Vin og geologi

Der er mangel på bevis for, at man kan smage en jordbundstype i en vin. De fleste geologer vil hurtigt kunne pille alle dine forestillinger om, at du mener at kunne smage om din riesling er dyrket i basisk basalt- eller sur granit-holdig jordbund fra dig.

Grundelementet – stenen

Der findes et væld af forskellige jordtyper rundt omkring på vores klode, som hver især danner grundlag for hvad der kan dyrkes hvor. Skærer vi helt ind til benet, så er basis for alle jordbundstyper sten. Sten, som er dannet for millioner af år siden og som efterfølgende er blevet eroderet mindre og mindre, nogle for at blive sat sammen i nye former og danne nye stenarter med andre egenskaber.

Man tænker ikke over det, men vores klode er i den grad i ”live”. Den er et sammensat og fascinerende system. Den består af en indre kerne af 5000 grader varm jern-nikkel, som kun er fast fordi trykket inderst i Jorden er over 400 millioner bar.  Den ydre kerne er flydende, da trykket op mod jordoverfladen falder. Uden på kernen ligger kappen, som består af flydende 1000 grader varm og mineralrig magma. Yderst ligger et tyndt lag jordskorpe (ca. 30 km tyk). Her er så koldt, at magma stivner og bliver til sten.

Jordskorpen består af de faste tektoniske plader, inddelt i kontinentalplader og oceanplader, og det er når disse plader bevæger sig, eller gennembrydes, at stenarter dannes. Sten dannes af vulkansk aktivitet, samt tryk og varme i undergrunden. Der foregår hele tiden om-rokeringer i undergrunden, om end det går langsomt, så går det. Noget materiale søger op, andet søger ned. Bjerge kan være dannet både ved vulkansk aktivitet, men også ved forskydninger imellem pladerne, så bjergmateriale skubbes op fra undergrunden, også kaldet bjergfoldninger. Alle disse aktiviteter er med til at skabe en mængde forskellige stenarter. Stenarter som vi i dag kan finde i eroderet stand på alverdens vinmarker, og som os vinnørder mener, afgiver en bestemt karakter til den vin der dyrkes, at vin og geologi indgår i et samspil med hinanden.

Stentyper

Uanset stentype så nedbrydes stenen af vind, vand, is og dyreliv til mindre og mindre partikler og de mineraler stenen er bygget af bliver langsomt en del at omgivelserne, eller føres væk med vand. Så vi kan altså ikke engang være sikre på, at en jordbund med højt basalt-indhold vil være basisk, som basalt ellers er. Erosionens trappe løber som følger: Klippe bliver til sten, sten til grus, grus bliver til sand og sand bliver til ler. Ler er sidste trin. Udsættes ler af geologiske årsager for stort tryk bliver det atter til sten, og skulle stenen ende med at søge mod jordens indre, så kan den begynde at smelte og ende med igen at blive til magma. Ligesom med alt andet på denne planet, så er det et sluttet og uendeligt kredsløb.

Magmatiske stenarter

Man kan inddele stentyper i tre forskellige klasser. De magmatiske stammer fra vulkansk aktivitet på land eller i vand. Stenarterne er bl.a. granit, basalt og gabbro. Basalt er dannet ved hurtig afkøling af lava, det vil sige ved vulkanudbrud. Granit og gabbro er oftest dannet i undergrunden og har gennemgået en langsom afkøling, derfor har mineralerne haft tid til at samle sig og blive store, hvilket giver de flotte mønstre i stenene.

Tegning af vulkan der viser, at dannelse af stenarter foregår ved hjælp af varme og tryk
Dannelse af stenarter foregår ved hjælp af varme og tryk

Beaujolais er berygtet for sin granit-jord, Hermitage-højen i det nordlige Rhône og også i Alsace findes der forekomster af granit. Basalt findes også i Pfalz, hvor marken “Pechstein” er berygtet for sit høje basalt indhold. Muscadet-området er et mekka for enhver geolog, her findes et utal af stenarter, blandt andet både Gabbro og Gnejs.

Sedimentære stenarter

Næste gruppe er de sedimentære sten-arter, som er eroderet fra andre stenarter til f.eks sandkorn, og dernæst bundet sammen af mineraler som f.eks. kalcit, silikat eller dolomit i en ny struktur og udsat for et tryk, som har dannet en ny sten. Kalksten og sandsten er et eksempel på dette. Sandsten kender vi især fra de småsten der skylder i land på vores strande, eller de lidt større sten på vinmarkerne i Chateauneuf-du-Pape. Kalksten er blandt andet det humus-laget hviler på i Côte d´Or i Bourgogne. Gammel havbund, som er blevet udsat for tryk og dernæst har rejst sig ved hjælp af de tektoniske pladers bevægelser. Muschelkalk hører også til denne kategori. Det er sandsten, hvori der forefindes masser af fossiler.

