Der er stejlt mange steder ved Mosel, men ikke som her. Og man kan se, på de stokke der vokser her, at de kæmper for næringen. Der er ikke meget af den, i den stenede undergrund. I tørre perioder er markerne omkring Calmont stadig grønne, men på selve Calmont bliver planternes blade gullige. De skriger simpelthen på vand!

Den nye generation

Calmont er et meget godt eksempel på, hvad der sker ved Mosel lige nu. Den yngre generation af vinmagere søger tilbage til det autentiske. Den tid hvor staten var nødt til at foretage “flurbereinigung” for at tiltrække folk til faget, er slut. Heldigvis. For hvor er det trist at tænke på, at stejle skråninger er blevet terrasseret af store maskiner, og terrasserne fyldt op med frodig jord, som fik vinplanterne til at yde mere. Det så meget godt ud på bureaukraternes tegninger og beregninger, men virkeligheden er en anden. Pludselig forsvandt alt det der kendetegnede Mosel riesling ud af vinene. Derfor søger den unge generation tilbage. Tilbage til de stejle stenede skråninger. Der hvor riesling yder bedst, bliver stenet og mineralsk, – der hvor riesling smager som saft der springer ud af et hul i en klippe.

Angelina og Kilian Franzen kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber noget helt særligt. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Det er vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt var under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. I år 1900 var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 1980´erne var blot 4 hektar tilbage, i dag er 13 hektar opdyrket. De dårlige tider har hjulpet vinhuset Franzen til at købe forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont skulle være den stejleste vinmark i Europa.

En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”

Bremmer Calmont´s historie

Man ved, at romerne dyrkede vin på Calmont. Naturligvis gjorde de det, for få steder ved Mosel udnyttes solens stråler så ultimativt som her. 65 graders hældning direkte mod syd kan på varme dage næsten riste druerne. Romerne kaldte bjerget for Calidus Mons, der på latin betyder “Varmt bjerg”. I middelalderen blev klosteret Stuben opført for foden af Calmont. Stuben var et nonnekloster, så det var kvinder der varetog vindyrkningen i området. Af samme grund hedder skråningen ved byen Neef “Frauenberg”. I 1802 erobrede Napoleon området og fratog kirken sine besiddelser og solgte jorden til private. Klosterruinen står stadig.

Genrejsningen af Calmont

Calmont har været glemt, men Calmont er igang med at slå sit navn fast med syvtommer-søm. Det vil Kilian og Angelina være med til at sørge for. Det var Kilians far Ulrich, der opkøbte de braklagte parceller på Calmont. Det blev til i alt 5 hektar og han var særligt fokuseret på den lomme der hedder “Fachkaul”. Calmont er ligesom opdelt i lommer, lommer mellem klippefremspring. De fleste af disse lommer hedder noget med “kaul”, således er der Steinkaul, Klosterkaul, Bales Kaul og altså Fachkaul. Sidstnævnte danner foroven nærmest et amfiteater, som skaber en fantastisk ramme for riesling, der her kan suge solen til sig. Det vidste Ulrich, ja, det vidste alle, der tidligere havde været involveret i vindyrkning på Calmont.

Desværre omkom Ulrich Franzen efter en fatal ulykke i vinmarken. Hans kone Iris overtog driften, godt hjulpet af sønnen Kilian, der var i gang med ønologi-studiet på Geisenheim. På Geisenheim mødte han Angelina, som han senere blev gift med og de to har i dag overtaget vingården. De producerer vine, der smager som havde de boret saft ud af klippen. Der er en kølig lethed og et mineralsk krydderi over samtlige husets vine, som er svær at finde andre steder end ved Mosel.

Markarbejdet

Vi kommer ikke udenom en snak om klimaforandringer. “Alt bliver mere ekstremt” siger Kilian. Mere varme, længere tørkeperioder, mere intens regn. Der er ting nok at forholde sig til. Men han springer hurtigt over emnet regn. “Ja, det kræver en del mere arbejde af os, men vand bliver aldrig et problem her.”

Til gengæld så har de længere varme- og tørke-perioder fået Franzen til at ændre dyrkningsmetoder. Før i tiden bandt de kun en bue op til hver pæl (halbbogen), og beskar i løbet af vækstsæsonen, for at sikre luftcirkulation omkring druerne og undgå svampesygdomme. Men tørke er alligevel værre. Druerne risikerer at blive ristet og i værste fald smider planten dem simpelthen, for at sikre egen overlevelse. Derfor opbindes i dag to buer (doppelbogen), og der beskæres mindre. Det handler om at skabe skygge for druerne. Den øgede fotosyntese (fra større bladkrone) gør samtidig, at druerne fysiologisk modnes hurtigere, ofte med en halv til en hel % lavere alkohol.

Et andet tiltag er, at Franzen på de “fladere” marker, hvor der er mere humus, lader græs vokse mellem rækkerne. Græsset holder på fugten og bidrager samtidig til biodiversitet og bedre økologisk balance i marken.

Man snakker ikke ret meget om kloner når man snakker om riesling. Det er ikke som med pinot noir, hvor vinbonden oftest holder et langt foredrag om de unikke egenskaber ved en bestemt klon. Det lykkedes alligevel at få vristet ud af Kilian, at hans riesling favorit-klon er 355 GM. Klonen sætter meget få bær pr. klase og klaserne er meget løse, hvilket sikrer god vindcirkulation omkring druerne. Det betyder, at klaserne tørrer hurtigt efter regnskyl og derfor er mindre udsat for svampesygdomme. Klonen leverer et lavt udbytte, med en flot intensitet.

Produktionsmetoderne

Franzen dyrker deres marker efter økologiske principper. De anlægger sågar parceller med blomster ind imellem rækkerne med vinplanter, for at tiltrække bier, sommerfugle og økologisk balance i det hele taget. Men de tør ikke tage skridtet fuldt ud og blive certificeret. Tænk hvis uheldet var ude og de blev ramt af sygdom eller utøj i vinplanterne, så ville en hel årgang kunne afskrives som indtægtskilde.

Alle vine spontangæres. Det vil sige, at den gær der sidder naturligt på druernes skind får lov at starte gæringen. Denne gæringsform kan man kun arbejde med hvis gæren er stærk nok, og den bliver kun stærk nok, hvis den økologiske balance i vinmarken er god. Naturgær kan skabe vidunderlige vine, med en dybde og en kompleksitet, som man ikke finder i en vin gæret på en laboratorie-skabt gærkultur.
Der hersker en helt særlig gærstamme på Franzens marker og kælder. Gæren metaboliserer meget langsomt, hvilket betyder, at en gæring hos Franzen kan tage uendeligt lang tid. Der er eksempler på gæringer, der har taget 22 måneder! De lange gæringer bidrager med fantastiske aromaer til den endelige vin.

Franzen giver altid sine vine lang tid sammen med gærresterne. Den såkaldte “autolyse” (biologisk nedbrydning af gærceller), der foregår efter endt gæring er også med til at øge kompleksiteten i en vin. Franzens vine kan ligge på denne måde i helt op til 8-12 måneder før de tappes. I denne periode gennemgår vinene også malolaktisk gæring. Denne gæring startes naturligt af mælkesyrebakterier i en vin. Her nedbrydes æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er friskere og mere aggressiv end mælkesyre og processen øver også indflydelse på vinens aroma og smag. Vine der har gennemgået malolaktisk gæring fremstår oftest cremede med en let mejeri-agtig karakter (smør/youghurt).

Alt i alt, så er vinene fra Franzen et forfinet bombardement af dine smagsløg. De er lette og raffinerede som Mosel-vine bør være, men der er så mange lag i dem, at du kan blive ved med at sidde og finde nye aromaer.

Besiddelserne

Det er primært Calmont og Frauenberg der leverer druer til Franzens vine, men huset besidder også en lille parcel på Kapplay over byen Eller. Kortet til venstre viser markopdelingen ved Bremm anno 2024. Til højre ses skatterådmand Clottens kort fra sidst i 1800-tallet. Kortet er interessant på flere måder. Dels viser kortet, at flere af vinene fra Calmont var højt beskattede, hvilket var vidnesbyrd om, at de opnåede høje priser på auktioner. En anden interessant ting er, at tre af marknavnene fra Clottens kort, forsvandt med den tyske vinlov anno 1971. Markerne er der stadig, men nu bare under samme navn “Bremmer Calmont”. Et misfoster af en vinlov, som heldigvis snart vil blive ændret. Enkersberg er en del af Fachkaul, og i Franzens besiddelse.

Fachkaul

Fachkaul er en af de før omtalte “lommer” på Calmont. Fachkaul strækker sig egentlig fra bunden ved Mosel-floden og helt til toppen på Calmont. Nær toppen dannes et amfiteater-lignende scenarie. Stejle Calmont´s sol-sugene skråninger får her endnu større effekt. Marken blev anlagt af Ulrich Franzen, og det er hans vision, der stadig driver Kilian og Angelina. Det er fra toppen af Fachkaul, at Franzen høster sine GG vine, og ikke mindst prestige-vinen “Fachkaul”.

Neefer Frauenberg

Ud over cirka 5 hektar på Calmont, så ejer huset næsten 2 hektar på  Neefer Frauenberg, som Kilian siger har lige så stort potentiale som Calmont. Frauenberg er knap så stejl og slet ikke lige så høj som Calmont, men sol-eksponeringen er også her direkte sydvendt. Hvor Calmont er mineralitet og krydderi, så er vinen fra Frauenberg ofte mere eksotisk i sin karakter. I hjørnet hen imod byen Neef, som er mere sydvest-vendt, henter Franzen sin Spätburgunder. En druesort, som de producerede første gang i 2014, men som ser ud til at kunne blive deres nye darling.

På Frauenberg mærker man konsekvenserne af den jernbane som Preussen anlagde i starten af 1900-tallet. Toget buldrer stadig forbi – først gennem Kaiser Wilhelm tunnellen der har udløb mellem Calmont-massivet og byen Eller, dernæst fortsætter toget over jernbanebroen, for så at begive sig ind i tunnellen, der går gennem Frauenberg. De rystelser som toget skaber får ofte småsten til at drysse ned fra toppen af Frauenberg. Nogle større end andre. En morgen fandt Franzen et skiferstykke på 60×60 cm midt i deres vinmark. Man skal have hjelm på under høst på Frauneberg!!!

The post Weingut Franzen ved Bremmer Calmont appeared first on Vin under lup.

En blog er egentlig bedst egnet til små korte fortællinger. Folk mister interessen hvis det bliver for langt, – siger eksperterne. Men når nu emnet er så helt utroligt spændende og komplekst, så er det altså svært at gøre det kort. Hvis du går lidt op i Mosel, så tror jeg omvendt heller ikke på, at du mister interessen når du læser dig gennem de kommende linjer. En rejse ad en af Europa´s smukkeste floder.

Hvad er det der gør Mosel så interessant? Det er faktisk utroligt mange ting. Det er topografien, geografien, placeringen som et af de vestligste og mest maritime vinområder i Tyskland. Ja, det ligger også langt mod nord, men det er den kølige vestenvind, der er med til at gøre området til noget unikt klimatisk. Omådet har en fantastisk historie, hvor især romerne fylder meget, men hvor der har været rigeligt med udfordringer op gennem tiden, og stadig er det. Og så er historien om Mosel også druen riesling, – uden riesling var Mosel slet ikke lige så interessant!

Man skal passe på med at generalisere. Det er bedre at tale om tendenser. Hvis jeg som forfatter skriver, at Mosel er moderne og søger en international tør stil, så er det korrekt, – i hvert tilfælde for cirka 15% af vinbønderne ved Mosel, – måske flere. Området er utroligt kontrastfyldt. Sådan var det sikkert også under Mosel´s storhedstid. Den gang fra cirka 1890 til 1920 hvor Mosel producerede de mest eftertragtede tyske vine. På en måde minder nutiden mere og mere om den gang. De bedste vine ved Mosel var tørre den gang, tendensen er den samme i dag. Og så alligevel, så er det som om en vintype som Kabinett er en overlever. Den høje syre kombineret med lidt restsukker giver bare kæmpe smagsoplevelser.

Men der kom to verdenskrige imellem 1920 og nutiden. Derfor måtte Mosel nulstille. Bygge op forfra. Alt det kan du læse om i dette blog-indlæg.

Geografi og klima

Man undres. Og fascineres. Og det gør man hver gang man står på en skråning over Moselfloden og betragter flodens stille løb, der snor sig gennem det grønne frodige landskab, der består af bølgende bakker afbrudt af dramatisk stejle skiferskråninger. Snart løber floden mod højre, snart mod venstre, nogle gange er vi helt ude i et 300 graders sving. Hvordan vand og klippe er blevet enige om, at det hele tager sig ud som det gør i dag, det må guderne vide. Men det er et ufatteligt smukt skue.

En flod opstår når et højt liggende område skal afvandes. De betingelser blev for millioner af år siden skabt, da Vogeserne opstod. Det er i Vogeserne Mosel har sit udspring. Herfra løber floden mod sit udløb i Rhinen mod nord. Mosel løber forbi Nancy, Metz, Luxembourg og Trier, for så pludselig ved Schweich, at vælge det besværlige løb gennem højdedragene mellem bjergområderne Eifel og Hunsrück. De to højdedrag har besværliggjort flodens løb, og det har skabt mange dramatiske kurver og stejle skråninger.

Mosel og de vigtigste bifloder

Mosel udspringer i 715 meters højde på Col de Bussang og løber 554 kilometer senere ud i Rhinen i 59 meters højde ved “Deutsches Eck” i Koblenz. Mosel strækker sig over 313 kilometer i Frankrig, 39 kilometer i Luxembourg og 208 snoede kilometer i Tyskland.

Der er mange bifloder. Også bifloder, som nærmest bare er åer, eller vandløb. Sauer er en af de større bifloder, den løber gennem Belgien og Luxembourg, for at møde Mosel ved Wasserbillig (Luxembourg). En anden stor bidragyder er floden Meurthe, der løber fra Vogeserne og møder Mosel ved Nancy. Ruwer er en lille biflod, ikke specielt vandrig, og har derfor ikke har så stor betydning for Mosel som flod, men som vindyrkningsområde har den ret stor betydning. Ruwer udspringer i Hunsrück-bjergene og løber ud i Mosel lige nord for Trier.

Den største bidragyder, rent vandmængdemæssigt, er Saar. Saar udspringer på Mont Donon i Vogeserne og løber 129 kilometer gennem Frankrig (forbi byen Saarebourg), 117 kilometer gennem Tyskland (gennem blandt andet Saarbrücken), for at løbe ud i Mosel ved byen Konz, lige syd for Trier.

Moselfloden som handelsvej

Moselflodens vand har været vidne til mange skæbner, mange historier. Kelterne var her før Romerne, og nogen har med sikkerhed været her før Kelterne. Uro og strid har præget floden, som i dag er delt mellem 3 lande, men som jo egentlig bare er en flod. En flod som ikke kender grænser. Den flyder hvorhen den vil – og kan. I vinmæssig henseende, så er det dog den tyske del af floden der er mest interessant. Netop den del, som skærmes af Eifel- og Hunsrück-bjergene.

En vigtig del af historien om Mosel er handel. Der var en tid, hvor transport over land var langt mere besværlig end transport over vand. Floder var derfor vigtige faktorer for fragt og handel. Floden er blevet brugt til at fragte fødevarer, vin, tøj, kul, byggematerialer og mandskab. Det var ikke altid problemfrit. Før i tiden kunne floden til tider være brusende, og andre gange næsten udtørret. Flodens dybde kunne variere meget, alt efter vind og vejr, og også grundet sediment.

Kanalisering af Mosel

I 1960´erne byggede man dæmninger til at styre flodens løb, dermed har man opnået en konstant vanddybde på over 3 meter. Denne vanddybde er, og var, nødvendig for at kunne få store pramme med kul og stål gennem flodens snoede løb. Forekomsten af jernmalm omkring Metz har udviklet en stor stålindustri i byen. En industri, som den dag i dag benytter sig af søtransport, da det er den billigste fragtform for bulk-varer som disse. Mange læs kul sejles fra Ruhr-distriktet (ved Essen) til Metz, for at sejle retur med stål.

Herunder ses strækningen mellem Thionville (lige nord for Metz) og Koblenz som den tager sig ud i dag. På denne strækning findes 15 dæmninger på et løb over 270 kilometer. Ved Thionville er vandspejlet 148,9 meter over havets overflade. Ved hver dæmning falder floden typisk 6 meter.

Dæmningerne har hjulpet skibstrafikken, men har også medvirket til en ændring af mikroklimaet ved Mosel. Før i tiden flød flodvandet afsted og skabte en kølende effekt på omgivelserne, samt lidt bevægelse i luftmassen over Mosel. Nu står flodvandet næsten stille mellem dæmningerne og opvarmes af solen, hvilket medfører øgede vandtemperaturer, øget fordampning, øget luftfugtighed og øgede lufttemperaturer.

Den Eurasiske kontinentalplade

Bjergområderne der omgiver og er skyld i at Mosel-floden findes; Vogeserne, Eifel og Hunsrück, opstod for millioner af år siden. Selve processen har taget millioner af år, – og er i øvrigt en vedvarende proces. Om en million år ser området helt anderledes ud. Helt overordnet set, så ligger Mosel midt på den eurasiske kontinentalplade, som udgør Europa og en stor del af Asien. Det er egentlig ude ved kanterne af kontinentalpladerne, at der sker de helt store geologiske forandringer, og hvor man ofte oplever jordskælv og vulkanudbrud. Alperne, inklusive Pyrenæerne, er den direkte konsekvens af, at den afrikanske kontinentalplade arbejder sig ind under den europæiske. Men selv midt på kontinentalpladerne arbejder undergrunden.

Det har blandt andet skabt det europæiske centrale højland. Bjergene i dette område er opstået grundet forskydninger i jordlagene. Jordlag har presset mod hinanden, skabt forsteninger og såkaldte foldninger. Ved Mosel-floden fra Schweich til Koblenz er der tale om jordfoldninger, det ses tydeligt på skråningerne, der nærmest udelukkende består af den metamorfe stenart skifer. Metamorfe stenarter, er sten der er opstået under tryk i jordlagene, de er altså ikke opstået af vulkansk aktivitet. Både bjergområderne Harzen, Ardennerne, Taunus, Hunsrück, Schwarzwald og Eifel er skabt på denne måde, også selvom der har været spredt lokal vulkansk aktivitet.

Stenarten skifer

Lige præcis stenarten skifer er en af hemmelighederne bag de helt særlige vine fra Mosel. Skifer er en ler-sten, der har gennemgået metamorfose ved relativt lavt tryk. Skifer kender vi fra mange vinmarker rundt omkring i Europa. Skifer består nærmest af flager af sten, der er presset sammen, men relativt nemme at skille ad. Geologerne siger godt nok, at vi ikke kan smage forskel på sten. Men så lad det være strukturen på stenene, størrelsen, hvor forvitrede de er, – farven og dermed evnen til at holde på varme, manglende evne til at holde på vand, – smagsforskel er der!

