De største vinøse øjeblikke i 2020

Status over året der gik. Hvor kom de store oplevelser?
Hvad er det der gør, at et øjeblik med en vin opleves som magisk? Er det stemningen, er det overraskelsen, eller er det simpelthen bare det faktum, at vinen smager fantastisk?

Jeg vil vove den påstand, at det er en kombination af det hele. Samme vin kan opleves forskellig af samme person i forskellige situationer, ligesom samme vin smages/opfattes forskelligt af to personer. Den trykker simpelthen ikke samme steder på Torben og på Jens.
Og så er der det med overraskelsen. Den fylder meget i min notatbog fra 2020. Men det er jo fordi jeg i noget tid har vendt etablerede områder ryggen, – både på grund af svigtende oplevelser, men også på grund af stigende priser. De to ting hænger bare ikke sammen og gør en skuffelse meget større.

Alsace og Bourgogne har for mig i lang tid kun kigget bagud. Levet højt på tidligere tiders bedrifter. Af samme grund har miraklet i Tyskland været muligt. Tyskerne udviklede sig jo, – franskmændene stod stille!
Men det er som om der begynder at ske noget. Jeg har smagt vine fra Pierre Girardin i Meursault og fra Zind-Humbrecht i Turckheim i år, som i den grad kigger fremad.

Bourgogne der peger fremad

Når Chardonnay fra Bourgogne er lavet rigtigt, så smager det ikke af Chardonnay, så smager det af Bourgogne – og så er det magisk. Pierre Girardin er magisk. Hans 2018 Chassagne-Montrachet er en af de største hvidvins-oplevelser jeg har haft i 2020. Vinen fik 98 point i min lille sorte bog. Pierre´s Pinot Noir, der ufiltreret, fremstår med en farve og en tekstur som jeg ikke mindes at have mødt før. Det er saftigt, det er kødfuldt og det er i balance. Prøv hans vine! De peger den rigtige vej – fremad!

Alsace der peger fremad

Årgang 2016 Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht tog mig med storm. Min fordom: Riesling fra Alsace er jo bare gumpetungt og semi- til hel-oxyderet!
Men det er det så bare ikke længere…
Det beviste ikke mindst Europamesterskabet i Riesling i foråret, hvor Alsace indtog topplaceringer. Arrangøren havde da også været i gang med detektiv-arbejdet. Der var blevet ledt lidt efter dem, men de er der, de findes, dem der søger det lette, det moderne.
Er du tosset Zind-Humbrecht gør det er godt her. Sprød som sjældent set fra det franske Rhinland, med floral power, gul stenfrugt, grøn the og så lige spædet op med citrus, lime og et skvæt Alsacisk salt mineralitet. BANG!
2016 er væk. 2017 besidder knap samme præcision, men peger stadig den rigtige vej – fremad! Med blot 12,5% alkohol og en lethed og en mineralitet, der sikrer det helt rette “trinkfluss”, som de kalder det på den tyske side af Rhinen. Vinen fik 94 point i min lille sorte. Husk at tilmelde dig EM i Riesling 2021!

Hvad med den bedste tyske Riesling?

Naturligvis er der blevet drukket masser af tysk Riesling i det forgangne år. Største oplevelse var nok 2010 Scharzhofberger GG fra Reichsgraf von Kesselstatt. Beruselsen blev i dette tilfælde opnået allerede ved at dufte til vinen. Brunet smør, vanille, moden fersken, syltet citron og petroleum. Smagen er storladen, rummer masser af modenhed, frugtsødme og let bitter valnød. Fantastisk balance, masser af saftighed. Absolut på toppen nu. 97 point. En anden artig overraskelse var 2013 Calidus Mons fra Franzen. I modsætning til ovenstående, så er der masser af syre og spræl i denne. Den forekommer faktisk ung og sitrende, med kun ganske let petroleum, en masse grønt, – citrus og lime. Sælges alt for billigt hos Mr Ruby. 96 point.

Østrigs bedste rødvine?

Det med at blive grebet af noget når den rette stemning er til stede, det kender vi alle. Mit møde med Birgit Braunstein´s vine på Restaurant Rutz i Berlin var derfor en af de oplevelser hvor man tænker: “Aah, måske lod jeg mig rive med.” Men det gjorde jeg ikke. Hver gang jeg drikker en af Birgit´s vine så føler jeg at vinmageri er blevet gjort simpelt. Det smager u-manipuleret, naturligt, med mere dybde og kompleksitet end vine i samme prisklasse. Det smager simpelthen godt. Selvom min overordnede holdning til hendes vine er begejstring, så blev jeg alligevel overrasket da jeg fik en 2012 Blaufränkisch Thenau. Næsen er vidunderlig, med søde modne kirsebær, brombær, mokka og tørrede figner. Der er en fantastisk balance i smagen. Den sødmefulde, modne frugt pakker syre og tannin fuldstændig ind og tungen pirres af varme krydderier. Eftersmagen er lang og dvælende med enorm friskhed og drikkeappeal. 96 point.

Tysklands bedste rødvine?

I foråret var vi af et par omgange forsamlet til Spätburgunder Mesterskaberne. Det var løfterige aftener. Både fordi folk viste stor interesse for produktet, men også fordi kvaliteten på de 12 udvalgte vine var tårnhøj. Der var ingen skuffelser. Men der var naturligvis noget der manglede, noget der ikke var med. En af de vine der manglede kom faktisk fra et hus, som ikke manglede. Under sommerens besøg hos Bernhard Huber smagte jeg 2017 Binenberg. Det er måske bedste Spätburgunder jeg nogensinde har smagt. Beslutningen blev taget meget hurtigt. Vinen skal med til Spätburgunder Mesterskabet 2021. Så den er sat til side. Du skal være heldig for at finde nogle af disse mesterlige dråber noget sted i verden. Der findes ikke mere. Jo, de tre flasker jeg har på mit lager – og som ikke er til salg!
Jordbær, urter, grøntsager (porrer/forårsløg), blyant og orangeskal i næsen. Ren, saftig og sitrende mundfornemmelse. Smør svælget i velsmag. 98 point i min notesbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.