Metamorfe stenarter

Sidste kategori er de metamorfe sten. De opstår når f. eks kalksten udsættes for et voldsomt tryk og derved ændrer struktur. Marmor er et eksempel på en kalksten der har gennemgået metamorfose ved højt tryk. Skifer er lersten, der har gennemgået en metamorfose ved mindre tryk end marmor. Skifer kender vi fra mange vinmarker rundt omkring i Europa. Når man tænker på, at skifer er skabt under tryk, så kan man undres over, at der findes 300 meter høje skifer-skråninger, men her skal vi huske på, at det meste af Centraleuropa er gammel havbund, og at Jordkloden har eksisteret i flere hundrede millioner år. Der er sket store geologiske ændringer igennem alle disse år. Tektoniske plader har bevæget sig, underjordisk aktivitet har skubbet sten og bjerge op til jordoverfladen, have er opstået, have er forsvundet. De bjerge og skråninger vi ser i dag, er skabt over lang tid, og vil se helt anderledes ud om 250 millioner år. Der findes en sjov video omkring dette emne, produceret af BIVB, som illustrerer meget godt, hvad og hvordan nutidens landskaber er skabt – i dette tilfælde Bourgogne. De kalder den, voldsomt upassende i denne sammenhæng, for “Birthplace of terroir”.

Erosion

Sten gør det ikke alene. Der skal vand og humus til, for at en vinplante kan gro, men basis vil altid være sten. Selv en lerjord består af bitte små fragmenter af sten, iblandet en stor andel organisk materiale.

Humus består af vissen forrådnet vegetation, svampe, blade, mos osv. Døde insekter og dyr og gødskning fra dyr. Al denne kompost, som engang var liv, skaber fundament for nyt liv. Humus indeholder let tilgængelige vitaminer og mineraler, som planten har brug for. Sten består ganske vist ofte af mineraler, men disse er ikke omsættelige for planten, og at forsøge at dyrke vin i en spand med sten er ikke muligt. Planten vil uden tilførsel af næring dø.

Jo mere eroderet en jordbund er, jo større chance er der for, at der er humus til stede i jordbunden og en vinplante vil være mere viril i lerjord end på en skiferskråning. En vinmark kan i mange tilfælde se gold og stenet ud på overfladen, men vil et sted i undergrunden have næring til vinplanternes rødder.

Tegning af bjerg, der eroderes af vind og vejr til mindre og mindre partikler
Bjerg eroderes af vind og vejr til mindre og mindre partikler

Eksempler på eroderede jordbundstyper

Löss – findes mange steder i Mellemeuropa og består af silt, der har en kornstørrelse mindre end sand, men større end ler. Löss er frugtbar, men ikke specielt veldrænende.

Terra Rossa – består af forvitret kalksten hvor jernet i stenen er blevet oxyderet og derved blevet rødt. Jordbunden er frugtbar og veldrænende. Findes flere steder i Spanien og i Coonawarra i Australien.

Mergel er den kalkholdige ler, som findes i Cote d´Or i Bourgogne og er udbredt i Piemonte. Det er frugtbar jord, der grundet det høje kalkindhold skaber grundlag for druer med højt syreindhold.

Konklusion

Geologerne siger, at det eneste der kan påvirke druernes smag, er jordbundens evne til at holde på varme og vand, al snak om ”mineralitet” og ”terroir” er vås. Det er ikke jordbunden der kan smages. Hvis der er sammenfald i karakter mellem to vine på samme drue, fra samme jordbundstype, men geografisk adskilt, så må det være andre ting der spiller ind. Og de har sikkert ret. Men selv hvis svaret skal findes i mikrobiologi, så vil en bestemt jordbundstype måske så kunne fremprovokere en bestemt type bakterie- og gærkultur, og så vil det hele jo alligevel, på et eller andet plan, relatere til jordbunden.

Et er sikkert, jeg kapitulerer ikke: Jordbund har betydning!

Uforklarligt stor betydning. Gamay smager bare mere fyrigt fra granitten i Beaujolais, riesling får fantastisk kompleksitet fra basalt-jorden på Pechstein og bliver rank og feminin i skiferjorden ved Mosel. Der findes masser af eksempler på, at vin og geologi reagerer med hinanden. Vi ved bare ikke hvorfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *