Når man står i byen Trittenheim og betragter den stejle skiferskråning med påskriften Trittenheimer Apotheke på modsatte side af floden, så er man ikke i tvivl om, at her kan skabes stor riesling.
Moselfloden slår en nærmest 300 graders sløjfe ved Trittenheim. Det gør stedet til et ret unikt udkigspunkt. Kør fra broen op på skråningerne i retning mod Leiwen. Du vil på et tidspunkt stå højt over Mosel i marken Leiwener Klostergarten, herfra har du den smukkeste udsigt, der viser essensen af Mosel: Det frodige, unikke landskab, hvor floden snor sig roligt gennem skråningerne. Her skabes riesling, der ikke kan kopieres noget andet sted i verden.
Hold øje med de rigtige parceller
Selvom Apotheke er godt for øjet. Stejl, betagende, smuk, så er ikke alt lutter idyl ved Trittenheim. I lang tid gik jeg selv og troede, at Apotheke ikke kunne levere stor riesling. Men sidenhen har jeg fundet ud af, at det skyldes, at Apotheke desværre er et relativt stort område. Et misfoster på 117 hektar, skabt af vinloven anno 1971. At kalde det en mark er en misforståelse. Trittenheimer Apotheke strækker sig på begge sider af byen Trittenheim, og på begge sider af floden. Der er selvsagt kæmpe forskel på, om du får en vin produceret fra flad mineralholdig lerholdig jord omkring byen, eller alternativt: en vin fra de stejle næringsfattige skifervægge på modsatte side af floden.
Dette blog-indlæg vil fokusere på parcellerne på de stejle skråninger overfor Trittenheim. For det er her det sner. Det er her Trittenheimer Apotheke leverer stor vin. Skråningen er nærmest direkte vestvendt, og det gør, at solens stråler først rammer skråningen omkring middag. Det medvirker til kølige morgener og steghede aftener. Det giver vinene herfra en kølig, lidt grøn, urtet karakter, – og først og fremmest – masser af syre. 9 gram syre pr. liter er ikke sjældent set. Det giver gode muligheder for at lege lidt med restsødme.
Tidlig morgen ved Trittenheimer Apotheke. Den næsten direkte vestvendte skråning ligger i skygge.
Navnet Apotheke
Oprindelsen af navnet “Apotheke” har man ikke rigtig kunnet stadfæste. Det kunne sagtens referere til den helbredende virkning som rieslingvine herfra har (ligesom for eksempel Doctor i Bernkastel), og gør det muligvis også. I gamle skrifter blev skrevet “Apt” + parcelnavn på vinene herfra. Apt, mener man har været en forkortelse af “Abteilich”, som betyder del eller opdeling. Men der er mange teorier. Der er også dem der mener, at det slet og ret var en stavefejl der gav området sit navn. Uanset hvad, så lever de fleste fint med, at området i dag hedder Apotheke.
Skråningen her har ikke samme historiske vægt som for eksempel skråningerne omkring Piesport, Bernkastel, Wehlen eller Erden. Men ser man på skatterådmand Clottens kort fra 1868, så er der alligevel tre små parceller markeret med dybrød. Dybrød for: “Her opnås de højeste priser på auktion, derfor skal vinene beskattes ekstra højt!”
Skatterådmand Clotten, har sikkert været mere irriterende end en p-vagt, men hans kort er af uvurderlig historisk værdi. Han vidste allerede i 1800-tallet, hvilke parceller der leverede bedst og opnåede de bedste priser.
I 1971 trådte en ny vinlov i kraft i Tyskland. Den skulle gøre det nemmere at være forbruger. Derfor forsvandt en masse marknavne – på tysk kaldet “Gewanne”. Navne som har været brugt i århundreder. I Trittenheim findes en kirkebog fra 1598, der omtaler de enkelte parceller, når de blev handlet eller pantsat. I 1950 skrev man stadig Trittenheimer Fährfels, Trittenheimer Kaulsbohr osv.
Clottens kort herunder viser meget godt hvad det var der forsvandt med vinloven anno 1971. Et hav af marknavne, – flere af dem med en helt unik karakter. Området optegnet med sort, er Trittenheimer Apotheke anno 2024. Tre parceller har Clotten markeret til høj beskatning (dybrød), – “In den, Kaulsbor”, “In den Gährteilen” og “Fahrfels”.
