“Lad nu være med at sige den har Bourgogne-karakter!” Det har jeg taget mig selv i at udbryde, når folk begyndte at sammenligne tysk Pinot Noir med Bourgogne. Men hvor slem er sammenligningen i grunden? Den er vel kun slem hvis det enten ikke passer (og det kan være i både negativ og positiv retning), eller hvis den bliver brugt så tit, at der ikke længere er nogen grund til at bruge den.
Der testes “Bourgogne-karakter” på både Bourgogne og Spätburgunder
For god ordens skyld, så skal det lige slås fast, at tysk Pinot Noir i dette blog-indlæg kaldes for tysk Pinot Noir og ikke Spätburgunder.
Men for at dvæle ved indledningen. Hvad menes der egentlig når nogen siger “Bourgogne-karakter”? Pinot-elskeren ved godt hvad der menes. Det er et referat til nogle af de store oplevelser man har haft med druen i Bourgogne. Det kan være en farlig betegnelse, for det er jo ikke al Bourgogne-vin der har Bourgogne-karakter. Men enig, når Bourgogne viser sig fra sin storsindede side, så smager Pinot Noir så englene synger.
Klimaforandringernes betydning for Pinot Noir
Problemet for Bourgogne er, at klimaforandringerne er ved at gøre en ende på “Bourgogne-karakteren”. Det er skræmmende tydeligt, at vinbønderne på “De gyldne skråninger” kæmper en kamp for at bevare fortidens storhed. Oftere og oftere dukker der Pinot Noir op med 14,5% alkohol. Noget som var ganske utænkeligt for 25 år siden. Det er de samme klimaforandringer der gør, at Daniel Twardowski kan modne Dijon-kloner ved Mosel. Det var heller ikke muligt for 25 år siden.
50. breddegrad til venstre: Mosel, til højre: Hessische-Bergstrasse. 49. breddegrad Schweigen i Pfalz 48. breddegrad Baden omkring Freiburg 47. breddegrad Beaune
At modne Pinot Noir ved den 50. breddegrad kræver stadig en god beliggenhed, men man skal ikke længere forlade sig på lykke og fromme for at modne druerne. Omvendt, så er 47. breddegrad ved at være så varm, at vinbønderne er nødt til at tænke i nye dyrkningsmetoder for at bevare Pinot Noir´s lethed og syre.
Skrevet før smagningen
Det bliver mere og mere åbenlyst, at Pinot Noir fra Tyskland er mere end bare et billigere alternativ til Bourgogne. De unge tyske vinbønder er ved at skabe deres egen identitet med druen. Pinot Noir er nemlig meget andet end “Bourgogne-karakter”. En Pinot Noir produceret på 60 år gamle Freiburger kloner i Baden, eller Dijon-kloner fra Mosel´s skifer, byder ind med en unik karakter, som du ikke finder i Bourgogne, jamen, som du ikke finder noget andet sted i verden.
Det er faktisk præcis det jeg håber at få med fra smagningen i aften. Ingen skal nedgøres, ingen skal ophøjes over andre, – det hele skulle simpelthen bare gerne ende med forståelse. Forståelsen af, at tysk Pinot Noir har løftet sig ud af mørket og bliver mere og mere spændende at følge i de kommende årtier, i takt med, at de tyske vinbønder tilegner sig yderligere erfaringer med druen. Nogen vil sige – jamen, de har da erfaringer med druen, den har jo vokset i Tyskland i århundreder. Ja, men de har ikke erfaringer med at producere en tør, stringent Pinot Noir, der appellerer til det internationale marked.
Skrevet efter smagningen
Det gik faktisk som håbet. Det var mere end ualmindeligt svært for folk at finde rundt i hvad der var fra Bourgogne og hvad der var fra Tyskland. Få gange var folk ikke i tvivl. For eksempel da den rødfrugtede Rosenloch på Freiburger-klonen fra Mathis kom i glasset, men også Wöhrle´s reduktive 2017 med Frank 105-klonen som styrmand bar tydeligt Spätburgunder-præg. Til gengæld gjorde det åbenbart ikke noget at folk genkendte den tyske oprindelse, for begge vine endte helt i top i smagningen.
Det er ret tydeligt, at Bourgogne kæmper for at finde recepten på at tackle varme og tørke. Leroux, Marchand og Girardin arbejder tydeligvis meget med at få øget frugt og viskositet i vinene, hvor Comte Armand og Boillot arbejder mere traditionelt. Det virker stadig for Comte Armand, som vel leverede den mest “burgundiske” Bourgogne denne aften. Til gengæld kniber det lidt for Boillot, hvor alkoholen bliver meget dominerende til den lidt for spinkle krop.
Resultatet
Helt overordnet, så var det 11 fantastiske vine der blev serveret og pointgivningen lå meget tæt. Selv hvis vi måler landene op mod hinanden, så lå det tæt. Tyskland endte samlet på 93,8 point og Frankrig endte på 93,9. Aftenens højeste score blev givet til Sonnenberg KB fra Jülg (99 point), aftenens laveste blev givet til Boillot (87 point).
Der var vine der delte deltagerne i to lejre, som for eksempel Boillot, der scorede fra 87 til 98 point. Eller Huber, der adskilte sig markant fra alt andet denne aften på grund af sin alder. Huber scorede fra 90 til 97 point. Twardowski´s lette og luftige stil var det heller ikke alle der lod sig lokke af, vinen scorede fra 90 til 97. Vindervinen fra Wöhrle lå mere stabilt på mellem 93 og 98 point.
Som importør af alle de tyske vine i sættet, så kan jeg kun være tilfreds med ovenstående liste. Jeg havde selv set Huber som vinder, men den tog altså ikke kegler hos alle og måtte nøjes med en 5. plads. Alle var begejstrede for “Rosenloch” fra Mathis og den led i virkeligheden nok under at blive serveret som vin nummer et. Det er sjældent, at vin nummer et trækker topscorer. “Ranker” blev også rost. Den tog ikke de helt høje scorer, men lå ret stabilt hos folk. Man kan sådan set sige, at aftenens billigste vin på ingen måde faldt igennem. Tværtimod. Jeg holder stadig fast i, at vinen er “Årets Pinot køb 2023” – nu har den kun 9 måneder til at miste det prædikat.