Der er to overordnede typer skifer ved Mosel, den grå og den røde, men du kan såmænd også finde både brun og blålig. De forskellige farver kommer fra mineralindholdet i stenene. Mineralerne afgives ikke til planten, så det er ikke her smagsforskellene skal søges. Et af de steder hvor den røde skifer træder frem er ved byen Ürzig. På billedet herunder ses marken Ürziger Würzgarten. Bjergknolden i baggrunden er overgangen til grå skifer. På modsatte side af “knolden” ligger marken Erdener Treppchen med sin grå skifer. Det er helt skørt at smage Riesling-vine fra de to marker op mod hinanden, for de er vidt forskellige. Den røde skifer tilfører Riesling en umiskendelig krydret karakter – deraf navnet “Würzgarten” som også betyder “krydderhaven”. På selve bjergknoldens stejle skråninger ned mod Mosel ligger den berømte mark “Prälat”.

Det røde bånd

Et bredt rødt bånd af rød skifer strækker sig på den nordlige side af floden, med byen Wittlich som centrum. Båndet rammer flodens løb ved Ürzig og Schweich. Der er små forekomster af rød skifer andre steder, blandt andet ved Bremm, Alf og Pünderich, men de to førnævnte ligger i “Wittlich-bæltet”.

Når vi snakker sten, så er vi nødt til også at have med, at uden en eller anden form for næring, i form af nedbrudt organisk materiale (humus), så ville der ikke kunne vokse noget som helst på skråningerne. Nogle skråninger er mere eller mindre stenede end andre. Typisk vil der være mindst næring på de stejleste skråninger, – og det giver som oftest, den bedste vin. Ingen næring er skidt, meget næring er skidt, – lidt næring er godt.

Et køligt hjørne af Europa

I forhold til vindyrkning, så ligger Mosel i en klimatisk yderzone. Var det ikke for bjergmassiverne omkring floden og de stejle skråninger hvor solen virkelig kan få magt, så ville vindyrkning være meget besværligt. Se bare på Mosel-flodens løb i Frankrig, her er ingen afskærmning for vestenvinden og derfor næsten ingen vin. Der dyrkes lidt vin i området AOC Moselle ved Metz og Côtes de Toul nær byen Toul, begge steder er auxerrois hoved druen. Klimaforandringerne har dog flyttet grænsen for vinproduktion længere mod Nord. Vi er faktisk nået dertil, at man begynder at tage nye dyrkningsmetoder i brug for at modvirke varmen, også ved Mosel. Herom senere.

Klima og geologi spiller sammen ved Mosel. Gid det må være sådan mange år endnu. Det er som om klimaet og de smukke skiferskråninger er skabt til riesling, eller også er riesling skabt til Mosel. Den lethed og finesse man finder i en Mosel riesling finder ikke sit lige noget andet sted i verden.

Mosel og regnmængderne

Det regner meget ved Mosel. Det har det altid gjort. Vi befinder os i et køligt og fugtigt hjørne af Europa. For vindyrkningen er det ikke et problem. Til gengæld kan det være et problem for infrastrukturen og beboerne langs floden, der i særlige år går over sine bredder og fylder kældrene med flodvand.

Den tyske del af Mosel-dalen er meget smal, og området der skal afvandes i Frankrig og Luxembourg er stort. Derfor kæmper man i dalen af og til med højvande. Det er man vant til, og det tages der forbehold for. For eksempel i flere producenters kældre, hvor de tappede flasker ligger uden etiketter, i bure, så de ikke flyder væk. Det ser faktisk ud som om, at ekstremerne aftager i takt med klimaforandringerne. Vandmængderne kom på en anden måde da det var koldere. Et skrækscenarie kunne være, at en masse sne skulle smelte i Vogeserne, og der samtidig kom regn i lavlandet. Historisk højvande havde man i årene 1651, 1740, 1784, 1882 og senest i 1993. I disse år stod vandet 8-10 meter over normal vandstand.

Modner riesling i regnvejr?

Mange områder og druesorter har det svært med regn. Det har man ikke ved Mosel. Regn forringer ikke nødvendigvis kvaliteten af årgangene. Regnen løber simpelthen af skråningerne, så planterne ikke står og sopper i vand. Modningen af druer foregår naturligvis langsommere i regnfulde år, fordi det vil være køligere, men det er netop dette faktum, der er Mosel´s force. Lang modning betyder sarte, fine aromaer, ofte ledsaget af høj syre. Den lange modning bliver dog udfordret noget med klimaforandringerne. Tilbage i 70´erne talte man om 160 dage fra blomstring til høst ved Mosel. I 2018 modnede riesling på 90 dage. Næste problem med den svimlende varme 2018 årgang var mangel på syre. Syre er vigtig i riesling.

Den høje syre gør, at riesling fra Mosel ofte har det godt med lidt restsukker. Sukkeret fornemmes ikke, men forvandles til cremet mundfylde. Need I say more? Dette er opskriften på noget af denne verdens smukkeste riesling.

I foråret 2015 var vi en flok vin-entusiaster på besøg hos Von Othegraven ved Saar. Vi sad og smagte årgang 2012 og 2013. Der blev spurgt lidt ængsteligt til kvaliteten af årgang 2014 som var en meget våd sommer. Vinmager Sven Klinger sagde: “Regn er ikke noget problem her. Vandet preller af på skifer-skråningerne og løber ned i floden. Hvis bare det er nogenlunde varmt og druerne tørrer ud en gang imellem, så svampesygdomme undgås, så kan vi lave god vin.” Med de ord gik han i kælderen og hentede en 2014 Altenberg Kabinett, – og førte bevis. Vi drømmer stadig om den vin. Den satte alt andet til vægs. Forførende, aromatisk, forunderlig, luftig og let. Sikke en balance. Smagningens bedste vin!

Historie

Kan barbarer lave vin?

Hvornår man begyndte at dyrke vin ved Mosel står hen i det uvisse. Der er en tendens til, at Romerne skal have skyld for det. Men måske blev der allerede dyrket vin her før Romerne kom. Vinplanten var her. Mennesket var her, i skikkelse af Kelterne. Romerne kaldte Kelterne for Barbarer, men hvem ved, måske selv en Barbar kan lave vin.

Europa´s floder har gennem historien betydet enormt meget for beboerne af kontinentet. Floderne har været fødekilde, handelsveje og har dannet grænser både politisk og kulturelt. For eksempel så blev Rhinen og Donau de naturlige grænser for Romernes erobringer i Europa.

Floderne var anvendelige, for veje var ikke asfalterede, og transportmidler var ikke hverken motoriserede eller affjedrede, – transport af gods var kort og godt besværligt. Derfor blev vandvejen oftest brugt, og derfor opstod byer og markeder langs floder og kyster. Det var også sådan Romerne fandt til Nordeuropa. De fulgte Rhône-floden, og begav sig videre af Saône. Saône´s udløb er at finde Vest for Vogeserne. Men sporet ender blindt. Hvordan fandt Romerne til Mosel? Én teori går på, at de fortsatte ad Saône´s bifilod Côney og derfra blot havde 20 kilometers landtransport til Arches/Archettes, der ligger lige syd for Epinal ved den franske del af Mosel. Der har med sikkerhed været flere muligheder for passage mellem floderne, – passager som måske også blev brugt på forskellige tidspunkter, alt efter sæson, vind og vejr.

Romernes Mosel år 0 – år 475

Den romerske general Vetus forestillede sig en kanal fra Saône til Mosel, som ville lette transport af både gods og mandskab. Man mener, at den kanal han ønskede sig kan have været lige præcis mellem Côney og Arches. Romerne var meget aktive netop i dette område og i Archettes finder man blandt andet resterne af en et par tusinde år gammel akvædukt.
En kanal var sidenhen på tegnebrættet mange gange, men blev forhindret færdiggjort grundet den politiske ustabilitet i området, – som bare varede ved og ved. En kanal mellem Saône og Mosel blev først færdiggjort i 1880 og hedder i dag Canal des Vosges.

Vin var en vigtig afgrøde under Romerne. Der findes ruiner af romerske vinerier “Kelteranlage” ved Piesport, Erden og Brauneberg. Der findes statuer og bygningsværker fra Romerne overalt i Trier og langs floden. Der findes sågar et digt “Mosella”, skrevet af den romerske digter Decimus Magnus Ausonius. Han opholdt sig omkring år 375 nogle år ved Mosel. Hans digt er 482 linier langt og handler rigtig meget om Rom og Rom´s helte, men Mosel får også omtale. Herunder er et lille udsnit af digtet forsøgt oversat til dansk.

“Mosella” digt af Decimus Magnus Ausonius

“At sidde på de grønne bakker over flodbredderne
med vinstokke under sig, og Mosel der flyder lydløst
Accepter fra mig disse hilsner – for dine marker får du ovationer
og dem, der dyrker dem ligeså
dine fæstningsværker matcher Roms
Du flyder styret af højdedrag fyldt med vinstokke
Åh, hvilken frodighed!”

Ausonius nævner på et tidspunkt Neumagen under sin ankomst til Mosel. Det får historikere til at tro, at Romernes landevej fra Bingen, løb over Hunsrück og ramte Mosel ved Neumagen. På halvvejen over Hunsrück kunne handlende/rejsende gøre holdt i den romerske befæstning Belginum, hvor der i dag er museum. Der er gjort mange arkæologiske fund efter Romerne ved Belginum og Neumagen, og der forefindes stadig ruiner i og omkring Neumagen som skal stamme fra romerne.
Bynavnet “Piesport” er en videreudvikling af romernes “Porto Pingontio” (Pingontius havn). Bynavnet Trier stammer fra romernes “Augusta Treverorum”. Trier var Romersk hovedstad i den galliske del af Romerriget. I Trier finder vi blandt andet ”Porta Nigra” (A på billedet), som er den bedst bevarede romerske byport nord for Alperne. Den romerske Basilika (B), der oprindeligt er opført i det 4. århundrede, men løbende vedligeholdt og står den dag i dag som et velholdt og smukt byggeri. Broen over Mosel (F) er oprindeligt opført af romerne, med basalt som er blevet sejlet ind fra Odenwald ved Neckar floden. Badeanstalten (E) kan man stadig se ruinerne af. Den går under navnet ”Kaiserthermen”.

Billedet er lånt af Carole Raddato, som har taget dem på Rheinisches Landesmuseum i Trier. – se link: https://www.worldhistory.org/image/13293/scale-model-of-augusta-treverorum-trier/

Middelalderens Mosel (år 500- år 1400)

Med Romerrigets fald blev Europa ustabilt og i lange perioder præget af små folk med storhedsvanvid. Der kom lidt ro på, da Karl den Store i 800-tallet var leder af et Frankerrige, der udgjorde størstedelen af det vestlige Europa. Men ufreden kom igen, da Frankerriget blev delt mellem Karl den Store´s børnebørn. De sloges som vilde. Det var i denne periode mange af fæstningerne på bakketoppene ved Mosel blev opført. Der var fjender over alt. Kom de ikke fra Vest så kom de fra Øst, Syd eller Nord.

Religion fik større og større betydning på denne tid, og religion var lig med penge og magt. Klostrene besad enorme rigdomme, grundlagt via skatteindtægter fra folket og flere af dem, gennem salg af vin. I Trier kan Sankt Maximin klostret besøges, det er ødelagt og genopført mange gange siden sin opførsel, – men den første udgave skulle være opført af Benediktiner-munke i år 634. Klosteret besad vinmarker ved både Saar, Ruwer og Mosel.

Schloss Grünhaus (i dag Maximin Grünhaus) blev drevet af Sankt Maximin fra år 639. Her blev produceret vin fra Grüneberg (der i dag er inddelt i Herrenberg, Abtsberg og Bruderberg. Klosteret Stuben ved Bremm blev opført i 1137. Munkene herfra dyrkede vin på Bremmer Calmont, – Europas stejleste vinmark. I dag er kun ruinen af klosteret tilbage. Mönchhof, der betyder “munkenes gård” i Ürzig er fra 1177 og har gennem tiderne produceret masser af vin fra Ürziger Würzgarten, klostret lægger stadig navn til vinproduktion. Man kunne også nævne klosteret Jospehshof ved Bernkastel, der i dag ejes af vinhuset Reichsgraf von Kesselstatt. Ja, der kunne nævne mange.

Ruinen af klosteret Stuben ved Bremmer Calmont. Foto Max Adams

Sen middelalder

Der ligger masser af ruiner fra middelalderslotte rundt omkring på bakketoppene. Der er gode muligheder for at besigtige disse. Cochem Castle er et besøg værd. Slottet er opført omkring år 1000 og skildrer meget godt sen middelalder ved Mosel. Man skulle vogte sig for fjender, og indtægter fik man, blandt andet ved at opkræve told af skibe der sejlede forbi Cochem. Her havde man simpelthen spændt en kæde ud over floden, så det var umuligt at sejle forbi uden først at betale. Told har af flere omgange været et kæmpe problem for handel langs Mosel. Varer der skulle fragtes langs floden blev meget dyre. Flere gange i historien har man forsøgt at gøre sejlads på floden fri og gratis. Det har været svært grundet politisk ustabilitet.

Hvis du vil sendes tilbage i tiden, sådan rigtig tilbage, – så skal du besøge Burg Eltz. Fæstningen blev bygget i 1100-tallet, har undgået ødelæggelse gennem diverse krige og ejes, vildt nok, stadig af familien Eltz. Fæstningen ligger mellem Cochem og Koblenz.

Renæssancen (år 1400-år 1600)

I 1356 grundlæggedes Hanseforbundet, der var en handelssammenslutning, der skulle fremme handel mellem byer og lande i Nordeuropa. Byen Köln var en Hansestad og en del fade med vin fra Mosel blev skibet ud herfra og endte i byer som London og sågar så langt væk som russiske Novgorod ved Østersøen.

I starten af 1500-tallet bliver der skabt grundlag for reformationen. Martin Luther havde nye tanker omkring kirken og kristendommen. Hans idéer vandt større og større opbakning og endte med at være føde til 30 års krigen fra 1618-1648 mellem protestanter og katolikker. Det er en af de blodigste krige i europæisk historie. Befolkningen i det daværende tyske rige faldt fra 17 til 10 millioner. Det gik naturligvis hårdt ud over alle erhverv, også vinbruget, hvor mange marker blev efterladt brak.

Hanseforbundet mistede sit eksistensgrundlag med 30 års krigen og blev efterhånden en mindre og mindre organisation, som ophørte i 1669.

Louis den 14. regerede Frankrig i starten af 1700-tallet. I denne periode var Mosel fransk. Louis den 14. ønskede, at ekspandere. Han ville erobre Holland og Pfalz. Mange tropper blev fragtet via Mosel til fronten. De mange turbulente år fik nærmest sat en stopper for handel via Mosel. Trier og Metz var ikke længere de kraftcentre de engang havde været. Befolkningen i Metz var faldet til en tiendedel.

Elbling bliver erstattet med Riesling

Riesling er rent historisk et nyere fænomen ved Mosel. Det til trods, så er riesling og Mosel uadskillelige. De to er som skabt til hinanden. Hvornår riesling præcis gjorde sit indtog vides ikke, men German Wine Institute har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i det, der i dag er det lille vinområde Hessische Bergstrasse. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “riesling” blev først brugt senere (blandt andet af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552).

En ting er, at have riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem.

Riesling´s familie

Riesling er med stor sikkerhed opstået i Rhindeltaet. Det kølige klima under “Den lille istid”, som varede fra år 1300 til 1850, har med stor sikkerhed provokeret Vitis Vinifera´s DNA i retning af at skulle kunne overleve og modne druer i kolde omgivelser. En spontant opstået druesort, som riesling formentlig har været, ville være forberedt på kulde. Riesling indeholder blandt andet DNA fra druen savagnin, der tidligere var udbredt på de tyske vinmarker. Savagnin har sansynligvis fået det for koldt. Skabelsen af riesling kan med andre ord have været et resultat af “naturens omstillingsparathed”.

DNA-forskningen giver os ikke det fulde svar. Men riesling indeholder også DNA fra Gouais blanc, eller “heunisch weiss” som den hedder på tysk. Den tyske DNA forsker Ferdinand Regner mener, at riesling er opstået via en spontan krydsning mellem gouais blanc, samt en krydsning mellem savagnin og en vild vitis vinifera. Riesling skal altså være lidt af et gadekryds.

Riesling er især populær på grund af sin hårdførhed. Få andre sorter kan tåle de kuldegrader, som riesling kan. Druesorten har høj syre, og netop derfor er den så velegnet til produktion af vine med restsødme. Læg dertil, at riesling har en aromaprofil, som ikke findes i nogen anden druesort i verden. Druesorten elbling, som den erstattede, kan på ingen måde måle sig med riesling, hverken hvad syre eller aroma angår.

Kurfyrsten skærer igennem

Kurfyrsten af Trier, Clemens Wenzeslaus, proklamerede den 8. maj 1787, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af riesling. Mosel-området fejrer hvert år Wenzeslaus på denne dato. Der gik dog mange år før riesling blev dominerende. Klimaet var køligt og selv riesling var svær at modne på de mindre gode placeringer. I 1879 bestod kun 42% af markarealet ved Mosel af riesling. Resten var hovedsageligt beplantet med elbling, silvaner og savagnin. Sidstnævntes tyske synonym er i øvrigt traminer.

I dag er ca. 60% af markarealet ved Mosel beplantet med riesling. 14% med müller-thurgau, 6% med elbling og 4% med pinot noir/spätburgunder. Sidstnævnte er i vækst, imens en druesort som dornfelder er i tilbagegang, i dag er små 3,5% beplantet med sorten, men det vil formentlig være mindre i fremtiden. Silvaner og savagnin/traminer er nærmest forsvundet.

Nyere tid (fra år 1800)

Klostrene havde kæmpe betydning i Europa helt frem til Napoleon´s reformer. Napoleon ville have kirke og stat adskilt. Omkring år 1800 erobrede Napoleon det meste af Vesteuropa og fratog klostrene deres magt, og deres besiddelser blev privatejede. Et hus som Reichsgraf von Kesselstatt opkøbte efterfølgende 4 klostre og deres vinmarker, og blev derved en af de største private jordbesiddere ved Mosel.

Med Napoleon´s fald opstod Preussen. Preussen var en ret løst defineret sammenslutning bestående af mere eller mindre selvstændige stater. Først i 1871 blev Preussen til “Det tyske rige”.