Logistikken forhindrede udvikling
En af grundene til, at markerne omkring Trittenheim aldrig har opnået helt samme status som for eksempel Piesport og Bernkastel kan have bundet i, at byen lå relativt isoleret. Man kunne bestemt sejle til og fra, og nej, der var ikke langt til Piesport herfra. Men fremskridtet, det store step ind i industrialiseringen, nåede Trittenheim ret sent.
I årene 1874-1879 blev jernbanestrækningen mellem Koblenz og Trier bygget. Jernbanen fulgte Mosel, især i den nordligst beliggende del, også kaldet Terrassenmosel. Ved Ürzig blev jernbanen ført mod Wittlich, der ligger vest for Mosel, og den kom først tilbage til floden ved Schweich. Jernbanen slog altså en bue uden om blandt andet Trittenheim.
En bro bliver bygget
Først i 1903 kom jernbanen til Trittenheim. Jernbanen løb på højre flodbred og da byen ligger på venstre, blev der langt om længe taget initiativ til en bro.
Broen stod færdig i 1905. Helt indtil dette årstal skulle vinbønderne sejle for at komme over på de stejle skråninger på modsatte side af floden. Man havde bygget et “færgetårn” på begge sider, til opbevaring af diverse materialer og gods, samt ly for frysende våde vinbønder. Tårnene står endnu. Færgefarten har givet navn til parcellen “Fährfels”, der ligger på stejle terrasser lige over tårnet på højre flodbred. Broen blev genopført efter at være blevet bombet mod slutningen af 2. verdenskrig. En ny stod færdig i 1948.
50 år efter sin opførsel, blev den 2. bro ved Trittenheim revet ned og erstattet med den 3. og nuværende. Man fandt ud af, at de mange bropiller var en dårlig idé, for bropillerne blev udsat for et enormt tryk fra bjerget, hvilket betød, at de begyndte at smuldre. Den 2. bro blev erstattet med den tredje i 1993. Den nuværende går direkte parallelt med den gamle bro´s forløb.
På Trittenheim-siden, står stadig en del af den gamle bro, som mindesmærke. I øvrigt lige op ad færgetårnet, som er bevaret på begge sider af floden.
Til venstre Trittenheimer Brücke 1910 (Liebold AG Mappe) – til højre, den gamle bropille set fra den nye bro
Den nye bro fra 1993, med kun to bropiller
Flurbereinigung
Også i nyere tid er Trittenheim blevet overset. De berømte marker omkring Bernkastel og Wehlen var nogle af de første ved Mosel, som blev tilbudt “flurbereinigung”. Ejerforholdene på markerne var absurde. På grund af arv, salg og opkøb på kryds og tværs, så kunne samme vinbonde eje 6 rækker, forskellige steder på samme mark. Missionen gik ud på, at danne sig et overblik over ejerforholdende på en given skråning, og dernæst fordele parcellerne mellem ejerne, så mange små plots kunne samles i et bestemt område og gøre arbejdet på de stejle skråninger nemmere.
Der fulgte også logistik med i flurbereinigung. Der blev anlagt veje, terrasser blev ombygget, jævnet ud, og der blev anlagt dræn. Igen for at gøre arbejdet lettere, og på den måde, måske få unge mennesker ind i vinbruget igen. Problemet er, at når man udjævner en skråning, så ændrer du fundamentalt de mikroklimatiske forhold. Solens indstråling, jordbundens sammensætning, for ikke at nævne, nyt plantemateriale.
Heldigvis kom flurbereinigung så sent til Trittenheim, at man havde lært af sine fejl. Her blev anlagt veje, men ikke jævnet parceller, og en parcel som Fährfels står uberørt hen, som blev den stadig dyrket af romerne.
Flurbereinigung-programmet blev afsluttet så sent som i 2007 ved Trittenheim.
Parcellen Jungheld – stejl, uberørt, med opbinding til enkeltstående pæle. Som autentisk Mosel-vin bør dyrkes
De bedste parceller (gewanne)
De bedste parceller ligger omkring den gamle togstation. Står man i Trittenheim og kigger over på skråningen, så ligger togstationen lige til venstre for broen. Her ligger parcellen Leiterchen, som VDP-medlem Josef Milz har monopol på. Omkring Leiterchen ligger de tre gewanne “Fährfels” (på stejle terrasser ved soluret), “Aufm Kaulsbohr” (nederste stykke til venstre for togstationen) og “In den Gähteilen” (Øverste stykke over togstationen). Til venstre for Kaulsbohr ligger “In den Sonnteilen”.
