Hvordan blev vinene udvalgt?

Der var genvalg til de producenter som er at finde på Mr Ruby´s hylder, og som har været med fra starten. Twardowski og Huber, naturligvis. De skal være der. De burde være på ethvert vinkort hos restauranter der går bare lidt op i tysk vin. Jülg, Wöhrle og J. Neus, skal også være der. Lyt bare til René Langdahl i seneste afsnit af podcast´en “Vin for begyndere”, hvor han kalder netop de tre for “nogle af hans Spätburgunder favorit-producenter i Tyskland”. Jeg skal ikke stege for meget i eget fedt, blot gøre opmærksom på, at der også er andre end Mr Ruby, der mener at disse producenter hører hjemme i en sådan smagning.

Nye valg er Kesseler fra historiske Assmannshausen. Marken burde nok have været med før, – det er der hermed rådet bod på. Zieriesen fra sydligst beliggende vinmarker i Tyskland var også valgt. Når kølige nordlige Ahr er med, så må varme sydligste Baden også være det. Ingelheim er ved at slå sit navn fast internationalt. Det sker med en lys kølig Pinot, som smager mere af Tyskland end af noget andet. Derfor er Adamswein med i år. Simone Adams bruger samme klon som J. Neus og hun roses til skyerne i disse år.

Diversiteten

Noget af det sjove ved tysk Pinot er diversiteten. De varierende jordbundsforhold spiller en rolle, valg af Pinot-klon spiller en rolle og naturligvis, vigtigst af alt, spiller valg af produktionsmetode en rolle. Feltet i dag kunne nærmest opdeles i tre. Yderpolerne er, dem der søger det mørke og dystre i Pinot Noir, contra dem der søger det lyse og lette. De mørke i dag repræsenteret ved Kesseler, Jülg, Knipser og Zieriesen. De lyse repræsenteret ved “Ingelheimer-banden” J. Neus og Adamswein, samt Wöhrle og Twardowski. Sidstnævnte har dog produceret med stor intensitet i den varme årgang 2018 og tilhører i virkeligheden nok midterfeltet. I midten ligger alt det som du kan kaste ind i en Bourgogne-smagning uden at opdage det. Twardowski, Fürst, Huber og Burggarten.

Kalibreringsrunden

Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en Spätburgunder i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, lyse, frisk-syre-styrede, tranebær-agtige Auf der Haun fra Adamswein var sat op imod den mere mørke og intense, kirsebær-lakridsede og tannin-rige Jaspis fra Zierisen. Det viste sig dog, at Zierisen havde smidt lidt af arrigskaben efter dekanteringen, men der var stadig forskel på de to vine.
Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.

Aftenens resultat

Kort fortalt, så blev det en aften hvor de kraftige og mørke Spätburgunder vine dominerede. Jülg, Kesseler og Knipser endte i top. De sarte og fine vine fra Wöhrle, Adamswein og Neus endte i den tunge ende.

Var det klonernes kamp?

I dagens introduktion blev der brugt en del tid på at tale om klon-valg. Klon-valget er måske vigtigste faktor for hvilken type Spätburgunder du ender med. Glem jordbunden, kun valg i produktionslokalet kan drille vindrikkeren, hvis han/hun ved om det er en tysk eller en fransk Pinot-klon, der hældes i glasset!

De fire vine fra Neus (8), Zieriesen (9), Adamswein (10), og Wöhrle (11) kæmper alle for at bevare de tyske kloner af Pinot Noir. Det var desværre ikke dem der tog kegler i aften. Oven i det, så mindede de fire vine måske lidt for meget om hinanden. Selv med viden om hvad jeg havde i glasset, så havde jeg svært ved at skille J. Neus og Wöhrle fra hinanden. Man kan sige, at Dijon-klonerne sejrede i dag. Jülg (1), Kesseler (3), Huber (5) og Twardowski (6) er alle produceret på plantemateriale hentet i Bourgogne.

Men ingen får mig til at sige, at det er et tegn på, at de tyske kloner tilhører fortiden. De lyse, syrerige, lystigt krydrede vine er lige præcis dem der gør, at tysk Pinot er helt sig selv og ikke behøver sammenlignes med hverken Bourgogne eller Californien. Bare vent, næste år tager de tyske kloner hævn. Vinhandleren har allerede fundet skyts til den mission.

Vinhandlerens personlige betragtninger

Folket har talt, og det er jo netop formålet med en aften som denne, – at folket skal tale, og ikke bare føje “eksperternes” fine fornemmelser. Der var en vin i aftenens sæt, som mange faldt for, men som jeg selv blev næsten irriteret over, at jeg havde taget med. Hvad var der galt? Den lå jo der og lokkede med sin virile sødmefulde frugt, sin tobak og sin søde lakrids.

For Mr Ruby er Höllenberg fra Kesseler, som endte på en 3. plads, ikke tysk Pinot! Den vin kunne være produceret alle steder i verden, og i øvrigt, så skal en Spätburgunder ikke holde 14% alkohol. Jeg begriber ikke, at Falstaff har givet den vin 96+. At det var aftenens dyreste vin og specielt købt hjem til lejligheden, hjælper ikke på vinhandlerens humør. Det sødmefulde og tobakkede endte i et brændende alkoholisk bid.
Nogen vil sige, at det minder lidt om Jülg. Til det må jeg sige absolut – NEJ! Jülg er tætpakket sødmefuld frugt, fadkant, og så er vigtigst af alt tanninbid, som tilgiver alt det søde.

Personlig top 3 – Binenberg fra Bernhard Huber (96 point), Pinot Noix Hofberg Reserve fra Twardowski (96 point) og Hundsrück fra Fürst (95 point). De to førstnævnte fremstod med en frugt og en renhed der var svimlende. Jordbær-frugt på Huber og Kirsebær-frugt på Twardowski, tilsat aromaer af manuelt håndværk; røg, sort the, lakridsrod og kærnemælk. Fürst er et helt andet kapitel. Her er det sekundære aromaer der dominerer. De 80% hele klaser giver et krydderi-orgie, der giver mindelser om nellike, kardemomme, kanel og hvid peber, eller som min dovne makker sagde: “Den dufter af brunkager”.

The post Spätburgunder Mesterskabet 2022 – resultatet appeared first on Vin under lup.

Man bliver både glad og på samme tid rystet over hvor god Pinot Noir der efterhånden produceres i Tyskland. Som Morten Bundgård sagde da han smagte Twardowski´s årgang 2019: “Den mand har jo ophævet tyngdekraften!”
Det, der til stadighed gør mig glad er den store diversitet. Der er naturligvis dem der går efter at ramme den burgundiske stil, men der er så sandelig også producenter der går efter lokalt særpræg, en tysk fortolkning af Pinot Noir – en rigtig Spätburgunder.

Nedenstående skema er et forsøg på at give et overblik over de stilarter som hvert hus står for. Dijon-kloner er det nye sort i Tyskland. Dels fordi klimaforandringerne gør det muligt, dels fordi de giver en tættere og mere kompleks smagsoplevelse. Mange af de tyske kloner giver en lettere vin, en mere rød frugt og en mere frisk syre. Sidstnævnte er der flere huse, som ikke har lyst til at give slip på. Man kan næsten sige, at de holder fast i at producere en tysk Pinot, altså en “rigtig” Spätburgunder, imens dem der planter Dijon-kloner går mere efter at ramme Bourgogne.

Næste valg der skal træffes er, om man vil afstilke, eller gære med en procentdel hele klaser. Når man gærer med hele klaser, så er der stilke med i gæringen. De bidrager med en lidt urtet karakter, som klæder Pinot Noir. Vinene bliver typisk lysere da stilkene optager en del farve. Metoden er meget brugt i Bourgogne. Andelen af hele klaser bør dog ikke blive for høj, så dufter vinen pludselig mere af pibetobak end af frugt! Af nedenstående producenter anvender næsten alle 30-40% hele klaser i gæringen. Kun Jülg afstilker komplet. Han får derfor en mørk, saftig, frugtdrevet Pinot.

Årgang 2019 bød på et koldt forår i Tyskland. Det kølige vejr udsatte blomstringen en del i forhold til de seneste årgange, men det gjorde mindre, for sommeren blev igen varm og tør – og det var sådan set det største problem med 2019 – mangel på vand. Vinplanterne led på flere af de mest veldrænede parceller af tørkestress oven på rekordvarme og tørre 2018. Tørken spillede en stor rolle for det endelige høstudbytte. Der var få klaser på hver stok, og druerne var ofte små og med enorm smagsintensitet. 2019 blev en lille årgang, med masser af tørstof. Uden tvivl en årgang, som vil kunne gemmes i lang tid.

Ved alle vine skrevet i okker er der linket til vinen på mr-ruby.dk
øvrige vine er endnu ikke på lager

Weingut Wöhrle, Baden

Vi startede smagningen med et kig på vinene fra Wöhrle i Baden. Markus holder stædigt fast i en høj andel tyske kloner, da han elsker letheden og syren i dem. Han anvender omkring 30% hele klaser i sine gæringer og lagrer vinene op til 18 måneder på fade fra Taransaud. Cirka 1/4 udskiftes hvert år.

2019 Lahrer Spätburgunder “Bestes Fass”, Wöhrle
Bestes Fass er produceret udelukkende på klonen ”Geisenheim 20-13”. Det er en rødfrugtet let krydret duft man mødes af. Smagen er let, rank og præcis, med legende krydderi og syre. 91 point

2019 Lahrer Kronenbühl 1G ”Selection Carl”, Wöhrle
Vinen er produceret på lige dele tyske kloner og Dijon kloner. Det er der kommet en skøn vin ud af. Den finder en perfekt balance mellem tysk lethed og burgundisk tyngde. Her er masser af røde bær, varme krydderier og nybagt rugbrød i næsen. Smagen er rank og præcis med flot syre og pirrende spice. 93 point

2019 Kirchgasse GG, Wöhrle
Her kulminerer det. Her bliver alt klart og tydeligt. Hvorfor gør Markus som han gør? Det er fordi han kan skabe et maleri som dette. Vinen er sammensat af lige dele Dijon kloner og den tyske klon Frank 105. Vinen dufter af jordbær, kamfer, rugbrød og orangeskal. Mundfyldene bærsødme, med en formidabel syre, der får mundhulen til at pirre og prikke. Let tanninbid, der på ingen måde generer, men blot giver løfter om, at denne vin kan ligge, og vokse sig endnu større. 95 point.

