En udvikling der kom for at blive
Økologi vinder frem indenfor vinbrug og vinproduktion som indenfor alle andre landbrug. For 20-25 år siden var det sådan, at de producenter der lagde om til økologisk drift, blev hånet og hængt ud som fanatikere. Sådan er det ikke længere. I dag er det mere et spørgsmål om, om man vil have muligheden for at redde sine druer i tilfælde af uforudset sygdom, eller man går planken ud og lægger om. Der er sket en holdningsændring, og den er sket ret hurtigt. Til stor glæde for os der elsker god vin, og som gerne vil købe økologi. For bare 20 år siden var det utroligt svært at finde god økologisk vin, – I dag er det utroligt nemt.
Men hvad er økologisk vin i grunden?
Som vi også har erfaret med æg, rugbrød og kød, så er økologi mange ting. Der tillades ofte langt flere af de stoffer, som de konventionelt dyrkende bønder anvender, end man forventer.
Definitionen på økologisk vin er en smule mere kompliceret end på f. eks. æg og kød, fordi den involverer to processer. Vin er jo både dyrkning og produktion. Den økologiske produktion har man haft store problemer med at definere. I forbindelse med vinproduktion anvendes en del stoffer, som ikke umiddelbart kan kaldes økologiske, men som dog er naturlige. Det er bl. a. anvendelsen af svovl, vinsyre, druesukker, enzymer, vitaminer og gær, der forårsager problemerne. Enzymer er flittigt brugt i den konventionelle vinproduktion og skal nok have en del af skylden for, at billig vin er blevet drikbart. Enzymerne fremmer bestemte processer i vinifikationen. Når man henter enzymer i naturen og rendyrker dem, er det så økologi? Det er, når alt kommer til alt, ikke strengt nødvendigt at anvende dem i produktionen og dermed også en form for manipulation med det endelige produkt.
Helt frem til 2012 ophørte definitionen af økologisk vin på det tidspunkt, hvor druerne høstedes og kørtes til gæringskarret. Fra det tidspunkt var det kun vinbondens samvittighed, der kunne afgøre om produktet forblev økologisk eller ej. Påskriften på økologiske vine var derfor også: “Vin fremstillet af økologisk dyrkede druer.”
Fra 2012 vedtog EU et regelsæt, som gjorde, at der nu er et regelsæt for hele processen fra arbejdet i marken til vinifikationen i kælderen. Nu er det grønne blad kommet på etiketterne. Bladet er din garanti for, at producenten opfylder EU´s krav.
På vinmarken er to ikke-økologiske sprøjtemidler tilladt: kobber, der anvendes mod meldug og er tilladt i mængder svarende til max. 1500 g/ha om året, imod 3000 g/ha konventionelt. Svovl anvendes som forebyggende middel imod Botrytis og Oïdium. Kunstgødning er bandlyst. I vinifikationen er svovl tilladt, men mindre end i konventionel vin. En konventionelt produceret rødvin må maksimalt indeholde 150 mg/ltr svovl når den tappes. En økologisk må maksimalt indehoilde 100 mg/ltr. En lang række enzymer og tilsætningsstoffer er bandlyst i produktionen.
Økonomien styrer idealismen
Flere og flere vinbønder får øjnene op for at på trods af lavere udbytte, så er der en hel del fornuft i økologien. Målene er modstridende. I konventionelt landbrug er det optimale, at kunne høste med stort udbytte og ikke miste druer på grund af sygdomme. Dette mål opnås ved hjælp af manipulation med jordbunden ved hjælp af kunstgødning. Samt manipulation med planterne, idet insekter og sygdomme både forebygges og fjernes/helbredes via kunstige sprøjtemidler. I økologien er målet at opnå en sund jordbund rig på mikroorganismer. Det gøres ved at tilføre biologiske gødning, som nedbrydes af markens egne bakterier og mikroorganismer. Derved påvirkes planten til at opnå et stærkt immunforsvar og levere sunde druer. Den biologiske gødning kan være leveret af dyr, men især kompost af gamle vinplanter er velegnet, da det indeholder præcis de mineraler, som planten har brug for.
Det har vist sig, at det konventionelle landbrug godt nok opnår fine resultater rent teknisk og kvantitetsmæssigt. Prisen er bare dyr. Det ender med en udpining af jordbunden og en ensretning af druernes smagsnuancer. Lidt groft kan man sige, at ved overdrevent brug af kunstgødning og kunstige sprøjtemidler vil en vinmark i Frankrig, efter en årrække, miste sin typicitet og smage som en vinmark fra Californien.