Op gennem 1830´erne og 1840´erne oplevede Mosel et helt uhørt antal dårlige årgange. Dette er nogle af de koldeste år i nyere tid, og formentlig var det her, den lille istid toppede. Der var store problemer med at modne druerne. Det var i denne periode mange bønder begyndte at chaptalisere, på tysk også kaldet “Nassverbesserung”. Metoden er opkaldt efter franskmanden Jean Antoine Chaptal. Han tilsatte en sukkeropløsning til druemosten, og gjorde på den måde umodne druer “modne”. Men man kan ikke på den måde “snyde på vægten”, hvis man vil lave stor vin. Mange gjorde det dog også i desperation, og simpelthen for at kunne overleve. Det startede en lang diskussion om hvad man kunne tillade sig, og ikke kunne, hvilket i sidste ende førte til oprettelsen af de to organisationer “Die Vereinigung der Weinbergsbesitzer der Mittelmosel” og “Grosser Ring”. Det var sammenslutninger af kvalitetsbevidste producenter, som ønskede vin produceret på den naturlige måde, uden tilsætning af sukker.

Industrialiseringen tager fart

I 1850´erne startede industrialiseringen i Europa. Preussen var hurtige til at tage den til sig. Der blev bygget fabrikker og jernbaner. I årene 1874-1879 blev jernbanestrækningen mellem Koblenz og Trier bygget, samt en del af de 50 broer som i dag findes over floden. Helt frem til 1878 fandtes der kun broer ved Trier, Bullay, Bernkastel og Koblenz. Beboere der skulle over floden, de sejlede.

Jernbanen fulgte Mosel, især i den nordligst beliggende del, også kaldet Terrassenmosel. Her blev blandt andet anlagt den 4,2 kilometer lange Kaiser-Wilhelm-tunnel, der helt frem til 1988 var Tysklands længste jernbanetunnel. Ved Bullay blev sporet ført mod Wittlich, der ligger vest for Mosel, og det mødte først flodens løb igen ved Schweich. Jernbanen slog altså i starten en bue uden om den sydligste del af Mittelmosel. Senere blev jernbanen udbygget langs resten af Mosel.

På billedet herover, Preussisk perfektionistisk arkitektur. Ved Pünderich er jernbanen bygget på viadukt, som sørger for, at toget klarer frisag når det er højvande.

Handel med varer foregik pludselig på tværs af kontinenter og have, og tog kortere tid. Glasflasken kunne nu masseproduceres og handel med vin ændrede fuldstændig karakter. Som lille vinbonde blev det svært at klare sig. Kooperativer skød op over hele Tyskland. Der blev forsket og investeret i vinavl og vinproduktion og universiteter blev grundlagt. Vinindustrien fik for alvor vind i sejlene. De store vinkøbmænd tænkte kun i solgte antal enheder og ikke i kvalitet. Hvilket var yderligere næring til de kvalitetsbevidste vinbønders oprør.

Dronning Victoria opdager riesling

I 1845 besøgte dronning Victoria af England Tyskland. Hun blev pjattet med den skønne riesling. Det startede et export eventyr til England. Omkring år 1900 var riesling vine fra Mosel i høj kurs. De nåede de højeste priser på auktioner og blev drukket alle de rigtige steder. Hos Berry Bros & Rudd i London var flere vine i prislisten, – se foto.

Succes´en betød velstand for vinbønderne ved Mosel. Særligt vine fra Mittelmosel på strækningen fra Bernkastel til Traben-Traabach var efterspurgte. Velstanden og fællesskabet ved Mosel illustreres meget godt af historien om byerne Traben og Traabach, der i dag er forbundet af en bro over Mosel. Sidst i 1800-tallet brændte Traben af to omgange. Byen blev dog hurtigt genopbygget af de lokale vinbønder, der anlagde deres nye boliger med et “fælles” kældersystem. Kældrene under byen bliver i dag primært brugt til udstillinger, arrangementer. Blandt andet afvikler den lokale organisation af vinbønder “Klitzkleiner Ring” deres årlige smagning i kældrene. Omkring år 1900 var Traben-Traabach et vigtigt handelscentrum for Mosel-vin. I byen siger man selv, at handelen med Mosel-vin overgik Beaune. Kun Bordeaux solgte mere.

Preussen´s skatter og skatterådmandens “Cru” system

De preussiske skattemyndigheder var rimeligt aggressive, og jo mere du tjente, jo højere skulle du beskattes. Derfor udformede skatterådmand Jean Joseph Clotten i 1868, et kort over Mosel, som skulle anvendes til at fastsætte vinbøndernes skat.

Clotten rangerede vinmarkerne i otte skatteklasser, men på kortet er de skåret ned til tre, angivet i mørkerød, lys rød og beige. Markerne der opnåede de højeste priser på auktion blev angivet i mørkerød. Kortet er på en måde den første rigtige inddeling af Mosel´s marker i noget der minder om et cru-system. Inddelingen holder i store træk i dag, selvom enkelte er steget i graderne og andre er gledet lidt ned af rangstigen.

For eksempel ved Saar. Markerne omkring Oberemmel var tidligere højt skattet, men er nu er det kun parcellen Hütte der figurerer som topmark, de øvrige parceller “Agritiusberg”, “Rosenberg” og “Raul” regnes end ikke for Erste lage. Kanzemer Altenberg og Saarburger Rausch var ikke opført i topbeskatningen på Clotten´s kort. I dag figurerer begge marker i øverste kategori “Grosse lage” i VDP regi.

På billedet: Udklip af skatterådmand Clottens kort over Piesport (venstre) og Saar (højre)

Den økonomiske deroute

Første verdenskrig blev starten på den økonomiske nedtur for Tyskland. Et komplekst system af alliancer udviklede sig en 4 årig krig med omkring 10 millioner ofre. Tyskland var tæt allieret med Østrig/Ungarn og lovede dem fuld støtte i deres krig mod Serbien. Det resulterede i at Frankrig, Rusland og flere, blev trukket ind i krigen. Krigen sluttede reelt med våbenhvile i 1918, men officielt først med Versaille traktaten i 1919.

I traktaten stod, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen. Tyskland blev dømt til at afgive områderne Alsace og Lorraine til Frankrig, afgive udbyttet fra minerne ved Saar til Frankrig, samt pålagt at betale krigsskadeerstatning på 132 milliarder mark. Det var et svimlende beløb, som landets økonomi slet ikke kunne bære efter fire års udmattende krig.

Den tyske regering begyndte de at trykke flere penge for at kunne betale, det medførte hyperinflation og en tysk mark der mistede sin værdi. Ved at miste Alsace-Lorraine og udbyttet fra minerne i Saar-området, samt Schlesien i øst, mistede Tyskland ca. 75 % af sin jernmalm og 25 % af sit kul. Det gjorde det næsten umuligt for industrien at genoprette økonomien. Den økonomiske elendighed og følelsen af uretfærdighed skabte grobund for ekstremisme og endte med at føre til endnu en krig.

Krigen gjorde eksport umulig. I starten gjorde det ikke så ondt på vinproducenterne, for import var også umulig. Det vil sige, at det meste vin blev solgt nationalt, og priserne forholdt sig stabile. Men tyskernes penge slap op. Isolation og krig viste sig at skade økonomien. Priserne begyndte at falde og det blev kun forværret da krigen sluttede. Tysk vin var i krise.

Krisen blev lang, og den blev yderligere forstærket af en 2. verdenskrig. Et meget godt eksempel er, at VDNV (nutidens VDP) lukkede ned for deres auktioner. Fra 1940 til 1949 blev arbejdet i organisationen nærmest lagt i dvale. Der var ingen der havde penge til at købe deres produkter, og nazisterne blandede sig i hvordan organisationen skulle drives. For eksempel skulle jødiske medlemmer ekskluderes.

Stille og roligt begyndte tilliden fra handelspartnere og dermed eksporten at komme tilbage. I 1959 blev eksporten til USA genoptaget. En milepæl for tysk vin. Krisen havde varet meget, meget længe.

Flurbereinigung

Første og anden verdenskrig smadrede alt for Tyskland. Handelspartnere vendte (forståeligt nok), landet ryggen og tyskerne stod isolerede tilbage. Efterspørgslen på tyske varer blev generelt mindre, tysk kvalitetsvin blev nærmest ikke efterspurgt og vinmarkarealet blev derfor mindre. Mange marker ved Mosel blev lagt brak. Det kunne man naturligvis ikke blot lade ske, og derfor blev et program sat i værk, som skulle gøre det nemmere og mere attraktivt at være vinbonde. Ikke bare ved Mosel, men også i andre vinområder i Tyskland.

Der var flere problemer forbundet med at være vinbonde i Tyskland. Især ved Mosel. De stejle skråninger betyder ekstra mange arbejdstimer, og logistikken er besværlig. Samtidig, så var ejerforholdende på skråningerne efterhånden så komplekse, at samme vinbonde kunne eje 5 rækker på forskellige lokationer på samme mark. Det forsøgte man at udbedre med projekt “Flurbereiningung”.

Flurbereinigung går ud på, – stort set at starte forfra på en vinmark. Finde ud af hvem der ejer hvor meget og så fordele de mange små parceller i større og mere rationelle parceller på marken. Samt, at forbedre logistikken til og fra vinmarken. Det lyder jo meget godt, med mindre man selvfølgelig er vinbonde med kvalitet for øje. For du giver jo ikke afkald på dine 100 år gamle stokke på et specielt godt spot på en skråning. Den parcel som har gået i arv i generationer. Hvad skulle du bytte med?
“Jamen du får jo en anden parcel, helt nyanlagt, med lækker ny muldjord, dejligt højtydende planter, hvor vi har lavet asfaltvej op til, lagt dræn i og jævnet den for dig, så den ikke er så stejl og meget nemmere at arbejde på…”

Nej, vel?

Hvad er udjævnet, hvad er ikke?

I det hele taget, så er/har flurbereinigung flere steder været endnu et forfejlet bureaukratisk tiltag for tysk kvalitetsvin. Man manipulerer med naturen, skaber en monokultur i profittens navn. Det er meget nemt at se hvor flurebereinigung er foretaget, og det handler desværre om nogle af de mest prestigiøse marker ved Mosel. Fra Bernkastel til Zeltingen, og fra Ürzig til Kröv. Heldigvis er der meget der ikke er pillet ved endnu, og som forhåbentlig får lov at blive. Der er øget fokus på den del i dag. Vin kan være metervare, men det kan også være et unikt billede af en oprindelse, som en stejl uberørt skiferskråning ved Mosel er.

Hvis du vil se oprindelige marker, så se på parcellen “In der Kranklei” på Ürziger Wüzgarten, parcellen Fährfels på Trittenheimer Apotheke, Winninger Uhlen, Bremmer Calmont, eller markerne omkring soluret på Wehlener Sonnenuhr, der kunne nævnes mange flere. Her står stadig vinplanter på stejle terrasser, på nogle terrasser står der buske og blomster, fordi terrasserne ligger steder hvor man ikke sådan lige kommer til. Det er godt for biodiversiteten, det er godt for vinkvaliteten. Med flurbereinigung fjerner man det unikke ved et bestemt spot, og fjerner derved det unikat som vinen herfra besidder.

Til venstre: In der Kranklei ved Ürzig, til højre: Fährfels på Trittenheimer Apotheke, sådan så Mosel ud engang

Den specielle opbindingsform

Ved Mosel anvendes opbinding til pæle. Det gøres af to grunde. Den første er, at det er svært at arbejde med opbinding til vejrer på de stejle skråninger. Den anden grund er, at opbindingsmetoden (der er en såkaldt “cane pruning”), tager udgangspunkt i sidste års bedste skud. Opbindingen kan enten være et skud bundet op i en bue, eller to buer der bindes op som på billedet herunder.

Der er på en eller anden måde noget symbolsk over, alle de “hjerter” der bindes på skråningerne ved Mosel.

Opbindingsmetoden gør, at planten sætter drueklaser rundt i buerne og løvet kan i løbet af sommeren bindes op til pælen i midten. Derved kan der komme sol og vind til druerne, som er vigtigt for modningen, men også for at undgå råd i druerne, som der er gode betingelser for i et fugtigt og køligt vinområde som Mosel.

Producentsammenslutninger

“Die Vereinigung der Weinbergsbesitzer der Mittelmosel”, der senere blev til Bernkasteler Ring, og i 2024 er blevet til “Der Ring” har eksisteret siden 1899, og blev skabt i frustration over, at industrialiseringen af vinbruget var ved at tage overhånd. Målet var at øge kvaliteten af tysk vin, og da især på riesling. Stifterne satte sig som mål at producere naturlige vine, uden chaptalisering, dyrket og produceret af dem selv. Vinene blev hvert år sat til salg på auktion i Bernkastel. En auktion, som stadig finder sted.

Den dyreste vin der nogensinde er solgt på en Der Ring auktion blev solgt i 2023 og var en 2021 Wehlener Sonnenuhr riesling Trockenbeerenauslese fra Markus Molitor. Vinen blev solgt for 4.100 EUR eller 30.545 DKR.

En anden Mosel organisation “Grosser Ring” – så dagens lys i 1908. Navnet Grosser Ring passer godt til organisationen, som relativt tidligt tænkte større og havde et ønske om at give ikke blot Mosel, men tysk vin generelt, et kvalitetsløft. Derfor indledte organisationen samarbejde med “Verband Deutscher Naturweinversteigerer” – forløberen for VDP. Derfor er Grosser Ring i dag en regional del af VDP.

Med tiden har Der Ring (Bernkasteler Ring) på en måde accepteret, at VDP er blevet en form for storebror, og VDP har samtidig accepteret at Der Ring kan få lov at lege lillesøster. I hvert tilfælde efterlever medlemmer af begge organisationer nu de samme regler i forhold til klassificering af marker og maksimale høstudbytter. Et medlem af Der Ring må således godt bruge betegnelserne Erste Lage (1G) og Grosse lage (GG), der egentlig er beskyttede VDP betegnelser. Betegnelserne anvendes udelukkende om tørre vine. Til søde vine anvendes det traditionelle prädikat-system.

Formænd gennem tiderne

Den helt store forskel på VDP og Der Ring er, at formændende i VDP oftest kommer fra de mest prominente ejendomme. Hos Der Ring kan formanden sagtens komme fra en lille ejendom. Se bare på listen over formænd i de to foreninger.

Formænd i Der Ring:

• Peter Pauly (1970’erne – 1990’erne): Fra Weingut Dr. Pauly-Bergweiler. Han var en af de mest markante skikkelser i foreningens nyere historie og ledede den i en lang periode, hvor Bernkasteler Ring cementerede sin position som et stærkt alternativ til VDP.
• Bernhard Kirchen (1990’erne – 2011): Fra Weingut Kirchen-Faber. Han stod i spidsen for foreningen i næsten to årtier og var med til at professionalisere de årlige auktioner, som i dag er verdenskendte.
• Marco Molitor (2011 – 2015): Fra Weingut Molitor-Rosenkreuz. (Bemærk: Ikke at forveksle med Markus Molitor, selvom efternavnet er det samme). Han fortsatte arbejdet med at modernisere foreningens ansigt udadtil.
• Dr. Peter-Bernhard Pauly (2015 – 2018): Søn af Peter Pauly. Han overtog formandsposten for at føre familiens engagement i foreningen videre i en kort, men vigtig overgangsperiode.
• Christian Hermann (2018 – 2021): Fra Weingut Dr. Hermann. Han er en af regionens unge stjerner og bragte en ny energi til foreningen, før han senere i 2021 blev formand for VDP Mosel.
• Marián (Mario) Molitor (2021 – nu): Fra Weingut Molitor-Rosenkreuz. Han er den nuværende formand og arbejder i dag tæt sammen med medlemmerne (herunder Markus Molitor) om at fastholde Bernkasteler Rings status som garant for klassisk og lagringsværdig Mosel-Riesling.

Formænd i VDP:

• Dr. Adolf Tyrell (1970’erne – 1995): Fra Weingut Karthäuserhof. Han var en dominerende skikkelse i regionen i mange år og stod i spidsen for foreningen i en tid, hvor tysk vin kæmpede med sit internationale ry.
• Annegret Reh-Gartner (1995 – 2005): Fra Reichsgraf von Kesselstatt. Som den første kvindelige formand var hun en central reformator, der kæmpede for at modernisere regionen og indføre de første strenge kvalitetsklassifikationer.
• Eberhard von Kunow (2004 – 2008): Fra Weingut von Hövel. Han overtog posten efter Annegret og førte foreningen sikkert gennem de første år med de nye “Grosses Gewächs”-regler.
• Egon Müller IV (2008 – 2016): Fra Weingut Egon Müller-Scharzhof. En af verdens mest berømte vinmagere. Han trak sig dramatisk fra posten i 2016 i protest over den interne afvisning af Markus Molitor som medlem.
• Carl von Schubert (2016 – 2021): Fra Maximin Grünhaus. Han overtog ledelsen i den turbulente periode efter Egon Müllers afgang og arbejdede på at skabe ro og enighed i foreningen.
• Christian Hermann (2021 – nu): Fra Weingut Dr. Hermann. Han er den nuværende formand og fokuserer i dag på at navigere regionen gennem moderne udfordringer som klimaforandringer og digital markedsføring.

Klitzkleiner Ring

En anden producentsammenslutning som har betydet meget for området omkring Traben-Trarbach er Klitzkleiner Ring. Gruppen blev dog opløst i 2023. De kaldte sig også for “Bergrettung” eller på dansk: Bjergredning. Sammenslutningen havde som hovedformål at promovere vinene fra medlemmerne, samt redde/genplante nogle af de parceller, som var blevet lagt brak i området. Et af foreningens fælles projekter var at genopdyrke en del af Enkircher Ellergrub. Da marken var bragt tilbage til god stand blev den solgt, og straks kastede foreningens medlemmer sig over en anden historisk parcel: Trabener Zollturm. Foreningens arbejde er hovedårsagen til, at markerne nedstrøms fra Traben-Trarbach er på vej op ad kvalitetsrangstigen i disse år.

Klitzeklenie-ring blev opløst da to af medlemmerne døde, og en tredje opgav vindyrkning. De afdøde medlemmer var: Martin Müller fra vingården Lenz i Pünderich og Daniel Vollenweider fra vingården Vollenweider i Traben-Trarbach. Olaf Schneider fra Weingut O. opgav sin hobbyvingård.

Den tyske vinlov af 1971

Mange så rødt da en omstrukturering af den tyske vinlov så dagens lys i 1971. Det var så åbenlyst, at den favoriserede de store vinkøbmænd, og ikke ansporede til at producere kvalitet. Lovgiverne mente selv, at de gjorde alting nemmere for forbrugeren. Men det modsatte skete, og oven i det, så blev det gjort muligt at producere vin af utroligt dårlig, nærmest fornærmende ringe kvalitet, men pryde vinen med et fint navn, så den lignede noget dyrt.

Eksempel: Der blev arbejdet med Anbaugebiete (område), som i dette tilfælde er Mosel. Området blev inddelt i bereiche (underområder), som blev inddelt i grosslage (sammenslutning af marker) og endelig einzellage (enkeltmark).

Hvis du er født i 70´erne så kender du med garanti navnene “Bereich Bernkastel” og “Piesporter Michelsberg”. Det var områdebetegnelser som kunne udnyttes uden nogen større krav til kvalitet, og uden krav til druesort. Man kunne ikke se forskel på grosslage (større område) og einzellage (enkeltmark), idet de begge måtte bære et bynavn. Piesporter Michelsberg er grosslage, Piesporter Treppchen er einzellage. Hvordan er det signaleret klart og tydeligt, at her er tale om to forskellige kvalitetskategorier?

Piesporter Michelsberg er et grosslage på 1.106 hektar. Næsten dobbelt så stort som hele Ahr området!

80´ernes forfærdeligheder

Historiske byers navne blev brugt til at vildlede forbrugerne. I en Piesporter Michelsberg kan være druer fra både Klausen og Rivenich, som ligger i højlandet et stykke fra Moselflodens løb. Vinene er ofte af lav kvalitet og kan være produceret på både Riesling, Müller-Thurgau og Elbling og de kan chaptaliseres (tilsættes sukker under gæring). Produktet har aldrig gjort noget godt for hverken Piesport eller Mosel.

Produktet skulle have heddet noget andet, og så skulle der nok have været stillet større krav til producenterne, men det er nemmere at sige i dag, hvor modningen af druer forløber fornuftigt hvert år.

Når man graver lidt i Mosel-historien, så finder man efterhånden ud af hvor stor en katastrofe vinloven af 1971 var. En masse mindre parceller/marknavne druknede da de blev lagt ind under større områdebetegnelser. Synd og skam. Først i 2014 blev det tilladt, at skrive et såkaldt “Gewann”, eller oversat til dansk “marknavn” på etiketterne igen. For eksempel kunne Karl Erbes i Ürzig nu skilte med parcellen “In der Kranklei”, i stedet for at lade sine kvalitets-vine fra denne unikke parcel drukne i det monster som vinloven havde skabt; den 56 hektar store “Ürziger Würzgarten”. Det siger næsten sig selv, at 56 hektar på en 200 meter høj skråning med forskellige hældninger, jordbundsdybder og solorienteringer ikke giver samme kvalitet over det hele.

Prädikat systemet

Prädikat systemet stammer også fra 1971. På daværende tidspunkt handlede det meget om hvor modne druer man kunne plukke. Ikke alle år leverede tilfredsstillende. I dag modner man druerne hvert år. Nogle år bedre end andre, og hermed menes ikke nødvendigvis varmere end andre. Faktisk regnes et køligt år i dag ofte som bedre end et varmt. Så hurtigt går det, – så stor indflydelse har klimaforandringerne.

Men tilbage til prädikat systemet. Kategorierne er som nedenfor. Oechsle er den tyske måde at måle mostvægt på. Hvis en liter druemost vejer 1070 gram, så er den 70 Oechsle. Det er tørstofferne i druemosten, der får den til at veje mere end vand, og en stor del af tørstofferne er sukker. Derfor giver metoden god mening, – og den er frem for alt nem at måle. Værdierne varierer fra område til område, og fra druesort til druesort. Her er værdierne for Mosel riesling:

Riesling Kabinett min. 73 Oechsle – potentielt 9,5% alkohol
Riesling Spätlese min. 80 Oechsle – potentielt 10,5% alkohol
Riesling Auslese min. 88 Ochsle – potentielt 12% alkohol
Beerenauslese og Eiswein min. 110 Oechsle – potentielt 14,5% alkohol
Trockenbeerenauslese min. 150 Oechsle

Druer indtil Auslese kan gæres ud så vinen bliver tør. Ved højere sukkerindhold vil vinen få restsødme. Det skal nævnes, at en tør vin med VDP- og Der Ring-betegnelsen GG skal holde minimum 100 Oechsle ved høst = 13,3% potentielt alkohol. I dag anvendes prädikat betegnelsen stort set kun hvis vinen har restsødme, men man kan, stadig se vine med for eksempel påskriften Kabinett Trocken.

ny vinlov fra 2026

Til glæde for de kvalitetsbevidste vinbønder ved Mosel, ja i hele Tyskland, så træder en ny vinlov i kraft fra 2026 og dermed ophører muligheden for at misbruge historiske byers navne. Vinloven har i den grad fundet næring i det utrættelige arbejde som VDP har stået for i over 100 år. Et imponerende stykke lobby-arbejde, især når man tænker på, at VDP-medlemmerne samlet blot ejer 5% af de tyske vinmarker. Den nye vinlov er bygget op omkring en kvalitetspyramide som ligner VDP´s.

Pyramiden til venstre skal lige forklares. Kategori: “Winegrowing area” vil være for eksempel Mosel. Kategori: “Region” er baseret på de gamle Bereich- og Grosslage-navne. Flere af dem ændrer navn. For eksempel vil den gamle betegnelse “Piesporter Michelsberg” i fremtiden hedde “Region Michelsberg”. I “Village” kategorien vil vinen tage navn efter by eller kommune, som for eksempel “Piesport”. Vineyard er så som det nuværende “Piesporter Goldtröpfchen”. Bynavnet må altså kun anvendes foran enkeltmarksvine. Det skulle gerne simplificere tingene i jagten på den gode vin fra Tyskland.

PDO er på vej til Tyskland

I Tyskland har man ikke, som i Frankrig haft registreret mindre afgrænsede geografiske områder. For eksempel, så er Bourgogne jo inddelt i flere tusinde registrerede AOC´s, eller PDO (Protected Designation of Origin) som det hedder i dag. I Tyskland er de 13 Anbaugebiete det mest afgrænsede du kan finde. Således er det kun ordet “Mosel”, der tidligere har været et registreret varemærke på vine herfra. Bereiche og marknavne har blot været – ja, bereiche og marknavne. Det arbejdes der i disse år på at få ændret. Der ansøges på livet løs. Ansøgninger, som skal gennem EU-systemet, – ansøgninger som tager tid. I starten af 2024 er blot tre parceller ved Mosel godkendt, det drejer sig om Uhlen´s tre parceller Laubach, Rothlay og Blaufüsser Lay.

Moselflodens underområder

Vinloven anno 1971 inddelte hvert tysk område (Anbaugebiete) i underområder, såkaldte Bereiche.

Mosel er inddelt i 6 Bereiche, – Moseltor, Obermosel, Saar, Ruwer, Bernkastel (Mittelmosel) og Zell (Terrassenmosel). I følgende afsnit beskrives underområderne ved Mosel. Vinstilen i generelle termer og enkelte producenter fremhæves. De fremhævede producenter er primært producenter, som har historie med sig, har en moderne tilgang til vinproduktion og/eller har opnået høje priser på auktioner. Problemet med at nævne nogle få er dog, at andre vil blive glemt.

Når det er sagt, så skal det tilføjes, at Mosel er enormt kontrastfyldt. Du kan møde det moderne, men du kan så sandelig også møde producenter, ja, hele områder, hvor tiden står stille. Hvor man er fanget i en tidslomme. Det er primært den lidt ældre generation som siger: “Hvorfor ændre på noget? Vi har det jo meget godt.”
De ønsker ikke at blive internatonalt anerkendte. De vil bare have lov at leve som de hele tiden har gjort. Uden bekymringer om hvad Mosel var engang (sidst i 1800-tallet), eller hvad Mosel kan blive til i fremtiden. Af samme grund: Vogt dig – hvis du tager til Mosel og bare dumper ind hos tilfældige producenter. Du risikerer, at blive fanget i en tidslomme. Planlæg turen. Lav aftaler.

I følgende tekst skrives GG om Grosse lage vine. Altså klassificerede marker hos VDP og Der Ring. Der skrives GG for at undgå misforståelser mellem Grosse lage og vinlovens Grosslage.

Underområdernes størrelse

Moseltor 125 hektar
Obermosel 790 hektar
Saar 750 hektar
Ruwer 190 hektar
Bernkastel/Mittelmosel 6.000 hektar
Zell/Terrassenmosel 1.400 hektar

BEREICHE MOSELTOR, OBERMOSEL, SAAR OG RUWER

Rent klimatisk, så tillader forfatteren sig her den frihed, at sammenfatte 4 underområder. De to bifloder Saar og Ruwer, den lille plet “Moseltor”, der ligger helt nede ved grænsen til Luxembourg omkring byerne Perl og Nennig, samt Obermosel der udgør Mosel´s løb fra Palzem til Igel syd for Trier. I virkeligheden 4 små områder, som her ryger i samme pulje fordi: Det, der især adskiller denne del af Mosel fra resten, er et køligere klima. Området er ikke beskyttet af Eifel-bjergene på samme måde som resten af flodens løb i Tyskland. Vestenvinden påvirker derfor klimaet og bringer meget fugt og kølige vinde til området. Høsten foregår ofte 3-4 uger senere end ved resten af Mosel. Vejrliget giver en lidt grønnere karakter til riesling, ofte beskrevet som en duft af solbærblade og en høj syre, der virkelig trækker mundvand. Riesling fra især Saar er perfekt til vine med restsødme, netop på grund af syren.

Obermosel og Moseltor

Jordbunden adskiller sig markant fra resten af Mosel. Her er ingen skifer, her er kalkholdig lerjord og derfor dyrkes primært druen elbling. Historisk interesserede fortæller, at grunden til elbling´s overlevelse her er, at da kurfyrst Wenzeslaus udskrev sit riesling dekret i 1787, da var Moseltor og Obermosel en del af Luxemborg. Men det handler i virkeligheden nok mere om klima og jordbund. Druerne anvendes ofte til mousserende vin, som har solidt historisk fæste netop her. Elbling er Mosel historie, og den drue trives godt her, men også Chardonnay har fået øget fokus i den kalkholdige jord. Blandt andet i skikkelse af producenten Immich-Batterienberg fra Enkirch (Mittelmosel), der har anlagt 3 hektar med burgunderdruen nær byen Igel.

Til venstre: topografisk kort over Obermosel/Saar contra i midten: Terrassenmosel. Rød farve = bakker over 300 meter. Til højre kort over Obermosel

Saar – den højeste pris nogensinde på Trier auktionen

Saar er rent vin-historisk en meget vigtig del af Mosel. Men der er også gennem tiderne sejlet meget kul fra Saarbrücken til Metz. Der er store forekomster af kul syd for Saarbrücken. Af samme grund er Saar kanaliseret ligesom Mosel. Der er 6 dæmninger langs den tyske del af Saar.

Sidst i 1800-tallet var det vinene fra Scharzhofberg, Ockfener Bockstein, Ockfener Geisberg, samt markerne Agritiusberg, Rosenberg og Raul omkring byen Oberemmel der opnåede de højeste priser på auktionerne i Trier. I dag nyder vinene fra Oberemmel knap samme anseelse. Til gengæld har området stadig potentiale og det kan meget vel være herfra, at et nyt fremtidigt kapitel om Saar Riesling skal skrives.

Top producent ved Saar er uden sidestykke Egon Müller, der fra marken Scharzhofberg producerer svævende, lette, klassiske Saar vine med restsødme. Egon Müllers 2003 Scharzhofberger Trockenbeerenauslese er den dyreste tyske vin nogensinde solgt. Den nåede på auktionen i Trier i 2015 en pris på 15.000 EUR eller 112.500 DKR pr. flaske!

Skatterådmand Clottens klassifikation af markerne ved Saar. Ockfen, Oberemmel og Scharzhof var højt skattet sidst i 1800-tallet.

Andre topmarker og producenter ved Saar

Peter Lauer producerer fantastiske vine fra blandt andet Ayler Kupp. Geltz-Ziliken holder højt niveau på Saarburger Rausch. Van Volxem producerer store vine fra “Gewann” Pergentsknopp, den øverste del af Scharzhofberg, og har også pumpet nyt liv i stejle Wiltinger Gottesfuss. Von Othegraven laver langtidsholdbare lækkerier fra Kanzemer Altenberg.

Det siges, at hvis du vil smage Mosel Riesling som det smagte sidst i 1800-tallet, så kommer du ikke nærmere, end ved at drikke vinene fra Hofgut Falkenstein ved Krettnach. Det er vine produceret med lav intervention. De er spontangærede og derfor oftest tørre. Men som det er med spontangæringer, så kan de finde på at stoppe før al sukkeret er omsat til alkohol. Det sker også her. Vinene er distinkte, med en nærmest djævelsk, lidt bitter grapeagtig syre, der ofte ligger over 10 gram pr. liter.

Byen Serrig markerer egentlig den “øvre” ende på Saar´s vinmarker. Her ligger Domäine Serrig, et tidligere forskningsinstitut i vinavl, der blev opført af den Preussiske stat i 1896. I 2016 købte Markus Molitor stedet og er i den grad ved at puste liv i ikke bare Saar´s, men tysk vin´s historie. Hans vine fra marken Vogelsang er produceret med lav intervention, uforudsigelig restsødme og høj syre. Fuldstændig som en Saarvin skal være.

Staldtip fra Saar

Halv pris af alle de andre og i flere tilfælde mindst lige så gode vine: Weingut Reverchon. Huset er medlem af “Der Ring” og har fokus på vine med restsødme, men leverer også virkeligt store GG-vine. Her arbejdes efter “Fair´n´green” principper. Ralph Herke siger selv han er mere økolog end flere økologer, men at den certificering som EU arbejder efter, ikke er bæredygtig. Man skal ikke jagte det rene, hvis man sviner for at komme derhen. Her arbejdes med spontangæring, kortvarig maceration ved pres og i GG-vinene gæres med lille andel hele klaser. Læs mere om Weingut Reverchon her.

På billedet ses Ruwer i højre side. Markerne nær Trier ligger i Bereich Bernkastel/Mittelmosel

Ruwer – de højeste priser på Trier auktionen i 1895

Fra Ruwer skal fremhæves Maximin Grünhaus, der ligger for foden af Grüneberg ved Mertesdorf. Maximin Grünhaus er et af de ældste vinhuse ved Mosel, grundlagt af klosteret Sankt Maximin i år 639. Her blev produceret vin fra Grüneberg (der i dag er inddelt i Herrenberg, Abtsberg og Bruderberg. En anden historisk vigtig producent er Reichsgraf von Kesselstatt. Husets hovedsæde ligger ved Morscheid. Huset udnyttede i den grad Napoleons fald, og opkøbte de 4 klostre Josephshof ved Bernkastel, Domklausenhof ved Piesport, Abteihof ved Oberemmel (Saar) og St. Irminenhof ved Kasel (Ruwer). I dag besidder Kesselstatt 46 hektar vinmarker, spredt over hele Mosel. Det kan lyde stort og kedeligt, men det er det på ingen måde, specielt grundet nu afdøde Annegret Reh-Gartner, der i årevis kæmpede en utrættelig kamp for kvalitet, både for Kesselstatt, men også generelt for Mosel. Hendes arbejde var uvurderligt, æret være hendes minde.

Præcis disse to ejendomme, Grünhaus og Kesselstatt, opnåede i 1895 de højeste priser på den årlige auktion i Trier.

BEREICH BERNKASTEL (MITTELMOSEL)

Denne del af Mosel strækker sig fra Trier til Zell. Moselfloden løber ved Trier i 123 meters højde over havets overflade. Nedstrøms ændres landskabet dramatisk, startende ved Schweich. Her bliver bløde bakker til majestætiske skråninger. Landskabets karakter øver naturligvis kæmpe indflydelse på klimaet. Her er vinstokkene langt bedre beskyttet mod vestenvinden, dvs. her er mere tørt og de stejle skråninger danner perfekt grundlag for modning af druer, specielt på de sydvendte skråninger. Her udnyttes solens energi på optimal vis. Riesling får en karakter der går mere i retning af fersken og abrikos, med lidt lavere syre end ved Saar.

En stille start

Schweicher Annaberg er den første topmark man møder på sin vej nedstrøms. Stigningen over byen Schweich virker overvældende. Imponerende. Majestætisk. Især fordi man måske i går var i lave forholdsvis bløde bakker ved Saar. Romerne dyrkede vin her. Naturligvis gjorde de det, for de har ikke haft langt fra Trier til den solsugende røde skifer-skråning over Schweich. Marken har et kæmpe potentiale, men der er få store producenter her og især ingen VDP medlemmer. Af samme grund er marken ikke rangeret i VDP´s kvalitetshieraki, den rangerer til gengæld som GG hos “Der Ring”.

Om strækningen fra Scweich til Klüsserath kan siges, at det er vigtigt at huske på, at man ikke nødvendigvis laver god vin, bare fordi man har den rigtige parcel. Potentialet er der, men kælderarbejdet betyder også noget. Traditioner betyder noget. Heldigvis er der opbrud på vej. Der dukker i disse år små producenter op, på steder som har været glemt, eller som ikke har haft tradition for store vine, – og pludselig skabes der stor vin. Husk derfor også, at man ikke behøver være medlem af VDP eller Der Ring for at lave god vin.

Hold øje med Schweicher Annaberg i fremtiden, det kan blive stort. Næste solsugende højdepunkter er Mehringer Blattenberg (GG hos Der Ring), Pölicher Held (GG hos Der Ring), Mehringer Layet (GG hos VDP), Thörnischer Ritsch (GG hos Der Ring) og Klüsserahter Bruderschaft (GG hos Der Ring). Igen er det mangel på top-producenter der gør, at du ikke finder ret mange GG marker på den relativt lange strækning. Det kunne der være, og sådan bliver det nok også når den nye vinlov træder i kraft i 2026. Der har ikke været tradition for at lave stor vin her. Heller ikke Clotten´s kort er dybrødt ret mange steder.

Trittenheimer Apotheke

Turen fortsætter nedstrøms. Ved Trittenheim har Moselfloden passeret dæmningen ved Detzem og befinder sig 114 meter over havets overflade. Når man kommer til Trittenheimer Apotheke er man ikke i tvivl om, at her kan skabes stor Riesling. Det kan der. Men Trittenheimer Apotheke er desværre et relativt stort område. Et misfoster på 117 hektar, skabt af vinloven anno 1971. At kalde det en mark er en misforståelse. Trittenheimer Apotheke strækker sig på begge sider af byen Trittenheim, og på begge sider af floden. Der er selvsagt kæmpe forskel på, om du får en vin produceret fra flad lerholdig jord omkring byen, eller en skrå skifervæg.

De bedste parceller ligger på de stejle skråninger bag den gamle togstation. Her ligger marken Leiterchen, der er GG i VDP regi. Omkring Leiterchen ligger de tre gewanne “Fährfels”, “Aufm Kaulsbohr” og “In den Gähteilen”. De tre sidstnævnte er altså en del af Apotheke, men parcelnavnet må tilføjes etiketten fra 2014. Parcelnavne man bør holde øje med, det er områdets “Grand cru´s”. Den stejle del af Apotheke er naturligvis ekstremt næringsfattig og har en vest- sydvest-lig solorientering. det giver vinene herfra en finurlig lethed og høj syre.

Historiske marker forsvandt med vinloven anno 1971

Loven af 1971 var noget makværk. Onde tunger siger, at den blev søsat af kooperativerne. De var, og er stadig, meget magtfulde. Søsat, så de kunne udbyde vine af en lavere kvalitet, men med de rigtige navne. En fejltagelse, som man forsøger at undgå gentager sig med loven anno 2026. Der er blandt andet lidt polemik omkring GG-betegnelsen. Mange top-producenter mener den vil kunne udnyttes af kooperativerne i den nye lovgivning, så du i fremtiden vil kunne købe GG til spotpriser. Det lyder umiddelbart tillokkende, men det er det overhovedet ikke – og vil med sikkerhed føre til GG betegnelsens endeligt, – et kvalitetsstempel som det har taget over 100 år at opbygge.

Men tilbage til Apotheke. Skatterådmand Clotten, – der sikkert har været mere irriterende end en p-vagt, han vidste allerede i 1800-tallet, hvilke parceller der leverede bedst og opnåede de bedste priser. Clottens kort herunder viser meget godt hvad det var der forsvandt med vinloven anno 1971. Et hav af marknavne, – flere af dem med en helt unik karakter. Området optegnet med sort, er Trittenheimer Apotheke anno 2024. Tre parceller har Clotten markeret til høj beskatning (dybrød), – netop de tre ovennævnte: “In den, Kaulsbor”, “In den Gährteilen” og “Fahrfels”. VDP´s Leiterchen GG udgør en del af Gährteilen. I al denne snak om “the real deal Apotheke”, så skal Laurentiusberg, der ligger over mod byen Leiwen, på modsatte side af Trittenheim, ikke glemmes.

Staldtip

Clüsserath-Eifel blev grundlagt i 1745 og er beliggende i Trittenheim. Huset er, og har gennem årene været et af de bedste i byen, og har kæmpet for kvalitet. I 2019 overtog Stefan Lergenmüller ejendommen. Han så et kæmpe potentiale i de gamle parceller, som huset besad, samt det faktum, at flere af parcellerne ikke har været udsat for flurbereinigung. Huset udbyder riesling fra alle de historiske gewanne. Det er vine med høj syre, så er du ikke til citrus/lime-bid, så skal du vælge vine med restsødme herfra. Især Kabinett er fuldstændig enestående. Find vinene her.

En sidedal ved Neumagen

Næste højdepunkt er ved Neumagen. Vi skal ind i en sidedal til Mosel og finde den direkte sydvendte skiferskråning “Dhroner Hofberg” og “In der Sengerei”. Det siges, at det var her Romerne´s landevej fra Bingen gik. Der er gjort mange arkæologiske fund omkring Neumagen, der om ikke andet, bekræfter at Romerne var meget aktive her. På modsatte side af floden fortsætter dalen, og Hofberg, men her ligger også stejle sydøst orienterede Dhroner Häs´chen, som er A.J. Adam monopol.

Det er også på Dhroner Hofberg, at Daniel Twardowski har valgt at lave rav i den. Han opkøbte jord, som ældre vinbønder ikke længere ville arbejde med. De havde ingen slægtninge som ville overtage. Alligevel tillod de sig, at ryste på hovedet, da Daniel begyndte at fjerne riesling-stokkene på markerne og plante pinot noir i stedet. Projektet må dog siges at have modbevist tvivlerne, og frem for alt, så peger det direkte ind i fremtiden for Mosel. Pinot noir opnår i de kølige omgivelser og den stenede undergrund, en klassisk Mosel lethed og en mineralitet, som var den en rød riesling. Daniel Twardowski har en tilgang til produktet vin, som er drevet af ønsket om kvalitet. Han producerer uden tvivl noget af det bedste pinot noir fra Mosel, og det blander sig med de største i Tyskland.

Læs mere om Twardowski her

Porto Pingontio eller Piesport

Så når vi Piesport. Endnu et smertensbarn. 85 hektar store Piesporter Goldtröppfchen er GG hos både VDP og Der Ring, og leverer både til gården og til gaden. Det er lidt som med Trittenheimer Apotheke. Der er kæmpe forskel på parceller med lerjord, samt de stejle stykker med skifer. Går du en tur i markerne over byen, så vil du se, at her er jorden meget lerholdig. Og du går nok den tur, for du skal op og se det romerske “kelteranlage” (vinpresse), som ligger midt på skråningen. Piesporter Goldtröpfchen kan være både godt og i værste fald ligegyldigt. De bedste parceller ligger øst og vest for Piesport by blandt andet de to gewanne: “Gruft” og Hohlwied”. Parcellen Gruft er meget stejl og ligger lidt oppe på skråningen. Her kan der i tørre år være problemer med vandreserverne. Hohlweid ligger helt ned til floden, er varmere, knap så stejl og jordbunden består mere af forvitret granit. Her opstår der sjældent vandmangel. Men kort og godt: Man skal stole på sin producent og ikke bare købe i blinde. Andre gode parceller er ultrastejle Armes, der er nabo til næsten mere stejle Piesporter Schubertslay. Sidstnævnte har ikke gennemgået flurbereinigung, fordi det simpelthen ikke er muligt.

Dusemond og/eller Brauneberg

Når vi kommer rundt i Mosel-sløjfen efter Piesport, så kommer endnu en dæmning (ved Wintrich). Mosel løber nu 106,5 meter over havets overflade. Nu begynder det at gå stærkt, herfra skal du være vågen hvis du skal nå at se alle topmarkerne. De kommer som perler på en snor. Startende med Wintricher Ohligsberg, en sydvest-vendt top på højre bred. Dernæst Kestener Paulinshofberg på venstre bred, som er direkte sydvendt. Så følger Brauneberger Juffer og Sonnenuhr på venstre bred, overfor byen. Ikke høj, men stejl. Skråningen ligger på et sydøst-vendt stræk. Frits Haag er et “must try” hvis du vil vide hvordan Brauneberg smager. Læg mærke til, at byen Brauneberg, på Clottens kort fra 1868 hedder Dusemond. Byen tog først navn efter de berømte marker i 1925.

Så kommer endnu en sidedal ved Lieser. På hjørnet af Lieser-dalen og Mosel ligger historiske Niederberg-Helden. Ét producentnavn er svært at komme udenom: Schloss Lieser.

Bernkastel-Kues

Vi når byen Bernkastel-Kues. Mosel slår et sving og markerne bliver sydvestvendte og nu kommer de så, alle de store marknavne: Bernkasteler Doktor, Graacher Himmelreich, Graacher Domprobst, Josephshöfer (Kesselstatt monopol), Wehlener Sonnenuhr og Zeltinger Sonnenuhr. Mest kendte mark er Bernkasteler Doktor, som skal have fået sit navn fordi vinen engang i 1300-tallet blev serveret for Boemund II. af Saarbrücken, der var alvorligt syg. Efter indtagelse af vinen herfra blev han sund og rask. Vinen fra Bernkasteler Doktor opnår de højeste auktionspriser af alle Mosel-vine.

Prøv for eksempel vin fra de to ærkeklassiske producenter Joh. Jos. Prüm og Willi Schaefer, der fokuserer på vine med restsødme. Ved Zeltingen skal skibene gennem endnu en dæmning. Det betyder, at Mosel nu falder yderligere 6 meter, og løber 100 meter over havets overflade.

Ürziger Würzgarten

Vi når endnu en Mosel-sløjfe ved Ürzig. Her møder vi, som tidligere nævnt, endnu et monster født af vinloven anno 1971; – 56 hektar store Ürziger Würzgarten, der gør sig særligt bemærket ved sin røde skifer. Der var så mange muligheder for, at bevare nogle af de bedste parceller under eget navn. Parceller, som, bortset fra den røde skifer, hverken geologisk eller hvad hældning og orientering angår, kan sammenlignes med resten af Würzgarten. “In der Kranklei” er blot ét eksempel. Maxberg, Urglück, In Würzgarten, Pichter og Sonnenuhr er andre. De bedste parceller ligger alle på de stejle sydvendte skråninger nordvest for byen, – altså nedstrøms. De ligger over mod Prälat, er mere stejle end resten af Ürziger Würzgarten og med en orientering direkte mod syd.

Prälat har sin helt egen særlige historie. Kampen for kvalitet kan heldigvis af og til føre noget godt med sig, som den gjorde i familien Berres utrættelige kamp for at få deres særlige parcel til at figurere under eget navn. Du kan læse historien om en af de bedste og historisk vigtigste marker ved Mosel her.

Perlerækken af vinmarker fortsætter fra Würzgarten nedstrøms med Goldwingert, Erdener Prälat, Erdener Treppchen, Lösnicher Försterlay og Kinheimer Rosenberg.

Man kommer ikke uden om Dr. Loosen. Især Loosen´s vine på originale “Würzelechte” rødder helt enestående. Markus Molitor, Dr. Hermann og Reichsgraf von Kesselstatt skal også nævnes. Sidstnævnte grundet de store vine fra Josephshöfer.
Staldtip: Karl Erbes fra Ürzig skaber uimodståelige vine fra Würzgarten og Prälat, og til fornuftige priser.

Traben-Trarbach

Turen nedstrøms fortsætter. Vi kommer nu til byerne Kröv, Wolf og Traben-Trarbach. Området her var tilbage i 1800-tallet ekstremt vigtigt. Traben var et stort handelscenter for Mosel vin, og Clottens kort viser masser af dybrøde parceller. Flere af de marker som tidligere leverede druer til efterspurgte vine ligger i dag brak, men organisationen Klitzkleiner Ring har været medvirkende til at genoprette skaden. Grotesk nok, så er problemerne igen (måske) skabt af (endnu) et misfoster fra vinloven af 1971: Grosslage Kröver Nactarsch. En halvsød til halvtør ligegyldighed, med en etikette af en dreng der får smæk i sin bare. Én ting er vinen, der ikke bringer noget stort, men etiketten gør sådan set heller ikke.

Der er dog tegn på at vinden vender, ikke mindst takket være de ihærdige medlemmer af nu hedengangne Klitzkleiner Ring. Trarbacher Schlossberg ligger i en sidedal ved bifloden Kautenbach. Her ligger også marken Ungsberg, som huset Weisser-Künstler er ved at pumpe liv i. Tilbage til Mosel-floden, længere nedstrøms møder vi ultrastejle vestvendte skråninger, som leverer Riesling af høj klasse. Trabener Gaispfad og Enkircher Ellergrub, er så stejle, at de ikke har gennemgået flurbereinigung. Det samme kan siges om Enkircher Batterienberg, der er monopol under Immich-Batterieberg. I sidedalen ved Enkirch ligger direkte sydvendte Steffensberg, der også skal fremhæves

Pünderich

Dæmningen ved Enkirch får Mosel ned i 93 meter over havets overflade. Vi er nu nået til sidste stop inden vi når byen Zell og bevæger os ind i Bereich Zell, også kaldet Terrassenmosel. Her ligger Pünderich og Briedel. Det er her vi møder den oprindelige preussiske jernbane anlagt på viadukt. Markerne danner her, igen, som så mange andre steder langs Mosel, et amfiteaterlignende scenarie.

Vi er også på et sted hvor Mosel slår en sløjfe og løber forbi sig selv med ganske få 100 meters afstand. Det har man udnyttet på toppen af Marienburg, hvor du kan besøge “Prinzenkopf” et udsigtstårn, der giver et smukt “vue” ud over landskabet.

Her havde Clotten også fat i den dybrøde pensel. Parcellen “Fahrtel” i dag “Fahrlay” på det vi i dag kender som Pündericher Marienburg opnåede høje priser. Vinmager Clemens Busch producerer i dag fra ultrastejle “Raffes”, som han selv anser for bedste gewann på Marienburg. Parcellen “Rothenpfad” har fået navn efter sin røde skifer. Den sidste bid af den “røde skiferkile” løber direkte igennem amfiteateret her og videre mod Bremm.

Nonnengarten og Marienburg er i dag GG i VDP og “Der Ring”, imens Nonnengarten er 1G i VDP. Briedeler Weisserberg er GG i “Der Ring” regi.

BEREICH ZELL (TERRASSENMOSEL)

Fra Zell til Koblenz bliver skråningerne rigtig stejle. Skråningerne ved Bremm og Winningen tager pusten fra en. Bare det at stå og kigge op på dem. Nakken skal langt tilbage. Det er ufatteligt, – tæt på uforståeligt, at nogen overhovedet dyrker vin her. Det er så stejlt, at en god mor ville sige: “Det er for farligt at kravle rundt deroppe”. Dette er det tørreste og varmeste stykke af Mosel. Her høstes tidligt for at bevare syre i vinene. Men syre er der stadig masser af.

Moselfloden har få sving i Terrassenmosel, og det er faktisk derfor der er lidt langt mellem topmarkerne. Der var en grund til, at jernbanen kunne følge floden her. Strækningen var mere lige. Efter svinget ved Cochem går det nærmest ligeud nedstrøms hele vejen til Winningen. Langt størstedelen af skråningerne er derfor øst, sydøst orienterede.

Hvis vi fortsætter turen nedstrøms fra Zell, så starter vi med endnu et produkt, som har hevet Mosel ned af kvalitets-piedestalen, vinen fra grosslage Zeller Schwarze Katz. Her skal det gentages: Der er blevet produceret alt for meget skrammel ved Mosel op gennen 70´erne og 80´erne. Inden vi når flodens sving ved Calmont, passerer vi dæmningen ved Sankt Aldegrund og Mosel løber nu 86 meter over havets overflade.

Bremmer Calmont

Usle metervarer har utvivlsomt været medvirkende til, at kvalitetsproducenterne på de stejle skråninger har haft det svært. Som det for eksempel skete ved Bremm. Her ligger Europas stejleste vinmark, i form af bjerget “Calmont”, der var romernes navn for “varmt bjerg”. Vinmarkerne på Bremmer Calmont var næsten forsvundet. I Mosel´s storhedstid, omkring år 1900 var 24 hektar opdyrket på Calmont, og Clotten havde et godt øje til flere af parcellerne. I 1990 var kun 4 hektar opdyrket. I dag, godt hjulpet af en stædig og hårdt arbejdende Ulrich Franzen, er omkring 14 hektar i produktion.

Ulrich kæmpede for at redde Calmont, og bjerget tog bogstaveligt talt livet af ham. Han døde efter et styrt i vinmarken. I dag er det sønnen Kilian der fører huset videre. Weingut Franzen er medlem af Der Ring og absolut et højdepunkt ved Mosel. Huset producerer GG fra Calmont og Neefer Frauenberg og er begyndt at lave enkelte vine med parcelnavn.

Læs mere om Weingut Franzen her

Bremmer Calmont var sidst i 1800-tallet topmark ved Mosel – nu er den det igen

Nedstrøms mod Cochem

Lige efter Calmont brydes bjerget af en dal. Her møder vi den originale preussiske jernbane. Togene kommer buldrene ud af Kaiser Wilhelm tunellen, og fortsætter over en bro og gennem en ny tunnel på modsatte side af floden. Det ryster godt i skiferskråningerne når toget passerer, og Franzen har flere gange fundet store klippestykker på deres parcel på Neefer Frauenberg, der er brækket af på grund af rystelserne. Man skal kigge op når man plukker druer der!!!

Turen mod Cochem går med 5-6 sving, hvor Clotten også malede med rød pensel. Der er marker med potentiale her, men tiden står stille. Helt stille. Her leves livet uden bekymringer om verden udenfor. Her produceres vin, der skal drikkes til sauerkraut og pølse. Ved Fankel passeres en dæmning. Mosel løber nu 79 meter over havets overflade.

Vi skal faktisk forbi Cochem og til Pommern for at finde næste producent med en mere moderne og international tilgang til vinproduktion. I Pommern bor “Der Ring”-medlem Leo Fuchs. Her produceres blandt andet Riesling GG fra marken Rosenberg. Efter Pommern passeres dæmningen ved Müden. Mosel løber nu i 72 meters højde.

Herfra fører et langt “næsten” lige stræk os til svinget ved Winningen. Skibene skal gennem dæmningen ved Lehmen og Mosel løber derfor 65 meter over havets overflade. Svimlende stejl, terrasset og med perfekt sydlig orientering. Selvfølgelig er skråningerne ved Winningen nogle af de bedste ved Mosel. Det giver sig selv. Topproducenter er Heymann-Löwenstein (VDP), Weingut Knebel (VDP) og Richard Richter (Der ring). Topparcellerne er de tre første PDO´er i Tyskland Uhlener Laubach, Uhlener Rothlay og Uhlener Blaufüsser Lay, samt Winniger Röttgen. Kort efter Röttgen løber Mosel gennem Koblenz, slår et sving, passerer en dæmning og løber ud i Rhinen ved Deutscher Eck i 59 meters højde over havets overflade.

Fremtidens Mosel

Det tegner lyst for vin fra Mosel. Interessen for vinene herfra har ikke været større siden slutningen af 1800-tallet, starten af 1900-tallet. Erkendelsen er, at Mosel bare gør noget helt særligt, ved især riesling!
Men det er ikke genopstået af sig selv. Det er genopstået på vilje, på dygtiggørelse og på at tænke internationalt og ikke kun lokalt.

Dette kølige hjørne af Europa er naturligvis også præget af klimaforandringer, men der vil gå noget tid før riesling kommer i problemer. De største problemer er sådan set tørkeperioder. Dem har der været flere af end vanligt i de seneste år, og intet tyder på, at der vil komme færre i fremtiden. riesling er ikke god til tørke, planten stresser, lukker ned og smider i værste fald druerne. Nye beskæringsteknikker og evt. nyt valg af rodmateriale til nyplantninger kan i nogen grad afhjælpe problemet.

Bæredygtighed og biodervisitet

Bæredygtighed er det helt store tema anno 2024, og det vil blive endnu vigtigere i løbet af de kommende år. Her er den monokultur som en vinmark repræsenterer, ikke velset. Både derfor, men også for at kigge ind i en eventuel forbedring af slutproduktet, så eksperimenteres der i disse år med begrebet “agrofarming”. Agrofarming går ud på at bringe træer og dyr ind i vinmarken. Træer at binde op til, og bringe svalende skygge, og dyr, for eksempel høns og får, til at spise ukrudt og skadedyr, samt gøde jorden naturligt. Det er ikke hokus pokus. Det er blevet gjort før, og vil helt sikkert komme igen. Der er stejle skråninger ved Mosel hvor dette ikke kan lade sig gøre, her må man i stedet arbejde med støre løvvæg på vinplanterne. En ting er sikkert: Vi kommer til at vænne os til, at vinmarker ændrer udseende i fremtiden.

En druesort som er på vej frem ved Mosel, er pinot noir. Den vil uden tvivl spille en større rolle i fremtiden. Lige nu med lette og lav-alkoholiske udgaver, men den vil formentlig få mere intensitet i takt med yderligere temperaturstigninger. I 2021 blev det muligt at sælge sin spätburgunder/pinot noir som GG for alle medlemmer af “Der Ring”.

Producenter omtalt i dette blogindlæg, som forhandles af Mr Ruby:

Halv pris af de store ved Saar, men mindst lige så ambitiøs Weingut Reverchon

Vin fra alle top-parceller på og omkring Trittenheimer Apotheke Clüsserath-Eifel

En af Tysklands dygtigste pinot noir-vinmagere Daniel Twardowski

Halv pris af de store ved Ürzig, balance som var de produceret i et laboratorium Karl Erbes

De var og er med til at genrejse Bremmer Calmont Weingut Franzen

The post Historien om Mosel appeared first on Vin under lup.

Hvordan opnår Riesling sin aroma?

Det var spørgsmålet som vinhandleren stillede sig selv og alle andre som indledning til aftenens smagning.

Det er et aldeles fremragende spørgsmål, – og ikke helt simpelt at svare på. Der er dog ingen tvivl om, at Riesling´s aroma er langt mere påvirket af klima og jordbund end mange andre druesorter.
Når man nu er glad for Spätburgunder/Pinot Noir, så ved man, at klon-valg spiller en stor rolle for det endelige resultat med denne druesort. Det er bare ikke det samme for Riesling. Riesling er sin egen!

Jeg har forgæves forsøgt at tvinge mine leverandører til at indrømme, at det er en bestemt klon der gør, at Mosel Riesling er let og forførende, og at der findes en speciel Pfälzer-klon, der giver intensitet og salt mineralitet. Men de vil ikke give mig mit ønskede svar. De siger samstemmende “Klima og jordbund”.

Måske vidste jeg det godt

De har nok ret. Under mit studieophold i Australien, for snart mange år siden, brokkede mange vinbønder sig over, at Riesling ikke ville modne. “Det giver jo ingen mening”, som de sagde. Man flytter en druesort fra et køligt klima til et varmt, og pludselig bliver den grøn og bitter. Jo, det giver mening. Det kaldes transpiration, og beskriver en nedlukning af plantens vækst grundet varme. Riesling foretager denne manøvre tidligere end andre druesorter. Riesling finder sig ikke i det! Riesling degenerer ikke på samme måde som Pinot Noir. Riesling forsøger ikke at tilpasse sig.

I Tyskland findes et virvar af Riesling kloner, så det er ikke et sted, hvor man nemt gennemskuer klon-valg og valgets betydning. Yvonne Libelli fra Margarethenhof siger: “Jo, der er forskel, men det er mest på klasernes fysiologi, om de er kompakte eller løse, eller på de forskellige kloners resistens overfor sygdomme. Aromatisk er der minimal forskel.”
Igen kan Australien bekræfte hendes udtalelse. Her er en af de ældste kloner af Riesling “Pewsey Vale”-klonen, og den er ret udbredt. Man skulle tro, at den ville smage nogenlunde ens, selv når den blev flyttet rundt i forskellige vinområder på kontinentet, – men det gør den overhovedet ikke.

Altså vidste jeg det måske godt. Det er bare utroligt frustrerende at vide, at Riesling får man aldrig styr på. Den gør som den vil.

Dagens smagning og forskellighederne

Udgangspunktet må altså være, at det er breddegrad og jordbund der er de primære årsager til smagsforskellene på dagens vine. Javist, fadlagring, bærmekontakt, gærtype og helklase-pres spiller også en rolle. Men målt på vinenes intensitet, så er der klart en rød tråd. Intensiteten stiger jo længere sydpå man kommer – og jo mere lerholdig jordbunden bliver stiger intensiteten.
De stenede jordbunde giver lethed og elegance. Slut færdig.

Der er dog et lille “aber dabei”, for bjergene i Østrig flytter lidt på breddegraderne. Der er en fantastisk ynde og elegance over de østrigske Riesling-vine. En helt anden elegance end man finder i både Pfalz og Alsace.

Tidligere nævnte jeg helklasepres. Det er fordi Schloss Johannisberg arbejder med denne metode. En metode man også benytter sig af i Champagne. Det gør man for at minimere skindkontakten og undgå for mange bitterstoffer i den endelige vin. Så er det jo bare lidt underligt, at netop Silberlack fra Schloss Johannisberg var den vin der fremstod mest bitter af alle denne aften.

Ikke overraskende så fremstår Franzen´s 2021 Bremmer Calmont fra Mosels skifersten let, svævende og elegant med blot 11,5% alkohol. Tungest på alkohol er Weinbach´s 2020 Schlossberg Grand Cru fra Alsace med 13,5%. Sidstnævnte bærer en smule præg af alkohol-bid på tungen, men det er på ingen måde alarmerende.

Resultatet af EM i tør Riesling 2023

Der var nogle der kaldte mig for Jan Hellesøe efter aftenens smagning. Men NEJ, jeg manipulerer ikke folk til at stemme det jeg synes de skal. Jeg ved slet ikke hvordan man gør. Jeg kan dog kun være meget tilfreds med, at de to vine som deltog fra Mr Ruby´s sortiment var både de billigste – og dem der talte til flest omkring bordet. Fælles for både Margarethenhof og Franzen er en fantastisk renhed. Det er nærmest kildevand i vinøs form. Vinene stod enormt flot i forhold til de mere oxyderede typer med lagring på store gamle træfade, som Clos Häuserer, Bürklin-Wolf og Battenfeld-Spanier.

Der var ingen skuffelser denne aften. Alle vine var på ekstremt højt niveau. Måske det bedste felt nogensinde til EM i tør Riesling hos Mr Ruby. Det er som om flere producenter i årgang 2020 har lært at tøjle klimaforandringerne/varmen. Årgangen var knap så varm som 2018 og 2019, men stadig varm. Alligevel er der masser af syre i vinene. Det kan man så elske, eller elske ikke. For mig er 2020 langt mere “rigtig” Riesling end 2019 og især 2018.

Pointene faldt som følger:

Der var udbredt enighed om, at Margarethenhof og Franzen stod flottest. Resten af feltet var meget tæt.
Så kan man diskutere, om vine som Battenfeld-Spanier, Schloss Johannisberg og Bürklin-Wolf ikke er blevet serveret alt for unge. Jo, det er de nok, men nu prøver vi jo at lave en sammenligning af Riesling-vine fra forskellige klimaer og jordbunde, – derfor giver det god mening at holde sig nogenlunde til samme årgang. Jeg vil glæde mig til at smage de mere lukkede vine igen om 5-10 år. Som sagt, så faldt ingen igennem.

The post Resultat: EM i tør Riesling 2023 appeared first on Vin under lup.

Hvor blev petroleum´en af?

En ting er slående når man smager denne perlerække af moderne tørre riesling´s. Der er nærmest ingen petroleum tilstede. Hvor blev den af? Riesling har jo altid været kendt for sin duft af diesel. Hvordan skal vi så genkende den når et af kendetegnende forsvinder?
Sagen er, at det bliver varmere i Europa. Man har ikke længere problemer med at modne riesling. Det havde man engang. En af måderne man “tvangsmodnede” druerne på, var ved at klippe blade væk fra planten så solen fik direkte adgang til at skinne på druerne. Direkte solskin på riesling-druer skaber aroma-stoffet TDN, der dufter af petroleum.

I dag lader man løvet danne skygge for riesling-druerne, fordi der er flere dage i nærheden af de faretruende 40 grader. Det er altså som sådan ikke bevidst, at petroleum forsvinder ud af din riesling, og så alligevel. Flere bønder vil nemlig gerne undgå aromaen, som de anser for at være en fejl!

De forskellige stilarter

Der var fra vinhandlerens side gjort flere forsøg på at inddele vinene i kategorier. I sidste ende gav en inddeling efter klima bedst mening. De småting der måtte være at hæfte sig ved i forhold til jordbundstyper ville ikke hjælpe deltagerne til at gætte noget som helst.

Helt overordnet set, så giver et køligt klima en mere lime/citrus-drevet riesling, hvor den bliver mere eksotisk når den får noget varme. I den ene ende af skalaen ligger Mosel/Rheingau, i den anden ligger Alsace/Pfalz. En lille sjov detalje – næsten alle vine denne aften var på 13% alkohol, undtagen den “kølige” Mosel-vin fra Franzen på 12%, samt de to “varme” Alsace-vine der lå på 13,5%.

Produktionsmetoder er naturligvis også ret væsentlige, da de nærmest kan udslette lokale særpræg. Tag nu von Winning, der lagrer sin riesling på en høj andel nye fade. Eller Kühling-Guillot, Kuhn og i lille grad Reverchon, der arbejder med skindkontakt. De vine er rigtig svære at placere geografisk.

Flere ting går dog igen på mange af vinene. Der søges et let, luftigt og mineralsk udtryk. Lige præcis det som riesling egner sig perfekt til. Vinene er spontangærede, dels på rustfrit stål, dels på brugte fade, og med 6-12 måneder på gæren efterfølgende.

Formatet

Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en riesling i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, citrusdrevede og kølige riesling kom fra Franzen, Mosel, og den intense og eksotiske kom fra von Winning. Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.

Det leder til næste spørgsmål som skulle afklares: Kan man smage 100 point? Svaret må være, nej, det kan man ikke. Feltet var for tæt og for flot. Det leder så igen til et spørgsmål: Er James Suckling ramt af egne høje forventninger når han kører op for at besøge Robert Weil? I nogen grad måske. Men Monte Vacano endte alligevel med at overbevise. En anden 100 points vin Heiligenstein fra Bründlmayer var knap så overbevisende i dag.

Resulatet af EM i tør Riesling 2022

De unge og vrisne riesling´s

Der er vine der egner sig bedre til denne type smagninger end andre. I realiteten, så var hverken Zind-Humbrecht´s Brand 2019 eller Robert Weil´s Monte Vacano 2019 på nogen måde klar til at blive målt og vejet op mod 9 andre vine, som kælede og charmerede. Brand var komplet lukket i. Den gav intet fra sig. Den er simpelthen for ung. Monte Vacano lider af samme problem, men vinen har så mange lag, er så fin og raffineret, at man her godt kan se hvad det kan blive til. Duften er himmelsk, smagen er lime-grøn og vrissen, – men renheden overbeviste alligevel folket om, at den skulle have en høj karakter.

Samlet set, så lå panelets karakterergivning mellem 90 og 98 point. Monte Vacano (1) fik 98 point 3 gange, Pettenthal fra Küling Guillot (4) fik 98 to gange, Kellerberg (2) og Ockfener Bockstein (3) fik 98 point en gang hver. Det eneste man kan lede ud af dette er, at Kühling-Guillot´s stil har skilt vandene. Ligesom den plejer.

Husets egne riesling´s

Som repræsentant for Reverchon, så er det endnu engang glædeligt, at huset ender helt i top. Det vildeste er næsten, at de 11 gram restsukker der er i 2019 årgangen overhovedet ikke fornemmes. Der er masser af syre og citrus-bid i den vin. Og til spørgsmålet om hvorfor en vin med 11 gram restsukker må kalde sig GG? Det må den, fordi den holder 9 gram syre. Den er med på yderste mandat, 8,5 gram syre, så havde den været uden for kategorien GG. Det sjove er, at der var andre vine i smagningen der virkede som om de havde mere sødme end denne. Ralph Herke´s gæring med en lille del hele klaser driller også folket. Vinen får et urtet præg som får mange til at sende den mod varmere himmelstrøg, – denne vin som er produceret i et af de måske køligste riesling-områder i Europa, – hvor høsten ofte foregår helte inde i oktober.

En anden sjov lille betragtning. Markerne Pechstein og Kirchenstück er næsten naboer ved byen Forst i Pfalz. Her hvor den sorte basalt titter frem og gør området til et af de varmeste for riesling i hele Tyskland. Men Margarethenhof og von Winning har så sandelig forskellig opfattelse af hvordan riesling skal produceres. Margarethenhof gærer og lagrer en del af vinen på stål og en lille del på brugte fade. Von Winning gærer og lagrer alt på fad, heraf er en del nye. De to vine kom sjovt nok lige efter hinanden i smagningen, så det var tydeligt at opleve forskellen. Margarethenhof´s renhed, fersken, blomst og lime, imod von Winning´s fernis, ananas og røg. Vilde kontraster.

Franzen lider måske lidt under at være udvalgt som kalibreringsvin. For mig stod den som en af de flotteste vine på dagen. Sikke en lethed, nærmest svævende, med lag på lag af fersken, bivoks, citrus og lime. Det giver så god mening, at de vine står på hylderne hos Mr Ruby

The post EM i tør Riesling 2022 – resultatet appeared first on Vin under lup.

Smuk, smukkere, smukkest. Det hele var smukt. Men var det den gule modne frugt, der dominerede i vinene fra Mosel og det grønne urtede udtryk der skinnede igennem i vinene fra Saar? Fik Mr Ruby startet et spirende oprør blandt vinbønderne ved Saar? Svaret må være – nej, det gjorde han ikke.

Og måske var det heller ikke ligefrem et oprør han ville have igangsat. I virkeligheden snakker han nok mest for at holde sig vågen. Men hvem gør ikke det i disse SoMe tider hvor alle har en mening om hvad som helst. Provokationen blev modtaget af en lille flok, som beslutsomt satte sig ned for at finde ud af, om der var noget om snakken. Skiller Saar riesling sig så meget ud, at det ikke giver mening at skrive Mosel på den?

12 vine var sat i spil. 6 fra Saar, 6 fra Mosel. Nøje udvalgt, på baggrund af Mr Ruby´s egne erfaringer med flere af husene, samt lidt inspiration fra diverse besøg, medier og snakken med fagfolk.

En lille sjov historie: Vinen Schonfels fra Peter Lauer, blev købt en dag i 2021 hvor floden stod meget højt og de ekstreme vandmasser, som var altødelæggende andre steder, var ved at afhjælpe den tørkestress som planterne ved Saar og Mosel har lidt under siden sommeren 2018. Peter Lauer driver ud over sin vingård også en fantastisk restaurant og det var den vi besøgte, imens vi drak Schonfels og nød den fantastiske udsigt. At der sad en ældre dame et par borde fra os og trodsigt bestilte Pinot Grigio vil jeg lade være hendes problem. Tjeneren på restauranten opfyldte hendes ønske uden at se forbavset ud, – point for det. Måske kendte de hende i forvejen.

Hvad blev konklusionen?

Vi ledte og ledte. Der blev bestemt ramt rigtigt flere gange, men allerede på vin nummer et blev vi snydt så det drev. Den urtede, lidt malt-agtige karakter på Schloss Lieser´s Himmelreich fik de fleste til at gætte på Saar. Kun nybegynder Magnus ramte rigtigt, om det var dygtighed eller held må fremtiden vise. Det var i hvert tilfælde en flot start på hans blindsmager-karriere.

Men vi blev snydt flere gange. Og nej, selvom Mr Ruby brugte lang tid på at snakke om højdemeter, afskærmning for vestenvind og et noget køligere klima ved Saar i introduktionen, så må man bare sige, at Saar-vinene ikke umiddelbart virkede meget grønnere og syrligere end dem fra Mosel. “Kald nu bare det hele for Mosel” – må konklusionen vidst være.

Aftenens resultat

Var der overraskelser. Ja, det var der. Det var overraskende, at det var så svært at placere blandt andet Lieser ved Mosel, men også Knebel snød. Sidstnævnte duftede jo virkelig af solbærbusk. Peter Lauer fra Saar fremstod til gengæld utroligt ren og gulfrugtet, og røg hos flere, forståeligt nok, den anden vej – altså mod Mosel. Om det til dels skyldtes, at Lieser og Lauer begge var årgang 2020, og dermed stadig i deres lidt usammenhængende ungdomsår er uvist. Det er muligt, at de om et års tid vil fremstå mere som værende fra henholdsvis Mosel og Saar.

Det må erkendes, at riesling, om den kommer fra Saar eller Mosel, har nogle af de samme dyder. Letheden og mineraliteten. Selvom Saar kan fremstå mere røget og stenet, så er det på ingen måde noget der adskiller de to så meget, at det ville give mening at adskille dem.

Samlet set, så opnåede de 6 Mosel-vine en score på 93,2 og de 6 Saar-vine en score på 92,9. Altså en kneben sejr til Mosel, eller som en af deltagerne tilføjede “En kneben men sikker sejr”.

Til stor glæde for Mr Ruby, så var både Franzen og Reverchon at finde i top 5 – og det skal bestemt bemærkes, at aftenens billigste vin ender på en tredjeplads. Køb lystigt!

Personlig top 3

Schloss Lieser overraskede mig virkelig. Et imponerende glas vin, som dog ikke ligefrem fremstår som klassisk Mittelmosel. Van Volxem og Fritz Haag imponerede også. Volxem med vild intensitet og klassiske Saar-dyder. Haag med finesse, lethed og klassiske Mosel-dyder. Det var nok ikke så overraskende, at feltets ældste vin endte sidst. Scharzhofberg bar tydeligt præg af ni års lagring, men smagte, som en ældre riesling skal smage. Det var en sjov reference i feltet, men også aftenens nemmeste vin at gætte.

97 point

Van Volxem tog mig med storm. Guds fodaftryk “Gottesfuss” damper for ens indre blik når man drikker dette. Rødt æble i næsen, men også masser af grønt. Her er urter, solbærbusk, sten og røg i duften. Sødmefuld og saftig smag, enorm fylde og intensitet og en eftersmag med vild syre hvor røg og sten pirrer på tungen. Fantastisk balance. Skøn klassisk Saar-vin.

96 point

Faktisk var jeg lidt i vildrede, for Fritz Haag kom lige efter Van Volxem i smagningen. Jeg havde givet Van Volxem 96 point, men blev enig med mig selv om, at der skulle findes en vinder af de to. Derfor rettede jeg Van Volxem op til 97. Fritz Haag´s Juffer Sonnenuhr var majestætisk. Sikke en balance. Sikke en forfinet lethed. Her var sart fersken, kølig blomst og et ganske let urtet præg i næsen. Rank, præcis, let cremet smag med smuk syre, der leger på tungen. Slutter i et ganske let bittert bid. Denne aften valgte jeg Saar-vinens intensitet frem for Mosel-vinens ynde, men med en anden smagerækkefølge, eller et andet humør, så kunne det have været lige omvendt.

95 point

Skal jeg være helt ærlig, så er jeg lykkelig over, at Franzen endte med at imponere denne aften. Da jeg prøvesmagte vinene om eftermiddagen fremstod vinen lidt gumpetung. Det var tydeligt, at den malolaktiske gæring, som Kilian lader sine vine gennemgå, gav vinen en helt anden opbygning og struktur end de øvrige vine i feltet. Vinen virkede lidt for cremet og ikke så mundvandsdrivende mineralsk som de øvrige. Men der var sket mirakler på de 5-6 timer den havde fået lov til at stå. Lad det være en reminder om, at selv en hvidvin kan nyde godt af en dekantering. Bremmer Calmont 2016 fremstod med masser af gul frugt, fersken, melon og lidt tørret abrikos, samt et lidt kærnemælksagtigt twist. Stor cremet og fyldig smag, med lækker mineralitet og insisterende bitterhed i eftersmagen. Flot balance.

The post Resultat: Saar versus Mosel appeared first on Vin under lup.