Daniel Twardowski, Mosel

Springet fra Wöhrle til Daniel Twardowski forekom helt naturligt. Men utroligt. Utroligt, at Twardowski´s vine næsten fremstod ”varme” i forhold til den kølige ranke stil fra Wöhrle. Og så er vinene jo slet ikke “varme”. De er lette, præcise og u-manipulerede. “12,5% alkohol er hvad Pinot Noir byder, når man dyrker den ved kølige Mosel” siger han. Daniel arbejder udelukkende med Dijon-kloner på Dhroner Hofberg. 30% hele klaser i gæringskarret. Lagringen foregår hovedsagelig på brugte fade fra Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti. Som noget nyt har Daniel fra 2019 en 3. vin i programmet. Prisen er endnu ukendt, men den bliver naturligvis billigere end Ardoise. Vinene frigives først i september 2022.

2019 Pinot Noix 3. vin
Omfavnende varm burgundisk næse med jordbærgrød, lidt tørret frugt og surdejsbrød. Mundfyldende rødfrugtet smag. Moden, kirsebæragtig, delikat. 92 point

2019 Pinot Noix Ardoise
Vinen fremstår mere præcis end nogensinde! Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget. 95 point

2019 Pinot Noix Hofberg
Pinot Noir podet på 70 år gamle Riesling-rødder. Det er så vanvittigt, at et veludviklet rodnet kan gøre den forskel. Sikke en koncentration. Frugten er mørkere. Her er brombær, chokolade, sød lakrids. Lækker saftig frugt i munden, der ledsages af insisterende syre og mørkt, lidt lakridset tanninbid. Et bæst af en vin. Daniel risikerer endnu engang at levere en af årets største oplevelser! 98 point

Bernhard Huber, Baden

Imellem alle 19´er vinene kom Huber´s 18´ere. Ingen smagning uden mesteren. Dijon-kloner plantet i 1961 er primær leverandør af druer til vinene. Julian gærer med 30% hele klaser og lagrer vinene op til 18 måneder på barriques. Vinene fremstår mere burgundisk end noget andet tysk Pinot.

2018 Malterdinger, Bernhard Huber
Lækreste jordbær/kirsch næse. Floralt strejf, kærnemælk, let krydret med mokka og karamel. Smagen er sødmefuld med flot modnet tannin og en skøn pirrende syre med flot krydret bid. Det er nærmest vanvid, at Baden kan dufte og smage så meget af Bourgogne som det gør her. En fuldstændig vild entry level. 94 point

2018 Alte Reben, Bernhard Huber
Kirsch, blomme og nybagt brød i næsen. Saftig, delikat, velafbalanceret. De mørke bær går igen i smagen. Vinen har en flot tannin-struktur, som vil sikre den et langt liv. Flot syre, med lækkert pinot-krydderi, som man tygger på længe. En vin du kan gemme både 5 og 10 år uden problemer. 97 point

Weingut Jülg

Så skifter vi boldgade! Johannes Jülg afstilker komplet. Han ønsker dyb mørk saftig frugt, tannin og syre i sine vine. Han arbejder hen mod, at producere udelukkende fra Dijon-kloner, og foretager nyplantninger hvert år. Andelen af Dijon-kloner bliver større og større. Kostert og Kammerberg er 100% Dijon. Vinen lagres på en kombination af store fudres og barriques hvoraf en lille del er nye. Andelen af nyt fad er større i topvinene.

2019 Sonnenberg Jülg
Mørk duft med blomme, kirsch og pibetobak. Smagen er kødfuld og saftig, med ungdommeligt tanninbid, der binder den sødmefulde frugt op så den bliver frisk og nærende. Masser af lakridsrod i eftersmagen. 92 point

2019 Sonnenberg Wormberg, Jülg
Saftig og imødekommende næse, med brombær, blomme, urter og marcipan. Vinen besidder stor kompleksitet, svøbt i saftig frugt. Mørk Pinot, saftig, tannisk, tæskelækker. Det er svært ikke at blive glad og beundre Jülg for den bevidst valgte “Schweigen-Rechtenbach”-stil som også denne vin besidder. 93 point

2019 Sonnenberg Kammerberg, Jülg
Vinen dufter mørkt, af blomme, kirsebær, lidt urter og marcipan. Saftig frugtig smag, med stor kompleksitet, vedholdende syre og medium tannin. Pirrende og sitrende eftersmag. 95 point

2019 Sonnenberg Kostert, Jülg
Vanvittig vin. Kammerberg (KB), der er kompleks bliver til en lille spinkel Pinot ved siden af denne. Enorm saftighed, enorm fylde. En vin der vil kunne holde i årtier. Køb og gem eller plask den i en karaffel og nyd duften af mørke kirsebær, moreller, sort peber og fadnoter a la kardemomme og vanille. Stor, saftig og kompleks smag, hvor kirsebær går igen, lidt tørret frugt, samt det klassiske salte Jülg-mineral. Lang dvælende eftersmag med salt bid, sort peber og velafbalanceret tannin-bid. 96 point

Weingut J. Neus

Hos Neus prøver man ikke at kopiere nogen. Her prøver man at udnytte den gave, som Josef Neus frembragte via sin udvælgelse af de planter der gjorde det bedst i den kalkholdige jord omkring Ingelheim tilbage i slutningen af 1800-tallet. Vinene er med andre ord produceret på hans ”Ingelheimer” klon. De er lette og transparente, men besidder stor dybde. Her arbejdes økologisk, med lav svovling og den alkoholprocent som naturen bringer, dvs. 12,5%. Den nye vinmager, Toni Frank, har udskiftet en del af de gamle fade med nye og arbejder hen imod at give vinene et mere rent udtryk. Toni kan godt lide en let reduktion i sine vine. De må godt dufte lidt af popcorn og røg, men alt med måde. I hans verden har tidligere årgange fra J. Neus haft for meget reduktion. Hans arbejde begynder at bære frugt. Stilen i 2019 er renere.

2019 Alte Reben, J. Neus
Vinen dufter af kirsebær, ribs, røg og sort knust peber. Smagen er saftig, med en let struktur og pirrer med sur/søde kirsebær og peber og røg i eftersmagen. 91 point

2019 Horn GG, J. Neus
Lyse kirsebær, ribs, røg og nybagt brød. Flot sødmefuld smag, der får elegant modspil af sprællevende syre og en nærmest kalket, røget eftersmag. 94 point

The post Spätburgunder årgang 2019 appeared first on Vin under lup.

Så var den gal igen. Den ikke særligt kommercielt kloge vinhandler på Langdalsvej inviterede til nørderi på 1. klasse. En aften uden begrænsninger. En aften hvor vi er ligeglade med hvem der forhandler hvad og hvorfor. Her handler det kun om vin. Eneste begrænsning er så vinhandlerens udsyn. Det kan altid diskuteres om det er stort nok. Men han bruger meget tid på udvælgelsen, og han finder stor fornøjelse, i at lave noget kommercielt uklogt, når folk hygger sig, og slutter aftenen af med at sige: “Nej, man kunne ikke blive mester i noget, men jeg har fået en kæmpe pokal med hjem!”

Hvordan de 12 Spätburgunder vine blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Der var fundet 7 vine udefra, valgt på omtaler fra internationale og nationale skribenter, samt et forsøg på at dække flest mulige områder og stilarter. 5 vine var fra Mr Ruby´s eget sortiment, som også viser meget forskellige stilarter. Diversiteten på feltet var enorm. Det stak i alle retninger, der var forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top spätburgunder vine mod hinanden.

De nye deltagere i årets smagning var Schnaitmann, Julia Bertram, Franz Keller og Friedrich Becker. Alle andre havde haft en tur før. Schnaitmann er feltets eneste “naturvin”. Becker blev valgt, fordi han, ligesom Jülg, afstilker komplet og fordi de to i fællesskab er ved at gøre området omkring Schweigen Rechtenbach i det sydlige Pfalz til nyt Pinot-mekka. Julia Bertram er med fordi hun har været efterspurgt blandt panel-deltagerne tidligere, og Franz Keller skulle ifølge den tyske vinskribent Anne Krebiel have begået noget af det bedste spätburgunder i Tyskland i årgang 2018.

Aftenens indledning fokuserede på fænomenet “Helklase-gæring”. Hvad gør det ved vinen teknisk og aromatisk. Emnet havde nok begrænset anvendelighed under smagningen, for ingen af vinene fremstod markant “urtede” eller “tobakkede”. Den mest stilkede var sjovt nok Huber, der smagte meget grøn og frisk. Ikke ubehageligt grøn, men ungt grøn. Overraskende fordi Julian har skåret ned på andelen af hele klaser, fordi han gerne vil gøre sine vine mindre urtede.

Diskussionslystent panel

Kan man blive for begejstret? Det korte svar herfra er – nej. Man skal have begejstringen med på sådan en aften her. Det bliver rigtig svært at finde den vin der skal komme og smage meget bedre end alle de 12 der serveres til Spätburgunder Mesterskabet hos Mr Ruby. Der er brugt meget tid på udvælgelsen, og enkelte vine har været næsten umulige at få fat på. Tag bare Fürst, som har været udsolgt fra vingården længe. Så husk det. Mød begejstret op, og gå om muligt endnu mere begejstret fra Langdalsvej efter smagningen
Når det er sagt, så vil der altid være vine, især i første sæt, som måske lider lidt under, at folk lige skal finde niveauet.

Uenigheden denne aften var til at tage at føle på. Sådan skal det være. For hvordan skal en Pinot smage? Meget passende så endte 4 meget forskellige udgaver i top 4. De stringente, pirrende krydrede versioner fra Burggarten og Fürst, samt de komplekse, mørke og saftige afstilkede versioner fra Becker og Jülg. De tre mest reduktive vine fra Julia Bertram, Schnaitmann og Neus endt i bunden. Det er alle vine der skal arbejdes med i glasset for at få det bedste ud af dem. Det var i det store hele forudsigeligt. Nogen er til moderen, andre til datteren…

Resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2021

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – frisk syre, ingen syre, garvesyre

1 Den med syre. Jeg blev taget med storm. Er du da fuldstændig vanvittig en vin! Jeg plejer at ligge lidt forsigtigt ud hvad pointgivning angår men det var der ingen grund til her. Hundsrück 2018 fra Fürst er simpelthen et mesterværk. En anelse sur/sød kirsebær i starten, som hurtigt overtages af et fyrværkeri af krydrede noter – kanel, orangeskal, marcipan og en let røget karakter. Smuk, rank og elegant smag, med spændstig og viltert krydret pirrende syre. Smukt. 98 point herfra, lidt for mange gjorde som jeg plejer – lagde forsigtigt ud, så vinen endte med beskedne 93,7 samlet.

2 Den uden syre. Mørk frugt, chokolade, savsmuld, røg og flæsk i næsen. Flæsket fyldig smag, igen med mørke bær, og igen masser af røg. Lav syre. Jeg var i vildrede, men da vinen blev afsløret: 2018 Eichberg fra Franz Keller gav det mening. Den vulkanske undergrund på Kaiserstuhl var forklaringen på det røgede bacon-agtige islæt. Jeg mangler noget syre. Ender på 92 point, samlet får vinen 92,6 point.

3 Den med garvesyre. Blomme, sur/sød sovs, hybenroser, gær og soya i næsen. Det kan ikke være andet end naturvin. Det dufter meget naturligt. Smagen er mørk. Det smager af kul og koks, and og slutter i solidt tanninbid. Den smider noget af det naturlige, men vi bliver ikke sådan rigtig gode venner. 2018 Lämmler fra Schnaitmann ender på 92 point, samlet får den 91,2.

Andet sæt – 3 stilarter mere

4 Den reduktive. Paneldeltagerne kom med underlige udbrud da de stak næsen i denne. Og indrømmet, 2017 Pares fra Neus er reduktiv. Den dufter af krudt og kugler. Men giv den lidt tid i glasset, så sker miraklet, røgsløret letter. Friske lyse bær toner frem. Ananaskirsebær, hyben, orangeskal og nybagt rugbrød overtager aroma-billedet. Smagen er lys, pirrende, sitrende. Lys fersken-agtig frugt. Jeg knus-elsker det. Dette er Spätburgunder med lokalt særpræg. Ikke et forsøg på at kopiere noget som helst, men et forsøg på at bidrage med noget til denne verden. Jeg gav vinen 94 point. Det var en vin der delte vandene, – desværre var det ikke alle der kunne fortrænge det indledende krudtslør. Samlet endte vinen på 91,1 point.

5 Den unge og friske. Overraskende frisk hindbæragtig duft. Med tid overtager et grønt stilket udtryk. Ikke ubehagelig stilk, men et græsset, ungt udtryk. Flot tyngde, nogen fedme i munden, lidt kærnemælk. Frisk pirrende syre. Rent og flot, men ungt. Skal ærligt indrømme, at jeg overhovedet ikke kunne placere vinen. Rystende at opleve, at det var 2017 Binenberg fra Huber der gemte sig bag forklædningen. Ikke rystende fordi vinen fejlede noget, men rystende fordi jeg jo havde smagt vinen tidligere på dagen og slet ikke fik en klokke til at ringe. Den var som forvandlet. Jeg endte på 93 point og det gjorde den samlede score lige præcis også.

6 Den afstilkede. Cremet blommet mørk duft. Let fadnote med kardemomme og marcipan. Mørk frugt i munden med fast tanninbid. Ikke stilket tannin, men den mundvandsdrivende komplekse tannin fra drueskaller. 2016 Sonnenberg KB fra Becker trykker de rigtige steder. Man kan altid diskutere, om stilen er Pinot, men det smager godt. Det er nøjagtigt samme problematik som med Jülg. Det er Schweigen siger de – og naturligvis er det det. 93 point herfra og 94,3 samlet.

Tredie sæt – taget letter

7 Aftenens vildeste sæt. Alle tre vine ville jeg blive henrykt over hvis nogen serverede dem for mig. Nu skal man pludselig forholde sig til de tre op mod hinanden. På en måde unødvendigt og uretfærdigt, men hvor kan unødvendigheder og uretfærdigheder af og til være dejlige at udføre. Sættet startede med en vin der duftede lidt af alder. Blomme, sød kirsch og stald. Alderen tog dog af efterhånden som vinen fik luft. Den duftede faktisk yngre og yngre. Fadnoter med kardemomme og marcipan trådte frem. Det var faktisk min eneste anke mod denne vin, at fadet blev en smule dominerende i forhold til de to øvrige vine i sættet. Smagsmæssigt havde vinen nogen sødme, men jeg synes balancen var flot, med både frisk syre og fint alkoholbid. Vinen viste sig at være 2014 Reserve du Patron fra Knipser. Jeg endte på 96 point, samlet fik vinen beskedne 92,7.

8 For mig, en af aftenens lettest genkendelige vine. Det feminine, det lette, det svævende, det der kendetegner Daniel Twardowski´s vine – det rammes man af allerede i næsen. 2017 Pinot Noix dufter af jordbær, hyben, orangeskal, provencekrydderi og hø i skøn forening. Smagen er let og rank, med flot frisk syre og en sitrende og vedvarende mineralitet på tungen, som bare løfter denne vin ind i sin helt egen liga. Den lave alkoholprocent på 12,3% røber ikke vinen, for der er så meget andet godt i den som kompenserer og giver rygrad. Det der røber den er balance og dygtigt håndarbejde. 97 point herfra, 92,9 samlet.

9 Mørk kirsch, jordbærkompot, salmiak og røg i næsen. Kødfuld smag, med masser af saftig frugt. Frisk levende syre. Pirrende og prikkende Pinot-spice i eftersmagen. Det er let og stringent, men buldrer afsted med smagsindtryk. Det er smukt, det er Spätburgunder, som en Spätburgunder skal smage. Jeg skrev Huber, men blev snigløbet af 2017 Kräuterberg fra Burggarten. Det er ufatteligt smukt, fra en kølig og besværlig årgang. Jeg var helt oppe på 98 point, samlet fik vinen 95.

Fjerde sæt – en tur rundt i karusellen

10 Et sæt der bød på tre vildt forskellige vine. Første vin havde jeg ledt efter. Da den endelig kom i glasset var jeg ikke i tvivl. Her havde vi fat i 2018 Kirchgasse fra Wöhrle. Vinen er stadig meget ung, og der er vist ingen tvivl om, at Markus har brugt lidt mere stilk end vanligt i den varme årgang. Vinen har mere tannin end tidligere årgange. Virker lidt lukket. Det pirrende, legende krydderi, som vinen plejer at besidde, er gemt lidt bag mørk kirsch og kardemomme. Men potentialet er uomtvisteligt. Jeg vil elske at følge denne vin de næste 5-10 år. Jeg er på 95 point, samlet ender vinen på 91,9 point.

11 Benedikt Baltes er flyttet hjem til Julia Bertram i Ahr. Så nu er der to stjernekokke på 2018 Mayschosser Mönchberg. Jeg ved ikke om for mange kokker fordærver maden, men dette var aftenens skuffelse. Jeg havde store forventninger, men vinen var voldsomt reduktiv. Virkelig svovlet. Æg og brakvand stod op af glasset. Desværre formåede jeg ikke at arbejde det svovlede indtryk ud af denne, – som det ellers var muligt med både Schnaitmann og Neus. Det bliver til aftenens laveste score fra min side 89 point – samlet fik vinen 92 point.

12 Meget let genkendelig 2018 Sonneneberg KB fra Jülg. Det er tæt, det er kompakt, det er saftigt, med solid tannin og kompleksitet til et langt liv. Den er meget ung lige nu og fadet en smule dominerende i næsen, med masser af nyslået hø og kardemomme. Kødfuld smag med mørke kirsebær og mundvandsdrivende tanninbid. 94 point herfra og 93,8 samlet.

The post Spätburgunder Mesterskab hos Mr Ruby 2021 appeared first on Vin under lup.

Det var første aften med emnet Chardonnay i Mr Ruby Mesterskabs-regi. Det bliver ikke den sidste. Det blev en ren og skær festaften i mesterlige og forskellige fortolkninger af druen. Endnu en aften uden skuffelser. Selvfølgelig var der vine der var lige en my bedre end andre. Vi var ikke enige, og det skal vi ikke være. Men når enigheden var størst, så endte vinen med en top-placering.

Formatet

“Hvorfor holder du dog den slags smagninger?” – er jeg ofte blevet spurgt. Svarene er flere, men et af svarene er, at der ikke er så mange andre der gør det. “Men du sætter jo hele sortimentet på spil, ved at måle det op mod andre vine i markedet. Det er jo sindssygt!”
Ja, det ville det være, hvis ikke det var for en ukuelig tro på, at tysk vin generelt, og især nogle af Mr Ruby´s leverandører, leverer kvaliteter du skal helt op på øverste hylde for at finde, – og ofte gør de det til en langt lavere pris end der normalt står på varerne på øverste hylde.

Dagens sæt bestod således af 5 tyske Chardonnay-vine fra eget sortiment. 2 Bourgogne-vine fra egne hylder, 1 enkelt udefra. Hele det oversøiske felt var fundet ude i byen. Alle de deltagende vine har hentet stor ros i nationale og internationale medier. Læs mere om de deltagende vine her.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top Chardonnay vine mod hinanden.

Da det var første aften med Chardonnay som tema, så var Mr Ruby lidt nervøs. Det kunne jo nemt ende med, at de kølige stringente tyskere ville være for nemme at spotte. De oversøiske for eksotiske og cremede – og nemme at spotte, og Bourgognerne for gode – og for nemme at spotte. Men allerede efter den forudgående test af vinene var det en helt anderledes selvsikker Mr Ruby der tog imod gæsterne. Han vidste, at tyskerne ville overraske i aften!

