Endnu engang en pivuretfærdig smagning. Hvad i himlens navn skal de to områder konkurrere for? Og hvorfor er Prunotto ikke med, eller Roberto Voerzio, eller den eller den…? Fordi vi gør det for sjov, fordi grænsen skal trækkes et sted, og fordi vi lærte noget, selvom der var noget, eller nogen, der manglede.
Kan lillebror noget?
For er der forskel på Barbaresco og Barolo? Vi får tudet ørerne fulde om, at klimatisk er der forskel, at højdemeterne og Tanato-floden gør en forskel. At Barbaresco smager mere af tørret frugt, nybagt brød, urter og chokolade end Barolo, hvor frugten er mere ren og frisk, eftersmagen ofte mørk og lakridset. Men passer det? Det var blandt andet det vi søgte svar på.
Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”. DOC blev indført som system i Italien, i 1963, – kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?
At dømme ud fra aftenens smagning, så er det måske endda bedre at hedde Barbaresco end Barolo. Nødhjælpen er den samme som når lillebror synes, at storebror har alt og kan alt. Lillebror skal lære, at hvile i sig selv, at tro på, at han også har noget at byde ind med.
Aftenens resultat
Det gik jo hverken værre eller bedre, end at Barbaresco satte sig solidt på topfeltet. Det skulle Barbaresco måske også, for området deltog jo med aftenens to dyreste vine fra Giacosa og Gaja, men det var bare ikke dem der imponerede mest.
Verdens bedste kooperativ leverede varen, og så vil den vanvittige historie om elektrikeren der ikke vidste hvad han skulle stille op med den vingård han havde arvet (Taverna) ingen ende tage. Elektrikeren producerede en vin som fik en tidligere vinmager på Vietti til at acceptere jobbet som vinmager på stedet, og i går aftes endte elektrikerens vin foran vine, der koster op til 6 gange mere! Jeg er nødt til at sige, at det er vanvid hvis du ikke skynder dig at få fat i noget af dette! Og når du er igang, så tag noget af hustes 2017 Langhe Nebbiolo med også. Vinen består af deklassificeret Barbaresco – og den har du hjemme i 179,- kroner!!!
Sammenlagt endte Barbaresco med et snit på 93,83 og Barolo på 93,35. Så alt i alt en lille sejr til lillebror, som kan tanke lidt selvtillid.
| 1 | 2015 Barbaresco Montefico Riserva Produttori del Barbaresco | 94,38 |
| 2 | 2016 Barbaresco (Gaia-Principe), Taverna Wines | 94,31 |
| 3 | 2015 Barolo “Conca”, Ratti | 94,23 |
| 4 | 2016 Barbaresco Montestefano, Guido Rivella | 94,15 |
| 5 | 2018 Barbaresco, Angelo Gaja | 93,85 |
| 6 | 2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini | 93,46 |
| 7 | 2013 Barolo “Bussia”, La Bioca | 93,46 |
| 8 | 2013 Barolo “Serradenaria”, Giulia Negri | 93,23 |
| 9 | 2016 Barbaresco “Pajoré”, Rizzi | 93,23 |
| 10 | 2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa | 93,08 |
| 11 | 2013 Barolo “Terlo”, Camerano | 92,85 |
| 12 | 2017 Barolo “Cannubi”, E. Piera & Figli | 92,85 |
Lidt personlige noter
Jeg kan ikke tillade mig at sige, at der var skuffelser i feltet, – men det gør jeg alligevel. Giulia Negri delte vandene. Jeg syntes vinen var for fremskreden i sin udvikling. Den bød på tjære, medicinskab, balsamiko eddike og varm æblegrød i skøn forening. Nogen elskede det. Jeg ramte bunden. Giacosa tog ikke godt imod luft. Den smagte fantastisk ved formiddagens test, jeg var faktisk overbevist om, at den ville løbe med sejren senere på aftenen. Men efter en dekantering og ro og hvile til gæsternes fremmøde, – så smed den sin nerve. Det var skuffende.
Overordnet set, så er der noget om, at Barbaresco ofte har en snert af noget tørret frugt. Noget figen eller dadel over sig. Men når vinene ikke har lige netop det, så er det godt nok svært at undgå at holde mere af Barbaresco end af Barolo. To af aftenens reneste og smukkeste udgaver af Nebbiolo kom efter min mening fra Rivella og Gaja. Sikke en renhed, sikke en pirren og sitren, sikke en balance. Her er man lykkeligt fri for overekstraheret most og tannin i ubalance. Det samme kan siges om Taverna. Det er helt vildt, og sikkert lidt heldigt (det tror jeg gerne han vil medgive mig), hvad elektrikeren Roberto Taverna har fået sat sammen her. Igen er frugten meget ren og tanninen perfekt afstemt. Herunder min personlige top tre:
96 point
Guido Rivella fremstod utroligt præcist. Angelo Gaja´s gamle vinmager kan stadig sit kram. Vinen duftede af røde bær, chokolade, mokka og tørret figen. Smagen var frisk, pirrende, – igen med en forbavsende renhed og ikke mindst balance. Sødmefuldt krydret, men med mesterligt syrligt modspil, samt en tannin, der var til stede, men uden at være bitter eller udtørrende. Mesterlig vin!
95 point
Gaja´s Barbaresco mindede på mange måder om Rivella´s. Du rammes af en facination af friskhed, renhed og balance når du drikker den. Vinen dufter af jordbær, rose og orangeskal. Smagen er også båret af røde bær og frisk syre. Pirrende krydret eftersmag med medium tannin. Igen balance på højt niveau, igen et bevis på, at det ikke er lige meget hvordan man arbejder med sin tannin. Tannin skal ikke være bitter og tør, den skal blot ligge som understøttende element.
94 point
Taverna overraskede selv mig. For hold da op hvor stod den flot op mod de øvrige super-vine. Forholdsvis mørk farve. Vinen virker ung. Har et lidt tørret præg i starten, men med luft åbenbarer vinen kirsebær og blomme. Flot ren frugt i smagen, stor friskhed, medium tannin og alt i alt stor elegance.
