Hanewald-Schwerdt

Her er historien om, hvordan to ejendomme blev til en, og hvordan en traditionel tysk vingård blev moderne. På mange måder er historien om Hanewald-Schwerdt, et meget fint billede på hvad der er sket i Tyskland igennem de seneste 20 år.

For at lette forståelsen for resten af teksten, så lad os slå fast med det samme: Thomas Hanewald og Stephan Schwerdt´s fædre er brødre. Det vil sige, Thomas og Stephan er fætre.

Thomas Hanewald til venstre og Stephan Schwerdt til højre

Weingut Erhard Hanewald hed vingården i Leistadt i Pfalz. På mange måder samme vingård som den, der i dag hedder Hanewald-Schwerdt, og så alligevel slet ikke samme vingård. Weingut Erhard Hanewald var ejet af Stephans far. Erhard var stiftende medlem af det lokale kooperativ, men valgte i 1997 at forlade andelsforeningen, ligesom mange andre tyske vinbønder gjorde i de år. Kooperativerne kunne ikke betale nok for bøndernes druer, derfor blev flere og flere selvstændige vinmagere. I samme tidsrum besluttede Thomas´ bedstefar at indstille sit arbejde med sin lille vingård i Deidesheim. Han overdrog markerne til sin datter (Thomas´ mor), der lod markerne overgå til den nu fælles familieejede vingård, som fik navnet Hanewald-Schwerdt. Karrierevejen var banet for de to fætre, – hvis de ville. På daværende tidspunkt var de begge 10 år. Men udfaldet kender vi. De blev vinmagere og driver i dag familiens vingård.

Skiftet fra traditionel til moderne

Thomas startede allerede som 16-årig i lære som vinmager og har siden uddannet sig som vindyrkningstekniker. Han tilbragte sine læreår på Lucashof i Forst, August Ziegler i Maikammer og Wageck i Bissersheim, alle vingårde i Pfalz.

Stephan arbejdede i en periode på undervisnings- og forskningsinstituttet i Neustadt, hvor han tog del i arbejdedet med eksperimentel vindyrkning og kælderdrift. Samtidig arbejdede han i kælderen hos Georg Mosbacher i Forst. Sidenhen tog han på universitetet i Geisenheim for at studere vinproduktion. Som afslutning på studierne rejste han til forskellige vindyrkende lande. Størst indtryk gjorde opholdet i New Zealand. Her arbejdede han for vingårdene Muddy Water & Greystone Wines. Begge gårde er beliggende i Northern Canterberry. Her arbejdede han med alle de sorter, som han også kunne arbejde med hjemme i Leistadt. Stephan siger selv, at det var opholdet sammen med Dom Maxwell på Greystone Wines, der fik hans øjne op for Pinot Noir.

Inden opholdet i New Zealand var Spätburgunder, for ham, bare én af en masse røde sorter, som ikke rigtig fik opmærksomhed. Alt handlede om Riesling. Det ændrede sig for ham, som det har ændret sig for mange andre tyske vinbønder gennem de seneste 20 år.

I 2011 var det så den unge generation der overtog den daglige drift. Og fætrene Stephan Schwerdt og Thomas Hanewald er i sync med deres generation. De vil noget med deres vinproduktion. De har moderniseret husets stil, skiftet en stor del af de gamle træfade ud med stål, og ændret produktionsgange, så husets vine i dag er blevet tørre og mineralske. De arbejder med naturgær og lang kølig gæring på alle vine for at fremme aroma-opbygningen i vinene og gengive det lokale særpræg.

Markbesiddelserne

Huset besidder marker både nord og syd for Bad Dürkheim, i syd er det omkring Deidesheim, som er kendt af de fleste riesling-elskere, fordi nogle af de Tysklands bedste riesling-vine kommer fra markerne omkring byen.
Overordnet set, så er det ikke stejle skråninger der præger området omkring Deidesheim. Det er højst en let skrånende bakke op mod skoven du kan blive udsat for. Til gengæld, så er området varmt. Faktisk en del varmere end området omkring Leistadt, der ellers blot ligner en copy/paste forlængelse af syd-øst-vendte marker op mod skov.
Jordbunden omkring Deidesheim består af grus, kalksten, enkelte steder iblandet basalt. Nord for Bad-Dürkheim er jordbunden næsten ren kalksten.
Både jordbund og klima gør, at det er to vidt forskellige typer riesling der skabes. Den intense og komplekse riesling kommer fra Deidesheim (Leinhöhle, Reiterpfad, Paradiesgarten), den ranke og florale kommer fra Leistadt (Herrenmorgen og Herzfeld).

Området omkring Deidesheim

Begge er relativt flade marker, hvilket nok er en af grundene til, at de kun er klassificeret som 1G i VDP regi. Riesling-vinene herfra er storartede. Besidder den særlige Deidesheimer-karakter.

Deidesheimer Leinhöhle – Mark med svag hældning mod syd-øst. Jordbunden består af sandet jord iblandet rød sandsten. Det er faktisk som om den røde jord går igen i vinen, der får en helt særlig let krydret karakter. Stor, kompleks riesling med saftig karakter og flot syre.

Deidesheimer Paradiesgarten – Jordbunden består primært af rød sandsten. Her bliver varmt i dagtimerne, men parcellen ligger tæt på skoven og køles derfor relativt mere i aften- og nattetimerne end Leinhöhle. Det giver vinen herfra en anden struktur. Den er mere lukket som ung, har mere syre og er knap så krydret.

Ruppertsberger Reiterpfad – Relativt flad mark bestående af forvitrede røde sandsten og sandet jord. Marken giver en lidt dybere frugt end Leinhöhle. Næsten a la mørke bær. Her er masser af saftig frugt, pirrende krydderi og en rank syre.

Deidesheimer Leinhöhle

Området omkring Leistadt

Herrenmorgen – Her står husets ældste Riesling, – plantet i 1955. Leistadter Herrenmorgen når på sit højeste punkt op i en højde på 270 m over havets overflade. Kombinationen af ​​højde og en sydøstlig soleksponering giver et lidt køligere mikroklima end på firmaets øvrige marker. Læg dertil en kalkstens og mergel-domineret undergrund. Så får du Riesling med en helt særlig karakter. Den er frisk, floral og meget mineralsk.

Herzfeld – er en relativt ny mark i husets program, men en mark som betegnes som deres “Grosse Lage”. Marken ligger relativt højt, med en hældning direkte mod syd. Placeringen gør, at der næsten altid blæser en let brise her. Vindcirkulationen gør, at druer herfra sjældent er angrebet af råd. Derfor har Stephan og Thomas taget springet, og udelukkende plantet Dijon-kloner på marken. Dijon-kloner er tættere i klaserne, sætter mindre bær og giver dermed større farve og intensitet.

Kalkofen – Her vokser husets ældste Pinot Noir. Terrasserne på “Kalkofen” er beplantet i 1955 og er beplantet med tyske kloner. Navnet “Kalkofen” er ikke tilfældigt, for det første er terrasserne sydvendte og varme, for det andet så består jordbunden af et blot 1 meter tykt lag med løse kalsten og mergel, inden vinstokkenes rødder møder massiv kalksten. Herfra producerer Hanewald-Schwerdt en virkelig raffineret Pinot, med rank syre og lækker spicy karakter.

Leistädter Kalkofen

Rejsen mod toppen af tysk vin

Hanewald-Schwerdt er et fantastisk eksempel på, hvad Tyskland har gemt på af uforløste muligheder. Hahnewald-Schwerdt gør det faktisk ikke “svært”. De er meget ydmyge omkring deres produkt. Du finder ikke et bedre forhold mellem pris og kvalitet ret mange steder.

Det tager tid at ændre et image, det tager tid at finde sin stil. Det har fætrene i den grad fundet. I min bog startede det for alvor med årgang 2017. Der havde været enkelte perler inden, men fra 2017 og frem er det over en kam, imponerende hvad de går og laver, – og specielt Riesling og Spätburgunder kan efterhånden dyste med de bedste.

I 2020 kom de første lovprisninger for alvor. Magasinet “Selection” kårede Hanewald-Schwerdt til “Best young winemakers” og bloggen “Gourmetwelt” kaldte dem “Årets fund”. Falstaff er også begyndt at kigge på vinene herfra, og pointene stiger år efter år. Så hold øje her. Det er et hus, som rejser sig fra støvet i disse år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.