Hvor er de dog bare blevet dygtige. De tyske Chardonnay-vine fremstår ikke længere som noget nogen forsøger at få til at smage som Bourgogne. De har deres eget liv, deres egen karakter. Ligesom Pinot Noir aka Spätburgunder. Indledningsvis brugte undertegnede lidt tid på, at vejlede/forvirre deltagerne med vigtige/ligegyldige oplysninger omkring de enkelte vine. Et af rådene var: “Hold øje med jordbunden. Chardonnay og kalk har det godt sammen!”
Det blev den mest kalkholdige jordbund der sejrede. Tilfældigt? Måske…

Resultatet

Det er naturligvis resultatet der er det interessante ved denne artikel, så det får du her. Ikke som i supermarkederne hvor alle skal have mælk, derfor bliver det sat bagerst i butikken. Samlet top 5 så ud som følger:

Hvad der var nok så vigtigt for aftenens arrangør var, at måle tyskerne op mod noget stort udefra. Kunne de stå distancen? Konklusionen må være, at det kunne de. De tyske vine fik det højeste samlede snit. Pointgivningen fordelte sig på følgende måde fordelt på områder:

Alt i alt en meget tilfredsstillende aften, med J. Neus som en fuldt fortjent samlet vinder. Den Chardonnay de frembringer fra kalken ved Ingelheim er simpelthen enestående og den koster (undskyld sprogbruget) ikke en skid! 17´eren er desværre udsolgt, men 18 fås stadig, og husk så lige, at i 2019 producerede huset ikke nogen førstevin, men hældte det hele i standard-cuvéen. Du får simpelthen ikke større Chardonnay i denne verden for 129,- kroner. Link til vinen her. Stahl klemmer sig ind på en andenplads med hans helt unikke og vilde stil. Der var simpelthen ikke én vin i feltet der mindede om hans. Han formår at forene skindkontaktens kompleksitet med syre og elegance på en måde som gør, at han sætter nye standarder – ikke kun i Tyskland.

Og denne udgave af “Hvor står tysk Chardonnay?” – Er døbt om til Chardonnay Mesterskaberne vol 1, fordi det er nemmere at forstå, og fordi der kommer en gentagelse til efteråret. Så hvis du er blevet nysgerrig, så hold øje, der kommer snart en dato.

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – et møde med favoritten

1 Vi blev lagt ned af en tropisk storm med rigelige mængder fersken, melon og abrikos. Beskeden syre. Cremet, spicy smag med overmoden frugt. Her kom alle fordommene til deres ret. Vinen i glasset viste sig at være 2018 Moutere Chardonnay fra Neudorf i New Zealand. Lidt for velvillig, lidt for lalleglad. Vinen endte med en samlet 10. plads og 93 point.

2 Vin nummer to var virkelig mesterlig, men det tog lidt tid at få den vakt til live ovenpå den eksotiske og anmasene frugtsaft fra NZ. Gav man sig tid til at opdage vin nummer to, så blev man hængende ved den. Den var faktisk ikke til at slippe. Flot blomst, kølig hvid fersken, let fadnote og lidt kærnemælk i næsen. Smuk, let cremet smag med en fantastisk syre. Balance og renhed er kodeordene her. Det var en af mine favoritter i feltet og fik 96 point i Mr Ruby´s lille sorte bog. Vinen viste sig at være 2018 Chassagne-Montrachet fra Pierre Girardin. Vinen strøg ind på en 3. plads med 94,5 point.

3 Vin nummer tre besad en dybde og en kompleksitet som ingen af de to første. Man må rose sættet for at vise tre meget forskellige udgaver af Chardonnay. Så var vi ligesom igang. Her var masser af kandiseret citronskal i både duft og smag. Flot vedholdende syre. En vin med stof til et langt liv. Virker meget ung. Vinen kom fra Bernhard Huber og var husets 2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben. Vinen sluttede på en samlet 10. plads med 93 point.

Andet sæt – Signe redder vinmanden

4 Urtet næse, meget grønt udtryk i både duft og smag. Lidt smør og kærnemælk i duften, lidt røg, sten og saltvand. Noterne ser pæne ud, men vinen ender med at tiltrække sig mindst opmærksomhed af alle. USA indtog dermed sidstepladsen i smagningen med 2018 Sandhi, Sanford & Benedicte fra Santa Rita Hills. Lidt skuffende, da det var en af feltets dyreste vine. 92,8 point.

5 Fersken eksotik, fadkrydderi og lidt karamel i næsen. Delikat sødmefuld smag med fint syrligt modspil. Ærligt, så var jeg oversøisk her. Den var lidt for svulmende og syren lidt for lav til at jeg kunne ende i Bourgogne. Men det er jo, når jeg tænker efter, Benjamin Leroux´ stil. Det er pompøst, det er volumen-drevet. Dermed også afsløret, at denne vin var 2017 Chassagne-Montrachet 1. cru Les Embazees fra Benjamin Leroux. Vinen opnåede 94 point og en samlet 4. plads.

6 Fersken, melon og papaja, samt jasmin og kamille-blomst i næsen. Tænk at man skal reddes af en af sine kunder. Jeg havde skrevet Wöhrle, stregede det ud og skrev Huber, og så kom stikpillen “Det er da Wöhrle med alle de fine blomster!” Så jeg stregede Huber og skrev igen Wöhrle – og ramte rigtigt. Tak Signe
Virkelig veldrejet Chardonnay. Skal man forsvare, at den ikke ender i top 3? Det behøver man vel egentlig ikke, men jeg gør det alligevel. Jeg tror 2018 ville have ramt en top-placering. 2019 er stadig meget ung og sammen med Jülg de to yngste vine i feltet. Gottsacker GG fra Wöhrle endte på 93,3 point og en 9. plads.

Tredie sæt – forvirring på højere niveau

7 Her blev jeg snydt. Snydt så det drev. Hunting Hill fra Kumeu River smager jo mere europæisk end Leroux! Oven i det, så har vinen denne let reduktive Bourgogne-typiske røg-, krudt-, gær-agtige aroma kørende. Fin blomst og citrus under alt det lidt indelukkede. Flot syre. Jeg endte på 95 point og fik altså byttet rundt på de to omtalte vine. Hunting Hill fra Kumeu River i Auckland sluttede på en 5. plads med 93,9 som samlet score.

8 Her kunne jeg ikke snydes. Stilen er så let genkendelig, og så knuselskeligt dejlig. Stahl anvender 4 dages skindkontakt. Det lyder vildt, og det er vildt. Til gengæld dropper han malolaktisk gæring. Det er det stringente og mineraliteten der skal drive det komplekse – og det gør det! På smukkeste vis. Vinen dufter af ananas, marcipan, fennikel, røg og appelsinskal. Smagen besidder vild intensitet, den pirrer og prikker med tørret frugt, sten, og salt. Eftersmagen er vedholdende og mundvandsdrivende. 2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve fra Stahl endte som aftenens 2´er og fik en samlet score på 95,3 point.

9 En vild oplevelse! Da vinen var kold bød den ikke ind med meget andet end en lidt overdrevet fadnote. Men det var som om, at for hver grad temperaturen steg i glasset, så blev der lagt et point oven i de 90 jeg startede med. Den endte på 94 point – og da vinen blev varmere blev stilen også genkendt. Under fadet lå en sart og fin frugt med grønne noter og mynte. Det var Jülg der gemte sig her. Vinen har syre, renhed, salt mineralitet og måske er fadet en smule dominerende lige nu – igen en vin, der vil have godt af et halvt til et helt års hvile. 2019 Opus Oskar Chardonnay fra Jülg endte på en delt 7./8. plads med 93,4 point.

Fjerde sæt – Champagne uden bobler og aftenens vinder

10 Jeg var aldrig i tvivl om hvad der ramte mig her. Og den tvivl jeg havde, i forhold til om tysk Chardonnay kunne stå distancen målt op mod top Chardonnay fra andre verdensdele, den er hermed ryddet af vejen. Det blev den som nævnt allerede under testen af vinene. Neus Chardonnay stod ualmindeligt skarpt i dag. Husk venligst, at den koster næsten det halve af hvad Bourgognerne koster. Halvdelen af vinen har gennemgået malolaktisk gæring, og den er stukket sammen af to 500 liters egetræsfade, 2. og 3. års, – altså ingen ny eg. Sikke en harmoni. Der er gul stenfrugt, kærnemælk, røg, rugbrød og sødligt fadkrydderi blandet i skøn forening. Kæmpe harmoni. Smagen er insisterende, salt, kalket og lidt røget. Syren vibrerer og sitrer. Det er Weltklasse! Jeg var på 96 point. Samlet score blev ligeledes 96 point og det medførte, at vinen blev samlet vinder. I øvrigt eneste vin som trak 100 point hjem. Det var Anne Sofie uden ph der var den mest begejstrede Neus-nyder i lokalet.

11 Citrus og grøn the i næsen. Urtet karakter i både duft og smag. Grøn og syredrevet smag. Den adskiller sig markant fra noget af det andet i aften, – og hvorfor gør den det? Det står sort på hvidt på smageskemaet, – den dyrkes i 1500 meters højde!!! I Bourgogne piver de over lidt nattefrost – her er der permafrost
Spøg til side. Vinen er i min bog ikke mega charmerende. Lidt for grøn, lidt for umoden. White Stones fra Catena fik en samlet 11. plads med 93,4 point.

12 Igen en vin der ikke lignede noget andet denne aften. Helt enormt reduktiv. Den dufter og smager af autolyse. Nærmest som en Champagne uden bobler. Rugbrød og nærmest flor-noter i næsen. Let salt karakter i smagen. På en måde kan jeg godt lide den, på en måde er den et stykke fra mit ideal-billede af en Chardonnay. Spændene vin, men ikke der jeg ville smide 700,- kroner hvis jeg havde andre muligheder. Vinen kom fra Sylvain Morey. Han arbejder reduktivt, og det duftes og smages. Samlet 6. plads med 93,7 point.

The post Chardonnay mesterskab hos Mr Ruby vol. 1 appeared first on Vin under lup.

2018 var jo året hvor de kølige tyske vinområder for alvor fik Burgundisk klima. Væk er enhver tvivl om, om de druer nu også var optimalt modne, hvis din Spätburgunder fra 18 smager syrligt og af ribs, så er der noget helt galt. Tro mig: Det bliver rigtig stort det her!

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens vinder. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre og der smages af “New World Pinot” Riedel-glas.

Skynd dig at købe billet, – der bliver rift om dem. Du kan læse René Langdahl´s referat af seneste Spätburgunder mesterskab her.

