Schloss Johannisberg

Historien om Schloss Johannisberg er også en stor del af historien om Riesling, og vejen til den status, som Riesling har på de tyske vinmarker i dag.

Schloss Johannisberg med benediktiner-munkenes Basilika bagerst til højre

En vinmark anlægges

Legenden siger at vinmarkerne, der hvor Schloss Johannisberg ligger i dag, blev plantet efter ordre fra vinglade Karl den Store (742-814). Han kunne fra sit kongelige palads i Ingelheim (læs mere om Ingelheim her), på den vestlige – eller lige her hvor floden løber øst-vest – sydlige side af Rhinen, sidde og se over floden og se hvor sneen smeltede først. Det gjorde den der hvor Johannisberg ligger i dag. Historien er sandsynlig, da vinområdet Rheingau først er dokumenteret i 817.

Omkring år 1100 grundlagde munke fra benediktinerklosteret Saint Alban i Mainz et kloster på stedet – nøjagtigt på 50. breddegrad. Det nye kloster og den basilika de opførte blev dedikeret til apostlen Johannes, og bakkekammen fik af samme grund navnet ”Johannisberg”. Basilikaen kan ses i dag, men i en ny og genopført form, da den har været ødelagt af flere omgange siden opførelsen. Senest under bombardementerne under 2. verdenskrig.

Schloss Johannisberg opføres

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster. Konstantin satte en fuldstændig restaurering af kloster og vinmarker i gang.  I årene 1720/21 blev de 35 hektar beplantet med 294.000 Riesling vinstokke. Stiklingerne blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at Riesling var ved at vinde indpas i Tyskland på dette tidspunkt. Det var under Konstantin, at klosteret blev forvandlet til et slot – et ”Schloss Johannisberg”.

Slottet satte nye standarder for Riesling-druen, og gjorde det nemmere for andre vinbønder at træffe beslutningen om, at plante Riesling. I 1744 insisterede biskoppen af ​​Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at den på daværende tidspunkt dominerende druesort Elbling skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier ​​Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-Saar-Ruwer-området fejrer hvert år Wenzeslaus-udtalelse på denne dato.

Riesling slår igennem

I 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau og Schloss Johannisberg, hvor hun opdagede og kastede sin kærlighed på tysk Riesling. Det startede et export eventyr til England.

Et Riesling-boom startede i Rheingau og Mosel. Vinene var så vellykkede, at benediktinermunken Odo Staab fra netop Johannisberg ved århundredskiftet udtalte, at “Ingen anden drue end Riesling skulle anvendes til at producere vine i Rheingau.” Ved slutningen af ​​det 19. århundrede var Riesling den dominerende drue i området.

I slottets gård står statuen af rytteren der kom for sent…

Spätlese “opfindes”

Hisatorien fortæller, at det var på Schloss Johannisberg, at den ædle søde Riesling blev ”opfundet”. Det skete ved en fejl under høsten i 1774. Hvert år drog en rytter afsted mod Fulda med prøver på druerne for at få godkendelse til at sætte høsten i gang. Han fik også dette år sin godkendelse, men på vejen tilbage til Johannisberg blev han af ukendte årsager forsinket. Da han ankom til vingården, var mange af druerne overmodne og angrebet af svampen botrytis. Høsten blev anset for ubrugelig, og blev foræret væk til lokale bønder, som derefter lavede fantastiske vine af dem.

Infektionen af ​botrytis den såkaldte “ædle rådenskab” koncentrerer druens sukker og giver vinen en meget speciel abrikos-agtig og koncentreret smag. Året efter, i 1775, producerede Schloss Johannisberg sin første Spätlese, som sidenhen blev normal praksis for de tyske vinbønder og senere sågar indskrevet i den tyske vinlovgivning. De botrytis-inficerede Riesling-vine spiller en mindre rolle i dag, men anses stadig for ypperlige og klassificeres i forhold til sødmegrad som henholdsvis Spätlese, Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese.

Schloss Johannisberg i dag

1816 overtog Clemens Fürst von Metternich slottet. Metternich-familien ejer det stadig. Johannisberg er den dag i dag et historisk monument for tysk vin og da især tysk Riesling. Er vinen så fulgt med tiden? Ja, det er den i den grad. Også fra Johannisberg kan man nu får sprød tør Riesling, og det gode ved denne Riesling er, at den formår at bevare noget historisk over sig, – både fordi den har historie med sig, men også fordi den aromatisk leverer noget der minder om “en gang”. Noget som kun kan skabes i en gammel kælder hvor en bestemt bakterie-flora hersker. Vinene er lette, luftige, citrusdrevne, med snert af petroleum selv i en tidlig alder. Man drikker historie, når man drikker Johannisberg. Sådan er det bare!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *