Efter en tre-dages tur til Pfalz, er det atter tid til at udbryde: “Pfalz er et skørt sted.”
”Weinstrasse”, som givetvis en gang har givet mere mening end i dag, snor sig langs foden af Hünsrück og Haardt-skoven. Her møder man et bakket landskab, med vinmarker på skråninger og små landsbyer. Af og til er det ren idyl og minder om Alsace, andre gange ligner det noget der er forladt, rømmet, opgivet. Vinruten er på den måde et meget godt billede på, hvor Pfalz står lige nu. Der er masser af jord, der kan kommes til for små penge, masser af skråninger, som ligner noget, der hvis det lå i Alsace, ville have Grand Cru-status. Men vi er ikke i Alsace. Vi er i Pfalz, – mulighedernes land.

Det er kun få uger siden, at en ung tysk vinmager fra Pfalz sagde til mig: ”Jamen selvfølgelig eksperimenterer vi. Vi har jo ingen historie!”
Sætningen har runget i mit hovede lige siden: ”Ingen historie!”
Men ret har hun jo. Det nærmeste Pfalz kommer noget historisk rent vinmæssigt er vel Riesling fra topmarkerne omkring Forst – Pechstein, Ungeheur og Jesuitengarten. Hvad er der ellers at komme efter? Altså rent historisk.
Lige nu er der tosse meget at komme efter. Det er simpelthen helt vildt. Rigtig meget Spätburgunder og Chardonnay er af international kvalitet, og det pibler stadig frem med energiske unge mennesker, der har et mål om at lave alt andet end ligegyldig vin. De vil være med til at skrive områdets historie. NU skal den skrives!
Det er ikke alle navne der skal nævnes fra mit Pfalz besøg i januar 2025. Der blev besøgt meget andet end nuværende samarbejdspartnere. Nogle besøg vil nok føre noget med sig, andre ikke. Jeg kan bare sige, at endnu en gang er jeg ”Blown away”.
Der bliver lavet imponerende ting. Det vrimler med vine, der ville koste det dobbelte, eller mere, hvis de var blevet produceret af en topproducent i området.
Weingut Jülg
Hvis vi nu skal følge vinruten, så starter vi helt i syd, i Schweigen-Rechtenbach, hos Jülg.
Heldigvis bliver sådan en tur også lidt ”ananas i egen juice”-agtig. Men det gør ikke noget. Når man har kørt rundt en hel dag og smagt, – så er det bare fedt at komme på besøg hos Johannes Jülg, og han så leverer turens største vinoplevelser. En bekræftelse af, at det nuværende sortiment ikke fejler noget.
Her blev smagt hvid årgang 2024. Riesling gærede stadig, så det var lidt svært at se hvor det skulle ende. Johannes kunne fortælle, at årgangen havde været en kæmpe udfordring. Der var svamp i alt. Der skulle virkelig sorteres, nogle gange var det få bær der kunne bruges i hver klase. Kælderen er kun halvfuld. Kvaliteten behøver man dog ikke være så bange for, den skal nok blive god. Det viste sig med al tydelighed på Chardonnay-vinene, der allerede nu fremstod næsten færdige. Alle, lige med undtagelse af Par les deux, herom senere.
Dernæst blev smagt Spätburgunder 2023. En overordnet set flot årgang. Høsten drillede. Året var som ingen andre. Perfekt blomstring, varm tør sommer, og så satte regnen ind i august, og blev ved og ved. Der er bare ikke to år der ligner hinanden, – som i overhovedet ikke. Der måtte sorteres og arbejdes hurtigt under høsten.
Vinene fremstår ikke med samme klare og rene frugt som 22. De har mindre primær frugt, noget mere tørret over sig. De er lidt ovre i figner og dadler-universet. Det gør ikke noget. Det virker ikke overmodent, det er bare årgangens udtryk. De to største vine var Kostert og Kammerberg. Førstnævnte endnu engang enormt ekstrovert. Vinen nærmest katapulterer op af glasset. Masser af mørk moden kirsch, kompleks, delikat, afdæmpet tannin. Nabomarken Kammerberg er helt utroligt anderledes. Vildt terroir-præget. Frugten trænges i baggrunden af røg, sten og tørret krydderi.