2018 Hundsrück GG, Fürst, Franken

Fürst har været med hver gang. Huset fra Churfranken, som det vestlige Franken hedder, producerer uden tvivl noget af det største Pinot i Tyskland, men i 2018 skulle de ifølge både René Langdahl og den tyske vinskribent Anne Krebiehl have overgået sig selv, så det glæder vi os til at se nærmere på. Fürst producerer sin Spätburgunder fra et mix af kloner, tyske og franske vokser side om side i marken. Her dyrkes økologisk, spontangæres og anvendes op til 80% hele klaser i gæringskarret.
Her er hvad Langdahl skrev om sin smagning af årgang 18 fra Fürst: “Gennemgangen af 2018erne gav kuldegysninger og spontant smørret smil på læben. Der er efter min mening tale om en milepæl for tysk spätburgunder. Fürst har lavet verdensklasse – vi snakker ikke bare god tysk pinot noir, men noget, der kan sammenlignes med Côte de Nuits’ elite og Californiens kystnære mestre – ikke i stil, men i kvalitet.”
Pris 125 EUR
97 point af René Langdahl

2018 Lämmler GG, Schnaitmann, Württemberg

Schnaitmann er på alles læber i disse år og er klart et af de huse der er med til at drive fremgangen i området Württemberg og i særdeleshed i Rems dalen lige øst for Stuttgart. Huset omlagde til økologisk drift i 10´erne og blev endeligt certificeret i 2016. Selv siger Schnaitmann, at det ikke er økologien som sådan, der har ændret vinens stil. Den har været medvirkende til det, men det er alle de processer der følger med økologisk drift, der for alvor har betydet et kvalitetsløft.
Fellbacher Lämmler er en skråning bestående af kiesel og sandsten på en undergrund af mergel. Huset har en “hands-off” tilgang til vinproduktion. Her spontangæres, gæres med op til 80% hele klaser, presses blidt og tappes uden filtrering. Vinen lagres 18 måneder på egetræsfade hvoraf 30% er nye.
Pris 599,-
93 point på Falstaff.at

2018 Eichberg GG, Franz Keller, Baden

Den tyske vinskribent Anne Krebiehl nævner denne vin, sammen med Fürst, som noget af det største der er produceret inden for VDP i 2018.
Det dramatiske landskab i Kaiserstuhl skaber næsten lige så meget drama i glasset. Eichberg er Keller´s varmeste parcel. Det skyldes flere ting. For det første ligger marken med en sydvest-vendt sol-orientering, som garanterer sol fra formiddag til sen aften. For det andet er de mørke vulkanske tephrit-sten, som vinen vokser i her, rene sol-slugere. Marken er varm, selv når solen er gået ned. Det giver en maskulin Pinot Noir, som er produceret udelukkende på Dijon-kloner plantet i 1994.
Huset dyrker økologisk og vinen gennemgår 18 måneders fadlagring på 45% ny eg.
Pris 549,-
96 point af James Suckling

2017 Pinot Noix, Daniel Twardowski, Mosel

Daniel Twardowski er med sin Pinot Noix i de seneste årgange stemplet ind i kampen om at være en af tysklands bedste pinot´s. Hans vin adskiller sig ved at være let, luftig og feminin. Den besidder med andre ord alle de kvaliteter, som Mosel tilsyneladende tilfører de druer der forkæles med at vokse her.
Han dyrker økologisk, presser nænsomt, gærer spontant og bruger gerne hele klaser, men varierer procentdelen efter stilkenes modenhed. Efter endt gæring hviler vinen på gamle træfade fra bourgogne-huse som Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti i 24 måneder. Der tappes uden filtrering, bruges ingen pumper i kælderen, alt foregår nænsomt, naturligt og roligt.
Andelen af hele klaser blev i 2017 skåret lidt ned (til ca. 30%) fordi modenheden ikke var til mere, men ellers er alt som det plejer. Endnu engang har Daniel kreeret noget af det smukkeste Pinot. En feminin, fløjlsblød myriade af smagsindtryk, der kæler for dig hele vejen gennem svælget. Mosel Fine Wines skrev: “This Pinot Noir is easily the finest we have ever tasted from the Mosel”.
Pris 699,-
94 point i Mosel Fine Wines

2018 Sonnenberg KB, Jülg, Pfalz

Vilde Jülg er stadig vild, men det er som om den varme vækstsæson, som fremprovokerede en tidlig høst, har tæmmet ham en smule. Der er mindre tannin, mere Bourgogne over denne 18´er end der har været i tidligere årgange. Johannes anvender ingen hele klaser, derfor adskiller hans stil sig ofte markant fra de øvrige i et felt som det der skal smages i aften. Mit bud er, at han bliver sværere at pege ud i år. Modenheden er simpelthen fantastisk.
KB kommer fra parcellen Kammerberg, som ligger lige over Wissembourg i Alsace. Grundet bureaukrati, så må Johannes ikke kalde druer han henter i Frankrig for andet end Sonnenberg. Men det er altså nødvendigt at markere, at dette er noget andet. Dijon-kloner fra direkte sydvendt skråning med en undergrund af kalkmergel.
Vinen har lagret 18 måneder på en blanding af nye og et år gamle egetræsfade. Tappet ufiltreret.
Pris 499,-

2018 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden

I 2018 blev Markus Wöhrle, i det tyske Vinum Weinguide, tildelt titlen som “Årets vingård” i Baden. På samme vinblads all-time rangliste over Baden producenter er Wöhrle kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger. Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Pris 499,-

2017 Binenberg GG, Bernhard Huber, Baden

Ved mesterskaberne i 2020 var det Schlossberg GG fra 2017, der fik chancen. Få måneder efter, sad jeg i Malterdingen og smagte Binenberg GG. Min påstand er, at havde Binenberg været med i smagningen, – så havde den storsejret! Så derfor får den chancen i 2021. Julian Huber overtog vinmageriet på vingården da hans far, alt for tidligt, døde af lungekræft. En kæmpe arv at løfte for en ung mand, men han tog opgaven på sig og har fortsat og udviklet faderens projekt. Huber er førende på Pinot Noir-kvalitet i Tyskland. Det er de stadig, også selvom verden omkring dem har udviklet sig. Bernhard plantede allerede i 1961 Dijon-kloner på sine marker og alderen på disse medvirker kraftigt til den helt enestående kvalitet der frembringes. Huber smager mere og mere som top Bourgogne. Bernhard Huber ligger i Breisgau-området i Baden. Det er syd- sydvestvendte skråninger bestående af Löss og Muschelkalk med Schwarzwald som baggrund, der præger billedet.
Rødvinene bliver gæret med 30-50% hele klaser alt efter modenhed i stilkene. Dernæst lagres vinene 18 måneder i egetræsfade hvoraf 15-20% er nye. Aftapning sker uden klaring og filtrering.
Pris 739,-
94 point på Falstaff.at

2017 Pares GG, J. Neus, Rheinhessen

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.
Jordbunden på Pares består af Löss. Huset arbejder efter økologiske principper og er i certifikations-fasen så vinene fra 2021 må bære det grønne blad. Vinen er spontangæret, med 30% hele klaser og lagret på gamle egetræsfade i husets over 100 år gamle og helt fantastiske kælder i 18 måneder. Årgangen har frembragt noget af det mest feminine og velafbalancerede Spätburgunder jeg nogensinde har smagt fra Neus.
Pris 449,-
94 point på Falstaff.at

2017 Kräuterberg, Burggarten, Ahr

Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.
Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, – 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Pris 699,-
94 point på Falstaff.at

2016 Pinot Noir KB, Friedrich Becker, Pfalz

Nærmest nabo til Jülg og problematikken er fuldstændig den samme. Becker har besiddelser på Kammerberg og Sankt Pauli, som er topmarker for bønderne, og ville have været GG marker hvis de lå i Tyskland. Men de ligger altså i Frankrig, og derfor må de ikke kaldes GG. Becker´s parcel på Kammerberg er beplantet i 1967, og leverer en kompleksitet som er enestående. Druerne spontangæres i åbne trækar i op mod tre uger, hvorefter de fyldes på barriques og lagrer 18 måneder.
Pris 749,-
94 point på Falstaff.at

2014 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz

Pinot Noir “Reserve du Patron” (RdP) blev første gang produceret i 2009. Med denne vin går Knipser benhårdt efter at producere det ypperste. Vinen produceres kun i de bedste år og sammenstikkes af de bedste fade i husets kælder. Vinen vil ofte bestå af en blanding af top parceller. Vinen lagrer 24-30 måneder på fad samt 24 måneder på flaske inden den frigives til salg 5 år efter høsten. Huset Knipser fornægter ikke de tyske kloner. Der er plantet en del Dijon-kloner de senere år, men flere tyske får lov at blive. Grundet produktionsmetoden vil denne vin derfor oftest være en blanding af flere forskellige kloner. Knipser ligger 6 minutters gang fra Philip Kuhn i byen Laumersheim i det nordlige Pfalz. Jordbunden i området er Löss over kalksten.
Pris 100 EUR

2018 Mayschosser Münchberg, Julia Bertram, Ahr

Nu skrev jeg, at alle talte om Schnaitmann. Men det er nu mest de internationale skribenter der gør det, – altså dem som er nødt til at finde noget nyt at skrive om hele tiden. Et af de navne jeg tror jeg hørte mest ved sidste års to Spätburgunder-smagninger var “Julia Bertram”. Så man kan sige, at folket har fået lov at vælge en vin her.

Julia arbejder efter økologiske principper. Druerne er hentet på skråningerne over Mayschoss i det inderste af Ahr-dalen. Mönchberg ligger nærmest som et sydvendt amfiteater, godt beskyttet mod vind og vejr. Jordbunden består af en blanding af skifer og löss. Vinen er spontangæret og lagret 18 måneder på egetræsfade produceret af træ fra Churfranken hvor hendes kære mand Benedikt Baltes til og med årgang 2017 slog sine folder på Weingut Steintal.
Pris 560,-

The post Smagning: Spätburgunder Mesterskaberne 2021 appeared first on Vin under lup.

Hvor gode er de i grunden blevet de tyske udgaver? Lader man sig forblænde, når der ikke står en top Bourgogne ved siden af? Det får vi svaret på denne aften.

Joachim må godt få æren af denne smagning. Jeg havde overvejet den, men det var først da han stod i mit showroom og sagde: “Hvorfor ikke teste de tyske Chardonnay-vine mod verden?” – at det gik op for mig, at det var en smagning der skulle sættes i søen. Så det gør vi den 6. maj 2021.

Det bliver et opgør mellem noget af det bedste Tyskland kan præstere på druen og resten af verden. Med en klar reference der hedder Bourgogne. Det kan faktisk kun blive en helt enestående aften. Tjek vinene ud herunder og se at få bestilt billet i en fart.

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens bedste Chardonnay. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre vine og der smages af “New World Pinot Noir” Riedel-glas.

