En blog er egentlig bedst egnet til små korte fortællinger. Folk mister interessen hvis det bliver for langt, – siger eksperterne. Men når nu emnet er så helt utroligt spændende og komplekst, så er det altså svært at gøre det kort. Hvis du går lidt op i Mosel, så tror jeg omvendt heller ikke på, at du mister interessen når du læser dig gennem de kommende linjer. En rejse ad en af Europa´s smukkeste floder.

Hvad er det der gør Mosel så interessant? Det er faktisk utroligt mange ting. Det er topografien, geografien, placeringen som et af de vestligste og mest maritime vinområder i Tyskland. Ja, det ligger også langt mod nord, men det er den kølige vestenvind, der er med til at gøre området til noget unikt klimatisk. Omådet har en fantastisk historie, hvor især romerne fylder meget, men hvor der har været rigeligt med udfordringer op gennem tiden, og stadig er det. Og så er historien om Mosel også druen riesling, – uden riesling var Mosel slet ikke lige så interessant!

Man skal passe på med at generalisere. Det er bedre at tale om tendenser. Hvis jeg som forfatter skriver, at Mosel er moderne og søger en international tør stil, så er det korrekt, – i hvert tilfælde for cirka 15% af vinbønderne ved Mosel, – måske flere. Området er utroligt kontrastfyldt. Sådan var det sikkert også under Mosel´s storhedstid. Den gang fra cirka 1890 til 1920 hvor Mosel producerede de mest eftertragtede tyske vine. På en måde minder nutiden mere og mere om den gang. De bedste vine ved Mosel var tørre den gang, tendensen er den samme i dag. Og så alligevel, så er det som om en vintype som Kabinett er en overlever. Den høje syre kombineret med lidt restsukker giver bare kæmpe smagsoplevelser.

Men der kom to verdenskrige imellem 1920 og nutiden. Derfor måtte Mosel nulstille. Bygge op forfra. Alt det kan du læse om i dette blog-indlæg.

Geografi og klima

Man undres. Og fascineres. Og det gør man hver gang man står på en skråning over Moselfloden og betragter flodens stille løb, der snor sig gennem det grønne frodige landskab, der består af bølgende bakker afbrudt af dramatisk stejle skiferskråninger. Snart løber floden mod højre, snart mod venstre, nogle gange er vi helt ude i et 300 graders sving. Hvordan vand og klippe er blevet enige om, at det hele tager sig ud som det gør i dag, det må guderne vide. Men det er et ufatteligt smukt skue.

En flod opstår når et højt liggende område skal afvandes. De betingelser blev for millioner af år siden skabt, da Vogeserne opstod. Det er i Vogeserne Mosel har sit udspring. Herfra løber floden mod sit udløb i Rhinen mod nord. Mosel løber forbi Nancy, Metz, Luxembourg og Trier, for så pludselig ved Schweich, at vælge det besværlige løb gennem højdedragene mellem bjergområderne Eifel og Hunsrück. De to højdedrag har besværliggjort flodens løb, og det har skabt mange dramatiske kurver og stejle skråninger.

Mosel og de vigtigste bifloder

Mosel udspringer i 715 meters højde på Col de Bussang og løber 554 kilometer senere ud i Rhinen i 59 meters højde ved “Deutsches Eck” i Koblenz. Mosel strækker sig over 313 kilometer i Frankrig, 39 kilometer i Luxembourg og 208 snoede kilometer i Tyskland.

Der er mange bifloder. Også bifloder, som nærmest bare er åer, eller vandløb. Sauer er en af de større bifloder, den løber gennem Belgien og Luxembourg, for at møde Mosel ved Wasserbillig (Luxembourg). En anden stor bidragyder er floden Meurthe, der løber fra Vogeserne og møder Mosel ved Nancy. Ruwer er en lille biflod, ikke specielt vandrig, og har derfor ikke har så stor betydning for Mosel som flod, men som vindyrkningsområde har den ret stor betydning. Ruwer udspringer i Hunsrück-bjergene og løber ud i Mosel lige nord for Trier.

Den største bidragyder, rent vandmængdemæssigt, er Saar. Saar udspringer på Mont Donon i Vogeserne og løber 129 kilometer gennem Frankrig (forbi byen Saarebourg), 117 kilometer gennem Tyskland (gennem blandt andet Saarbrücken), for at løbe ud i Mosel ved byen Konz, lige syd for Trier.

Moselfloden som handelsvej

Moselflodens vand har været vidne til mange skæbner, mange historier. Kelterne var her før Romerne, og nogen har med sikkerhed været her før Kelterne. Uro og strid har præget floden, som i dag er delt mellem 3 lande, men som jo egentlig bare er en flod. En flod som ikke kender grænser. Den flyder hvorhen den vil – og kan. I vinmæssig henseende, så er det dog den tyske del af floden der er mest interessant. Netop den del, som skærmes af Eifel- og Hunsrück-bjergene.

En vigtig del af historien om Mosel er handel. Der var en tid, hvor transport over land var langt mere besværlig end transport over vand. Floder var derfor vigtige faktorer for fragt og handel. Floden er blevet brugt til at fragte fødevarer, vin, tøj, kul, byggematerialer og mandskab. Det var ikke altid problemfrit. Før i tiden kunne floden til tider være brusende, og andre gange næsten udtørret. Flodens dybde kunne variere meget, alt efter vind og vejr, og også grundet sediment.

Kanalisering af Mosel

I 1960´erne byggede man dæmninger til at styre flodens løb, dermed har man opnået en konstant vanddybde på over 3 meter. Denne vanddybde er, og var, nødvendig for at kunne få store pramme med kul og stål gennem flodens snoede løb. Forekomsten af jernmalm omkring Metz har udviklet en stor stålindustri i byen. En industri, som den dag i dag benytter sig af søtransport, da det er den billigste fragtform for bulk-varer som disse. Mange læs kul sejles fra Ruhr-distriktet (ved Essen) til Metz, for at sejle retur med stål.

Herunder ses strækningen mellem Thionville (lige nord for Metz) og Koblenz som den tager sig ud i dag. På denne strækning findes 15 dæmninger på et løb over 270 kilometer. Ved Thionville er vandspejlet 148,9 meter over havets overflade. Ved hver dæmning falder floden typisk 6 meter.

Dæmningerne har hjulpet skibstrafikken, men har også medvirket til en ændring af mikroklimaet ved Mosel. Før i tiden flød flodvandet afsted og skabte en kølende effekt på omgivelserne, samt lidt bevægelse i luftmassen over Mosel. Nu står flodvandet næsten stille mellem dæmningerne og opvarmes af solen, hvilket medfører øgede vandtemperaturer, øget fordampning, øget luftfugtighed og øgede lufttemperaturer.

Den Eurasiske kontinentalplade

Bjergområderne der omgiver og er skyld i at Mosel-floden findes; Vogeserne, Eifel og Hunsrück, opstod for millioner af år siden. Selve processen har taget millioner af år, – og er i øvrigt en vedvarende proces. Om en million år ser området helt anderledes ud. Helt overordnet set, så ligger Mosel midt på den eurasiske kontinentalplade, som udgør Europa og en stor del af Asien. Det er egentlig ude ved kanterne af kontinentalpladerne, at der sker de helt store geologiske forandringer, og hvor man ofte oplever jordskælv og vulkanudbrud. Alperne, inklusive Pyrenæerne, er den direkte konsekvens af, at den afrikanske kontinentalplade arbejder sig ind under den europæiske. Men selv midt på kontinentalpladerne arbejder undergrunden.

Det har blandt andet skabt det europæiske centrale højland. Bjergene i dette område er opstået grundet forskydninger i jordlagene. Jordlag har presset mod hinanden, skabt forsteninger og såkaldte foldninger. Ved Mosel-floden fra Schweich til Koblenz er der tale om jordfoldninger, det ses tydeligt på skråningerne, der nærmest udelukkende består af den metamorfe stenart skifer. Metamorfe stenarter, er sten der er opstået under tryk i jordlagene, de er altså ikke opstået af vulkansk aktivitet. Både bjergområderne Harzen, Ardennerne, Taunus, Hunsrück, Schwarzwald og Eifel er skabt på denne måde, også selvom der har været spredt lokal vulkansk aktivitet.

Stenarten skifer

Der er to overordnede typer skifer ved Mosel, den grå og den røde, men du kan såmænd også finde både brun og blålig. De forskellige farver kommer fra mineralindholdet i stenene. Mineralerne afgives ikke til planten, så det er ikke her smagsforskellene skal søges. Et af de steder hvor den røde skifer træder frem er ved byen Ürzig. På billedet herunder ses marken Ürziger Würzgarten. Bjergknolden i baggrunden er overgangen til grå skifer. På modsatte side af “knolden” ligger marken Erdener Treppchen med sin grå skifer. Det er helt skørt at smage Riesling-vine fra de to marker op mod hinanden, for de er vidt forskellige. Den røde skifer tilfører Riesling en umiskendelig krydret karakter – deraf navnet “Würzgarten” som også betyder “krydderhaven”. På selve bjergknoldens stejle skråninger ned mod Mosel ligger den berømte mark “Prälat”.

Det røde bånd

Et bredt rødt bånd af rød skifer strækker sig på den nordlige side af floden, med byen Wittlich som centrum. Båndet rammer flodens løb ved Ürzig og Schweich. Der er små forekomster af rød skifer andre steder, blandt andet ved Bremm, Alf og Pünderich, men de to førnævnte ligger i “Wittlich-bæltet”.

Når vi snakker sten, så er vi nødt til også at have med, at uden en eller anden form for næring, i form af nedbrudt organisk materiale (humus), så ville der ikke kunne vokse noget som helst på skråningerne. Nogle skråninger er mere eller mindre stenede end andre. Typisk vil der være mindst næring på de stejleste skråninger, – og det giver som oftest, den bedste vin. Ingen næring er skidt, meget næring er skidt, – lidt næring er godt.

Et køligt hjørne af Europa

I forhold til vindyrkning, så ligger Mosel i en klimatisk yderzone. Var det ikke for bjergmassiverne omkring floden og de stejle skråninger hvor solen virkelig kan få magt, så ville vindyrkning være meget besværligt. Se bare på Mosel-flodens løb i Frankrig, her er ingen afskærmning for vestenvinden og derfor næsten ingen vin. Der dyrkes lidt vin i området AOC Moselle ved Metz og Côtes de Toul nær byen Toul, begge steder er auxerrois hoved druen. Klimaforandringerne har dog flyttet grænsen for vinproduktion længere mod Nord. Vi er faktisk nået dertil, at man begynder at tage nye dyrkningsmetoder i brug for at modvirke varmen, også ved Mosel. Herom senere.

Klima og geologi spiller sammen ved Mosel. Gid det må være sådan mange år endnu. Det er som om klimaet og de smukke skiferskråninger er skabt til riesling, eller også er riesling skabt til Mosel. Den lethed og finesse man finder i en Mosel riesling finder ikke sit lige noget andet sted i verden.

Mosel og regnmængderne

Det regner meget ved Mosel. Det har det altid gjort. Vi befinder os i et køligt og fugtigt hjørne af Europa. For vindyrkningen er det ikke et problem. Til gengæld kan det være et problem for infrastrukturen og beboerne langs floden, der i særlige år går over sine bredder og fylder kældrene med flodvand.

Den tyske del af Mosel-dalen er meget smal, og området der skal afvandes i Frankrig og Luxembourg er stort. Derfor kæmper man i dalen af og til med højvande. Det er man vant til, og det tages der forbehold for. For eksempel i flere producenters kældre, hvor de tappede flasker ligger uden etiketter, i bure, så de ikke flyder væk. Det ser faktisk ud som om, at ekstremerne aftager i takt med klimaforandringerne. Vandmængderne kom på en anden måde da det var koldere. Et skrækscenarie kunne være, at en masse sne skulle smelte i Vogeserne, og der samtidig kom regn i lavlandet. Historisk højvande havde man i årene 1651, 1740, 1784, 1882 og senest i 1993. I disse år stod vandet 8-10 meter over normal vandstand.

Modner riesling i regnvejr?

Mange områder og druesorter har det svært med regn. Det har man ikke ved Mosel. Regn forringer ikke nødvendigvis kvaliteten af årgangene. Regnen løber simpelthen af skråningerne, så planterne ikke står og sopper i vand. Modningen af druer foregår naturligvis langsommere i regnfulde år, fordi det vil være køligere, men det er netop dette faktum, der er Mosel´s force. Lang modning betyder sarte, fine aromaer, ofte ledsaget af høj syre. Den lange modning bliver dog udfordret noget med klimaforandringerne. Tilbage i 70´erne talte man om 160 dage fra blomstring til høst ved Mosel. I 2018 modnede riesling på 90 dage. Næste problem med den svimlende varme 2018 årgang var mangel på syre. Syre er vigtig i riesling.

Den høje syre gør, at riesling fra Mosel ofte har det godt med lidt restsukker. Sukkeret fornemmes ikke, men forvandles til cremet mundfylde. Need I say more? Dette er opskriften på noget af denne verdens smukkeste riesling.

I foråret 2015 var vi en flok vin-entusiaster på besøg hos Von Othegraven ved Saar. Vi sad og smagte årgang 2012 og 2013. Der blev spurgt lidt ængsteligt til kvaliteten af årgang 2014 som var en meget våd sommer. Vinmager Sven Klinger sagde: “Regn er ikke noget problem her. Vandet preller af på skifer-skråningerne og løber ned i floden. Hvis bare det er nogenlunde varmt og druerne tørrer ud en gang imellem, så svampesygdomme undgås, så kan vi lave god vin.” Med de ord gik han i kælderen og hentede en 2014 Altenberg Kabinett, – og førte bevis. Vi drømmer stadig om den vin. Den satte alt andet til vægs. Forførende, aromatisk, forunderlig, luftig og let. Sikke en balance. Smagningens bedste vin!

Historie

Kan barbarer lave vin?

Hvornår man begyndte at dyrke vin ved Mosel står hen i det uvisse. Der er en tendens til, at Romerne skal have skyld for det. Men måske blev der allerede dyrket vin her før Romerne kom. Vinplanten var her. Mennesket var her, i skikkelse af Kelterne. Romerne kaldte Kelterne for Barbarer, men hvem ved, måske selv en Barbar kan lave vin.

Europa´s floder har gennem historien betydet enormt meget for beboerne af kontinentet. Floderne har været fødekilde, handelsveje og har dannet grænser både politisk og kulturelt. For eksempel så blev Rhinen og Donau de naturlige grænser for Romernes erobringer i Europa.

Floderne var anvendelige, for veje var ikke asfalterede, og transportmidler var ikke hverken motoriserede eller affjedrede, – transport af gods var kort og godt besværligt. Derfor blev vandvejen oftest brugt, og derfor opstod byer og markeder langs floder og kyster. Det var også sådan Romerne fandt til Nordeuropa. De fulgte Rhône-floden, og begav sig videre af Saône. Saône´s udløb er at finde Vest for Vogeserne. Men sporet ender blindt. Hvordan fandt Romerne til Mosel? Én teori går på, at de fortsatte ad Saône´s bifilod Côney og derfra blot havde 20 kilometers landtransport til Arches/Archettes, der ligger lige syd for Epinal ved den franske del af Mosel. Der har med sikkerhed været flere muligheder for passage mellem floderne, – passager som måske også blev brugt på forskellige tidspunkter, alt efter sæson, vind og vejr.

Romernes Mosel år 0 – år 475

Den romerske general Vetus forestillede sig en kanal fra Saône til Mosel, som ville lette transport af både gods og mandskab. Man mener, at den kanal han ønskede sig kan have været lige præcis mellem Côney og Arches. Romerne var meget aktive netop i dette område og i Archettes finder man blandt andet resterne af en et par tusinde år gammel akvædukt.
En kanal var sidenhen på tegnebrættet mange gange, men blev forhindret færdiggjort grundet den politiske ustabilitet i området, – som bare varede ved og ved. En kanal mellem Saône og Mosel blev først færdiggjort i 1880 og hedder i dag Canal des Vosges.

Vin var en vigtig afgrøde under Romerne. Der findes ruiner af romerske vinerier “Kelteranlage” ved Piesport, Erden og Brauneberg. Der findes statuer og bygningsværker fra Romerne overalt i Trier og langs floden. Der findes sågar et digt “Mosella”, skrevet af den romerske digter Decimus Magnus Ausonius. Han opholdt sig omkring år 375 nogle år ved Mosel. Hans digt er 482 linier langt og handler rigtig meget om Rom og Rom´s helte, men Mosel får også omtale. Herunder er et lille udsnit af digtet forsøgt oversat til dansk.

“Mosella” digt af Decimus Magnus Ausonius

“At sidde på de grønne bakker over flodbredderne
med vinstokke under sig, og Mosel der flyder lydløst
Accepter fra mig disse hilsner – for dine marker får du ovationer
og dem, der dyrker dem ligeså
dine fæstningsværker matcher Roms
Du flyder styret af højdedrag fyldt med vinstokke
Åh, hvilken frodighed!”

Ausonius nævner på et tidspunkt Neumagen under sin ankomst til Mosel. Det får historikere til at tro, at Romernes landevej fra Bingen, løb over Hunsrück og ramte Mosel ved Neumagen. På halvvejen over Hunsrück kunne handlende/rejsende gøre holdt i den romerske befæstning Belginum, hvor der i dag er museum. Der er gjort mange arkæologiske fund efter Romerne ved Belginum og Neumagen, og der forefindes stadig ruiner i og omkring Neumagen som skal stamme fra romerne.
Bynavnet “Piesport” er en videreudvikling af romernes “Pisonis Portus” (Pisos havn). Bynavnet Trier stammer fra romernes “Augusta Treverorum”. Trier var Romersk hovedstad i den galliske del af Romerriget. I Trier finder vi blandt andet ”Porta Nigra” (A på billedet), som er den bedst bevarede romerske byport nord for Alperne. Den romerske Basilika (B), der oprindeligt er opført i det 4. århundrede, men løbende vedligeholdt og står den dag i dag som et velholdt og smukt byggeri. Broen over Mosel (F) er oprindeligt opført af romerne, med basalt som er blevet sejlet ind fra Odenwald ved Neckar floden. Badeanstalten (E) kan man stadig se ruinerne af. Den går under navnet ”Kaiserthermen”.

Billedet er lånt af Carole Raddato, som har taget dem på Rheinisches Landesmuseum i Trier. – se link: https://www.worldhistory.org/image/13293/scale-model-of-augusta-treverorum-trier/

Middelalderens Mosel (år 500- år 1400)

Med Romerrigets fald blev Europa ustabilt og i lange perioder præget af små folk med storhedsvanvid. Der kom lidt ro på, da Karl den Store i 800-tallet var leder af et Frankerrige, der udgjorde størstedelen af det vestlige Europa. Men ufreden kom igen, da Frankerriget blev delt mellem Karl den Store´s børnebørn. De sloges som vilde. Det var i denne periode mange af fæstningerne på bakketoppene ved Mosel blev opført. Der var fjender over alt. Kom de ikke fra Vest så kom de fra Øst, Syd eller Nord.

Religion fik større og større betydning på denne tid, og religion var lig med penge og magt. Klostrene besad enorme rigdomme, grundlagt via skatteindtægter fra folket og flere af dem, gennem salg af vin. I Trier kan Sankt Maximin klostret besøges, det er ødelagt og genopført mange gange siden sin opførsel, – men den første udgave skulle være opført af Benediktiner-munke i år 634. Klosteret besad vinmarker ved både Saar, Ruwer og Mosel.

Schloss Grünhaus (i dag Maximin Grünhaus) blev drevet af Sankt Maximin fra år 639. Her blev produceret vin fra Grüneberg (der i dag er inddelt i Herrenberg, Abtsberg og Bruderberg. Klosteret Stuben ved Bremm blev opført i 1137. Munkene herfra dyrkede vin på Bremmer Calmont, – Europas stejleste vinmark. I dag er kun ruinen af klosteret tilbage. Mönchhof, der betyder “munkenes gård” i Ürzig er fra 1177 og har gennem tiderne produceret masser af vin fra Ürziger Würzgarten, klostret lægger stadig navn til vinproduktion. Man kunne også nævne klosteret Jospehshof ved Bernkastel, der i dag ejes af vinhuset Reichsgraf von Kesselstatt. Ja, der kunne nævne mange.

Ruinen af klosteret Stuben ved Bremmer Calmont. Foto Max Adams

Sen middelalder

Der ligger masser af ruiner fra middelalderslotte rundt omkring på bakketoppene. Der er gode muligheder for at besigtige disse. Cochem Castle er et besøg værd. Slottet er opført omkring år 1000 og skildrer meget godt sen middelalder ved Mosel. Man skulle vogte sig for fjender, og indtægter fik man, blandt andet ved at opkræve told af skibe der sejlede forbi Cochem. Her havde man simpelthen spændt en kæde ud over floden, så det var umuligt at sejle forbi uden først at betale. Told har af flere omgange været et kæmpe problem for handel langs Mosel. Varer der skulle fragtes langs floden blev meget dyre. Flere gange i historien har man forsøgt at gøre sejlads på floden fri og gratis. Det har været svært grundet politisk ustabilitet.

Hvis du vil sendes tilbage i tiden, sådan rigtig tilbage, – så skal du besøge Burg Eltz. Fæstningen blev bygget i 1100-tallet, har undgået ødelæggelse gennem diverse krige og ejes, vildt nok, stadig af familien Eltz. Fæstningen ligger mellem Cochem og Koblenz.

Renæssancen (år 1400-år 1600)

I 1356 grundlæggedes Hanseforbundet, der var en handelssammenslutning, der skulle fremme handel mellem byer og lande i Nordeuropa. Byen Köln var en Hansestad og en del fade med vin fra Mosel blev skibet ud herfra og endte i byer som London og sågar så langt væk som russiske Novgorod ved Østersøen.

I starten af 1500-tallet bliver der skabt grundlag for reformationen. Martin Luther havde nye tanker omkring kirken og kristendommen. Hans idéer vandt større og større opbakning og endte med at være føde til 30 års krigen fra 1618-1648 mellem protestanter og katolikker. Det er en af de blodigste krige i europæisk historie. Befolkningen i det daværende tyske rige faldt fra 17 til 10 millioner. Det gik naturligvis hårdt ud over alle erhverv, også vinbruget, hvor mange marker blev efterladt brak.

Hanseforbundet mistede sit eksistensgrundlag med 30 års krigen og blev efterhånden en mindre og mindre organisation, som ophørte i 1669.

Louis den 14. regerede Frankrig i starten af 1700-tallet. I denne periode var Mosel fransk. Louis den 14. ønskede, at ekspandere. Han ville erobre Holland og Pfalz. Mange tropper blev fragtet via Mosel til fronten. De mange turbulente år fik nærmest sat en stopper for handel via Mosel. Trier og Metz var ikke længere de kraftcentre de engang havde været. Befolkningen i Metz var faldet til en tiendedel.

Elbling bliver erstattet med Riesling

Riesling er rent historisk et nyere fænomen ved Mosel. Det til trods, så er riesling og Mosel uadskillelige. De to er som skabt til hinanden. Hvornår riesling præcis gjorde sit indtog vides ikke, men German Wine Institute har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i det, der i dag er det lille vinområde Hessische Bergstrasse. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “riesling” blev først brugt senere (blandt andet af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552).

En ting er, at have riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem.

Riesling´s familie

Riesling er med stor sikkerhed opstået i Rhindeltaet. Det kølige klima under “Den lille istid”, som varede fra år 1300 til 1850, har med stor sikkerhed provokeret Vitis Vinifera´s DNA i retning af at skulle kunne overleve og modne druer i kolde omgivelser. En spontant opstået druesort, som riesling formentlig har været, ville være forberedt på kulde. Riesling indeholder blandt andet DNA fra druen savagnin, der tidligere var udbredt på de tyske vinmarker. Savagnin har sansynligvis fået det for koldt. Skabelsen af riesling kan med andre ord have været et resultat af “naturens omstillingsparathed”.

DNA-forskningen giver os ikke det fulde svar. Men riesling indeholder også DNA fra Gouais blanc, eller “heunisch weiss” som den hedder på tysk. Den tyske DNA forsker Ferdinand Regner mener, at riesling er opstået via en spontan krydsning mellem gouais blanc, samt en krydsning mellem savagnin og en vild vitis vinifera. Riesling skal altså være lidt af et gadekryds.

Riesling er især populær på grund af sin hårdførhed. Få andre sorter kan tåle de kuldegrader, som riesling kan. Druesorten har høj syre, og netop derfor er den så velegnet til produktion af vine med restsødme. Læg dertil, at riesling har en aromaprofil, som ikke findes i nogen anden druesort i verden. Druesorten elbling, som den erstattede, kan på ingen måde måle sig med riesling, hverken hvad syre eller aroma angår.

Kurfyrsten skærer igennem

Kurfyrsten af Trier, Clemens Wenzeslaus, proklamerede den 8. maj 1787, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af riesling. Mosel-området fejrer hvert år Wenzeslaus på denne dato. Der gik dog mange år før riesling blev dominerende. Klimaet var køligt og selv riesling var svær at modne på de mindre gode placeringer. I 1879 bestod kun 42% af markarealet ved Mosel af riesling. Resten var hovedsageligt beplantet med elbling, silvaner og savagnin. Sidstnævntes tyske synonym er i øvrigt traminer.

I dag er ca. 60% af markarealet ved Mosel beplantet med riesling. 14% med müller-thurgau, 6% med elbling og 4% med pinot noir/spätburgunder. Sidstnævnte er i vækst, imens en druesort som dornfelder er i tilbagegang, i dag er små 3,5% beplantet med sorten, men det vil formentlig være mindre i fremtiden. Silvaner og savagnin/traminer er nærmest forsvundet.

Nyere tid (fra år 1800)

Klostrene havde kæmpe betydning i Europa helt frem til Napoleon´s reformer. Napoleon ville have kirke og stat adskilt. Omkring år 1800 erobrede Napoleon det meste af Vesteuropa og fratog klostrene deres magt, og deres besiddelser blev privatejede. Et hus som Reichsgraf von Kesselstatt opkøbte efterfølgende 4 klostre og deres vinmarker, og blev derved en af de største private jordbesiddere ved Mosel.

Med Napoleon´s fald opstod Preussen. Preussen var en ret løst defineret sammenslutning bestående af mere eller mindre selvstændige stater. Først i 1871 blev Preussen til “Det tyske rige”.

Op gennem 1830´erne og 1840´erne oplevede Mosel et helt uhørt antal dårlige årgange. Dette er nogle af de koldeste år i nyere tid, og formentlig var det her, den lille istid toppede. Der var store problemer med at modne druerne. Det var i denne periode mange bønder begyndte at chaptalisere, på tysk også kaldet “Nassverbesserung”. Metoden er opkaldt efter franskmanden Jean Antoine Chaptal. Han tilsatte en sukkeropløsning til druemosten, og gjorde på den måde umodne druer “modne”. Men man kan ikke på den måde “snyde på vægten”, hvis man vil lave stor vin. Mange gjorde det dog også i desperation, og simpelthen for at kunne overleve. Det startede en lang diskussion om hvad man kunne tillade sig, og ikke kunne, hvilket i sidste ende førte til oprettelsen af de to organisationer “Die Vereinigung der Weinbergsbesitzer der Mittelmosel” og “Grosser Ring”. Det var sammenslutninger af kvalitetsbevidste producenter, som ønskede vin produceret på den naturlige måde, uden tilsætning af sukker.

Industrialiseringen tager fart

I 1850´erne startede industrialiseringen i Europa. Preussen var hurtige til at tage den til sig. Der blev bygget fabrikker og jernbaner. I årene 1874-1879 blev jernbanestrækningen mellem Koblenz og Trier bygget, samt en del af de 50 broer som i dag findes over floden. Helt frem til 1878 fandtes der kun broer ved Trier, Bullay, Bernkastel og Koblenz. Beboere der skulle over floden, de sejlede.

Jernbanen fulgte Mosel, især i den nordligst beliggende del, også kaldet Terrassenmosel. Her blev blandt andet anlagt den 4,2 kilometer lange Kaiser-Wilhelm-tunnel, der helt frem til 1988 var Tysklands længste jernbanetunnel. Ved Bullay blev sporet ført mod Wittlich, der ligger vest for Mosel, og det mødte først flodens løb igen ved Schweich. Jernbanen slog altså i starten en bue uden om den sydligste del af Mittelmosel. Senere blev jernbanen udbygget langs resten af Mosel.

På billedet herover, Preussisk perfektionistisk arkitektur. Ved Pünderich er jernbanen bygget på viadukt, som sørger for, at toget klarer frisag når det er højvande.

Handel med varer foregik pludselig på tværs af kontinenter og have, og tog kortere tid. Glasflasken kunne nu masseproduceres og handel med vin ændrede fuldstændig karakter. Som lille vinbonde blev det svært at klare sig. Kooperativer skød op over hele Tyskland. Der blev forsket og investeret i vinavl og vinproduktion og universiteter blev grundlagt. Vinindustrien fik for alvor vind i sejlene. De store vinkøbmænd tænkte kun i solgte antal enheder og ikke i kvalitet. Hvilket var yderligere næring til de kvalitetsbevidste vinbønders oprør.

Dronning Victoria opdager riesling

I 1845 besøgte dronning Victoria af England Tyskland. Hun blev pjattet med den skønne riesling. Det startede et export eventyr til England. Omkring år 1900 var riesling vine fra Mosel i høj kurs. De nåede de højeste priser på auktioner og blev drukket alle de rigtige steder. Hos Berry Bros & Rudd i London var flere vine i prislisten, – se foto.

Succes´en betød velstand for vinbønderne ved Mosel. Særligt vine fra Mittelmosel på strækningen fra Bernkastel til Traben-Traabach var efterspurgte. Velstanden og fællesskabet ved Mosel illustreres meget godt af historien om byerne Traben og Traabach, der i dag er forbundet af en bro over Mosel. Sidst i 1800-tallet brændte Traben af to omgange. Byen blev dog hurtigt genopbygget af de lokale vinbønder, der anlagde deres nye boliger med et “fælles” kældersystem. Kældrene under byen bliver i dag primært brugt til udstillinger, arrangementer. Blandt andet afvikler den lokale organisation af vinbønder “Klitzkleiner Ring” deres årlige smagning i kældrene. Omkring år 1900 var Traben-Traabach et vigtigt handelscentrum for Mosel-vin. I byen siger man selv, at handelen med Mosel-vin overgik Beaune. Kun Bordeaux solgte mere.

Preussen´s skatter og skatterådmandens “Cru” system

De preussiske skattemyndigheder var rimeligt aggressive, og jo mere du tjente, jo højere skulle du beskattes. Derfor udformede skatterådmand Jean Joseph Clotten i 1868, et kort over Mosel, som skulle anvendes til at fastsætte vinbøndernes skat.

Clotten rangerede vinmarkerne i otte skatteklasser, men på kortet er de skåret ned til tre, angivet i mørkerød, lys rød og beige. Markerne der opnåede de højeste priser på auktion blev angivet i mørkerød. Kortet er på en måde den første rigtige inddeling af Mosel´s marker i noget der minder om et cru-system. Inddelingen holder i store træk i dag, selvom enkelte er steget i graderne og andre er gledet lidt ned af rangstigen.

For eksempel ved Saar. Markerne omkring Oberemmel var tidligere højt skattet, men er nu er det kun parcellen Hütte der figurerer som topmark, de øvrige parceller “Agritiusberg”, “Rosenberg” og “Raul” regnes end ikke for Erste lage. Kanzemer Altenberg og Saarburger Rausch var ikke opført i topbeskatningen på Clotten´s kort. I dag figurerer begge marker i øverste kategori “Grosse lage” i VDP regi.

På billedet: Udklip af skatterådmand Clottens kort over Piesport (venstre) og Saar (højre)

Flurbereinigung

Første og anden verdenskrig smadrede alt for Tyskland. Handelspartnere vendte (forståeligt nok), landet ryggen og tyskerne stod isolerede tilbage. Efterspørgslen på tyske varer blev generelt mindre, tysk kvalitetsvin blev nærmest ikke efterspurgt og vinmarkarealet blev derfor mindre. Mange marker ved Mosel blev lagt brak. Det kunne man naturligvis ikke blot lade ske, og derfor blev et program sat i værk, som skulle gøre det nemmere og mere attraktivt at være vinbonde. Ikke bare ved Mosel, men også i andre vinområder i Tyskland.

Der var flere problemer forbundet med at være vinbonde i Tyskland. Især ved Mosel. De stejle skråninger betyder ekstra mange arbejdstimer, og logistikken er besværlig. Samtidig, så var ejerforholdende på skråningerne efterhånden så komplekse, at samme vinbonde kunne eje 5 rækker på forskellige lokationer på samme mark. Det forsøgte man at udbedre med projekt “Flurbereiningung”.

Flurbereinigung går ud på, – stort set at starte forfra på en vinmark. Finde ud af hvem der ejer hvor meget og så fordele de mange små parceller i større og mere rationelle parceller på marken. Samt, at forbedre logistikken til og fra vinmarken. Det lyder jo meget godt, med mindre man selvfølgelig er vinbonde med kvalitet for øje. For du giver jo ikke afkald på dine 100 år gamle stokke på et specielt godt spot på en skråning. Den parcel som har gået i arv i generationer. Hvad skulle du bytte med?
“Jamen du får jo en anden parcel, helt nyanlagt, med lækker ny muldjord, dejligt højtydende planter, hvor vi har lavet asfaltvej op til, lagt dræn i og jævnet den for dig, så den ikke er så stejl og meget nemmere at arbejde på…”

Nej, vel?

Hvad er udjævnet, hvad er ikke?

I det hele taget, så er/har flurbereinigung været endnu et forfejlet bureaukratisk tiltag for tysk kvalitetsvin. Man manipulerer med naturen, skaber en monokultur i profittens navn. Det er meget nemt at se hvor flurebereinigung er foretaget, og det handler desværre om nogle af de mest prestigiøse marker ved Mosel. Fra Bernkastel til Zeltingen, og fra Ürzig til Kröv. Heldigvis er der meget der ikke er pillet ved endnu, og som forhåbentlig får lov at blive. Der er øget fokus på den del i dag. Vin kan være metervare, men det kan også være et unikt billede af en oprindelse, som en stejl uberørt skiferskråning ved Mosel er.

Hvis du vil se oprindelige marker, så se på parcellen “In der Kranklei” på Ürziger Wüzgarten, parcellen Fährfels på Trittenheimer Apotheke, Winninger Uhlen, Bremmer Calmont, eller markerne omkring soluret på Wehlener Sonnenuhr, der kunne nævnes mange flere. Her står stadig vinplanter på stejle terrasser, på nogle terrasser står der buske og blomster, fordi terrasserne ligger steder hvor man ikke sådan lige kommer til. Det er godt for biodiversiteten, det er godt for vinkvaliteten. Med flurbereinigung fjerner man det unikke ved et bestemt spot, og fjerner derved det unikat som vinen herfra besidder.

Til venstre: In der Kranklei ved Ürzig, til højre: Fährfels på Trittenheimer Apotheke, sådan så Mosel ud engang

Den specielle opbindingsform

Ved Mosel anvendes opbinding til pæle. Det gøres af to grunde. Den første er, at det er svært at arbejde med opbinding til vejrer på de stejle skråninger. Den anden grund er, at opbindingsmetoden (der er en såkaldt “cane pruning”), tager udgangspunkt i sidste års bedste skud. Opbindingen kan enten være et skud bundet op i en bue, eller to buer der bindes op som på billedet herunder.

Der er på en eller anden måde noget symbolsk over, alle de “hjerter” der bindes på skråningerne ved Mosel.

Opbindingsmetoden gør, at planten sætter drueklaser rundt i buerne og løvet kan i løbet af sommeren bindes op til pælen i midten. Derved kan der komme sol og vind til druerne, som er vigtigt for modningen, men også for at undgå råd i druerne, som der er gode betingelser for i et fugtigt og køligt vinområde som Mosel.

Producentsammenslutninger

“Die Vereinigung der Weinbergsbesitzer der Mittelmosel”, der senere blev til Bernkasteler Ring, og i 2024 er blevet til “Der Ring” har eksisteret siden 1899, og blev skabt i frustration over, at industrialiseringen af vinbruget var ved at tage overhånd. Målet var at øge kvaliteten af tysk vin, og da især på riesling. Stifterne satte sig som mål at producere naturlige vine, uden chaptalisering, dyrket og produceret af dem selv. Vinene blev hvert år sat til salg på auktion i Bernkastel. En auktion, som stadig finder sted.

Den dyreste vin der nogensinde er solgt på en Bernkasteler Ring auktion er en 2006 Wehlener Sonnenuhr riesling Trockenbeerenauslese fra Markus Molitor. Vinen blev solgt for 2.750 EUR eller 20.625 DKR.

En anden Mosel organisation “Grosser Ring” – så dagens lys i 1908. Navnet Grosser Ring passer godt til organisationen, som relativt tidligt tænkte større og havde et ønske om at give ikke blot Mosel, men tysk vin generelt, et kvalitetsløft. Derfor indledte organisationen samarbejde med “Verband Deutscher Naturweinversteigerer” – forløberen for VDP. Derfor er Grosser Ring i dag en regional del af VDP.

Med tiden har Der Ring (Bernkasteler Ring) på en måde accepteret, at VDP er blevet en form for storebror, og VDP har samtidig accepteret at Der Ring kan få lov at lege lillesøster. I hvert tilfælde efterlever medlemmer af begge organisationer nu de samme regler i forhold til klassificering af marker og maksimale høstudbytter. Et medlem af Der Ring må således godt bruge betegnelserne Erste Lage (1G) og Grosse lage (GG), der egentlig er beskyttede VDP betegnelser. Betegnelserne anvendes udelukkende om tørre vine. Til søde vine anvendes det traditionelle prädikat-system.

Klitzkleiner Ring

En anden producentsammenslutning som har betydet meget for området omkring Traben-Trarbach er Klitzkleiner Ring. Gruppen blev dog opløst i 2023. De kaldte sig også for “Bergrettung” eller på dansk: Bjergredning. Sammenslutningen havde som hovedformål at promovere vinene fra medlemmerne, samt redde/genplante nogle af de parceller, som var blevet lagt brak i området. Et af foreningens fælles projekter var at genopdyrke en del af Enkircher Ellergrub. Da marken var bragt tilbage til god stand blev den solgt, og straks kastede foreningens medlemmer sig over en anden historisk parcel: Trabener Zollturm. Foreningens arbejde er hovedårsagen til, at markerne nedstrøms fra Traben-Trarbach er på vej op ad kvalitetsrangstigen i disse år.

Klitzeklenie-ring blev opløst da to af medlemmerne døde, og en tredje opgav vindyrkning. De afdøde medlemmer var: Martin Müller fra vingården Lenz i Pünderich og Daniel Vollenweider fra vingården Vollenweider i Traben-Trarbach. Olaf Schneider fra Weingut O. opgav sin hobbyvingård.

Den tyske vinlov af 1971

Mange så rødt da en omstrukturering af den tyske vinlov så dagens lys i 1971. Det var så åbenlyst, at den favoriserede de store vinkøbmænd, og ikke ansporede til at producere kvalitet. Lovgiverne mente selv, at de gjorde alting nemmere for forbrugeren. Men det modsatte skete, og oven i det, så blev det gjort muligt at producere vin af utroligt dårlig, nærmest fornærmende ringe kvalitet, men pryde vinen med et fint navn, så den lignede noget dyrt.

Eksempel: Der blev arbejdet med Anbaugebiete (område), som i dette tilfælde er Mosel. Området blev inddelt i bereiche (underområder), som blev inddelt i grosslage (sammenslutning af marker) og endelig einzellage (enkeltmark).

Hvis du er født i 70´erne så kender du med garanti navnene “Bereich Bernkastel” og “Piesporter Michelsberg”. Det var områdebetegnelser som kunne udnyttes uden nogen større krav til kvalitet, og uden krav til druesort. Man kunne ikke se forskel på grosslage (større område) og einzellage (enkeltmark), idet de begge måtte bære et bynavn. Piesporter Michelsberg er grosslage, Piesporter Treppchen er einzellage. Hvordan er det signaleret klart og tydeligt, at her er tale om to forskellige kvalitetskategorier?

Piesporter Michelsberg er et grosslage på 1.106 hektar. Næsten dobbelt så stort som hele Ahr området!

80´ernes forfærdeligheder

Historiske byers navne blev brugt til at vildlede forbrugerne. I en Piesporter Michelsberg kan være druer fra både Klausen og Rivenich, som ligger i højlandet et stykke fra Moselflodens løb. Vinene er ofte af lav kvalitet og kan være produceret på både Riesling, Müller-Thurgau og Elbling og de kan chaptaliseres (tilsættes sukker under gæring). Produktet har aldrig gjort noget godt for hverken Piesport eller Mosel.

Produktet skulle have heddet noget andet, og så skulle der nok have været stillet større krav til producenterne, men det er nemmere at sige i dag, hvor modningen af druer forløber fornuftigt hvert år.

Når man graver lidt i Mosel-historien, så finder man efterhånden ud af hvor stor en katastrofe vinloven af 1971 var. En masse mindre parceller/marknavne druknede da de blev lagt ind under større områdebetegnelser. Synd og skam. Først i 2014 blev det tilladt, at skrive et såkaldt “Gewann”, eller oversat til dansk “marknavn” på etiketterne igen. For eksempel kunne Karl Erbes i Ürzig nu skilte med parcellen “In der Kranklei”, i stedet for at lade sine kvalitets-vine fra denne unikke parcel drukne i det monster som vinloven havde skabt; den 56 hektar store “Ürziger Würzgarten”. Det siger næsten sig selv, at 56 hektar på en 200 meter høj skråning med forskellige hældninger, jordbundsdybder og solorienteringer ikke giver samme kvalitet over det hele.

Prädikat systemet

Prädikat systemet stammer også fra 1971. På daværende tidspunkt handlede det meget om hvor modne druer man kunne plukke. Ikke alle år leverede tilfredsstillende. I dag modner man druerne hvert år. Nogle år bedre end andre, og hermed menes ikke nødvendigvis varmere end andre. Faktisk regnes et køligt år i dag ofte som bedre end et varmt. Så hurtigt går det, – så stor indflydelse har klimaforandringerne.

Men tilbage til prädikat systemet. Kategorierne er som nedenfor. Oechsle er den tyske måde at måle mostvægt på. Hvis en liter druemost vejer 1070 gram, så er den 70 Oechsle. Det er tørstofferne i druemosten, der får den til at veje mere end vand, og en stor del af tørstofferne er sukker. Derfor giver metoden god mening, – og den er frem for alt nem at måle. Værdierne varierer fra område til område, og fra druesort til druesort. Her er værdierne for Mosel riesling:

Riesling Kabinett min. 73 Oechsle – potentielt 9,5% alkohol
Riesling Spätlese min. 80 Oechsle – potentielt 10,5% alkohol
Riesling Auslese min. 88 Ochsle – potentielt 12% alkohol
Beerenauslese og Eiswein min. 110 Oechsle – potentielt 14,5% alkohol
Trockenbeerenauslese min. 150 Oechsle

Druer indtil Auslese kan gæres ud så vinen bliver tør. Ved højere sukkerindhold vil vinen få restsødme. Det skal nævnes, at en tør vin med VDP- og Der Ring-betegnelsen GG skal holde minimum 100 Oechsle ved høst = 13,3% potentielt alkohol. I dag anvendes prädikat betegnelsen stort set kun hvis vinen har restsødme, men man kan, stadig se vine med for eksempel påskriften Kabinett Trocken.

ny vinlov fra 2026

Til glæde for de kvalitetsbevidste vinbønder ved Mosel, ja i hele Tyskland, så træder en ny vinlov i kraft fra 2026 og dermed ophører muligheden for at misbruge historiske byers navne. Vinloven har i den grad fundet næring i det utrættelige arbejde som VDP har stået for i over 100 år. Et imponerende stykke lobby-arbejde, især når man tænker på, at VDP-medlemmerne samlet blot ejer 5% af de tyske vinmarker. Den nye vinlov er bygget op omkring en kvalitetspyramide som ligner VDP´s.

Pyramiden til venstre skal lige forklares. Kategori: “Winegrowing area” vil være for eksempel Mosel. Kategori: “Region” er baseret på de gamle Bereich- og Grosslage-navne. Flere af dem ændrer navn. For eksempel vil den gamle betegnelse “Piesporter Michelsberg” i fremtiden hedde “Region Michelsberg”. I “Village” kategorien vil vinen tage navn efter by eller kommune, som for eksempel “Piesport”. Vineyard er så som det nuværende “Piesporter Goldtröpfchen”. Bynavnet må altså kun anvendes foran enkeltmarksvine. Det skulle gerne simplificere tingene i jagten på den gode vin fra Tyskland.

PDO er på vej til Tyskland

I Tyskland har man ikke, som i Frankrig haft registreret mindre afgrænsede geografiske områder. For eksempel, så er Bourgogne jo inddelt i flere tusinde registrerede AOC´s, eller PDO (Protected Designation of Origin) som det hedder i dag. I Tyskland er de 13 Anbaugebiete det mest afgrænsede du kan finde. Således er det kun ordet “Mosel”, der tidligere har været et registreret varemærke på vine herfra. Bereiche og marknavne har blot været – ja, bereiche og marknavne. Det arbejdes der i disse år på at få ændret. Der ansøges på livet løs. Ansøgninger, som skal gennem EU-systemet, – ansøgninger som tager tid. I starten af 2024 er blot tre parceller ved Mosel godkendt, det drejer sig om Uhlen´s tre parceller Laubach, Rothlay og Blaufüsser Lay.

Moselflodens underområder

Vinloven anno 1971 inddelte hvert tysk område (Anbaugebiete) i underområder, såkaldte Bereiche.

Mosel er inddelt i 6 Bereiche, – Moseltor, Obermosel, Saar, Ruwer, Bernkastel (Mittelmosel) og Zell (Terrassenmosel). I følgende afsnit beskrives underområderne ved Mosel. Vinstilen i generelle termer og enkelte producenter fremhæves. De fremhævede producenter er primært producenter, som har historie med sig, har en moderne tilgang til vinproduktion og/eller har opnået høje priser på auktioner. Problemet med at nævne nogle få er dog, at andre vil blive glemt.

Når det er sagt, så skal det tilføjes, at Mosel er enormt kontrastfyldt. Du kan møde det moderne, men du kan så sandelig også møde producenter, ja, hele områder, hvor tiden står stille. Hvor man er fanget i en tidslomme. Det er primært den lidt ældre generation som siger: “Hvorfor ændre på noget? Vi har det jo meget godt.”
De ønsker ikke at blive internatonalt anerkendte. De vil bare have lov at leve som de hele tiden har gjort. Uden bekymringer om hvad Mosel var engang (sidst i 1800-tallet), eller hvad Mosel kan blive til i fremtiden. Af samme grund: Vogt dig – hvis du tager til Mosel og bare dumper ind hos tilfældige producenter. Du risikerer, at blive fanget i en tidslomme. Planlæg turen. Lav aftaler.

I følgende tekst skrives GG om Grosse lage vine. Altså klassificerede marker hos VDP og Der Ring. Der skrives GG for at undgå misforståelser mellem Grosse lage og vinlovens Grosslage.

Underområdernes størrelse

Moseltor 125 hektar
Obermosel 790 hektar
Saar 750 hektar
Ruwer 190 hektar
Bernkastel/Mittelmosel 6.000 hektar
Zell/Terrassenmosel 1.400 hektar

BEREICHE MOSELTOR, OBERMOSEL, SAAR OG RUWER

Rent klimatisk, så tillader forfatteren sig her den frihed, at sammenfatte 4 underområder. De to bifloder Saar og Ruwer, den lille plet “Moseltor”, der ligger helt nede ved grænsen til Luxembourg omkring byerne Perl og Nennig, samt Obermosel der udgør Mosel´s løb fra Palzem til Igel syd for Trier. I virkeligheden 4 små områder, som her ryger i samme pulje fordi: Det, der især adskiller denne del af Mosel fra resten, er et køligere klima. Området er ikke beskyttet af Eifel-bjergene på samme måde som resten af flodens løb i Tyskland. Vestenvinden påvirker derfor klimaet og bringer meget fugt og kølige vinde til området. Høsten foregår ofte 3-4 uger senere end ved resten af Mosel. Vejrliget giver en lidt grønnere karakter til riesling, ofte beskrevet som en duft af solbærblade og en høj syre, der virkelig trækker mundvand. Riesling fra især Saar er perfekt til vine med restsødme, netop på grund af syren.

Obermosel og Moseltor

Jordbunden adskiller sig markant fra resten af Mosel. Her er ingen skifer, her er kalkholdig lerjord og derfor dyrkes primært druen elbling. Historisk interesserede fortæller, at grunden til elbling´s overlevelse her er, at da kurfyrst Wenzeslaus udskrev sit riesling dekret i 1787, da var Moseltor og Obermosel en del af Luxemborg. Men det handler i virkeligheden nok mere om klima og jordbund. Druerne anvendes ofte til mousserende vin, som har solidt historisk fæste netop her. Elbling er Mosel historie, og den drue trives godt her, men også Chardonnay har fået øget fokus i den kalkholdige jord. Blandt andet i skikkelse af producenten Immich-Batterienberg fra Enkirch (Mittelmosel), der har anlagt 3 hektar med burgunderdruen nær byen Igel.

Til venstre: topografisk kort over Obermosel/Saar contra i midten: Terrassenmosel. Rød farve = bakker over 300 meter. Til højre kort over Obermosel

Saar – den højeste pris nogensinde på Trier auktionen

Saar er rent vin-historisk en meget vigtig del af Mosel. Men der er også gennem tiderne sejlet meget kul fra Saarbrücken til Metz. Der er store forekomster af kul syd for Saarbrücken. Af samme grund er Saar kanaliseret ligesom Mosel. Der er 6 dæmninger langs den tyske del af Saar.

Sidst i 1800-tallet var det vinene fra Scharzhofberg, Ockfener Bockstein, Ockfener Geisberg, samt markerne Agritiusberg, Rosenberg og Raul omkring byen Oberemmel der opnåede de højeste priser på auktionerne i Trier. I dag nyder vinene fra Oberemmel knap samme anseelse. Til gengæld har området stadig potentiale og det kan meget vel være herfra, at et nyt fremtidigt kapitel om Saar Riesling skal skrives.

Top producent ved Saar er uden sidestykke Egon Müller, der fra marken Scharzhofberg producerer svævende, lette, klassiske Saar vine med restsødme. Egon Müllers 2003 Scharzhofberger Trockenbeerenauslese er den dyreste tyske vin nogensinde solgt. Den nåede på auktionen i Trier i 2015 en pris på 15.000 EUR eller 112.500 DKR pr. flaske!

Skatterådmand Clottens klassifikation af markerne ved Saar. Ockfen, Oberemmel og Scharzhof var højt skattet sidst i 1800-tallet.

Andre topmarker og producenter ved Saar

Peter Lauer producerer fantastiske vine fra blandt andet Ayler Kupp. Geltz-Ziliken holder højt niveau på Saarburger Rausch. Van Volxem producerer store vine fra “Gewann” Pergentsknopp, den øverste del af Scharzhofberg, og har også pumpet nyt liv i stejle Wiltinger Gottesfuss. Von Othegraven laver langtidsholdbare lækkerier fra Kanzemer Altenberg.

Det siges, at hvis du vil smage Mosel Riesling som det smagte sidst i 1800-tallet, så kommer du ikke nærmere, end ved at drikke vinene fra Hofgut Falkenstein ved Krettnach. Det er vine produceret med lav intervention. De er spontangærede og derfor oftest tørre. Men som det er med spontangæringer, så kan de finde på at stoppe før al sukkeret er omsat til alkohol. Det sker også her. Vinene er distinkte, med en nærmest djævelsk, lidt bitter grapeagtig syre, der ofte ligger over 10 gram pr. liter.

Byen Serrig markerer egentlig den “øvre” ende på Saar´s vinmarker. Her ligger Domäine Serrig, et tidligere forskningsinstitut i vinavl, der blev opført af den Preussiske stat i 1896. I 2016 købte Markus Molitor stedet og er i den grad ved at puste liv i ikke bare Saar´s, men tysk vin´s historie. Hans vine fra marken Vogelsang er produceret med lav intervention, uforudsigelig restsødme og høj syre. Fuldstændig som en Saarvin skal være.

Staldtip fra Saar

Halv pris af alle de andre og i flere tilfælde mindst lige så gode vine: Weingut Reverchon. Huset er medlem af “Der Ring” og har fokus på vine med restsødme, men leverer også virkeligt store GG-vine. Her arbejdes efter “Fair´n´green” principper. Ralph Herke siger selv han er mere økolog end flere økologer, men at den certificering som EU arbejder efter, ikke er bæredygtig. Man skal ikke jagte det rene, hvis man sviner for at komme derhen. Her arbejdes med spontangæring, kortvarig maceration ved pres og i GG-vinene gæres med lille andel hele klaser. Læs mere om Weingut Reverchon her.

På billedet ses Ruwer i højre side. Markerne nær Trier ligger i Bereich Bernkastel/Mittelmosel

Ruwer – de højeste priser på Trier auktionen i 1895

Fra Ruwer skal fremhæves Maximin Grünhaus, der ligger for foden af Grüneberg ved Mertesdorf. Maximin Grünhaus er et af de ældste vinhuse ved Mosel, grundlagt af klosteret Sankt Maximin i år 639. Her blev produceret vin fra Grüneberg (der i dag er inddelt i Herrenberg, Abtsberg og Bruderberg. En anden historisk vigtig producent er Reichsgraf von Kesselstatt. Husets hovedsæde ligger ved Morscheid. Huset udnyttede i den grad Napoleons fald, og opkøbte de 4 klostre Josephshof ved Bernkastel, Domklausenhof ved Piesport, Abteihof ved Oberemmel (Saar) og St. Irminenhof ved Kasel (Ruwer). I dag besidder Kesselstatt 46 hektar vinmarker, spredt over hele Mosel. Det kan lyde stort og kedeligt, men det er det på ingen måde, specielt grundet nu afdøde Annegret Reh-Gartner, der i årevis kæmpede en utrættelig kamp for kvalitet, både for Kesselstatt, men også generelt for Mosel. Hendes arbejde var uvurderligt, æret være hendes minde.

Præcis disse to ejendomme, Grünhaus og Kesselstatt, opnåede i 1895 de højeste priser på den årlige auktion i Trier.

BEREICH BERNKASTEL (MITTELMOSEL)

Denne del af Mosel strækker sig fra Trier til Zell. Moselfloden løber ved Trier i 123 meters højde over havets overflade. Nedstrøms ændres landskabet dramatisk, startende ved Schweich. Her bliver bløde bakker til majestætiske skråninger. Landskabets karakter øver naturligvis kæmpe indflydelse på klimaet. Her er vinstokkene langt bedre beskyttet mod vestenvinden, dvs. her er mere tørt og de stejle skråninger danner perfekt grundlag for modning af druer, specielt på de sydvendte skråninger. Her udnyttes solens energi på optimal vis. Riesling får en karakter der går mere i retning af fersken og abrikos, med lidt lavere syre end ved Saar.

En stille start

Schweicher Annaberg er den første topmark man møder på sin vej nedstrøms. Stigningen over byen Schweich virker overvældende. Imponerende. Majestætisk. Især fordi man måske i går var i lave forholdsvis bløde bakker ved Saar. Romerne dyrkede vin her. Naturligvis gjorde de det, for de har ikke haft langt fra Trier til den solsugende røde skifer-skråning over Schweich. Marken har et kæmpe potentiale, men der er få store producenter her og især ingen VDP medlemmer. Af samme grund er marken ikke rangeret i VDP´s kvalitetshieraki, den rangerer til gengæld som GG hos “Der Ring”.

Om strækningen fra Scweich til Klüsserath kan siges, at det er vigtigt at huske på, at man ikke nødvendigvis laver god vin, bare fordi man har den rigtige parcel. Potentialet er der, men kælderarbejdet betyder også noget. Traditioner betyder noget. Heldigvis er der opbrud på vej. Der dukker i disse år små producenter op, på steder som har været glemt, eller som ikke har haft tradition for store vine, – og pludselig skabes der stor vin. Husk derfor også, at man ikke behøver være medlem af VDP eller Der Ring for at lave god vin.

Hold øje med Schweicher Annaberg i fremtiden, det kan blive stort. Næste solsugende højdepunkter er Mehringer Blattenberg (GG hos Der Ring), Pölicher Held (GG hos Der Ring), Mehringer Layet (GG hos VDP), Thörnischer Ritsch (GG hos Der Ring) og Klüsserahter Bruderschaft (GG hos Der Ring). Igen er det mangel på top-producenter der gør, at du ikke finder ret mange GG marker på den relativt lange strækning. Det kunne der være, og sådan bliver det nok også når den nye vinlov træder i kraft i 2026. Der har ikke været tradition for at lave stor vin her. Heller ikke Clotten´s kort er dybrødt ret mange steder.

Så kommer balladen

Turen fortsætter nedstrøms. Ved Trittenheim har Moselfloden passeret dæmningen ved Detzem og befinder sig 114 meter over havets overflade. Når man kommer til Trittenheimer Apotheke er man ikke i tvivl om, at her kan skabes stor Riesling. Det kan der. Men Trittenheimer Apotheke er desværre et relativt stort område. Et misfoster på 117 hektar, skabt af vinloven anno 1971. At kalde det en mark er en misforståelse. Trittenheimer Apotheke strækker sig på begge sider af byen Trittenheim, og på begge sider af floden. Der er selvsagt kæmpe forskel på, om du får en vin produceret fra flad lerholdig jord omkring byen, eller en skrå skifervæg.

De bedste parceller ligger på de stejle skråninger bag den gamle togstation. Her ligger marken Leiterchen, der er GG i VDP regi. Omkring Leiterchen ligger de tre gewanne “Fährfels”, “Aufm Kaulsbohr” og “In den Gähteilen”. De tre sidstnævnte er altså en del af Apotheke, men parcelnavnet må tilføjes etiketten fra 2014. Parcelnavne man bør holde øje med, det er områdets “Grand cru´s”. Den stejle del af Apotheke er naturligvis ekstremt næringsfattig og har en vest- sydvest-lig solorientering. det giver vinene herfra en finurlig lethed og høj syre.

Historiske marker forsvandt med vinloven anno 1971

Loven af 1971 var noget makværk. Onde tunger siger, at den blev søsat af kooperativerne. De var, og er stadig, meget magtfulde. Søsat, så de kunne udbyde vine af en lavere kvalitet, men med de rigtige navne. En fejltagelse, som man forsøger at undgå gentager sig med loven anno 2026. Der er blandt andet lidt polemik omkring GG-betegnelsen. Mange top-producenter mener den vil kunne udnyttes af kooperativerne i den nye lovgivning, så du i fremtiden vil kunne købe GG til spotpriser. Det lyder umiddelbart tillokkende, men det er det overhovedet ikke – og vil med sikkerhed føre til GG betegnelsens endeligt, – et kvalitetsstempel som det har taget over 100 år at opbygge.

Men tilbage til Apotheke. Skatterådmand Clotten, – der sikkert har været mere irriterende end en p-vagt, han vidste allerede i 1800-tallet, hvilke parceller der leverede bedst og opnåede de bedste priser. Clottens kort herunder viser meget godt hvad det var der forsvandt med vinloven anno 1971. Et hav af marknavne, – flere af dem med en helt unik karakter. Området optegnet med sort, er Trittenheimer Apotheke anno 2024. Tre parceller har Clotten markeret til høj beskatning (dybrød), – netop de tre ovennævnte: “In den, Kaulsbor”, “In den Gährteilen” og “Fahrfels”. VDP´s Leiterchen GG udgør en del af Gährteilen. I al denne snak om “the real deal Apotheke”, så skal Laurentiusberg, der ligger over mod byen Leiwen, på modsatte side af Trittenheim, ikke glemmes.

Staldtip

Clüsserath-Eifel blev grundlagt i 1745 og er beliggende i Trittenheim. Huset er, og har gennem årene været et af de bedste i byen, og har kæmpet for kvalitet. I 2019 overtog Stefan Lergenmüller ejendommen. Han så et kæmpe potentiale i de gamle parceller, som huset besad, samt det faktum, at flere af parcellerne ikke har været udsat for flurbereinigung. Huset udbyder riesling fra alle de historiske gewanne. Det er vine med høj syre, så er du ikke til citrus/lime-bid, så skal du vælge vine med restsødme herfra. Især Kabinett er fuldstændig enestående. Find vinene her.

En sidedal ved Neumagen

Næste højdepunkt er ved Neumagen. Vi skal ind i en sidedal til Mosel og finde den direkte sydvendte skiferskråning “Dhroner Hofberg” og “In der Sengerei”. Det siges, at det var her Romerne´s landevej fra Bingen gik. Der er gjort mange arkæologiske fund omkring Neumagen, der om ikke andet, bekræfter at Romerne var meget aktive her. På modsatte side af floden fortsætter dalen, og Hofberg, men her ligger også stejle sydøst orienterede Dhroner Häs´chen, som er A.J. Adam monopol.

Det er også på Dhroner Hofberg, at Daniel Twardowski har valgt at lave rav i den. Han opkøbte jord, som ældre vinbønder ikke længere ville arbejde med. De havde ingen slægtninge som ville overtage. Alligevel tillod de sig, at ryste på hovedet, da Daniel begyndte at fjerne riesling-stokkene på markerne og plante pinot noir i stedet. Projektet må dog siges at have modbevist tvivlerne, og frem for alt, så peger det direkte ind i fremtiden for Mosel. Pinot noir opnår i de kølige omgivelser og den stenede undergrund, en klassisk Mosel lethed og en mineralitet, som var den en rød riesling. Daniel Twardowski har en tilgang til produktet vin, som er drevet af ønsket om kvalitet. Han producerer uden tvivl noget af det bedste pinot noir fra Mosel, og det blander sig med de største i Tyskland.

Læs mere om Twardowski her

Pisonus Portus

Så når vi Piesport. Endnu et smertensbarn. 85 hektar store Piesporter Goldtröppfchen er GG hos både VDP og Der Ring, og leverer både til gården og til gaden. Det er lidt som med Trittenheimer Apotheke. Der er kæmpe forskel på parceller med lerjord, samt de stejle stykker med skifer. Går du en tur i markerne over byen, så vil du se, at her er jorden meget lerholdig. Og du går nok den tur, for du skal op og se det romerske “kelteranlage” (vinpresse), som ligger midt på skråningen. Piesporter Goldtröpfchen kan være både godt og i værste fald ligegyldigt. De bedste parceller ligger lige øst for Piesport by og er de to gewanne: “Gruft” og Hohlwied”. Man skal stole på sin producent og ikke bare købe i blinde. Andre mere afgrænsede marker er mere til at stole på, det gælder stejle Schubertslay, Kreutzberg og Domherr alle GG hos VDP.

Perler på en snor

Når vi kommer rundt i Mosel-sløjfen efter Piesport, så kommer endnu en dæmning (ved Wintrich). Mosel løber nu 106,5 meter over havets overflade. Nu begynder det at gå stærkt, herfra skal du være vågen hvis du skal nå at se alle topmarkerne. De kommer som perler på en snor. Startende med Wintricher Ohligsberg, en sydvest-vendt top på højre bred. Dernæst Kestener Paulinshofberg på venstre bred, som er direkte sydvendt. Så følger Brauneberger Juffer og Sonnenuhr på venstre bred, overfor byen. Ikke høj, men stejl. Skråningen ligger på et sydøst-vendt stræk, hvor vinden spiller en rolle. Her er ret køligt. Der er noget næsten Saar-agtigt over Riesling herfra. Frits Haag er et “must try” hvis du vil vide hvordan Brauneberg smager.

Så kommer endnu en sidedal ved Lieser. På hjørnet af Lieser-dalen og Mosel ligger historiske Niederberg-Helden. Ét producentnavn er svært at komme udenom: Schloss Lieser.

Vi når byen Bernkastel-Kues. Mosel slår et sving og markerne bliver sydvestvendte og nu kommer de så, alle de store marknavne: Bernkasteler Doktor, Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst, Josephshöfer (Kesselstatt monopol), Wehlener Sonnenuhr og Zeltinger Sonnenuhr. Mest kendte mark er Bernkasteler Doktor, som skal have fået sit navn fordi vinen engang i 1300-tallet blev serveret for Boemund II. af Saarbrücken, der var alvorligt syg. Efter indtagelse af vinen herfra blev han sund og rask. Vinen fra Bernkasteler Doktor opnår de højeste auktionspriser af alle Mosel-vine.

Prøv for eksempel vin fra de to ærkeklassiske producenter Joh. Jos. Prüm og Willi Schaefer, der fokuserer på vine med restsødme. Ved Zeltingen skal skibene gennem endnu en dæmning. Det betyder, at Mosel nu falder yderligere 6 meter, og løber 100 meter over havets overflade.

En sløjfe mere

Vi når endnu en Mosel-sløjfe ved Ürzig. Her møder vi, som tidligere nævnt, endnu et monster født af vinloven anno 1971; – 56 hektar store Ürziger Würzgarten, der gør sig særligt bemærket ved sin røde skifer. Der var så mange muligheder for, at bevare nogle af de bedste parceller under eget navn. Parceller, som, bortset fra den røde skifer, hverken geologisk eller hvad hældning og orientering angår, kan sammenlignes med resten af Würzgarten. “In der Kranklei” er blot ét eksempel. Maxberg, Urglück, In Würzgarten, Pichter og Sonnenuhr er andre. De bedste parceller ligger alle på de stejle sydvendte skråninger nordvest for byen, – altså nedstrøms. De ligger over mod Prälat, er mere stejle end resten af Ürziger Würzgarten og med en orientering direkte mod syd.

Prälat har sin helt egen særlige historie. Kampen for kvalitet kan heldigvis af og til føre noget godt med sig, som den gjorde i familien Berres utrættelige kamp for at få deres særlige parcel til at figurere under eget navn. Du kan læse historien om en af de bedste og historisk vigtigste marker ved Mosel her.

Perlerækken af vinmarker fortsætter fra Würzgarten nedstrøms med Goldwingert, Erdener Prälat, Erdener Treppchen, Lösnicher Försterlay og Kinheimer Rosenberg.

Man kommer ikke uden om Dr. Loosen. Især Loosen´s vine på originale “Würzelechte” rødder helt enestående. Markus Molitor, Dr. Hermann og Reichsgraf von Kesselstatt skal også nævnes. Sidstnævnte grundet de store vine fra Josephshöfer.
Staldtip: Karl Erbes fra Ürzig skaber uimodståelige vine fra Würzgarten og Prälat, og til fornuftige priser.

De gemte men ikke glemte

Turen nedstrøms fortsætter. Vi kommer nu til byerne Kröv, Wolf og Traben-Trarbach. Området her var tilbage i 1800-tallet ekstremt vigtigt. Traben var et stort handelscenter for Mosel vin, og Clottens kort viser masser af dybrøde parceller. Flere af de marker som tidligere leverede druer til efterspurgte vine ligger i dag brak, men organisationen Klitzkleiner Ring har været medvirkende til at genoprette skaden. Grotesk nok, så er problemerne igen (måske) skabt af (endnu) et misfoster fra vinloven af 1971: Grosslage Kröver Nactarsch. En halvsød til halvtør ligegyldighed, med en etikette af en dreng der får smæk i sin bare. Én ting er vinen, der ikke bringer noget stort, men etiketten gør sådan set heller ikke.

Der er dog tegn på at vinden vender. Trarbacher Schlossberg ligger i en sidedal ved bifloden Kautenbach. Her ligger også marken Ungsberg, som huset Weisser-Künstler (der var medlem af nu nedlagte Klitzkleiner Ring) er ved at pumpe liv i. Længere nedstrøms møder vi Trabener Gaispfad og Enkircher Batterienberg og i sidedalen ved Enkirch ligger direkte sydvendte Steffensberg. Huset Immich Batterieberg er endnu en spiller i kampen for at løfte Enkirch ud af glemslen.

Dæmningen ved Enkirch får Mosel ned i 93 meter over havets overflade. Vi er nu nået til sidste stop inden vi når byen Zell og bevæger os ind i Bereich Zell, også kaldet Terrassenmosel. Her ligger Pünderich og Briedel. Det er her vi møder den oprindelige preussiske jernbane anlagt på viadukt. Her havde Clotten også fat i den dybrøde pensel på markerne Marienburg og Nonnengarten. Marienburg er i dag GG i VDP og “Der Ring”, imens Nonnengarten er 1G i VDP. Briedeler Weisserberg er GG i “Der Ring” regi.

BEREICH ZELL (TERRASSENMOSEL)

Fra Zell til Koblenz bliver skråningerne rigtig stejle. Skråningerne ved Bremm og Winningen tager pusten fra en. Bare det at stå og kigge op på dem. Nakken skal langt tilbage. Det er ufatteligt, – tæt på uforståeligt, at nogen overhovedet dyrker vin her. Det er så stejlt, at en god mor ville sige: “Det er for farligt at kravle rundt deroppe”. Dette er det tørreste og varmeste stykke af Mosel. Her høstes tidligt for at bevare syre i vinene. Men syre er der stadig masser af.

Moselfloden har få sving i Terrassenmosel, og det er faktisk derfor der er lidt langt mellem topmarkerne. Der var en grund til, at jernbanen kunne følge floden her. Strækningen var mere lige. Efter svinget ved Cochem går det nærmest ligeud nedstrøms hele vejen til Winningen. Langt størstedelen af skråningerne er derfor øst, sydøst orienterede.

Hvis vi fortsætter turen nedstrøms fra Zell, så starter vi med endnu et produkt, som har hevet Mosel ned af kvalitets-piedestalen, vinen fra grosslage Zeller Schwarze Katz. Her skal det gentages: Der er blevet produceret alt for meget skrammel ved Mosel op gennen 70´erne og 80´erne. Inden vi når flodens sving ved Calmont, passerer vi dæmningen ved Sankt Aldegrund og Mosel løber nu 86 meter over havets overflade.

Bremmer Calmont

Usle metervarer har utvivlsomt været medvirkende til, at kvalitetsproducenterne på de stejle skråninger har haft det svært. Som det for eksempel skete ved Bremm. Her ligger Europas stejleste vinmark, i form af bjerget “Calmont”, der var romernes navn for “varmt bjerg”. Vinmarkerne på Bremmer Calmont var næsten forsvundet. I Mosel´s storhedstid, omkring år 1900 var 24 hektar opdyrket på Calmont, og Clotten havde et godt øje til flere af parcellerne. I 1990 var kun 4 hektar opdyrket. I dag, godt hjulpet af en stædig og hårdt arbejdende Ulrich Franzen, er omkring 14 hektar i produktion.

Ulrich kæmpede for at redde Calmont, og bjerget tog bogstaveligt talt livet af ham. Han døde efter et styrt i vinmarken. I dag er det sønnen Kilian der fører huset videre. Weingut Franzen er medlem af Der Ring og absolut et højdepunkt ved Mosel. Huset producerer GG fra Calmont og Neefer Frauenberg og er begyndt at lave enkelte vine med parcelnavn.

Læs mere om Weingut Franzen her

Bremmer Calmont var sidst i 1800-tallet topmark ved Mosel – nu er den det igen

Nedstrøms mod Cochem

Lige efter Calmont brydes bjerget af en dal. Her møder vi den originale preussiske jernbane. Togene kommer buldrene ud af Kaiser Wilhelm tunellen, og fortsætter over en bro og gennem en ny tunnel på modsatte side af floden. Det ryster godt i skiferskråningerne når toget passerer, og Franzen har flere gange fundet store klippestykker på deres parcel på Neefer Frauenberg, der er brækket af på grund af rystelserne. Man skal kigge op når man plukker druer der!!!

Turen mod Cochem går med 5-6 sving, hvor Clotten også malede med rød pensel. Der er marker med potentiale her, men tiden står stille. Helt stille. Her leves livet uden bekymringer om verden udenfor. Her produceres vin, der skal drikkes til sauerkraut og pølse. Ved Fankel passeres en dæmning. Mosel løber nu 79 meter over havets overflade.

Vi skal faktisk forbi Cochem og til Pommern for at finde næste producent med en mere moderne og international tilgang til vinproduktion. I Pommern bor “Der Ring”-medlem Leo Fuchs. Her produceres blandt andet Riesling GG fra marken Rosenberg. Efter Pommern passeres dæmningen ved Müden. Mosel løber nu i 72 meters højde.

Herfra fører et langt “næsten” lige stræk os til svinget ved Winningen. Skibene skal gennem dæmningen ved Lehmen og Mosel løber derfor 65 meter over havets overflade. Svimlende stejl, terrasset og med perfekt sydlig orientering. Selvfølgelig er skråningerne ved Winningen nogle af de bedste ved Mosel. Det giver sig selv. Topproducenter er Heymann-Löwenstein (VDP), Weingut Knebel (VDP) og Richard Richter (Der ring). Topparcellerne er de tre første PDO´er i Tyskland Uhlener Laubach, Uhlener Rothlay og Uhlener Blaufüsser Lay, samt Winniger Röttgen. Kort efter Röttgen løber Mosel gennem Koblenz, slår et sving, passerer en dæmning og løber ud i Rhinen ved Deutscher Eck i 59 meters højde over havets overflade.

Fremtidens Mosel

Det tegner lyst for vin fra Mosel. Interessen for vinene herfra har ikke været større siden slutningen af 1800-tallet, starten af 1900-tallet. Erkendelsen er, at Mosel bare gør noget helt særligt, ved især riesling!
Men det er ikke genopstået af sig selv. Det er genopstået på vilje, på dygtiggørelse og på at tænke internationalt og ikke kun lokalt.

Dette kølige hjørne af Europa er naturligvis også præget af klimaforandringer, men der vil gå noget tid før riesling kommer i problemer. De største problemer er sådan set tørkeperioder. Dem har der været flere af end vanligt i de seneste år, og intet tyder på, at der vil komme færre i fremtiden. riesling er ikke god til tørke, planten stresser, lukker ned og smider i værste fald druerne. Nye beskæringsteknikker og evt. nyt valg af rodmateriale til nyplantninger kan i nogen grad afhjælpe problemet.

Bæredygtighed og biodervisitet

Bæredygtighed er det helt store tema anno 2024, og det vil blive endnu vigtigere i løbet af de kommende år. Her er den monokultur som en vinmark repræsenterer, ikke velset. Både derfor, men også for at kigge ind i en eventuel forbedring af slutproduktet, så eksperimenteres der i disse år med begrebet “agrofarming”. Agrofarming går ud på at bringe træer og dyr ind i vinmarken. Træer at binde op til, og bringe svalende skygge, og dyr, for eksempel høns og får, til at spise ukrudt og skadedyr, samt gøde jorden naturligt. Det er ikke hokus pokus. Det er blevet gjort før, og vil helt sikkert komme igen. Der er stejle skråninger ved Mosel hvor dette ikke kan lade sig gøre, her må man i stedet arbejde med støre løvvæg på vinplanterne. En ting er sikkert: Vi kommer til at vænne os til, at vinmarker ændrer udseende i fremtiden.

En druesort som er på vej frem ved Mosel, er pinot noir. Den vil uden tvivl spille en større rolle i fremtiden. Lige nu med lette og lav-alkoholiske udgaver, men den vil formentlig få mere intensitet i takt med yderligere temperaturstigninger. I 2021 blev det muligt at sælge sin spätburgunder/pinot noir som GG for alle medlemmer af “Der Ring”.

Producenter omtalt i dette blogindlæg, som forhandles af Mr Ruby:

Halv pris af de store ved Saar, men mindst lige så ambitiøs Weingut Reverchon

Vin fra alle top-parceller på og omkring Trittenheimer Apotheke Clüsserath-Eifel

En af Tysklands dygtigste pinot noir-vinmagere Daniel Twardowski

Halv pris af de store ved Ürzig, balance som var de produceret i et laboratorium Karl Erbes

De var og er med til at genrejse Bremmer Calmont Weingut Franzen