Den årlige begivenhed som bare bliver sjovere og sjovere. De seriøse producenter af Pinot Noir bliver flere og flere i Tyskland. En anden ganske vigtig detalje er, at tyskerne er ved at finde et ståsted. De er ikke længere optaget af at producere noget der ligner Bourgogne, de er optaget af at lave noget der smager som tysk Pinot Noir, eller det vi også kender som Spätburgunder.
Miraklet i Tyskland forklaret af Falstaff
Jeg læste forleden en ny produceret artikel i det østrigske gastronomiske magasin Falstaff, hvor man forsøgt e at forklare Pinot Noir miraklet i Tyskland. Her tillagde man Dijon-klonerne, altså muligheden for at hente Pinot Noir plantemateriale i Bourgogne, samt lagring på barrique æren for, at tysk Pinot Noir er kommet i verdenseliten. Det må siges at være en sandhed med modifikationer. For det første, så var barrique´en der også for 20 år siden, dengang tysk Pinot var mørk, halvtør og alt for faddomineret. For det andet, så er Dijon-kloner stadig svære at tøjle i de nordligst beliggende vinområder i Tyskland, for eksempel ved Ahr. Til trods for det, så kommer der fremragende Pinot herfra, – på tyske kloner.
Den nye vej
Det bliver mere og mere åbenlyst, at tyskerne får rigtig meget ud af at udnytte de kloner, som gennem årtier har tilpasset sig det lidt køligere tyske klima. Som er degenereret så de skaber en lysere, mere rødfrugtet Pinot, med mere syre og en mere krydret karakter. Hvis udbyttet begrænses på disse planter, som endda ofte er oppe i alderen, så kan der skabes vanvittig spændende Pinot. Vel at mærke Pinot, som de ikke kan producere i Bourgogne eller i Californien.
Den “nye vej” skulle denne aften testes op mod Djon-klon. Mr Ruby´s påstand om, at de gamle tyske kloner er på vej til at revolutionere tysk Pinot Noir skulle testes.
Hvordan er vinene udvalgt?
Der var udvalgt vine, som viste både den lidt tungere og tanninrige franske skole, men også det modsatte. Herunder ses et forsøg på at skalere de 11 vine efter intensitet. Her spiller helklasegæring contra total afstilkning en væsentlig rolle. Jülg og Heger arbejder begge med Dijon-kloner og total afstilkning. Kontrasten er Mathis og Wöhrle, der arbejder med tyske kloner og en del hele klaser i gæringskarret. De hele klaser giver en lysere og mere urtet vin.
Twardowski arbejder godt nok med Dijon-kloner, men en høj andel hele klaser, samt et køligt klima får ham op i den lette ende af skalaen. Til gengælde ryger Stodden ned i den tunge ende, på trods af tysk klonmateriale.
Vinene til Spätburgunder Mesterskabet 2023
Helt kort, så er Mr Ruby´s sortiment naturligvis repræsenteret. Det handler om Mathis, Twardowski, Wöhrle, Huber, Schönberg og Jülg. Må de være med? Ja, det må de. Niels Lillelund skrev forleden i Jyllands Posten, at Mathis Rosenloch nok er den bedste Spätburgunder han har smagt i sit liv. Wöhrle´s Kirchgasse vandt forårets Spätburgunder mod Bourgogne-smagning. Twardowski´s lethed og finesse er enestående, Huber´s renhed er fantastisk og Jülg´s KT har aldrig været bedre end i årgang 2020. En fræk outsider er Schönberg´s Fürstenlager.
De tyske kloner
Ökonomierat Rebholz er med. Både fordi huset omtales rosende, men også fordi Sabeth fra huset Gebrüder Mathis, har stået i lære under Hansjörg Rebholz. Det bliver sjovt at smage, de to vine op mod hinanden i en smagning som denne. Der er slægtskab, både i produktionsmetode men også i valg af råmateriale. Hansjörg sværger til den tyske Mariafelder klon, Sabeth arbejder med gamle Freiburger kloner.
Jean Stodden er udvalgt på grund af den særlige Kastenholz klon, som er ved at genvinde terræn i Ahr-dalen. Klonen menes at være kommet til Ahr fra Bourgogne for flere hundrede år siden. Den var egentlig forsvundet fra markerne i området, men blev genfundet i en baggård, og genplantet af historisk interesse. Nu breder den sig på grund af sin unikke og velsmagende karakter. Det bekræfter i den grad, at der er god grund til, at udnytte de ressourcer, som allerede er at finde på de tyske vinmarker. Både Stodden og Burggarten kan komme til at snyde folk lidt, for Ritter-klonen bidrager med lidt mørkere noter og en vis frugtsødme. Den kan sagtens få folk til at tro, at vi har fat i Dijon-kloner her.
En fræk outsider er Schönberg´s Fürstenlager på Auer-klonen, der performer fantastisk i Hessische-Bergstrasse.
De franske kloner
Fra Mr Ruby´s egne hylder kom Twardowski´s lethed og finesse, Huber´s renhed og Jülg´s KT, der aldrig været bedre end netop i årgang 2020.
Weingut Rings er med for første gang. De to brødre får rosende omtale alle steder, de blev blandt andet “Weingut de jahres” i det tyske gastronomiske magasin Vinum sidste år, så de skal have chancen. Rings anvender primært Dijon-kloner og tilhører den kraftigere og mere tanninrige del af aftenens vine.
Dr. Heger har været med før og hører til i den tunge ende af feltet. Winklerberg ligger på Kaiserstuhl´s vulkanske sten, og er måske varmeste Pinot-mark i Tyskland. Her dyrker Heger Dijon-kloner. Jülg sværger ligeledes til Dijon-kloner. Hans mergel-holdige jordbund giver dog en langt dybere og mere burgundisk note end den vulkanske hvor Heger dyrker.
Resultatet
Av for den! Tre vine på Dijon-kloner på de første tre pladser…
Så har Falstaff måske alligevel ret. Men det vil blive testet igen næste år, og næste år. For historien om, at noget har udviklet sig, og er blevet unikt, – den historie er så smuk, at den ikke må dø. Drømmen må og skal leve.
| Placering | Vin | Point |
| 1 | 2020 Sonnenberg KT, Jülg, Pfalz | 94,8 |
| 2 | 2018 Winklerberg Häusleboden Wanne, Dr. Heger, Baden | 94,3 |
| 3 | 2018 Alte Reben, Huber, Baden | 93,8 |
| 4 | 2020 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Baden | 93,7 |
| 5 | 2017 Im Sonnenschein, Ökonomierat Rebholz, Pfalz | 93,6 |
Som før nævnt, så var feltet nærmest uhyggeligt godt. Vi er helt nede i de små detaljer for at finde fejl eller mangler. Fejl er måske et forkert valgt ord, for det der blev set som fejl i den ene ende af lokalet, elskede de i den anden ende af lokalet. Men ting der var værd at notere sig var alligevel: For voldsomt fadarbejde på Stodden´s Herrenberg kom til at dække vinens ellers spændende karakter. Personligt synes jeg det samme kunne siges om Rebholz, men her var mindre fad, og det levnede mere plads til frugten. Vildt spændene vin, men pas nu på med det fad! Ellers et tæt felt, med mange virkelig store oplevelser.