Med forårets komme er det også tid til at få smagt på noget riesling. Og det sker, selvom temperaturerne sidst i maj ikke smager meget af forår i dette herrens år 2021. Endnu engang blev deltagerne godt underholdt. Måske ikke af værten, men så i hvert tilfælde af de vine de smagte. 12 vidt forskellige fortolkninger af riesling blev serveret. Flight 3 – med vin nummer 7, 8 og 9 var lige ved at blæse taget af Langdalsvej 75.

Hvordan er de 12 riesling vine valgt?

Et meget relevant spørgsmål. For der vil altid være noget nogen synes mangler i denne slags smagninger. Kriterierne er, at vinen skal være på riesling, den skal være tør, den skal have top-anmeldelser. Prisen er sådan set underordnet, men sjovt nok, så ender top riesling altid med at koste mellem 350 og 700 kroner, nogle endda mere. Cirka halvdelen af producenterne har fået genvalg på grund af tidligere præstationer ved samme begivenhed. Nye er valgt til, for at udvide horisonten. Husets egne, altså Mr Ruby´s, to GG producenter Franzen og Reverchon er selvskrevne. Det er ligesom dem der skal battles imod. Hvor gode er de egentlig. Mr Ruby siger de er gode, men har han ret?
I øvrigt vil Jülg være selvskrevet næste år, grundet hans VDP optagelse.

7 tyskere, 3 franskmænd og 2 østrigere var valgt. Hvorfor nu denne skævvridning? Det er bestemt ikke skævt. Der findes 24000 hektar med riesling i Tyskland, 4000 i Frankrig og 2000 i Østrig. Hvis man måler på denne måde, så har Frankrig faktisk kun krav på at have to vine med og Østrig en enkelt.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top riesling vine mod hinanden.

De nye deltagere i år, i forhold til sidste år, var Philip Kuhn, Schätzel, Peter Jakob-Kühn, Bründlmayer og Pichler-Krutzler. Da Hugel deltog med senest frigivne Grossi Laüe fra 2013, så tillod jeg mig at smide en 2013 Calidus Mons fra Franzen ind i smagningen.

Mr Ruby havde som sædvanligt forsøgt at hjælpe/forvirre aftenens deltagere, ved at mærke alle vine med jordbundstype. Det burde røbe lidt om vinenes stil. Desværre må det nok erkendes, at flere producenter “over-producerer”. Der går for meget teknik i produktet og det efterlader for lidt “mineralitet”. Så hjælpen hjalp ikke så meget. Personligt synes jeg det er dejligt at se, at det er vinene med det mest autentiske riesling udtryk der ligger i toppen af feltet.

Resultatet af EM i riesling 2021

Enormt tilfredsstillende, at tre vine, som er udvalgt til at stå på hylderne hos Mr Ruby ender på pladserne 1, 2 og 3. Det er næsten ikke til at få armene ned over. På lande fordelte scorerne sig som følger

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – vi skulle lige i gang

1 Den parfumerede duft røbede vinens oprindelse. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor riesling fra Østrig ofte dufter af sæbe – om det er en bestemt klon de bruger, om gærkulturerne er anderledes sammensat eller om det virkelig er den “fuldstændig kalkfri” jordbund, som de praler med, der gør det. Det er besynderligt. Vinen er rank, ren og stringent, men parfumen forvirrer mig. At vinen henter 100 point i Falstaff er næsten endnu mere forvirrende. Der var jeg ikke, og det var der ingen andre i lokalet der var. Jeg kunne knibe mig op på 93 point til Heiligenstein fra Bründlmayer. Samlet ender vinen med en score på 92,3.

2 Var heller ikke svær at spotte. Det meget tydelige alderspræg med nedfaldsæbler og petroleum i både duft og smag. En lidt for dominerende sødme i smagen, som blev mere og mere udtalt jo varmere vinen blev i glasset. Dette var uden den mindste tvivl Grossi Laüe fra Hugel. Jeg havde forventet noget andet. Det er jo klassisk Alsace det her, også lidt for klassisk. Det var aftenens klart sødeste og tungeste vin. Jeg gav vinen 90 point – samlet opnåede den 92,2.

3 En vin som var noget sværere at spotte. Den har en raffineret lethed over sig, måske specielt fordi den kommer lige efter tyngden fra Hugel. Jeg fandt letheden helt Mosel-agtig. Men en lille note af fad og en salt mineralitet sendte mig mere mod Rheinhessen og Pfalz. Vinen viste sig at være Im Grossen Garten fra Philip Kuhn. Ganske flot vin som jeg gav 94 point og som samlet fik 93,2 point.

Andet sæt – kvaliteten stiger

4 Markant bitterhed i smagen røber, at vi har fat i en af de producenter der arbejder med skindkontakt. Vinen virker også til at have en smule nyt fad, hvilket jeg ikke ved om Peter Jakob-Kühn bruger, men det var hans navn jeg endte med at skrive på blokken – og det viste sig at være korrekt. Vinen dufter meget reduktiv. Der er noget indelukket, eller som en deltager sagde “klaustrofobisk” over den. Den åbnede flot op efterhånden som den fik luft. Et spændene og anderledes glas riesling. 94 point fra Mr Ruby og samlet 93,9 – så stor enighed her.

5 Svulstig og powerfuld. Grape, ristet smør, nødder og lys rosin i næsen. Nogen bitterhed i smagen og en vild syre. En vin med et kæmpe udviklingspotentiale. Vinen viste sig at være Pettenthal fra Kühling-Guillot. Jeg er nødt til at notere, at huset skal have en chance mere ved EM 2022 – og da gerne med en vin der har lidt mere alder. Det kunne være rigtig interessant at se hvordan en udviklet udgave ville klare sig. Jeg endte på 95 point, men ikke alle var lige begejstrede, så den samlede score endte på beskedne 91,9.

6 Her blev jeg snydt så det drev. Hvilket vist skete for de fleste i lokalet. Den lethed. Den renhed. Den feminine struktur. Den fine raffinerede grønne, næsten umodne frugt. Den sprællevende syre. Det opfører sig som en tysker fra skifer! Men det er Østrigsk fra Gnejs. Pichler-Krutzler begejstrer. Jeg er kæmpe fan. Jeg gav vinen 96 point, samlet opnåede den 94,5.

Tredje sæt – taget letter

7 Det vildeste heat blev startet op af en sart fin sag med lidt nedfaldsæble, lidt røg, lidt popcorn. Saftig kompakt cremet smag. Så afgjort en af de mere komplekse vine i aftenens felt, men med en fantastisk syre, der spræller og frisker som en vesterhavsbrise. Vinen var Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht, der ligesom sidste år kom i mit personlige topfelt. Jeg gav vinen 97 point – samlet endte vinen på 93,8.

8 Engleskum. Så sart, så fint, så velkonstrueret. Sikke en renhed, sikke en friskhed. Man kunne drikke litervis af dette hvis leveren og hjernen tillod det. Skal indrømme at jeg skrev Franzen, indtil jeg fik Franzen. Dette var nemlig Bockstein fra Reverchon. Enestående på alle måder. Moselsk på alle måder. 98 point herfra – og 95 point samlet.

9 Genkendt på sin duft af roser. Jeg elsker det her. Cremet, fyldigt, og med en lille brændende fornemmelse i eftersmagen fra den lidt for høje alkohol i 2018 årgangen. Det er eneste anke. Derfor ender vinen på 96 point fra undertegnede og 96 point samlet.

Fjerde sæt – aftenens vinder fundet

10 Grønne jordbær, hyben og gul stenfrugt i næsen. Stor kompleksitet, noget bitterhed, et strejf af noget surt. Som i eddike-surt. Tænker det er en af farerne ved at anvende skindkontakt. Det kan gå hen og sætte gang i nogle mælke- og eddike-syrebakterier. Naturvinsfreaks vil nok elske det, jeg er ikke så begejstret. Der er spændende ting i vinen, den udvikler sig i glasset, men det sure element forsvinder ikke. Ölberg fra Schätzel blev ikke favoritvin denne aften. 92 point herfra og 92 samlet.

11 Alt for nem at gætte. Den burgundiske note fornægter sig ikke. Von Winning er i glasset. Duft af kvæde, gul vingummi, røg og kokos. Det nye fad træder tydeligt frem. Cremet, eksotisk smag hvor syren giver fint modspil. Flot vin. Smager sindssygt godt. Men om riesling drukner i fremstillingsprocessen skal jeg undlade at forholde mig til i aften, blot konstatere, at den skiller sig markant ud fra resten af feltet. 94 point herfra – 93,6 samlet.

12 Så kom den. Franzen. Den som jeg allerede havde fået…
Men her er der bare ingen tvivl. Calidus Mons 13 er muligvis noget af det flotteste Franzen nogensinde har produceret. Vinen adskiller sig overhovedet ikke i farve og duft i forhold til de yngre vine i aftenens felt. Vinen er så frisk og elegant, at man tænker: bliver den nogensinde ældre? Syren er så smuk og pirrende som var vinen tappet i går. Fantastisk struktur, med lethed og elegance. Lidt cremet hvid fersken og sarte blomster i duft og smag. 97 point fra Mr Ruby og 95,4 i alt.

The post EM i tør Riesling hos Mr Ruby 2021 appeared first on Vin under lup.

Vi smager 12 top Riesling vine fra Europa. Alene den overskrift bør få mundvandet til at drive. Skynd dig at meld dig til, ingen er nogensinde gået skuffede fra denne smagning

Smagningen foregår 27. maj 2021 fra 18-22 hos Mr Ruby. Pris 699,- pr. deltager.

Tyskland fylder en del i denne smagning. Må Tyskland det? Ja, det må Tyskland godt! Tyskland er langt største leverandør af Riesling til denne verden. Med sine 23.600 hektar Riesling overgår Tyskland langt Frankrigs 4000 ha og Østrigs 2000. Det skulle faktisk omregnet give mig lov til at smide 9 tyskere ind i smagningen. I får kun 7, så ingen drama omkring det, tak

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens bedste vin. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre og der smages af “Riesling” Riedel-glas.

Skynd dig at købe billet, – der bliver rift om dem. Du kan læse Houlbergs referat af seneste Riesling EM her.

Det skal vi smage:

2018 Im grossen Garten GG, Philip Kuhn, Pfalz

Philip Kuhn er en vildbasse. Der er masser af tørstof i hans vine, hvid som rød. Han anvender skindkontakt på sine hvidvine, og det smages. Jeg svinger mellem gevaldigt begejstret og ligegyldighed – grænsene til uforstående – over hans vine. De er opulente og anmasende, men når syren er til stede, så gør det ikke spor. Jeg har tidligere drukket en flaske Riesling fra ham, som forsvandt meget hurtigt, så da Falstaff skrev, at Kuhn havde begået noget af det flotteste Riesling i Tyskland i årgang 2018, da lod jeg mig overbevise om, at han skulle med til Riesling EM. “Im Grossen Garten” produceres fra en parcel med over 35 år gamle stokke, som vokser i en jordbund bestående af Löss over kalksten. Vinen spontangæres på brugte fade og lagrer på gæren indtil kort tid før aftapning.
95 point på Falstaff.at

2018 Ölberg GG, Schätzel, Rheinhessen

Så er der rød skifer på programmet. Schätzel er beliggende i Nierstein, eller med andre ord, den del af Rhinen, som også kaldes “Roter hang”.
Huset er blevet rost til skyerne i de senere år, så de skal naturligvis have chancen. Schätzel tilhører den nye bølge, der stræber efter lav alkohol. Druerne høstes af flere omgange, for kun at få de druer med i gæringsklarret som har den rette modenhed og syre. Mosten gennemgår en 24 timers macerering sammen med skallerne inden gæringen, der sarter spontant. Dernæst lang hvile på gærresterne. 2018 var en udfordring for de fleste tyske Riesling-producenter, men udfordringen bestod mest i at bevare syre. Det må man sige er lykkedes for Schätzel. 9,5 gr/ltr – og 6 gram restsukker til at tæmme syren lidt. Ölberg 2018 holder blot 11,5% alkohol, men besidder enorm kompleksitet. Et spændende nyt bekendtskab ved EM.
Pris 29,- EUR
94 point i Falstaff

2018 Kirchenstück GG, von Winning, Pfalz

Vinkælderen hos Von Winning ligner en kælder i Bourgogne. Det er da også Bourgogne der langt hen ad vejen er forbilledet, men blot omskrevet så det passer til Riesling. I marken arbejdes helt uden kemi, og det samme i kælderen. Moste spontangæres uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Træfadene stammer ofte fra top-bødkere i Bourgogne og andelen af nyt træ er høj. Oftest tappes vinene direkte fra fadet uden filtrering. Man forsøger med andre ord at gengive naturens arbejde på reneste og mindst manipulerende vis.

Markernes beplantningstæthed har man øget til 9500 stokke/hektar, og samtidig reduceret udbyttet pr plante. Dette er sket for at øge kompleksiteten i høstudbyttet. Besiddelserne er nogle af de bedste i Pfalz: Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg og Kalkofen klinger sødt i enhver Pfalz entusiasts ører.
Detailpris 599,-
98 point på Falstaff.at

2018 Ockfener Bockstein GG, Reverchon

Jancis Robinson beskriver vinene fra Weingut Reverchon som “Under-the-radar Saar estate restored to its former glory”. De bliver ikke ved med at kunne flyve under radaren hos Reverchon. Det er simpelthen et brag af et riesling sortiment de udbyder.

I 2013 blev Ralph Herke ansat på stedet, han er tidligere kældermester på prestigiøse Schloss Vollrads i Rheingau. Lige siden har disse Saar-vine fremstået uendeligt smukke. Ockfener Bockstein er en af topmarkerne ved Saar. Marken ligger over byen Ockfen og har en sydvestlig soleksponering og jordbunden består af grå skifer.

Vinen spontangæres i store træfade og ligger på gærresterne i 8 måneder før den omstikkes til ståltank og tappes året efter høst. Vinen besidder alle Saar´s kvaliteter. Lethed, stålsat syre, grøn, solbærblads-agtig aroma.
Pris 399,-

2013 Calidus Mons, Franzen, Mosel

Angelina og Kilian Franzen tager hvert eneste år et skridt mod toppen af Mosel´s stjernehimmel. De er ikke længere bare opkomlinge, de er ganske enkelt blandt de bedste producenter i regionen. Et hus du kan regne med hvert eneste år, på trods af klimatiske udfordringer. Det unge par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont, – Europa´s stejleste vinmark, for at sikre sig druer, som kan noget helt særligt. Det er et beundringsværdigt stykke arbejde der ligger bag hver flaske. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Skråningen består af grå-brun skifer. Marken blev anlagt af Kilians far, Ulrich Franzen, og det er hans vision, der driver det unge par, til at gøre druerne herfra til en af tysklands bedste riesling-vine.

Calidus Mons er en parcel på Bremmer Calmont som ligger helt ned til floden, med en hældning direkte mod syd og stillestående vind. Her er kvælende varmt. Læg dertil vinstokke med en alder på 80 år. Udbyttet har varieret meget herfra i de senere år og parcellen er blevet blandet med andre vine, men i 2013 ramte Franzen den altså lige i r….!
Sikke en syre, sikke en feminin intensitet. Vinen er frisk og ungdommelig trods snart 8 år på bagen. Og når Hugel må have en 13´er med – så må Franzen også
Vinen er spontangæret har ligget ”sur-lie” i 18 måneder og har gennemgået malolaktisk gæring.
Pris 349,-

2018 Pettenthal, Kühling-Guillot, Rheinhessen

Man kommer ikke udenom Kühling-Gillot i et EM i tør riesling. Carolin Spanier-Gillot blev i 2015 kåret til årets Winzerin af magasinet Falstaff og det samme skete i 2018 i magasinet Vinum. Husets vine rangerer konsekvent højt i internationale smagninger. Husets vine skabes på skråningerne i det område der kaldes ”Roten Hang” i Rheinhessen. Undergrunden består her af rød skifer, deraf navnet.
Pettenthal er en parcel øverst på Roter Hang. Vinplanterne skal virkelig arbejde for at finde næring, og det begrænser naturligt udbyttet, og det lille udbytte opnår samtidig en enorm smagsintensitet.

Alt markarbejde foregår økologisk og i kælderen arbejdes efter ”Hands off” princippet. Gæring foregår spontant og vinen får lov at ligge på gærresterne i 18 måneder før de frigives til salg. Minimal manipulation med naturens eget arbejde skaber store vine.
Detailpris 399,-

2018 Lenchen GG, Peter Jakob-Kühn, Rheingau

Et af de første huse til at indføre biodynamisk drift i Rheingau. Peter Jakob-Kühn fremstår som lidt af en “first-mover” også selvom det var hans far der tog beslutningen. Sønneke har overtaget driften og leger med på trenden i Tyskland. Han er innovativ, og han er knalddygtig. Skindkontakten består her i et meget langsomt pres. Derved sikres rankhed og finesse, men også næring til natur-gæren, samt større og mere kompleks aroma. Spontangæring på store gamle træfade og dernæst hvile på gæren i 12 måneder.
Pris 44,- EUR
96 point i Mosel Fine Wines

2017 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht

Denne vin er en klassiker og kandidat til betegnelsen mest intense og stringente Riesling fra Zind-Humbrecht, ja, måske mest stringente i hele Alsace.
Marken er kun 1,2 ha., østvendt i bunden af Grand Cru Hengst mellem Wintzenheim og Gueberschwihr, beskyttet mod vest- og nordenvinde. Humbrecht har haft marken i generationer, inden Zind-Humbrecht blev dannet i 1959. Marken blev genplantet først i 70’erne. Jorden er dyb mergel over limsten og har altid en markant syre som ung.
Vinen er spontangæret, og af samme grund varierer vinens stil fra år til år. Nogle år er den knastør, i andre har den nogen restsødme. Naturgær er svær at styre. Derfor har man hos Zind-Humbrecht indført et Indicie system. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nummer fra 1 -5. Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme. I årgang 2018 blev vinen tør = Indicie 1.
Detailpris 475,-

2018 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace

Domaine Weinbach ledes i dag af Catherine Faller efter at moderen, Colette Faller, døde i februar 2015. Catherine´s søn Théo er vinmager. Domainet ligger i Kayserberg i hjertet af Alsace. Weinbach-vinenes stil står i stor kontrast til alle andre Alsace vine. Frem for at fokusere på power og frugtsødme, er domænets vine elegante, tørre og fremfor alt mineralske. Ejendommen kan dateres helt tilbage til før 800-tallet. Den ligger omgivet af en muromkranset vinmark, Clos des Capucins, som henter sit navn fra kapuciner- munkene, som besad ejendommen indtil den franske revolution.

