Røg i køkkenet – på den fede måde
Restauranten blev besøgt den 24. maj 2025. Hvis du leder efter en gastronomisk oplevelse, så vil jeg gerne slå på tromme for en af slagsen. Tag en tur til Rydöbruk lidt nord for Halmstad i Sverige. Det er ude på landet. Her hvor lavland så småt begynder at blive til højland, og birk og fyr overtager dominansen fra bøg og eg. Der er klippefremspring hist og pist. Floden Nissan skiftevis bruser og flyder forbi. Den bruser for eksempel i et sving forbi restauranten.
Folk kører i store Volvo´er, bor i træhuse, der enten er malet i gul eller svenskrød. Man fornemmer naturen, fornemmer de store vidder. Vi så ikke en elg, men man kunne se den for sig. Den ville passe perfekt ind i omgivelserne.
Her langt ude på landet, i et gammelt savværk, har Eva og Nicolai Tram startet restaurant. Ikke ligefrem et sted hvor kunderne naturligt kommer forbi. Det var sådan set heller ikke planen, at det skulle ende med at blive en restaurant, men sådan gik det. Kogebøger og kurser omkring mad over bål, endte med 3 åbningsdage om ugen og tilmed en Michelin-stjerne.
Knystaforsen – mere end mad
Nu valfarter gæsterne til. Nicolai og Eva tilbyder derfor, som en del af restaurant-oplevelsen, at indlogere gæsterne forskellige steder i nærområdet. Vi var blevet indlogeret på Gästgivergården i Torup. En nødvendig måde, at tage imod gæster på, men også med til at gøre restaurant-oplevelsen endnu mere intens. Vi blev hentet af personalet 18.40 og kørt til restauranten. Her stod Eva klar til at tage imod. Vi steg ud af bilen omgivet af lyden af den brusende flod, bålrøg og frodigt grønt. Der blev talt til alle sanser. Man havde allerede her en god fornemmelse i kroppen.
Der var flere geniale tiltag i løbet af aftenen. For hver ret vi fik serveret, blev der tilføjet en lille beskrivelse af retten til den klemme der lå på bordet. Utroligt vigtigt. For ellers ville vi ikke kunne huske de 20 anretninger vi kom igennem. Gæsternes tur ud til bålet før desserterne er også genial. Her får du virkelig føling med hvad der foregår på restauranten. Det røgede element i mange af retterne kommer ikke fra en spraydåse, det kommer fra rigtige mennesker, der laver mad over bål.
Lidt om maden
Helt overordnet set, så var madoplevelsen fuldstændig fantastisk. Alt var på højt niveau. Så kan man have præferencer for det ene og det andet. Spændet gik fra fine sværmerisk lette snacks til en heftig brændt rødbede med fond på skovbær og balsamico.
Personlige favoritter var den grillede hvide asparges drysset med porreaske, kærnemælkssauce og dildolie. Den trykkede alle de rigtige steder. Syrligt, salt, cremet, friskt, røget og så med et twist af yndlingskrydderurten dild. Også ålen var fantastisk. Tænk at skulle skrive det. Jeg har det svært med ål, men her var det fantastisk. Ålen var røget over bål, fik et sødt/syrligt element tilført i rabarbergelé og mere syre i den fede cremede æblecidersauce. Vildt lækkert. De grillede andehjerter var magiske. Let røgede og brændte på overfladen, men røde indeni. Det må kræve erfaring og snilde at lave dem! De var måske aftenens højdepunkt. Sølvløg tilførte knasende sprød syre, saucen på fasan tilførte cremet tekstur, salt og ja, umami.
To retter skal nævnes, fordi de for mig stod som ren og skær Knystaforsen DNA. Tarteletten af brændt løg med rygeost og ørredrogn, ligner noget der er hevet direkte ind fra bålet. Retten “Caviar & Cream” er en sort skål med et sort låg bestående af en vaffel i aktivt kul. Man sidder og tænker: “Det var så tallerkenen, hvornår kommer maden?”
Retten gemmer sig under låget, som jo i øvrigt indgår som en del af retten.
Begge serveringer giver fornemmelsen af kul og bål.
Samlet set
Opfordringen må være – tag på Knystaforsen!
Jeg har set folk anmelde Knystaforsen som dyr, – det vil jeg ikke kalde den. Knystaforsen giver dig en oplevelse, ikke bare en madoplevelse, men en oplevelse på øverste hylde. Det koster.
Eneste lille anke herfra er vinkortet. Eva og Nicolai slår et slag for nordiske produkter. Det er fint. Det gør jeg også selv. Der er flere og flere dygtige producenter af blandt andet vin og cider, som fortjener opmærksomhed. Men det ville klæde kortet med et større udvalg af det mere traditionelle. Eva fortalte, at det er på vej. Der bygges hele tiden på.
Jeg ved godt, at en restaurant som denne gerne vil sælge sine drikkemenuer, – det har jeg fuld forståelse for. Min medspiser drikker helst hvidvin, derfor gik vi på jagt i hvidvinskortet. Vi fandt og drak fine vine fra Weisser-Künstler og Fritz Haag, men der kunne sagtens være mere at vælge imellem.
