Timorasso skal ganske givet vokse andre steder end i Colli Tortonesi, men dette blog-indlæg tager udgangspunkt i den fantastiske udvikling der er sket med druen i netop dette lille område i det østligste Piemonte. Timorasso var indtil Phylloxera ramte Piemonte i 1920´erne en af de mest udbredte druesorter i Colli Tortonesi, men nyplantningerne ovenpå vinlusens hærgen gik hårdt ud over druesorten. Flere producenter plantede druen Cortese i stedet. Valget var nemt, Timorasso ER svær at dyrke, udbyttet lavt og den VAR svær at sælge.
Men udviklingen er vendt. Det har taget noget tid, og det har krævet vilje og stædighed. For 30 år siden var der ikke meget mere end 3 hektar med Timorasso tilbage i området. Men Walter Massa ville det anderledes. Han så potentialet i den gamle lokale drue og ville hellere producere noget unikt og kvalitativt, end noget der i bedste fald ikke ville blive taget notits af. Han begyndte at lave små batches med Timorasso, hvor han anvendte forskellige teknikker og endte med at få så enestående resultater, at han involverede alle områdets producenter. Det blev en øjenåbner for mange. Flere begyndte at genplante, og senest er der kommet investeringer til udefra. Barolo-huse som Roagna, Vietti, Oddero, Borgogno, Pio Cesare, La Spinetta, Voerzio Martini m.fl. har købt jord og ser et kæmpe potentiale i vinene herfra.
Hvor stammer Timorasso fra?
Timorasso er en ældgammel druesort. Den har DNA som viser i retning af druesorten Lambruschetto (også Piemonte), men den anden “forælder” har man ikke kunnet spore. Historikere mener, at et latinsk dokument fra Tortona dateret 1209 kan omtale druesorten. Her omtales Vineam de Gragnolato, der skulle være en mark med Timorasso, men det er der som sådan ingen beviser for. Slægtskab med Nebbiolo er også påstået, men har ikke kunnet bevises gennem DNA-analyser.
Man snakker om “Italiens Riesling”. Sammenligningen med Riesling er lidt søgt, og så alligevel. Som ung kan Timorasso være enormt anmasende og uharmonisk. Druen indeholder masser af phenol. Den er rig på syre og aroma, læg dertil en alkohol, der ofte ligger på 13-14%, ikke rigtig riesling-agtigt. Men sammenligningen giver mere mening når druen får alder. Så smelter elementerne sammen, så blødgøres syren, vinen får på en eller anden måde fylde og harmoni, – og den får faktisk også lidt petroleum. Vinen kaldes også af og til den “hvide Barolo” hvilket giver ganske god mening: aggressiv som ung, harmonisk og smuk med alder.
Picture by Alessandro Vecchi – Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=15676883
Begrebet Derthona
På mange flasker vil du møde navnet Derthona. Derthona er det gamle romerske navn for Tortonesi, som Timorasso-producenterne i området, i år 2000, besluttede sig for at bruge. De vil gerne kendes på en lokal identitet – ikke kun på en druesort. Derthona er et registreret varemærke tilhørende Walter Massa, men han har tilskyndet til anvendelse og brug, og i øvrigt ansøgt om, at det bliver en officiel betegnelse for området. Derthona skal i så fald dække over en Riserva, der først må frigives 2½ år efter høst, en Derthona og en Piccolo Derthona. Sidste to kræver begge mindst 1 års lagring. Forskellen mellem en Derthona og en Piccolo Derthona vil være baseret på smagspanelvurderinger. I ansøgningen er også krav til minimum dyrkningshøjder, samt minimum alkoholniveauer for hver vintype.
Minimum dyrkningshøjde er vigtig i Colli Tortonesi. Området starter ved byen Tortona i Nord. Mod vest er områdets grænse floden Ossona, mod vest Lombardiet og mod syd Ligurien. Den nordlige del af området er flad og ligger i en højde på omkring 100 meter over havets overflade. Længere sydpå starter bløde bakker hvor de højeste når op i 300 meters højde. Her ligger en klynge af vingårde omkring byen Costa Vescovata (300 m). Nu bliver det meget bjergrigt, og med få vinmarker, men længst mod syd skærer floden Bobera sig igennem bjergene og skaber Val Bobera, der er en dyb dal. Her når bjergene op i 600 meters højde. Klimaet er naturligvis meget anderledes her. Det er generelt køligere, men især nætterne er kolde, hvilket giver en længere modningssæson og en større aromaudvikling i druerne. Der er op til 20 dages forskel på høstdatoen fra højt liggende Val Bobera til lavlandet ved Tortona.
