Riesling druens historie

Riesling har været som en kær ven for mig gennem mange år. En ven der kan antage mange former og udtryk. Den ene dag er den sur og vrissen, den næste sød og mild. En helt anden dag er den fræk og forførende, men kan også være rå og afvisende, og en helt tredie dag er den kompleks, næsten voldsom, men på en feminin måde, magisk, gavmild og dufter guddommeligt af petroleum. Sådan en ven findes bare ikke andre steder. Derfor vil Riesling altid være min ven. Tror i øvrigt det vil være voldsomt upassende at sige: ”Du dufter guddommeligt af petroleum”, til andre venner end Riesling.

mosel riesling ved Trittenheim
Riesling druer ved Trittenheim ved Moselfloden

Wines of Germany har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for Riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i Tysklands lille vinregion Hessische Bergstrasse sydøst for Rheingau. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “Riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “Riesling” blev først brugt lidt senere af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552.

Hvor stammer den fra?

En ting er, at have Riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem. DNA forskningen giver os ikke svaret, men konfirmerer, at sorten kan være meget gammel og at den formentlig er opstået i Rhin-deltaet.

Gouais Blanc er den ene forælder til Riesling. Det er en af de ældste druesorter i Europa, og en af de historisk vigtigste, og så er den alligevel næsten uddød. Sorten menes at stamme fra Mellemeuropa, med oprindelse i samme område og på samme tid som Pinot. Der findes Gouias DNA i 81 forskellige sorter som vokser i Europa i dag, sorten går blandt forskere under navnet ”Druernes Casanova”.

Gouais har blandt andet leveret DNA til de tre druer Chenin Blanc, Furmint og Riesling, hvilket giver ganske god mening. Det er alle tre sorter med høj naturlig syre og beslægtede aromatiske egenskaber. Også Chardonnay er opstået ved hjælp af DNA fra Gouais.

Gouais har aldrig været anset for sin kvalitet. I 1598 blev nyplantninger forbudt i Frankrig og i dag er den nærmest ikke-eksisterende. I Tyskland går druen under navnet Heunisch Weiss. Her har Georg Breuer i Rüdesheim beplantet en parcel med sorten og Chambers Rosewood Vineyards i Rutherglen i Australien har en 0,6 hektar stor parcel, som de nok dyrker mest af historisk interesse.

Den tyske DNA forsker Ferdinand Regner skriver, at den anden forælder til Riesling er en krydsning mellem Savagnin og en vild Vitis Vinifera. Han skriver også, at området omkring Rhinen formentlig har bestået af et væld af forskellige sorter, de vilde arter, og de opdyrkede har bestået af både importerede og mere lokale. Der har givet vokset et væld af sorter, der har krydset sig med hinanden i et stort virvar. Det er derfor svært at vide hvilke sorter der har været de dominerende langs Rhinen og Mosel før 1500-tallet, men noget tyder på, at Elbling har været udbredt.

Riesling vinder indpas

Der foregår stadig meget gætteri omkring oprindelsen af Riesling. I Kintzheim i Alsace har man fundet et kort fra 1348 med teksten “zu dem Russelinge”. Det behøver ikke, at have noget som helst med Riesling at gøre, men druen kan omvendt have været dyrket i Kintzheim på dette tidspunkt, hvilket i givet fald vil have været i tidlig “Riesling-historie”. Riesling har på et eller andet tidspunkt under renæssancen (15.-17. århundrede) vundet stor respekt. Da franskmændene efter 30 års krigen fik kontrol over Alsace i 1648, blev de fleste af de ødelagte vinmarker genplantet med Riesling.

En af de vigtigste hændelser i forhold til udbredelsen af Riesling som “Tysklands drue nummer et” fandt sted på benediktinerklosteret på bakkekammen Johannisberg i Rheingau.

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster. Vinmarkerne var, som klosteret, forsømte. Derfor satte Konstantin en fuldstændig restaurerering i gang af både bygninger og vinmarker. I årene 1720/21 plantede han 294.000 Riesling vinstokke på klosterets marker. Stiklingene blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at Riesling var ved at vinde indpas i Tyskland. Schloss Johannisberg satte nye standarder for druen, og gjorde det nemmere for andre vinbønder at træffe beslutningen om, at plante Riesling.

I 1744 insisterede biskoppen af Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at Elbling-vinstokkene skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-Saar-Ruwer-området fejrer hvert år Wenzeslaus-udtalelse på denne dato.
I 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau, hvor hun opdagede og kastede sin kærlighed på tysk Riesling. Det startede et export eventyr til England.

erdener prälat riesling
Riesling dominerede skråninger ved Mosel

Druens alsidighed

Riesling besidder en alsidighed, som er helt vild. Den kan skabe vidundere i både den tørre og den søde kategori. Den har en helt ufattelig evne til at gengive klima og jordbund i den endelige vin. Den bliver sprød, floral  og mineralsk i skiferjord, den bliver fersken-agtig og kompleks i lerjord, den bliver frugtrig og let krydret i grus.

Druen dyrkes i hele verden, men holder af køligt og endda fugtigt klima. I sådanne omgivelser takker den producenterne med et væld af aromatiske nuancer. En af de store fordele ved Riesling er, at den bevarer sit syreindhold selv i overmodne og botrytis angrebne druer. Derfor er sorten specielt velegnet til søde dessert-vine.

riesling vinstokke på en skifer skråning
Riesling trives godt i en undergrund af skifer

Rieslings særlige kendetegn

Netop de søde dessertvine får et ekstra pift, såfremt druerne er angrebet af ædel råddenskab, og det bliver de ofte i de fugtige omgivelser langs floderne i Tyskland og Rhinfloden i Frankrig. Sortens høje syre-indhold gør den fantastisk velegnet til lagring. Få hvidvine kan gemmes så mange år som en velproduceret Riesling. Et aromastof, som gør riesling til noget unikt er 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalin eller forkortet TDN. Denne forbindelse får riesling til at dufte af petroleum. Især i varme områder og hvis druerne bliver udsat for direkte sollys nærmest eksploderer mængden af TDN. Nogle mener TDN i en riesling er en fejl, det er det dog ikke, men med de rette dyrkningsmetoder kan og bør indholdet i den færdige vin begrænses.

En anden grund til at Riesling befinder sig bedst i køligere klimazoner er, at sorten ikke udnytter – som for eksempel Syrah – meget solskin til at øge pektin og aroma-indhold i druerne. Riesling foretager transpiration ved lavere temperaturer end andre sorter, og derfor tager modningen af Riesling også længere tid i varme klimazoner end i kølige. Samtidig er Riesling utroligt kulde-resistent og har overlevet frostgrader på under -30 på de tyske vinmarker. Det ville meget få Vinifera-sorter være i stand til at klare.
Aromatiske kendetegn: citrus, lime, grape, orangeskal, abrikos, fersken, honning og petroleum.
Vintype: God til både tørre og søde vine. Hvis den er tør, er den ofte rank og mineralsk, med høj syre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *