Den årlige puls blev taget på Europæisk Riesling en torsdag i september 2023. Endnu engang havde vinhandleren været på opsøgende arbejde og fundet 11 vine, som gerne skulle udgøre noget af det bedste kontinentet har at byde på inden for kategorien. Missionen må i al beskedenhed siges at være lykkedes. Bevares, det plejer at være godt, men feltet denne aften stod simpelthen knivskarpt. Der var ingen vinøse skuffelser.
Hvordan opnår Riesling sin aroma?
Det var spørgsmålet som vinhandleren stillede sig selv og alle andre som indledning til aftenens smagning.
Det er et aldeles fremragende spørgsmål, – og ikke helt simpelt at svare på. Der er dog ingen tvivl om, at Riesling´s aroma er langt mere påvirket af klima og jordbund end mange andre druesorter.
Når man nu er glad for Spätburgunder/Pinot Noir, så ved man, at klon-valg spiller en stor rolle for det endelige resultat med denne druesort. Det er bare ikke det samme for Riesling. Riesling er sin egen!
Jeg har forgæves forsøgt at tvinge mine leverandører til at indrømme, at det er en bestemt klon der gør, at Mosel Riesling er let og forførende, og at der findes en speciel Pfälzer-klon, der giver intensitet og salt mineralitet. Men de vil ikke give mig mit ønskede svar. De siger samstemmende “Klima og jordbund”.
Måske vidste jeg det godt
De har nok ret. Under mit studieophold i Australien, for snart mange år siden, brokkede mange vinbønder sig over, at Riesling ikke ville modne. “Det giver jo ingen mening”, som de sagde. Man flytter en druesort fra et køligt klima til et varmt, og pludselig bliver den grøn og bitter. Jo, det giver mening. Det kaldes transpiration, og beskriver en nedlukning af plantens vækst grundet varme. Riesling foretager denne manøvre tidligere end andre druesorter. Riesling finder sig ikke i det! Riesling degenerer ikke på samme måde som Pinot Noir. Riesling forsøger ikke at tilpasse sig.
I Tyskland findes et virvar af Riesling kloner, så det er ikke et sted, hvor man nemt gennemskuer klon-valg og valgets betydning. Yvonne Libelli fra Margarethenhof siger: “Jo, der er forskel, men det er mest på klasernes fysiologi, om de er kompakte eller løse, eller på de forskellige kloners resistens overfor sygdomme. Aromatisk er der minimal forskel.”
Igen kan Australien bekræfte hendes udtalelse. Her er en af de ældste kloner af Riesling “Pewsey Vale”-klonen, og den er ret udbredt. Man skulle tro, at den ville smage nogenlunde ens, selv når den blev flyttet rundt i forskellige vinområder på kontinentet, – men det gør den overhovedet ikke.
Altså vidste jeg det måske godt. Det er bare utroligt frustrerende at vide, at Riesling får man aldrig styr på. Den gør som den vil.
Dagens smagning og forskellighederne
Udgangspunktet må altså være, at det er breddegrad og jordbund der er de primære årsager til smagsforskellene på dagens vine. Javist, fadlagring, bærmekontakt, gærtype og helklase-pres spiller også en rolle. Men målt på vinenes intensitet, så er der klart en rød tråd. Intensiteten stiger jo længere sydpå man kommer – og jo mere lerholdig jordbunden bliver stiger intensiteten.
De stenede jordbunde giver lethed og elegance. Slut færdig.
Der er dog et lille “aber dabei”, for bjergene i Østrig flytter lidt på breddegraderne. Der er en fantastisk ynde og elegance over de østrigske Riesling-vine. En helt anden elegance end man finder i både Pfalz og Alsace.
Tidligere nævnte jeg helklasepres. Det er fordi Schloss Johannisberg arbejder med denne metode. En metode man også benytter sig af i Champagne. Det gør man for at minimere skindkontakten og undgå for mange bitterstoffer i den endelige vin. Så er det jo bare lidt underligt, at netop Silberlack fra Schloss Johannisberg var den vin der fremstod mest bitter af alle denne aften.
Ikke overraskende så fremstår Franzen´s 2021 Bremmer Calmont fra Mosels skifersten let, svævende og elegant med blot 11,5% alkohol. Tungest på alkohol er Weinbach´s 2020 Schlossberg Grand Cru fra Alsace med 13,5%. Sidstnævnte bærer en smule præg af alkohol-bid på tungen, men det er på ingen måde alarmerende.
Resultatet af EM i tør Riesling 2023
Der var nogle der kaldte mig for Jan Hellesøe efter aftenens smagning. Men NEJ, jeg manipulerer ikke folk til at stemme det jeg synes de skal. Jeg ved slet ikke hvordan man gør. Jeg kan dog kun være meget tilfreds med, at de to vine som deltog fra Mr Ruby´s sortiment var både de billigste – og dem der talte til flest omkring bordet. Fælles for både Margarethenhof og Franzen er en fantastisk renhed. Det er nærmest kildevand i vinøs form. Vinene stod enormt flot i forhold til de mere oxyderede typer med lagring på store gamle træfade, som Clos Häuserer, Bürklin-Wolf og Battenfeld-Spanier.
Der var ingen skuffelser denne aften. Alle vine var på ekstremt højt niveau. Måske det bedste felt nogensinde til EM i tør Riesling hos Mr Ruby. Det er som om flere producenter i årgang 2020 har lært at tøjle klimaforandringerne/varmen. Årgangen var knap så varm som 2018 og 2019, men stadig varm. Alligevel er der masser af syre i vinene. Det kan man så elske, eller elske ikke. For mig er 2020 langt mere “rigtig” Riesling end 2019 og især 2018.
Pointene faldt som følger:
| Nummer | Vin | Point |
| 1 | 2020 Ungeheur, Margarethenhof, Pfalz, Tyskland | 94,7 |
| 2 | 2021 Bremmer Calmont, Franzen, Mosel, Tyskland | 94,6 |
| 3 | 2020 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace, Frankrig | 93,6 |
| 4 | 2020 Schlossberg GC Ste Cathrine, Weinbach, Alsace, Frankrig | 93,3 |
| 5 | 2020 Grosse Strom, Krüger-Rumpf, Rheinhessen/Nahe, Tyskland | 93,2 |
| 6 | 2021 Loibenberg Smaragd, Emmerich Knoll, Wachau, Østrig | 93,2 |
| 7 | 2020 Schloss Johannisberg GG, Silberlack, Rheingau, Tyskland | 93,1 |
| 8 | 2020 Pfaffenberg Alte Reben, Pichler-Krützler, Kremstal, Østrig | 93 |
| 9 | 2020 Am Schwarzen Herrgott GG, Battenfeld-Spanier, Rheinhessen, Tyskland | 92,8 |
| 10 | 2020 Ürziger Würzgarten GG Alte Reben, Dr. Loosen, Mosel, Tyskland | 92,5 |
| 11 | 2019 Ungeheur GG, Bürklin-Wolf, Pfalz, Tyskland | 92 |
Der var udbredt enighed om, at Margarethenhof og Franzen stod flottest. Resten af feltet var meget tæt.
Så kan man diskutere, om vine som Battenfeld-Spanier, Schloss Johannisberg og Bürklin-Wolf ikke er blevet serveret alt for unge. Jo, det er de nok, men nu prøver vi jo at lave en sammenligning af Riesling-vine fra forskellige klimaer og jordbunde, – derfor giver det god mening at holde sig nogenlunde til samme årgang. Jeg vil glæde mig til at smage de mere lukkede vine igen om 5-10 år. Som sagt, så faldt ingen igennem.