Par les deux
Jeg lagde vejen forbi byen Ilbesheim, lidt uden for Landau, for at blive klogere på hvad det er, der skaber de fantastiske vine. Kalmit er det højeste punkt i Haardt skoven med sine 672 meter. Kleine Kalmit ligger små 15 kilometer syd for sin søster/bror-bjergtop, midt i vinområdet, og når kun op i 270 meters højde. På trods af den beskedne hæjde, så er udsigten fra toppen af Kleiner Kalmit, et af de smukkeste udkigssteder i Pfalz. Selve vinmarken Kleine Kalmit er relativt stor med sine 13 hektar, så det er ikke lige meget om man har jord i den østlige eller vestlige del. Det vestlige stykke, op mod byen, er det stejleste, det er her hemmeligheden gemmer sig. Her er en sydvendt skråning på omkring 20%, som kan modne Pinot Noir bedre end de fleste andre marker i Pfalz. Undergrunden består af kalkholdig ler. Pinot Noir 2023 smager KÆMPE.
2024 Chardonnay blev smagt direkte fra fadene. Første fad havde ikke gennemgået malolaktisk gæring og fremstod hvinende citrusdrevet. Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i. Det troede jeg egentlig var bevidst i første årgang. Men det er det altså ikke helt. Hvis fadene vil, så får de lov. Fad to var for eksempel næsten igennem, og fremstod derfor langt mindre grøn, lidt cremet, en anelse krydret. Fad 3 var nyt fra Taransaud. Totalt faddomineret duft. Ingen malo endnu her, så igen bare grøn og vrissen syre. Svært at sige hvor det ender, når det hele er færdigt, – og blandet, men mon ikke det bliver endnu et bevis på, at Chardonnay er det nye store i Pfalz…
Lidt nord for Landau ligger Emil Bauer i bydelen Nussdorf. Jo, den er god nok. Der kommer Mr Ruby´s Choice Chardonnay årgang 2024 til April. Vi har ikke ramt det færdige blend endnu, men det bliver igen, cremet, knasende sprød pære-duft, lidt fersken i munden, samt en fin urtet kant. Du kan roligt bestille, også når årgangen skifter.
Margarethenhof
Turen gik videre nordpå mod Forst. Hos Margarethenhof ligger de store 2023 Riesling stadig på bærmen og venter på at blive helt som de skal være. Så vi smagte 2022. Pechstein er bare vild! Den dufter af ahornsirup og akacieblomst, som var det en sød vin, men den er knastør. Yvonne siger, at det er druernes fysiologiske modenhed der gør det. Den sorte basalt på Pechstein gør marken til en stegeovn. Enormt kompleks vin. Skulle hilse og sige, at den ikke mangler syre, på trods af modenheden.
Jesuitengarten er nabomark, men med mindre basalt, mere sandsten. Her er mere blomst og lime, samt drillende mandarin-krydderi. Smuk afbalanceret citrus, munddrivende syre og legende krydderi på tungen. Begge vine, samt Forster Stift årgang 2023 kommer hjem til foråret.


Fra Forst videre nordpå. Her ligger kooperativet Weinland Wachtenburg. Et kæmpe foretagende, med masser af medlemmer. Kooperativernes tid er ikke forbi. Wachtenburg laver tilmed flotte vine. Især er jeg imponeret over de hvide. Fantastisk rene, uden at miste særpræg. Riesling-vinen Wachenheimer Fuchsmantel har været i sortiment et stykke tid, og der kommer højst sandsynligt mere til. Det er vine der leverer. Fuchsmantel Kabinett Trocken smager jo som vin, der skulle koste det dobbelte!
Hanewald-Schwerdt
Videre til kalkvæggen (Kalkriff) i Leistadt hvor Hanewald-Schwerdt holder til. Her skulle især opdateres på Riesling. Thomas Hanewald serverede vanen tro den ene perle efter den anden. Det er så vanvittigt! Havde der stået Burklin-Wolf på de flasker, så havde de kostet 3-4 gange så meget!!! Der kommer Og så kan kalkvæggen altså også leverer Pinot Noir med en dybde og en intensitet, som er imponerende. Jeg leder stadig efter noget der kommer op på siden af Hanewald-Schwerdt´s Spätburgunder Trocken til de 119,- kroner. Jeg er i tvivl om, om det findes…
Kalkriff Spätburgunder er på vej hjem i årgang 2020. Enorm dybde og intensitet. Saftig kirsch med nellike, kardemomme, saftig mundfyldende frugt, med frisk syre og medium tannin. Eftersmag hvor de julede krydderier fortsætter. Kalkofen blev præsenteret i årgang 2021. Stadig præget af rød frugt fra de tyske kloner. Mere afdæmpet tannin og mere frisk syre end Kalkriff. Forskellen på fransk og tysk klon er til at få øje på. Delikat frugt, som silke på tungen, med lidt sort knust peber i eftersmagen, som er et, for mig, gennemgående tema for den kølige årgang 2021. Vinene er hjemme i januar 2025.