Skal man være nørdet for, at ville have det bedste ud af det, man bruger sine penge på? Måske. Men hvis det nu er nemmere at cykle op ad bakke, hvis man har en mountain bike, og man elsker at cykle på bakker…?
Eller hvis en vin nu smager bedre hvis den skænkes i et bestemt glas?
Det sidste kan måske være sværere at forstå end cyklen. Men lad os nu sige, at du har købt en vin til 200,- kroner. Hvad vil du helst? Drikke den af et forkert glas og få den til at smage af 100,- eller drikke af et rigtigt glas og få den til at smage af 300,-?Det kan lyde som galimatias. Det er faktisk svært at forstå, selvom man sidder med samme vin i 4 forskellige glas og smager sig igennem. Samme vin smager forskelligt i 4 forskellige glas!!!
Der er en grund til, at et Sauvignon Blanc glas er smalt. Det er fordi det smalle glas tvinger dig til at læne hovedet længere tilbage når du drikker. På den måde rammer vinen det bageste af tungen som det første. Det får de grønne, lidt bitre noter i Sauvignon Blanc til at præsentere sig bedst muligt.
Et Pinot Noir glas er bredere fordi, i Pinot Noir vil vi gerne have druens syrlige noter frem. Vi smager syrligt forrest på tungen. Simple forklaringer, som ikke desto mindre kan medføre enorme forskelle i oplevelsen af din vin. Pinot Noir i et Sauvignon glas er en katastrofe!
Gå aldrig ned på udstyr – siger de…
Og det er naturligvis rigtigt. Man kan købe sig fattig hvis man bliver ved med at lytte til eksperter, der vil sælge en dit og dat, men noget du aldrig må gå ned på er alligevel – et ordentligt vinglas som passer til den type vin du foretrækker. Du behøver naturligvis ikke købe Sauvignon Blanc glas, hvis du aldrig drikker Sauvignon Blanc. Mit skab er således fyldt med Pinot Noir og Riesling-glas.
Noget af det vigtigste når vi smager på vin er, at vinen kan ses og duftes. Vin er meget mere duft end det er smag. Mennesket kan smage fire forskellige smagsretninger: sødt, surt, salt og bittert. Vi kan derimod dufte op mod 3000 forskellige aromaer og kombinationer deraf. Så når vi synes en vin smager af kirsebær, så er det fordi vi kan dufte kirsebær, ikke fordi vi kan smage det. Derfor er det så utroligt vigtigt, at det glas vi drikker vin af, er skabt til at kunne afgive aromaer.
En yderligere fordel er det, hvis glasset er sådan indrettet, at man kan slynge vinen i glasset og derved piske aromaerne frem i vinen. Et tulipanformet glas er at foretrække. Det skal helst snævre ind for oven. Den bowle-formede “Paris”-model fra forsamlingshuset kan slå selv den bedste vin ihjel! Og lad for guds skyld være med at fylde for meget i glasset. Det kan godt være, at du gør det, for at virke generøs og gæstfri, men for meget vin i glasset ødelægger igen muligheden for at kunne slynge og dufte. Så hellere skænke lidt flere gange. Sidst på aftenen vil dine gæster have fundet ud af, at du ikke er en fedterøv, men at du blot ved hvad du har med at gøre.
En episode fra vinhandlerens hverdag
Jeg vil godt komme med et eksempel fra min egen nørdede verden. Forleden fik jeg tilsendt prøver på to nye Spätburgunder-vine fra Schloss Schönberg i Hessische Bergstrasse. Den ene var vokset op i sandet jordbund “Vom löss”, den anden i granit-holdig jordbund “Vom granit”. Jeg smagte vinene på arbejdet af det Italesse glas, som jeg bruger i baren. Det er et fint glas. Alsidigt og stærkt, uden at det går ud over elegancen. “Vom löss” var indsmigrende, rødfrugtet og finyrligt krydret. “Vom granit” var mørk, tannisk og knyttet som en næve, der er klar til kamp. Den gav intet fra sig. Jeg bortdømte den ikke, men var hurtigt klar over, at det var “Vom löss”, der skulle satses på.
Prøverne blev sat til side og en ordre tastet.
Senere på dagen tog jeg de to flasker med hjem. De skulle lige testes til aftensmaden. Hjemme hev jeg et Riedel Veritas New World Pinot-glas ned fra hylden og smagte de to vine igen. Jeg var i chok!
Det var som om det nærmest tippede billedet fuldstændig. “Vom löss” var stadig let og indsmigrende, den blev som sådan ikke forvandlet af glasset, men “Vom granit”! Hold da op! Pludselig fremstod den som en potent top Bourgogne. Der kom blomst, der kom tæt pakket frugt, stadig mørk og tannisk, men nu med en storhed, som jeg ikke havde fornemmet tidligere på dagen. Så vil nogen sige – ja, ja, men den havde jo også fået luft. Til det er der kun at sige, at jeg var nødt til at hive et Italesse glas ned af hylden for at se om jeg var blevet skør. Det var jeg ikke. I Italesse-glasset gemte den sig igen. Det er ikke første gang, at New World Pinot glasset har gjort mirakler for vine her i huset.
Riedel Veritas New World Pinot er det ultimative glas til Spätburgunder, – sådan er det bare!
Karaffel
Nogen vil synes det er at overreagere at hælde al sin vin på karaffel, men det kan anbefales. Igen handler det om, at få frigivet vinens aromaer. Mange tror, at en karaffel kun skal bruges når en ung vin skal iltes og den ungdommelige syre skal blødgøres. Men faktisk har de fleste vine godt af luft.
Jeg har alt for tit, og det tror jeg også andre har, siddet med en flaske vin og syntes, at den blev bedre og bedre jo længere ned i flasken jeg kom. Det er sket, fordi vinen langsomt bliver iltet i flasken, men også fordi vinens phenol (farve og aromastoffer), der er nogle af de tungeste molekyler i vinen, kan have en tendens til at falde til bunds i vinen. Det er godt lige at få det hele plasket sammen og iltet. Næsten al vin vinder ved det. Vær dog forsigtig med rigtig gamle vine, de tåler ikke altid at blive iltet.
Temperatur
Der er mange der tror, at kulde er en vins værste fjende. Det passer ikke, og hvor de har fået informationen fra, må guderne vide. Varme er langt værre. Her taler vi både ekstremer under opbevaring af vin, men også under serveringen. En for varm vin smager flad, en for kold vin bliver hurtigt varmere i glasset og får den temperatur hvor den smager bedst. Køl gerne i fryseren, køl med masser af is, køl i sneen udenfor på en vinterdag. Jeg serverer næsten al min vin for kold. Hvid som rød. Rødvin ved 15-16 grader og hvidvinen køleskabskold. Det giver mig den bedste oplevelse.
