Weissburgunder kendes også som Pinot Blanc, eller Pinot Bianco for den sags skyld. Druen er aldrig blevet regnet for noget særligt. Ingen har rigtig taget den seriøst. Til gengæld har den forsynet denne verden med letløbende og læskende Pinot Bianco fra Norditalien, og op gennem 80´erne og 90´erne som en fyldig, let sødmefuld vin fra Alsace. Der er dog tegn i sol, måne og stjerner på, at vinden er ved at vende for Pinot Blanc, og det ser gudhjælpemig ud som om det er i skikkelse af Weissburgunder, at miraklet skal ske.
I Tyskland kalder man “Pinot”-familen for “Burgunder”, efter det gamle kongerige hvor Pinot Noir blev dyrket, måske i årtusinder, og hvor mutationer af druen – blandt andet Pinot Blanc – er opstået. Hvad DNA angår, så er de to druesorter, næsten ens. Det er mere eller mindre en fejl at tale om to forskellige druesorter. Det er faktisk bare Pinot Noir i en grøn version. Det forklarer også Pinot Blanc´s fyldige karakter. Pinot Blanc er ikke aromatisk, den strøer ikke om sig med karakteristiske dufte. Til gengæld er den er ret kødfuld i munden. Den besidder ofte en fersken-agtig frugtsødme og forholdsvis lav syre.
Ser på den som Chardonnay – ikke Riesling
Pinot Blanc kan rent faktisk levere helt utroligt velsmagende og seriøse vine, og er godt på vej til at blive det nye “sorte” fra Tyskland. Det handler om at begrænse udbyttet (surprise), at høste imens druen stadig har syre, og derved også undgå at druens aroma bliver for eksotisk. Pinot Blanc er faktisk bedst, når den beholder sine kølige grønlige noter. Det næste, som lige giver druen et ekstra pift, er fadlagring. Igen, som med alle andre druesorter, så skal fadet modereres. En ret væsentlig grund til at tyskerne har forbedret deres Weissburgunder i de senere år er, at de er begyndt at behandle druen som Chardonnay og ikke som Riesling, som man gjorde tidligere. Det betyder også, at vinene nu, som oftest, gennemgår malolaktisk gæring.
Der er intet overraskende i, at hvis man tager en druesort alvorligt, så kan den levere god vin. Det er faktisk den bedste og eneste forklaring på, at Weissburgunder buldrer frem af kvalitetens Autobahn lige nu.