Leiterchen GG ligger mellem “Fährfels” og togstationen. De fire ovennævnte gewanne er altså en del af Apotheke. Det nye er, at parcelnavnet i dag må tilføjes etiketten. Parcelnavne som du bør holde øje med, det er områdets “Grand cru´s”.
Navnet Clüsserath
Familienavnet Clüsserath er historisk i Trittenheim. De to producenter Clüsserath-Weiler og Clüsserath-Eifel kan dateres tilbage til 1700-tallet. De to genplantede omkring år 1900 parcellen Fährfels. Stokkene står endnu, og de leverer koncentreret saft, med masser af syre. Det er vine, der er hidsige i deres ungdom, men som er værd at vente på. I nyere tid har Claes Schmitt Erben tilplantet den stejle, og af flurbereinigung uberørte, parcel Jungheld. Jungheld ligger helt op mod Neumagen, en parcel som også Loersch udbyder vin fra. I det hele taget søger de unge vinmagere alt andet end de parceller, som er nemme at dyrke. I dag vil de arbejde stejlt, autentisk, med opbinding til enkeltstående pæle og i biodiversitetens navn – ikke i monokulturens.
Fremtiden for Trittenheimer Apotheke
Fremtiden tegner lys for Apotheke. Der kommer flere og flere unge vinmagere til området, og de er ofte, ikke bare dygtige til deres fag, men også historisk interesserede. Derfor bliver de enkelte parcelnavne på de stejle skråninger i disse år genoplivet. Plantematerialet er ofte meget gammelt her, fordi byen og området led under tilbagegangen fra 50´erne og helt frem til årtusindeskiftet. Der lå masser af brakmarker her, og gør det stadig. En brakmark kan stadig have de gamle vinplanter voksende, men de har blot indtaget buskform. Der skal klippes, hakkes og rives, så har du atter en funktionsdygtig vinmark.
I billedets højre side ligger parcellen Fährfels. Ultra stejl og med meget begrænset næring til vinstokkene hvilket tydeligt ses på løvets farve
Clüsserath-Eifel
Clüsserath-Eifel blev grundlagt i 1760. De stejle skråninger på Trittenheimer Apotheke var førstevalg dengang, og er det igen i dag. I 2019 overtog Stefan Lergenmüller vingården. Han er også indehaver og vinmager på Schloss Rheinhartshausen i Rheingau. Han har bestemt sig for at føre Clüsserath-Eifel ind i en ny tidsalder. Ved Mosel bliver der mere og mere fokus på autensitet. På stejle skråninger og på biodiversitet. Det hele finder man på Apotheke.
Flere parceller på Trittenheimer Apotheke har aldrig været udsat for ”Flurbereinigung”. Blandt andet derfor, så vokser der omkring 45.000 upodede vinstokke på skråningen, de har simpelthen overlevet phylloxera og er blevet skånet for jordsammenlægninger – og er i mange tilfælde over 100 år gamle. De er placeret på nogle af de historisk bedste parceller som for eksempel Fährfels, In den Gähteilen og Kaulsbohr.
Målet med vingården Clüsserath-Eifel er for Stefan, at bevare disse unikke parceller. Clüsserath-Eifel er med sine 4 hektar en meget lille vingård. Det faktum kombineret med de lave udbytter fra gamle stokke, så ender udbuddet af hver vin med at være ret begrænset. Alle druer håndplukkes, naturligvis, presses skånsomt, spontangæres og hviler dernæst på gæren til vinen fornemmes sensorisk klar til at blive tappet. Tid og tålmodighed er lige så vigtigt som kontrolleret passivitet.
Vinene fra Clüsserath-Eifel har sin helt egen karakter. Det urtede og grønne går igen i dem alle. Det er sart fin, syredrevet Mosel-vin. Husets Kabinett-vine fremstår sensorisk tørre, grundet det høje syre-indhold. GG-vinene skal gerne have noget alder, eller ledsages af en ret med masser af citron. Overordnet set, så er det kæmpestore vine, produceret med stor dygtighed.