Aftenens line up

2017 Adrianna Vineyard Chardonnay, White Stones, Mendoza, Catena, ARG

Druerne til denne vin høstes på den lille parcel “White Stones”, som ligger i knap 1500 meters højde i Tupungato regionen. Det er helt nøjagtigt blot 27 rækker med Chardonnay, som Catena har valgt at vinificere for sig fordi druerne fra denne del af Adrianna vinmarken har en helt særlig karakter og mineralitet. Det skyldes dels geologien i det gamle flodleje, som er dækket med hvide rullesten, men også det kølige klima.
Druerne er høstet manuelt, presset og mosten kølet ned for at bundfælde. Gæringen er startet spontant i franske egetræsfade og har varet i 45 – 95 dage. Der er foretaget regelmæssig battonage frem mod malolaktisk gæring, som kun cirka halvdelen af fadene har fået lov at gennemgå. Dernæst har vinen lagret i 12-16 måneder på franske egetræsfade hvoraf 20% var nye.
Pris 595,-
95 point i Wine Advocate

2017 Hunting Hill Chardonnay, Kumeu River, Auckland NZ

Familien Brajkovich har hele tiden vidst at den lerholdige skråning “Hunting Hill” var noget særligt, på trods af det, så røg druerne herfra i et blend helt frem til starten af det 21. århundrede. I år 2000 genplantede de nemlig skråningen med Dijon-kloner og endte med at få endnu bedre kvalitet fra den. Derfor holdes druerne i dag seperate og skaber en Chardonnay som vinkritikerne måber over. Druerne høstes manuelt og det er hele klaser der går i pressen (med stilke). Mosten overføres til fade fra Francois Freres i Bourgogne og gæringen starter spontant. Efter endt gæring gennemgår vinen i løbet af foråret malolaktisk gæring og tappes efter 11 måneder.
Pris 359,-
94 point i Wine Advocate

2018 Moutere Chardonnay, Neudorf, Nelson NZ

Tim Finn anlagde “Home Vineyard” tilbage i 1978. Undergrunden består af grus over ler. Resultaterne fra marken er blevet bedre og bedre. Udbyttet bliver mindre og mindre, men kvaliteten stiger og stiger. Denne vin har snydt mange, der troede de sad med stor Bourgogne i glasset. Drueklaserne presses hele, mosten spontangæres og lagrer i franske egetræsfade (10-15 nye %) med battonage frem til malolaktisk gæring (100%). Efter 10-11 måneder tappes vinen på flaske med minimal tilsætning af SO2.
Pris 658,-
94 point i Wine Advocate

2018 Sandhi, Sanford & Benedicte, USA

Sandhi projektet blev søsat af Rajat Parr, direktør for restaurant-kæden “Michael Mina” og vinmager Sashi Moorman. De har specialiseret sig i enkeltmarksvine i Californien. Denne vin er produceret fra 50 år gamle upodede vinstokke fra marken “Sanford & Benedicte”, en gruset og lerholdig skråning i Santa Barbara County i Santa Rita Hills. Her er plantet den samme Chardonnay-klon som Paul Masson medbragte fra Bourgogne i starten af 1900-tallet og plantede på Mount Eden. Mosten spontangæres i gamle egetræsfade og cementtanke for siden at lagre på franske egetræsfade i 8 måneder 20% af disse fornys hvert år. Amerikanerne siger selv, at Santa Rita Hills er “The most cool wine growing area in the world”. Det er nok tvivlsomt, men “cool” kan selvfølgelig betyde flere ting. Området nyder godt af højdemeter og kølige havbriser, hvilket gør Chardonnay herfra til en nydelse.
Pris 699,-
94 point i Wine Advocate

2018 Chassagne-Montrachet 1. Cru Caillerets, Sylvain Morey FR

Sylvain Morey har arbejdet sammen med sin far Jean-Marc Morey, en sand mester i hvid Bourgogne, gennem flere år. Da Jean-Marc døde i 2013 blev ejendommen delt mellem ham og hans søster Caroline. Sylvain fik dermed adgang til små 3 hektar på nogle af de bedste vinmarker i Bourgogne. Sylvain drager stor fordel af, at arbejde i hans fars gamle kælder med den originale gær, hvilket er væsentligt for udviklingen af vinens smag. Sylvain svovler lavt og foretager ingen battonage. Det kan gøre hans vine lettere reduktive. De kan kræve, at man arbejder lidt med dem før de åbner sig. Denne Les Caillerets er dog et eksempel på hvor smukt det kan være, at lade naturen gøre arbejdet. Den er renheden selv. Generelt bruges der ikke mere end 20% nye fade. De hvide vine lagres i 18 måneder inden aftapning.
Pris 649,-

2017 Chassagne-Montrachet Les Embazees, Benjamin Leroux FR

Benjamin er en superstar i Bourgogne, i hvert tilfælde hvis i spørger Mr Ruby. Jeg er tosset med hans vine. Det er rent, det er stringent, det er afbalanceret, – og så giver vinene noget så sjældent som “value for money” i et område hvor priserne er stukket af. Marken Embazees ligger på grænsen til Santenay. Herfra producerer Benjamin en uimodståeligt insisterende Chardonnay. Det er her magien begynder. Det er her Chardonnay ikke længere smager af Chardonnay, men smager af Bourgogne. De har helt ret franskmændene, når de mener, at de ikke har behov for at skrive druens navn på etiketten.
Pris 699,-

2018 Chassagne-Montrachet, Pierre Girardin FR

Pierre-Vincent Girardin er den 13. generation af en familie, der producerer vin i Bourgogne. Han voksede op i sin fars kælder, Vincent Girardin, og har så at sige fået top-Bourgogne ind med modermælken. Da Vincent Girardin solgte sin ejendom i 2011, overdrog han 4,5 hektar af sine bedste parceller til sin søn. I 2017 lavede Pierre-Vincent sin første årgang og meldte sig samtidig ind som et kæmpe håb for Bourgogne´s fremtid. Knægten er i starten af tyverne og laver vin som en gammel rutineret kældermester.
For at opnå hvide vine med den renhed, det “terroir” og den præcision, han ønsker, arbejder Pierre-Vincent med brugerdefinerede 456L tønder fra Francois Freres, det sker for at reducere mængden af ​​ny træ i den endelige vin. Han arbejder med spontangæring, lidt eller ingen battonage og aftapning uden filtrering.
Pris 799,-

2019 Gottsacker GG, Weingut Wöhrle, Baden DE

Få stikord beskriver denne vin: “Verdensklasse Chardonnay” og “Puligny”. Så ved du hvad der venter. Markus Wöhrle bliver kort og godt bedre og bedre. Han var god, nu er han endnu “go´ere”. Denne vins nerve og mineralitet gør, at man bare henrykkes. Det er så fint, så raffineret, så elegant.
Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay-vine! Man taler meget om, at store kalkforekomster giver stor Chardonnay. Denne vin fra en undergrund af löss/silt er så et bevis på, at selvom undergrunden ikke har store kalk-forekomster, så kan der stadig produceres stor Chardonnay.
Pris 399,-
94 point på Vinbladet.dk

2019 Opus Oskar Chardonnay, Jülg, Pfalz, DE

Johannes bedstefar Oskar Jülg købte gården i Schweigen i 1961. Oskar var visionær på mange måder. Han ville af med sødmen som var så udbredt i både Tyskland og Alsace. Han ville producere tør vin. Han havde et godt øje til Bourgogne og så ligheder mellem jordbunden i Beaune og på hans egen hjemegn i Schweigen. Derfor hentede han blandt andet chardonnay kloner fra Bourgogne og plantede dem i Pfalz, selvom de på daværende tidspunkt ikke måtte dyrkes i Tyskland. Han indførte også ny eg, som af mange blev set på som en stor fejl. I dag lyder hans projekt ikke vanvittigt, det gjorde det helt sikkert i 1961.

Vinen er gæret og lagret på nye 500 liters franske egetræsfade. Efter endt gæring har vinen lagret på fadet sammen med gærresterne i 6 måneder. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, da Johannes gerne vil bevare en læskende syre og det “Trinkfluss” som han altid vægter meget højt, – man må ikke blive træt af en Jülg vin, man skal ønske mere hele tiden.
Pris 595,-
94 point på Falstaff.at

2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben, Bernhard Huber, DE

Huber er og var mesteren. Indtil 2013 var det Bernhard Huber selv, der indtog rollen som vinmager , men efter hans død samme år, så tog sønnen Julian over. Sønnike har i den grad formået at holde niveau. Der findes vel næppe noget mere burgundisk i hele Tyskland end vinene fra Huber. Det er Dijon-kloner der vokser på firmaets marker, læg dertil, at klimaet ikke afviger voldsomt fra det de samme kloner oplever i Bourgogne. Den slags skal ende lykkeligt.

Druerne til denne vin er hentet på husets GG marker. Gæret og lagret på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Huber ligger, ligesom Wöhrle, i bakkerne der udløber fra Schwarzwald. Jordbunden består primært löss/silt.
Pris 399,-
94 point på Falstaff.at

2017 Chardonnay R, J. Neus, Rheinhessen, DE

Husets GG marker Horn og Pares, der kun anvendes til Spätburgunder, ligger begge med en sydvest-vendt solorientering på Mainzer Berg, som udgør den ene del af en lille dal som skærer igennem plateauet ved Ingelheim i nord-sydgående retning. Stående på Horn og Pares kan man kigge over på de syd-østvendte skråninger på modsatte side af dalen. Det er her Neus henter sin Chardonnay. Jordbunden er leret og kalkholdig og spørger man Lewis Schmitt så er dette en af de bedste placeringer for Chardonnay i hele Ingelheim-området, ja måske endda i hele Tyskland. Vinen opnår altid en fantastisk spændstighed. Den smager så og sige af koldklima. Halvdelen af årets høst gæres på 500 liters træfad, og får også lov at lagre her. Den resterende del gæres på ståltank. 
Pris 349,-
94 point på Vinbladet.dk

2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Stahl, Franken DE

Skolet hos Ludwig Knoll på Weingut am Stein i Würzburg og Jakob-Peter Kühn i Rheingau, så er der gode chancer for, at man har lært et par tricks. Og det har Christian Stahl. Han melder sig ind i den absolutte top af Chardonnay producenter i Tyskland med denne vin. Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Main lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer.

Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten er gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers og har ligget sur lie i 12 måneder. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!
Pris 549,-
94 point på Vinbladet.dk

The post Smagning: Hvor står tysk Chardonnay? appeared first on Vin under lup.

Vinene var udvalgt efter Mr Ruby´s personlige erfaringer med toppen af Spätburgunder, samt lidt påvirkning af diverse medier. Feltet var knivskarpt. Ingen faldt igennem. Man kan argumentere for at der mangler nogle, men vi savnede ikke nogle

Var der en forhånds-favorit?

Bernhard Huber var nok favorit. Huber laver bare stor Spätburgunder. Der tales om familien med noget der ligner ærefrygt blandt kollegaerne. Ham tør de slet ikke sammenligne sig med. Outsidere til titlen som vinder kunne være Knipser eller Heger.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det kunne være lækkert at få noget egen import med i top. Wöhrle har gjort det før, og åbenbaringen fra Twardowski burde også kunne udfordre. Kammerberg fra Jülg blev af Falstaff kåret til bedste Spätburgunder produceret i årgang 2017, – den burde også kunne udfordre.

Hvilken Spätburgunder var så mest populær?

Det var et ualmindeligt tæt løb, og så alligevel. Stor ros til deltagerne, der virkelig dømte efter hjertet. Et andet spørgsmål man kunne stille når 10 mennesker er samlet for at bedømme smag er nemlig, – hvor meget påvirker folk hinandens bedømmelser?
Den påvirkning er nok til stede, men i meget lille grad, aldrig har jeg oplevet så mange forskellige favoritter i et felt. På aften to var der 8 forskellige vine der blev personlig favorit blandt 10 personer! Det er helt vildt! På aften 1 var favoritten fordelt på 4 vine.
Alene dømt på topkarakterer, så blev Burggarten den samlede vinder. Bemærk venligst, at man godt kan give topkarakter til flere vine. 8 ud af 20 havde Burggarten som favorit, fire gange var den oppe at ringe på 98 point. 5 havde Knipser som favorit, en enkelt gang fik den 98. 3 havde Wöhrle som favorit, højeste rating var 97 point.

Gennemsnits-karakteren på de to aftener var 92,8 på aften 1 og 92,7 på aften 2. Det kunne tyde på en vis grad af enighed om tingene, men det skjuler at “Thomas Treo” var til stede på aften 1, og han saver til når der er noget han ikke kan lide. Der var 10 karakterer under 90 point på aften 1, men kun 4 under 90 på aften 2. Folk var altså mere fedtede med topscorerne på aften 2.

Spätburgunder Meisterschaft äResultatet

Top 5 aften 1:
1. 2015 Kräuterberg, Ahr, Burggarten 95,9 (køb årgang 2016 her)
2. 2016 Pares, Rheinhessen, J. Neus 94,4
3. 2015 Winklerberg Wanne, Baden, Dr. Heger 94,4
4. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 94,0
5. 2017 Bischofsberg, Franken, Benedikt Baltes 93,3

Top 5 aften 2:
1. 2017 Sonnenberg KB (Kammerberg), Pfalz, Jülg 93,8
2. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 93,5
3. 2016 Pinot Noix, Mosel, Daniel Twardowski 93,4
4. 2017 Schlossberg, Baden, Bernhard Huber 92,9
5. 2016 Centgrafenberg, Franken, Fürst 92,9

Samlet top 5:
1. 2015 Kräuterberg, Ahr, Burggarten 94,2 (køb årgang 2016 her)
2. 2013 Reserve du Patron, Pfalz, Knipser 93,75
3. 2017 Sonnenberg KB (Kammerberg), Pfalz, Jülg 93,3
4. 2015 Winklerberg Wanne, Baden, Dr. Hege 93,1
5. 2016 Pinot Noix, Mosel, Daniel Twardowski 93,05

Det var helt vildt at se, at resultatet fra første aften i den grad blev tippet rundt på aften to. Pares fra Neus, som endte i top tre på første aften, rykker ned som nummer 12! Burggarten går fra en førsteplads til en 8. plads. Fürst går fra en 10. til en 4. plads. Huber går fra 12. til 4.
Det er klart, at det er de vine der performer mest stabilt der vil bide sig fast i toppen, som for eksempel Knipser, der kom på henholdsvis 4. og 2. pladsen. Begejstringen for Burggarten på første aften sikrer dog vinen en samlet førsteplads.

Personligt mareridt?

Jeg var den eneste der havde smagt alle vine før, både på aften et og aften to. Jeg var egentlig lidt stolt af mig selv efter første aften, fordi jeg havde vurderet flere af vinene til nøjagtigt de point jeg havde givet samme vine i tidligere noter. Men selvtilliden fik et knæk på aften to. Jeg kunne genkende flere af vinene, men tog også grueligt fejl. Heger og Knipser som var blandt mine favoritter på første aften kom slet ikke med samme overbevisning på dag to. Neus som overraskede positivt på første aften skuffede på aften to. Wöhrle forvekslede jeg med Burggarten på dag to, men havde begge i mit favoritfelt. Konklusionen er, at rækkefølgen har betydning.

Hvad gjorde forskellen?

Heger virkede på aften 2 lidt gumpetung ovenpå Huber´s renhed, hvor den sidste gang kom efter Salweys pibesod og derfor virkede ren. Knipser virkede sødladen, blomme i madeira-agtig ovenpå Fürst´s lette urtede karakter, hvor den sidste gang kom efter Benedikt Baltes´ mere mørke sur/søde stil. Benedikt Baltes´ sur/søde røgede udtryk fik så til gengæld Wöhrle til at fremstå fuldstændig ren på aften 2. Wöhrle kan godt have lidt stald, men stalden var helt væk her. Utroligt, og jeg genkendte den simpelthen ikke, men hev heldigvis 97 point op af hatten. Rækkefølgen har betydning. Næste forsøg må så gå på, om to forsamlinger ville vurdere mere ens, hvis vinene kom i samme rækkefølge. Det tror jeg de ville.

Så skal det også lige med, at der simpelthen var vine, der virkede som om der var flaskeforskelle. Det er mig en gåde, at Neus kan være så åben og saftig på aften 1, og så lukke fuldstændig i på aften 2. Den kom slet ikke op af glasset. Måske har Maria Thun ret. Måske stod planeterne dårligt på aften 2.

Om jeg er flov over ikke at kunne genkende egne vine? Ikke det mindste. Jeg synes kun det er vigtigt, at vise folk hvor svært det er at smage på vin. Vin skal skabe dialog, om både det ene og det andet. Vin skal skabe social kontakt. Folk behøver ikke gå og tro, at jeg er et orakel, bare de tror på, at den vin jeg sælger til dem er god.

The post Spätburgundermesterskaberne 2020 – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

Klimaforandringer og holdningsændringer er i disse år ved at gøre Tyskland til et mekka for Pinot Noir-elskere. Der er smæk for skillingen, hvis man finder det rigtige. Denne aften går vi ikke efter smæk for skillingen, her går vi kun efter det bedste. Der mangler nogle, sådan vil det altid være. Men Keller, Franz Keller, Jean Stodden med flere, får måske chancen næste år, hvis årets udvalgte ikke performer tilfredsstillende. Herunder præsenteres aftenens vine. Kom med, hvis du vil have en Spätburgunder-oplevelse! Begivenheden foregår den 28. maj klokken 18.

2016 Kirchberg GG, Salwey, Baden

4,5 hektar store Kirchberg ligger midt i Baden´s Spätburgunder epi-center Kaiserstuhl bakkerne. Bakkerne er opstået af den vulkanske aktivitet, der var i området i den miocæne tidsalder for ca. 5.000 millioner år siden. Jordbunden på Kirchberg består af golde vulkanske sten kaldet tefrit.
Om sommeren er det en tørre-ovn. Heldigvis er den 60 år gamle Kaiserstühler-klon vant til varmen og har et dybt forankret rodnet, så den klarer sig. Marken har en 45% hældning i en syd-sydvestlig retning.

Druerne er kun delvist afstilket. Kold macerering inden gæring for at udvinde farve og aroma. Gæret med naturgær. Vinen har tilbragt 14 måneder på barriques af Kaisestuhl eg, heraf var 50% nye. Aftapning uden filtrering.
Detailpris 450,-
94 point i Wine Enthusiast, 95 point på Falstaff.at

2017 Bischoffsberg GG, Benedikt Baltes, Franken

Grossheubacher Bischoffsberg er en af bedste rødvinsparceller langs hele Main. Direkte sydvendte stejle terrasser hvor alt arbejde skal gøres manuelt. Benedikt dyrker økologisk og hans mest betroede medarbejdere i marken er en flok får, som holder ukrudt væk og samtidig gøder jorden helt naturligt. Grossheubacher Bischoffsberg består af en sandet overfladejord, som gør vinene herfra mere frugtdrevne og lettere tilgængelige som unge, i forhold til hans vine fra Schlossberg GG.

Marken er beplantet med en god blanding af franske kloner og den tyske klon Ritter. I disse år har mange tyske producenter travlt med at plante franske kloner, men det bør man ikke gøre ukritisk. Ikke alle tyske kloner præsterer dårligere end en Dijon klon. Ritter-klonen benyttes også af producenter som Fürst (Franken) og Burggarten (Ahr). Vinen er spontangæret, lagret på lokalt producerede egetræsfade i 18 måneder og dernæst tappet uden filtrering.
Detailpris 450,-
94 point på Falstaff.at, 95 point af Rene Langdahl

2015 Kirschgarten GG, Philip Kuhn, Pfalz

Midt i kalkbruddene i Pfalz, ligger Philip Kuhn. Hans vine bærer tydeligt præg af den kalkholdige undergrund, især hans Riesling, men også Spätburgunder får en helt særlig karakter her. Marken Kirschgarten består af en topjord af Löss (silt) og en undergrund af mere massive kalkforekomster. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner.

Philip lægger hårdt manuelt arbejde i sin gærende most, hvor han dagligt “masserer” skallerne for at trække makismal farve og aromaer ud af dem. Vinen lagres op til 24 måneder på nye barriques fra de bedste franske tonnelieries.
Detailpris i Tyskland: 40 EUR
93 point på Falstaff.at

2017 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden

I 2018 blev Markus Wöhrle, i det tyske Vinum Weinguide, tildelt titlen som “Årets vingård” i Baden. På vinbladets all-time rangliste over Baden producenter er Wöhrle kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger.

Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Detailpris: 499,-
93 point i Vinbladet

2016 Pinot Noix, Daniel Twardowski, Mosel

Fra skiferskråningerne på Dhroner Hofberg henter Daniel sine druer. Lokalbefolkningen rystede på hovedet af ham, da han rykkede Riesling op og plantede Dijon kloner af Pinot Noir istedet. Men Pinot Noix er i de seneste årgange uden tvivl stemplet ind i kampen om at være en af tysklands bedste pinot´s. Her kaldes det ikke spätburgunder, for referancen er klar. Det er Bourgogne der er forbilledet. Af samme grund opkøber Daniel brugte fade fra bourgogne-huse som Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti.

Han dyrker økologisk, presser nænsomt, gærer spontant og bruger gerne hele klaser, men varierer procentdelen efter stilkenes modenhed. I 2016 var der 25% hele klaser i gæringskarret. Efter endt gæring hviler vinen på gamle træfade i 24 måneder og der tappes naturligvis uden filtrering. Der bruges ingen pumper i kælderen. Alt foregår nænsomt, naturligt og roligt.
Detailpris 695,-
94 point på Falstaff.at, 94 point af René Langdal, 94 point af Vinbladet

2016 Pares GG, J. Neus, Rheinhessen

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.

Jordbunden på Pares består af Löss. Huset arbejder efter økologiske principper og er i certifikations-fasen så vinene fra 2021 må bære det grønne blad. Vinen er spontangæret, med 30% hele klaser og lagret på gamle egetræsfade i husets over 100 år gamle og helt fantastiske kælder i 18 måneder.
Detailpris 449,-
95 point på Falstaff.at

2017 Sonnenberg KB, Jülg, Pfalz

Ifølge det østrigske vinmagasin Falstaff, så er dette den bedste Spätburgunder produceret i Tyskland i 2017. Bureaukrati gør, at Johannes ikke må kalde denne vin andet end Sonnenberg. Druerne er hentet på parcellen “Kammerberg”, som ligger på den franske side af grænsen. Eneste marknavn der er godkendt af bureaukraterne er Sonnenberg. Derfor kalder han den blot KB. Kammerberg ligger med direkte sydlig orientering og Johannes har egentlig aldrig været i tvivl om, at hans bedste Pinot Noir blev hentet herfra. Dyb mørk, tanninrig.

Vinen er produceret af et udvalg af Dijon kloner. Druerne har gennemgået 14 dages macerering inden den spontane gæring er startet. Johannes gærer altid uden stilke. Vinen har lagret dels på 1. og 2. års barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret.
Detailpris 499,-
95 point på Falstaff

2015 Kräuterberg, Burggarten, Ahr

Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.

Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, – 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Detailpris 599,-
93 point af Gault Millau

2015 Winklerberg Wanne GG, Dr. Heger, Baden

Winklerberg Wanne er uden tvivl et af de varmeste og tørreste steder at dyrke Spätburgunder i Tyskland. Parcellen ligger på en direkte sydvendt skråning i Kaiserstuhl. Overfladejorden består af Löss, på en undergrund af vulkansk sten. Vinstokkene har efterhånden nået en alder på 60 år.

Det er Joachim Heger der i dag producerer husets vine. Joachim er et meget godt eksempel på den generation, der i disse år styrer tysk vin mod verdenstoppen. Som han siger “jeg kunne ikke have skabt de vine jeg gør, uden den vidensdeling der foregår i min omgangskreds”. Omgangskredsen tæller blandt andet Georg Breuer, Paul Fürst, Werner Knipser og Helmut Dönnhoff, – sværvægtere indenfor tysk vinproduktion.

Wanne er beplantet med en Dijon-klon fra Clos de Vougeot, som blev sat her allerede i 1956. Druerne afstikes altid, og gennemgår en kold macerering inden gæring. Winklerberg Wanne lagres i nye egetræsfade med let toast.
Detailpris i Tyskland 85 EUR
92 point på Falstaff.at

2013 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz

Pinot Noir “Reserve du Patron” (RdP) blev første gang produceret i 2009. Med denne vin går Knipser benhårdt efter at producere det ypperste. Vinen produceres kun i de bedste år og sammenstikkes af de bedste fade i husets kælder. Vinen vil ofte bestå af en blanding af top parceller. Vinen lagrer 24-30 måneder på fad samt 24 måneder på flaske inden den frigives til salg 5 år efter høsten. Huset Knipser fornægter ikke de tyske kloner. Der er plantet en del Dijon-kloner de senere år, men flere tyske får lov at blive. Grundet produktionsmetoden vil denne vin derfor oftest være en blanding af flere forskellige kloner

Knipser ligger 6 minutters gang fra Philip Kuhn i byen Laumersheim i det nordlige Pfalz. Jordbunden i området er Löss over kalksten.
Detailpris i Tyskland 99 EUR
100 point i Gault Millau, 95 point på Falstaff.at

2016 Centgrafenberg, Fürst, Franken

Sydvendte Centgrafenberg er centrum for størstedelen af Fürsts vine. Her i Frankens lunere, vestlige hjørne også kaldet Churfranken, er består jordbunden af rødlige sandsten i modsætning til Frankens dominerende kalkholdige limstenparceller.
Paul Fürst står i dag for vinproduktionen på gården og husets Spätburgunder-vine ligger konsekvent blandt de bedste i Tyskland. Her dyrkes økologisk, med minimal interaktion under gæring og lagring og der tilsættes minimalt svovl for konservering. 20 måneders lagring på barriques fra burgundiske tonnelerier. Aftapning foregår naturligvis uden filtrering.
Marken Centgafenberg er beplantet med lige dele Ritter og Dijon kloner.
Detailpris i Tyskland 49 EUR
96 point på Falstaff.at

2017 Schlossberg GG, Bernhard Huber, Baden

Kongen af Baden! Ham de allesammen gerne vil overgå. Bernhard Huber´s marker ligger i Preisgau, samme område som Wöhrle. Jordbunden på de fleste af husets marker består af Löss og Muschelkalk. Huber anvender Dijon kloner. Alle topvine spontangæres med 20-30% hele klaser og lagrer på eg. I de senere årgange er andelen af ny eg skåret ned. Julian Huber, som har overtaget vinmager-hvervet på gården efter hans fars alt for tidlige død, er ved at finde sin egen stil. Mere rank, mere let. Aftapning uden filtrering.
Detailpris i Tyskland 65 EUR
96 point på Falstaff.at

The post Spätburgunder Mesterskaberne 2020 appeared first on Vin under lup.

Det emmer af historie i Ingelheim. Her ved “Rhinens knæ” byggede Karl Den Store et af sine slotte, og fik enorm indflydelse på hvordan områdets vinbrug skulle se ud i fremtiden.

Fra Liebfraumilch til top-pinot noir

Vi befinder os i et område hvor nogle af de historisk mest kendte vinslotte i Tyskland ligger. Fra Ingelheim kan man stå ved bredden af Rhin-floden og betragte Schloss Johannisberg og Schloss Vollrads på skråningerne på modsatte flodbred. De skråninger, som også kendes som vin-området Rheingau, hvor nogle af de fineste riesling-vine i denne verden skabes.

Ingelheim ligger i vin-området Rheinhessen. Et område som i seneste århundrede skaffede sig et mildest talt blakket ry. Det var herfra hvidvinen Liebfraumilch på primært druesorten Müller-Thurgau strømmede ud op igennem 70´erne og 80´erne og endte med at gøre det svært for de tyske vinbønder at blive kendt for andet end halvsød kedelig hvidvin. Det har tyskerne heldigvis fået ændret, og Rheinhessen er i dag alt andet end Liebfraumilch.

Ingelheim ligger med andre ord, midt i hvidvins-land. Til trods for det, så er Ingelheim´s mest plantede druesort spätburgunder. Vi skal et stykke tilbage i historiebogen for at finde forklaringen på dette fænomen.

Historien om Ingelheim

Karl Den Store besad gigantiske landområder i perioden 768-814. Mod slutningen af hans regeringsperiode bestod Frankerriget af noget der svarer til nutidens Frankrig, Tyskland, Norditalien og store dele af Østeuropa. Karl den Store yndede at rejse rundt og besøge sit rige, og til det formål opførte han flere paladser. Et af disse paladser var Kaiserpfalz i Ingelheim.

Ruinerne af paladset kan man stadig se i store dele af bymidten i Ingelheim. Kaiserpfalz blev opført i det 8. århundrede men er udvidet flere gange siden. Pfalzkirche, som er renoveret og velbevaret, blev opført i det 10. århundrede og i det 12. århundrede blev den ydre forsvars-mur bygget. Forsvarsmuren finder man levn af flere steder i dag, og den giver et meget godt billede af, at Kejserens palads med tiden udviklede sig til et helt samfund.

Karl Den Store var ikke hvidvins-drikker. Han ville have rødvin. Derfor blev der rundt om paladset plantet hans elskede burgunder-sort pinot noir. Byen har aldrig sluppet pinot noir igen. På trods af at der har været svære tider for tysk rødvin og for tysk vin generelt, så vedblev de med at arbejde med den sort, som kejseren i sin tid bragte med. Det lønner sig i dag. Historien er god, og pinot noir vinene bliver i disse år bedre og bedre. Det skyldes ikke kun global opvarmning, som gør druen noget nemmere at håndtere i det tidligere lidt for kølige klima, men også en fornyet tro på, at kvalitet betyder noget.

Vinhuset J. Neus

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.

I 2012 så det ud som om vingården skulle ende som lejlighedskompleks og parkeringskælder. Den var sat til salg, da ene-arvingen Ulrich Burchards var kørt kold i kampen som vinbonde. I sidste øjeblik blev Weingut J. Neus købt af Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz. Han ønskede at drive det historiske vinhus videre og havde og har stadig, kun kvalitet for øje. Lewis Schmitt, på billedet ovenfor, er blevet ansat som daglig leder af vingården.

Som tilfældet er med næsten alle vinhuse, der tager sig selv seriøst i disse år, så dyrkes der økologisk på gårdens marker. Vinene gæres spontant i kælderen og tappes i flere tilfælde uden filtrering. Det naturlige søges, fordi det naturlige virker, og fordi det naturlige skaber lokalt særpræg.

Firmaets markbesiddelser er alle beliggende nær Ingelheim og de har parceller på de to GG marker Horn og Pares, som leverer noget af det bedste området kan, hvilket samtidig svarer til toppen af tysk Pinot Noir. Huset har sin helt egen stil, sit helt eget særpræg, som nok i særdelshed skal tilskrives gamle Josef Neus og hans forædlings-arbejde i vinmarken.

The post Ingelheim – en rød ø i hvidvinsland appeared first on Vin under lup.