en meget længere historie bag sig.

Op gennem 1990´erne opstod der nærmest “Chardonnay-mania” på alverdens vinmarker, der blev foretaget ny-plantninger i en størrelsesorden, som alle vidste var for voldsom. Det var vinen også, det var den fede fadgærede Chardonnay der var populær. Moden skiftede naturligvis og blev overtaget af en “Anything but Chardonnay”-agtig bevægelse. Så hvad skulle vinbønderne nu stille op med deres Chardonnay? I dag har hysteriet lagt sig. Dem der producerer Chardonnay ved godt, at fadet skal balanceres, trenden går mere imod den friske, stringente stil.

Hvor trives Chardonnay?

Chardonnay er nem at dyrke, og i modsætning til mange andre druer kan den dyrkes i flere forskellige klimazoner. Normalt siger man, at en bestemt druesort præsterer bedst indenfor et spænd i middeltemperatur på 2 grader. Chardonnay har et spænd på 3-4 grader. Det gør druen interessant både i varme og kølige områder. Lidt bonus info: Med de nuværende temperaturstigninger i Bourgogne, så vil klimaet blive for varmt for Pinot Noir, før det bliver for varmt for Chardonnay. Pinot Noir høstes i øvrigt også altid før Chardonnay.

I kølige klimazoner opnår Chardonnay en delikat nødde-aroma og et forfriskende syreindhold. I varme klimazoner opnår druen en aroma, der går mere i retning af eksotiske frugter og højt sukkerindhold, men mister noget af sin syre.

Chardonnay i Tyskland

I Tyskland var Chardonnay forbudt helt frem til 1991. Det skal nok dels forklares med det lidt anstrengte forhold mellem de to lande. Tyskerne hadede alt hvad der var fransk og franskmændene hadede alt hvad der var tysk. Franskmændende forbød jo samtidig dyrkning af tyskernes yndling Riesling (på nær i Alsace). Det anstrengte forhold er dog i kraftig bedring. En anden grund til, at Chardonnay var forbudt kan have været, at kvaliteten af tysk Chardonnay simpelthen var for dårlig. Klimaet var for koldt og druen modnede ikke ordentligt. Klimaforandringerne gør dog, at tyskerne i løbet af de sidste 15-20 år har fået et klima der passer druen og opbygget en ekspertise, som gør landet til kvalitetsleverandør af Chardonnay!

Johannes Jülg i Pfalz er en af de tyske vinproducenter der har taget Chardonnay til sig
Foto: Fabian Pellegrini

Chardonnay og mousserende vin

Chardonnay er speciel, idet plantens druer går fra stadiet som lille hård og grøn til fuldmoden drue på meget kort tid, og druerne får først aroma lige før, de er fuldmodne. Indtil da bruger planten mest tid på at udvikle blade og sporer. Dette fænomen gør druen svær at styre i varme klimazoner, hvor druens sukkerindhold kan eksplodere på få dage, og syreindholdet samtidig rasle ned. Fænomenet gør dog samtidig, at producenter af mousserende vin – specielt tænkes der på Champagne-området i Frankrig – kan plukke Chardonnay og vinificere den, næsten uden indgreb. Mange sorter indeholder for megen aroma til at kunne indgå i produktion af mousserende vine, og man vil være nødsaget til med teknik at fjerne aroma fra mosten, før den gæres op.

Gæring og lagring

Bordvine på Chardonnay fadlagres ofte, og gennemgår også ofte malolaktisk gæring. Begge tiltag er naturligvis kraftige leverandører til vinens endelige aroma, men Chardonnay er virkeligt velegnet til fadlagring. Noter af nødder og smør supplerer druens aroma og delikate karakter godt, men som før nævnt, så er det en balance-gang. For kraftig fad-aroma bringer mindelser om noget der var engang. I dag spontan-gæres mange vine. Også denne metode tilfører dybde og kompleksitet til Chardonnay.

De store vine fra Bourgogne er stadig et reference-punkt. Det er vinene herfra man gerne vil kopiere. Men det ændrer ikke på, at andre områder er ved at finde deres egen identitet. Californien, Australien, New Zealand, Chile og Sydafrika har hver deres perler på druen.
Aromatiske kendetegn: Ananas, melon, citrus, grape, nødder, smør og toastbrød.
Vintype: Tør ofte cremet med let fadlagring. Medium syre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *