Mr Ruby´s årlige begivenhed fandt i 2022 sted den 8. september. Og sikke et felt. Vinhandleren lod sig rive med under forberedelserne, så der kom vine med, som ikke oprindeligt skulle have været det. Der var gengangere, ja, men når der nu bare er nogle der gør det så hamrende flot, så må/skal de være med igen. Det var ekstra spændene denne gang, om “husets” egne bud Reverchon, Margarethenhof og Franzen ville stå distancen i forhold til de mange point de var oppe imod. Kan de være med når vi smager 100 points vinen 2019 Heiligenstein Alte Reben fra Bründlmayer, Weinbach´s Schlossberg Grand Cru med 99 point, Robert Weil´s nye supervin Monte Vacanomed 99 point (100 point i årgangen før) og/eller Zind-Humbrecht´s Brand med 98 point?
EM i tør Riesling havde mange flere point med fra start end nogensinde før.
Hvor blev petroleum´en af?
En ting er slående når man smager denne perlerække af moderne tørre riesling´s. Der er nærmest ingen petroleum tilstede. Hvor blev den af? Riesling har jo altid været kendt for sin duft af diesel. Hvordan skal vi så genkende den når et af kendetegnende forsvinder?
Sagen er, at det bliver varmere i Europa. Man har ikke længere problemer med at modne riesling. Det havde man engang. En af måderne man “tvangsmodnede” druerne på, var ved at klippe blade væk fra planten så solen fik direkte adgang til at skinne på druerne. Direkte solskin på riesling-druer skaber aroma-stoffet TDN, der dufter af petroleum.
I dag lader man løvet danne skygge for riesling-druerne, fordi der er flere dage i nærheden af de faretruende 40 grader. Det er altså som sådan ikke bevidst, at petroleum forsvinder ud af din riesling, og så alligevel. Flere bønder vil nemlig gerne undgå aromaen, som de anser for at være en fejl!
De forskellige stilarter
Der var fra vinhandlerens side gjort flere forsøg på at inddele vinene i kategorier. I sidste ende gav en inddeling efter klima bedst mening. De småting der måtte være at hæfte sig ved i forhold til jordbundstyper ville ikke hjælpe deltagerne til at gætte noget som helst.
Helt overordnet set, så giver et køligt klima en mere lime/citrus-drevet riesling, hvor den bliver mere eksotisk når den får noget varme. I den ene ende af skalaen ligger Mosel/Rheingau, i den anden ligger Alsace/Pfalz. En lille sjov detalje – næsten alle vine denne aften var på 13% alkohol, undtagen den “kølige” Mosel-vin fra Franzen på 12%, samt de to “varme” Alsace-vine der lå på 13,5%.
Produktionsmetoder er naturligvis også ret væsentlige, da de nærmest kan udslette lokale særpræg. Tag nu von Winning, der lagrer sin riesling på en høj andel nye fade. Eller Kühling-Guillot, Kuhn og i lille grad Reverchon, der arbejder med skindkontakt. De vine er rigtig svære at placere geografisk.
Flere ting går dog igen på mange af vinene. Der søges et let, luftigt og mineralsk udtryk. Lige præcis det som riesling egner sig perfekt til. Vinene er spontangærede, dels på rustfrit stål, dels på brugte fade, og med 6-12 måneder på gæren efterfølgende.
Formatet
Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en riesling i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, citrusdrevede og kølige riesling kom fra Franzen, Mosel, og den intense og eksotiske kom fra von Winning. Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.
Det leder til næste spørgsmål som skulle afklares: Kan man smage 100 point? Svaret må være, nej, det kan man ikke. Feltet var for tæt og for flot. Det leder så igen til et spørgsmål: Er James Suckling ramt af egne høje forventninger når han kører op for at besøge Robert Weil? I nogen grad måske. Men Monte Vacano endte alligevel med at overbevise. En anden 100 points vin Heiligenstein fra Bründlmayer var knap så overbevisende i dag.
Resulatet af EM i tør Riesling 2022
| Placering | Vin | Score |
| 1 | 2019 Monte Vacano, Robert Weil, Rheingau | 95,7 |
| 2 | 2017 Kellerberg, Pichler-Krützler, Wachau | 95 |
| 3 | 2019 Ockfener Bockstein GG, Reverchon, Saar | 94,9 |
| 4 | 2019 Pettenthal GG, Kühling-Guillot, Rheinhessen | 94,6 |
| 5 | 2020 Pechstein, Margarethenhof, Pfalz | 94,3 |
| 6 | 2019 Im Grossen Garten, Philip Kuhn, Pfalz | 94,1 |
| 7 | 2019 Heiligenstein Alte Reben, Bründlmayer, Kamptal | 93,4 |
| 8 | 2020 Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel | 93,3 |
| 9 | 2019 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace | 93 |
| 10 | 2018 Kirchenstück GG, von Winning, Pfalz | 92,3 |
| 11 | 2019 Brand GC, Zind-Humbrecht, Alsace | 92,2 |
De unge og vrisne riesling´s
Der er vine der egner sig bedre til denne type smagninger end andre. I realiteten, så var hverken Zind-Humbrecht´s Brand 2019 eller Robert Weil´s Monte Vacano 2019 på nogen måde klar til at blive målt og vejet op mod 9 andre vine, som kælede og charmerede. Brand var komplet lukket i. Den gav intet fra sig. Den er simpelthen for ung. Monte Vacano lider af samme problem, men vinen har så mange lag, er så fin og raffineret, at man her godt kan se hvad det kan blive til. Duften er himmelsk, smagen er lime-grøn og vrissen, – men renheden overbeviste alligevel folket om, at den skulle have en høj karakter.
Samlet set, så lå panelets karakterergivning mellem 90 og 98 point. Monte Vacano (1) fik 98 point 3 gange, Pettenthal fra Küling Guillot (4) fik 98 to gange, Kellerberg (2) og Ockfener Bockstein (3) fik 98 point en gang hver. Det eneste man kan lede ud af dette er, at Kühling-Guillot´s stil har skilt vandene. Ligesom den plejer.
Husets egne riesling´s
Som repræsentant for Reverchon, så er det endnu engang glædeligt, at huset ender helt i top. Det vildeste er næsten, at de 11 gram restsukker der er i 2019 årgangen overhovedet ikke fornemmes. Der er masser af syre og citrus-bid i den vin. Og til spørgsmålet om hvorfor en vin med 11 gram restsukker må kalde sig GG? Det må den, fordi den holder 9 gram syre. Den er med på yderste mandat, 8,5 gram syre, så havde den været uden for kategorien GG. Det sjove er, at der var andre vine i smagningen der virkede som om de havde mere sødme end denne. Ralph Herke´s gæring med en lille del hele klaser driller også folket. Vinen får et urtet præg som får mange til at sende den mod varmere himmelstrøg, – denne vin som er produceret i et af de måske køligste riesling-områder i Europa, – hvor høsten ofte foregår helte inde i oktober.
En anden sjov lille betragtning. Markerne Pechstein og Kirchenstück er næsten naboer ved byen Forst i Pfalz. Her hvor den sorte basalt titter frem og gør området til et af de varmeste for riesling i hele Tyskland. Men Margarethenhof og von Winning har så sandelig forskellig opfattelse af hvordan riesling skal produceres. Margarethenhof gærer og lagrer en del af vinen på stål og en lille del på brugte fade. Von Winning gærer og lagrer alt på fad, heraf er en del nye. De to vine kom sjovt nok lige efter hinanden i smagningen, så det var tydeligt at opleve forskellen. Margarethenhof´s renhed, fersken, blomst og lime, imod von Winning´s fernis, ananas og røg. Vilde kontraster.
Franzen lider måske lidt under at være udvalgt som kalibreringsvin. For mig stod den som en af de flotteste vine på dagen. Sikke en lethed, nærmest svævende, med lag på lag af fersken, bivoks, citrus og lime. Det giver så god mening, at de vine står på hylderne hos Mr Ruby 🙂