Det har samtidig vist sig, at omlægningen til økologisk landbrug nok er kostbar, men efter få år opnås en økologisk balance i marken, og vinplanterne nyder godt af de forbedrede vækstbetingelser. De bliver faktisk mere resistente overfor sygdomme. På den måde undgås ad naturens vej en del af de sprøjtninger, der er nødvendige i konventionelt landbrug. Svampesygdomme i druerne er største udfordring, af samme grund er udbyttet pr. plante ofte lavere.
Biodynamisk dyrkning
Økologisk landbrug er i grove træk konventionelt landbrug uden brug af pesticider. Biodynamisk vinbrug er en helt anden snak. En biodynamisk vinmark dyrkes efter manges mening efter den rene heksekunst. Biodynamikkens fader er den østrigske filosof Rudolf Steiner. Han gjorde tyske vinbønder bekendt med sine idéer første gang i 1924. Den gang troede man manden var gal. I dag anvendes hans teknikker af top producenter som: Michel Chapoutier i Rhône, Dominique Lafon i Meursault, Anne-Claude Leflaive i Meursault, Lalou Bize-Leroy i Meursault og André Ostertag i Alsace og listen bliver længere. De er ikke i tvivl om, at Steiner har ret. De er nok mere i tvivl om, hvorfor han har ret, og flere af dem søger naturligt nok en videnskabelig forklaring på fænomenet.
Definitionen på biodynamisk vindyrkning er ikke så ligetil. Overordnet så var det Rudolf Steiners teori, at menneske, jordbund og univers er tættere forbundet, end man i dag går og tror. Jordbunden er en levende afbalanceret organisme og alt, hvad der bevæger sig på og i jordbunden. Mennesker, dyr og planter, – er fælles forbundet med de spirituelle kræfter i universet. Alt, hvad vinbonden foretager sig på vinmarken, påvirker således planten. Planten og han er samtidig påvirket af universet og den planetare cyklus, så alt arbejde i vinmarken er styret af planeternes indbyrdes placering.
Maria Thun fører Steiner-teorien videre
Der forskes stadig i Steiner´s teorier. Maria Thun er et af de mennesker, som har taget hans studier til sig og omsat hans teori til nu, at omfatte over 50 års praktisk erfaring med havearbejde efter biodynamiske principper. Maria Thun kan bekræfte, at plantens vækstmønster er påvirket af planeternes stilling på himlen. Hun inddeler havearbejde i 4 typer. Der findes roddage, bladdage, frugtdage og blomsterdage. Alle kræver de, at man udfører bestemte arbejdsopgaver på netop disse dage for at opnå det bedste resultat. Hun udgiver en kalender hvert år, der fortæller hvornår hvad skal gøres. Hvis man vil så radiser, skal det for eksempel gøres på en roddag, så vokser de bedst.
Maria Thun mener endda at have påvist, at vin skal drikkes på en frugtdag for at smage bedst. Det er altså ikke lige meget hvornår du åbner den 30 år gamle Bordeaux Grand Cru Classé, som har ligget under optimale forhold og bare ventet på den helt rigtige begivenhed!
Det siger næsten sig selv, at disse vinbønder må være fanatiske, og at sprøjtning med alt andet end naturmidler er som at stikke en pæl i hjertet på dem. På markerne anvendes udelukkende homøopatiske midler såsom: Tidselblomstssuppe, der har et naturligt højt mineral og svovlindhold og beskytter mod insektangreb. Hvidløgssuppe, der lugter så kraftigt, at insekter enten besvimer eller blot holder sig væk. Organisk gødning tilsat forskellige mineralholdige urter, der fermenteres i kohorn, der har været nedgravet i jorden vinteren over. Som svampedræbende middel anvendes støvet fra tørret og kvast padderokkeurt, og sådan kunne man blive ved.
Den biodynamisk dyrkende vinbonde bruger en uendelig mængde tid på at fremstille disse midler, og fremstillingen af de homøopatiske præparater kan da også gradbøjes. Eksempelvis finder Robert Eden fra Château Maris, at Rudolf Steiners teori er god, men at hans praksis er for besværlig. Man kan fint opnå de samme resultater på mindre tidskrævende måder. Han anvender ikke metoden med at nedgrave horn. Samme resultat kan opnås ved at dække bunken af komøg iblandet urter, med et lag jord og lade det ligge og fermentere, indtil det spredes på marken.
Det hele lyder som galimatias, men er det nu det? Der findes forholdsvis simple forklaringer på enkelte biodynamiske dyrkningsprocesser. Ved fuldmåne er der større saftspænding i planterne, derfor bør beskæring undgås, da planten ellers vil bløde kraftigt og immunforsvaret svækkes. Planten Padderokke har et stort indhold af kiselsyre, der ved sprøjtning i vinmarken danner små fugtsugende korn og derved modvirker svamp. Forholdsvis enkle forklaringer på “heksekunst”.