Schlossberg Grand Cru ligger på en direkte sydvendt skråning. En af de første marker til at opnå Grand Cru status i Alsace. Jordbunden består af granit og sand, er vel drænet og vinplanterne øverst på marken i 400 meters højde skal virkelig kæmpe for næring. Druerne til Cuvée Catherine er fra den øverste og midterste del af marken. Al dyrkning er certificeret både økologisk og biodynamisk.
Detailpris 545,-
98 point af James Suckling

2013 Grossi Laüe, Hugel, Alsace

Fordi Houlberg er sådan en flink fyr, så har han fået lov at præge begivenhederne lidt i år. “Det smager alarmerende godt” skrev han om Grossi Laüe fra Hugel, da han sidste år afviklede Alsace-mesterskaber og gav den højeste rating af alle smagte vine med 6½ tommelfingre.
Huset Hugel er imod hele Grand Cru-systemet som de mener undergraver det vigtigste, at have fokus på kvalitet i kælderen. Derfor bruger Hugel ikke Grand Cru betegnelsen, men kalder istedet sine bedste tørre vine for Grossi Laüe.
Denne Riesling ved vi dog er produceret af udvalgte druer fra grand cru Schoenenbourg. Jordbunden er typisk Vogeser-agtig, og består af et sandt virvar af jordbundstyper inden for ganske få hektar. Her primært kiselholdigt grus, sandsten og Muschelkalk. Druerne er presset skånsomt, gæret og dernæst omstukket en enkelt gang, hvorefter den har fået lov at ligge vinteren over på tank. Tappet foråret efter og dernæst lagret i husets kælder i 5 år inden frigivelse til salg.
Pris 599,-
96 point i Wine Enthusiast

2019 Ried Heiligenstein, Weingut Bründlmayer, Kamptal

Fra vinstokke med en gennemsnitsalder omkring 50 år – en del endda endnu ældre. De gamle stokke giver færre og mindre druer, der til gengæld leverer en aroma, koncentration og balance, som er helt unik.

Al høst og foregår manuelt og druerne sorteres kritisk inden gæring. Spontangæring på stål og dernæst overføre vinen til 2500 liters træfade.
Pris 559,-
100 point Falstaff

2017 Riesling Ried Kellerberg Wachau Pichler-Krutzler

Vi har været i området omkring Loibenberg hver gang Østrig har været repræsenteret ved dette mesterskab. Det er vi også denne gang. Kellerberg er nabomark og til Loibenberg og nyder godt af det specielle klima der er ved netop denne sløjfe af Donau. Marken er naturligvis direkte sydvent og beståe af granit, gnejs og kvarts.
Druerne spontangæres inden vinen lagres 8 måneder på bærmen for yderligere kompleksitet.
Pris 450,-
96 point i Wine Enthusiast

The post Smagning: EM i tør Riesling 2021 appeared first on Vin under lup.

Forventningerne

Jeg havde på forhånd lagt mig i selen for at finde noget Alsace, der ikke ville falde igennem som ved samme smagning for et år siden. Projektet må siges at være lykkedes. Alle tre Alsace-vine endte i top 5. Personligt havde jeg store forventninger til Robert Weil. Vinmager Wilhelm Weil mener selv, at 2017 er den bedste vin fra Weil i 30 år, og med min begejstring for hans 16´er in mente, så kunne det her jo ikke gå galt, – men det gjorde det…
I store træk ligner min top 5 denne gang, en copy/paste af sidst. Desværre uden Robert Weil. Det irriterer mig, at Unendlich, en vin som repræsenterer alt det jeg ikke gider i min Riesling, – ekstraheret, faddrevet og med høj alkohol, sniger sig med i min top 6 og det irriterer mig endnu mere, at den ender som samlet nummer to i smagningen. Der er desværre ingen vej uden om, – den skal skaffes igen til EM i 2021. Hvad der var tredobbelt irriterende var, at den første flaske Unendlich jeg åbnede havde prop. Det må en vin til 1500,- kroner simpelthen ikke have!

Realiteterne – 1. sæt

Jeg minder lige om, at vinene blev smagt semiblindt. Vi vidste hvad vi fik, bare ikke hvornår. Det skulle borge for, at ingen dømte noget på forhånd. Så når jeg i de kommende afsnit nævner producenterne, så er de altså først blevet afsløret efter smagningen.
Aftenens første felt startede stille og roligt, med en Robert Weil Gräfenberg, der ikke bød på de helt store armbevægelser. En Franzen Fachkaul, der var sart og fin, som altid, men som i 2017 mangler lidt nerve. Den naturlige gæring sagde stop for tidligt, og vinen endte med en restsødme på 9,5 gram pr. liter. Det får desværre syren til at stå lidt svagt. Så kom der en besynderlig gang Kung-Fu is med søde bløde løg fra Schäfer-Fröhlich. Intet af dette fik mig helt op i det røde felt, men det gjorde til gengæld Zind-Humbrechts Clos Häuserer. Er du tosset det er godt. Sprød som sjældent set fra det franske Rhinland, med floral power, gul stenfrugt, grøn the og så lige spædet op med citrus, lime og et skvæt Alsacisk salt mineralitet. BANG!

2. sæt

4 helt utroligt forskellige vine kom i glasset. Lejrbål, papaja og petroleum fra Uhlener Laubach. Ærkeklassisk og flot Mosel. Pichlers Kellerberg var i min verden overparfumeret. Lidt som ham der har taget bad lige før dig nede i Fitness World. I vin nummer tre kom der lethed tilbage i glasset. Göttweig´s sarte fine Pfaffenberg forsvandt næsten efter parfumehelvedet fra Pichler, men med lidt tid i glasset voksede den, med renhed, lethed og fantastisk syre. Vin nummer fire var min yndlingsaveration Unendlich. Alt er overdrevet. Den er på en måde lækker og så alligevel grænsende til vulgær. Jeg er forvirret, og ender med at give den for mange point, – igen.

3. sæt

Aftenens vildeste sæt. Kreydenweis var let genkendelig på sit sur-søde udtryk med malt og bivoks i næsen, olieret fedme og alsacisk salt mineralitet. Flot og anderledes Riesling. Og så kom hun, hende pigen man bare har lyst til at kysse hele tiden. I dag hed hun Pechstein og kom fra von Winning. Hun duftede af roser, rødt æble og sarte fine noter af egetræ. Fantastisk balance, med sødme, pirrende krydret syre, samt lidt bitterhed. Overdrevent godt! Men også Kühling-Guillot gjorde det godt, bare knap så godt som von Winning. Her var igen roser, lidt dieselolie, flot fylde med stramt vedholdende citrusbid. Og minsandten om ikke også Weinbach´s Cuvee St Catherine igen var med i mit topfelt. Mere afdæmpet end de tre øvrige vine i dette felt, men med luft åbnede den op og der kom hybenroser, kvæde og stikkelsbær op af glasset. Feminin lethed og fantastisk syre.

Konklusion

Et sindssygt felt. Der var ingen af disse Riesling vine jeg ville være flov over at servere for middagsgæster. Der var bare nogle, der var lidt bedre end de andre. Der var overraskende bred enighed i panelet. 6 deltagere havde von Winning som vinder og 4 havde Zind-Humbrecht, men ellers var der meget lidt at diskutere denne aften. Måske var det gensyns glæden. Glæden over at være blandt andre mennesker, der gjorde, at alle opførte sig så pænt. Der er samlet indtryk og idéer til næste runde, som vil foregå i 2021, – og som forhåbentlig bliver med mere end 10 deltagere.

EM i Riesling vol. 2

Da der var venteliste til første aften, så blev succesen gentaget 4 uger senere. Der var et par udskiftninger, idet Unendlich er umulig at opdrive. På opfordringer fra kunder gik Ockfener Bockstein fra Reverchon ind i feltet. En opgave jeg var meget spændt på om den kunne løfte.

Rækkefølgen vinene bliver serveret i er tilfældig hver gang. Det går mere og mere op for mig, at rækkefølgen har en enorm betydning for hvordan vinene klarer sig. Rent personligt, så skuffede Von Winning denne aften. Den virkede tung og kluntet ovenpå Clos Häuserer. Lidt vildt, når man tænker på, at den fejede al modstand af bordet sidst.

Resultat aften 2 og samlet

Resultatet for aften 2 var dog ikke voldsomt forskelligt fra aften 1. Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht imponerer igen. Von Winning bliver nummer to og Weinbach tager en tredieplads. Den glædelige overraskelse for importøren af Weingut Reverchon (Mr Ruby) er, at vinen tager en 4. plads. Jeg må sige, at den gør det fantastisk i et felt af absolutte topvine. Renhed, balance og finesse som få. Skulle jeg sammenligne den med en anden vin i feltet, så må det være Weinbach. Reverchon er bare lidt billigere.

Folk var lidt mere fedtede med topscorerne på aften 2. Snittet lå på 92,8 på første aften og 92,5 på aften 2. Det ses også ret tydeligt på top 5 resultaterne fra de to aftener.

Top 5 aften 1:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 96,4
2. 2017 Unendlich, FX Pichler, Wachau 94,6
3. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,5
4. 2016 Schlossberg, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,8
5. 2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwenstein, Mosel 92,4

Top 5 aften 2:
1. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 93,8
2. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 93,4
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 92,9
4. 2018 Ockfener Bockstein GG, Weingut Reverchon, Saar 92,8
5. 2015 Kastelberg GC, Kreydenweiss, Alsace 92,7

Top 3 samlet:
1. 2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz 94,9
2. 2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace 94,1
3. 2016 Schlossberg GC, Cuvée St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace 93,3

The post EM i tør Riesling 2020 – afgørelsen appeared first on Vin under lup.

Alle vine smages blindt og vi afgiver hver især point efter 100-points skalaen. Slutteligt regnes det hele sammen, vinene afsløres og vi kårer en vinder. Det bliver med garanti en hyggelig, munter og diskussions-lysten aften

Vi smager torsdag den 30. april kl. 18.00 på Langdalsvej 75. Der vil være lidt brød og ost til at slutte af på. Pris pr. snude 699,-.

De 12 vine vi skal smage

2017 Uhlener Laubach GG, Heymann-Löwestein, Mosel

Intet Europamesterskab i riesling uden Mosel. Der er mange vanvittigt dygtige producenter at vælge imellem fra Mosels snoede løb, men nogle få er rigtig svære at komme uden om. Heymann-Löwenstein er en af dem. Huset ligger i Winningen i den nordligste ende af Mosel, helt op mod Koblenz.
Hos Heymann-Löwenstein høstes sent og vinene gæres spontant med de mange vilde gærstammer, der findes i vinmarken. Denne proces kan vare i op til 1½ år, og giver vinene enorm fylde og kompleksitet. Winninger Uhlen marken er samlet på 17,4 hektar og opdelt i 3 zoner, Rotlay, Laubach og Blaufüsser Lay. ”Laubach” er nok den mest ekstroverte af de tre. Her er koraller, fossiler og kalk i skiferlaget.
97 points James Suckling, 95 points RobertParker
Detailpris 399,-

2018 Halenberg GG, Schäfer-Frölich, Nahe

Under 2000 flasker findes der af Riesling GG ”Halenberg” fra Fröhlich-familiens lille parcel med blå skifer i byen Monzingen’s mest berømte mark. Kvaliteten hos Schäfer-Fröhlich starter i vinmarkerne, hvor Tim Fröhlich er stærkt begunstiget af næsten udelukkende at besidde parceller i Grand Cru-marker: Felsenberg og Kupfergrube i Schlossböckelheim, Frühlingsplätzchen og Halenberg i Monzingen samt signatur-markerne Stromberg og især Felseneck i Bockenau. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufragtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund, og det smager man, det er mineralske, kompromisløse essenser der skabes her.
I det kølige Nahe modner druerne altid meget sent, og Tim Fröhlich må som regel vente til meget sent med at høste, og ganske ofte er han den sidste af de helt store mestre til at plukke sine druer helt henne midt i november. Den usædvanlig lange modningsperiode, som druerne gennemgår, giver vine med et uhørt mineralsk drive og forrygende kompleksitet, og de viser det mest stringente og skarptskårne udtryk som stor tør Riesling kan besidde!
96+ Wine Advocate, 96 John Gilman
Detailpris 449,-

2016 Clos Häuserer, Zind-Humbrecht, Alsace

Denne vin er en klassiker og kandidat til betegnelsen mest intense og stringente Riesling fra Zind-Humbrecht, ja, måske mest stringente i hele Alsace.
Marken er kun 1,2 ha., østvendt i bunden af Grand Cru Hengst mellem Wintzenheim og Gueberschwihr, beskyttet mod vest- og nordenvinde. Humbrecht har haft marken i generationer, inden Zind-Humbrecht blev dannet i 1959. Marken blev genplantet først i 70’erne. Jorden er dyb mergel over limsten og har altid en markant syre som ung.
Vinen er spontangæret, og af samme grund varierer vinens stil fra år til år. Nogle år er den knastør, i andre har den nogen restsødme. Naturgær er svær at styre. Derfor har man hos Zind-Humbrecht indført et Indicie system. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nummer fra 1 -5. Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme. I årgang 2016 blev vinen knastør = Indicie 1.
95 WineEnthusiast
Detailpris 475,-

2017 Fachkaul, Weingut Franzen, Mosel

Fachkaul parcellen på Calmont danner et amfiteater-lignende scenarie. Herfra producerer Angelina og Kilian Franzen en helt enestående vin. Det unge par kravler rundt på stejle Bremmer Calmont, europa´s stejleste vinmark, for at sikre sig druer, som kan noget helt særligt. Det er et beundringsværdigt stykke arbejde der ligger bag hver flaske. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Skråningen består af grå-brun skifer. Marken blev anlagt af Kilians far, Ulrich Franzen, og det er hans vision, der driver det unge par, til at gøre druerne herfra til en af tysklands bedste riesling-vine.
Fachkaul er gæret på natur-gær og har ligget ”sur-lie” i 18 måneder og har gennemgået malolaktisk gæring. 2017 var en usædvanlig årgang. Den megen regn krævede et vanvittigt sorteringsarbejde, men råmaterialet var fint, god syre, fine aromaer. Det største problem for Kilian var, at spontangæringen stoppede da vinen nåede 11,5% alkohol, og ikke engang en let opvarmning af lokalet kunne lokke den i gang igen. Derfor er vinens restsukker på 9,8 gram. Ikke noget der generer rent sensorisk, da syren er på plads, men nok til at vinen hopper ud af GG regi. Irriterende for Kilian, men når man har baseret sit kælderarbejde på naturens luner, så sker den slags. Spændende at se, om det bemærkes af et blindsmagningspanel…
95 Mosel Fine Wines, 95 Wine Advocate
Detailpris 549,-

2015 Kastelberg, Kreydenweiss, Alsace

Jo, der findes skifer i Alsace og Kreydenweiss anses for at være en af topproducenterne i området. Le Classement Revue du Vin har bl.a. skrevet om Kreydenweiss: ” Zind Humbrecht er nok kongen, men Kreydenweiss er en seriøs rival med mineralsk Alsace i særklasse.”
Derfor skal Kreydenweiss med i duellen om europa´s bedste tørre Riesling!

Marc Kreydenweiss var pioner for biodynamisk drift i Alsace og er stadig et forbillede for mange biodynamikere i dag. Sønnen Antoine overtog ledelsen af domainet i Alsace i 1999, hvor Marc flyttede til Rhone for at lave vin der. Metoderne er strengt biodynamiske med et minimum af, eller slet ingen svovl. Udbyttet fra vinstokkene er under det halve af gennemsnittet i Alsace. Antoine leverer vine med længde og dybde samt en markant aroma og elegance. Kastelberg består af skifer med en syd-østlig sol-orientering.
96/98 point I Wine Advocate
Detailpris 550,-

2017 Pechstein GG, Von Winning, Pfalz

Vinkælderen hos Von Winning ligner en kælder i Bourgogne. Det er da også Bourgogne der langt hen ad vejen er forbilledet, men blot omskrevet så det passer til Riesling. I marken arbejdes helt uden kemi, og det samme i kælderen. Moste spontangæres uden temperaturkontrol i træfade af forskellig størrelse. Træfadene stammer ofte fra top-bødkere i Bourgogne og andelen af nyt træ er høj. Oftest tappes vinene direkte fra fadet uden filtrering. Man forsøger med andre ord at gengive naturens arbejde på reneste og mindst manipulerende vis.

Markernes beplantningstæthed har man øget til 9500 stokke/hektar, og samtidig reduceret udbyttet pr plante. Dette er sket for at øge kompleksiteten i høstudbyttet. Besiddelserne er nogle af de bedste i Pfalz: Kirchenstück, Pechstein, Jesuitengarten, Langenmorgen, Ungeheuer, Kieselberg og Kalkofen klinger sødt i enhver Pfalz entusiasts ører. Pechstein leverer en af de mest markante Riesling-vine fra Pfalz. Undergrunden af kalksten, basalt og sandsten giver en fyrig mineralitet, som gør den værdig til et europamesterskab i tør Riesling.
93-94 af David Schildknecht
Detailpris 499,-

2017 Unendlich, Smaragd, Wachau

Loibner Berg ved Wachau er et magisk hjørne ved Donau floden hvor riesling performer helt enestående. Undergrunden er domineret af granit, der har det med at gøre riesling afgrundsdyb. Det ligger også i navnet på denne vin, at den ikke holder sig tilbage, smagen er “Unendlich”. Druerne høstes sent og der vil ofte være en lille andel botrytis i dem. Alkoholprocenten vil være høj, men på magisk vis beholder vinen sin lethed og finesse. I 2017 nåede alkoholen op på svimlende 14,5% alkohol. Vinen er spontangæret og lagret dels på ståltank, dels på store gamle træfade.
FX Pichler har i denne vin forsøgt at skabe maksimalt terroir, kompleksitet og alligevel finesse. ”Vores passion er at fremstille en vin, der er en oplevelse for sanserne, et samlet kunstværk.” Etiketten er udsmykket med scenedesignet af Karl Friedrich Schinkel fra Mozart-operaen “Tryllefløjten”. En stjernehimmel på en blå baggrund – et symbol på kosmisk uendelighed, til en vin med en “uendelig” finish.”
Vinen regnes af mange for at være østrigs bedste riesling.
100 point James Suckling, 97 Falstaff
Deatilpris 1500-1600 kroner

2017 Pettenthal GG, Kühling-Gillot, Rheinhessen

Man kommer ikke udenom Kühling-Gillot i et EM i tør riesling. Carolin Spanier-Gillot blev i 2015 kåret til årets Winzerin af magasinet Falstaff og det samme skete i 2018 i magasinet Vinum. Husets vine rangerer konsekvent højt i internationale smagninger. Husets vine skabes på skråningerne i det område der kaldes ”Roten Hang” i Rheinhessen. Undergrunden består her af rød skifer, deraf navnet.
Pettenthal er en parcel øverst på Roten Hang. Vinplanterne skal virkelig arbejde for at finde næring, og det begrænser naturligt udbyttet, og det lille udbytte opnår samtidig en enorm smagsintensitet.

Alt markarbejde foregår økologisk og i kælderen arbejdes efter ”Hands off” princippet. Gæring foregår spontant og vinene får lov at ligge på gærresterne i 24-36 måneder før de frigives til salg. Minimal manipulation med naturens eget arbejde skaber store vine.
97 Points af James Suckling, 95 Point på Falstaff.at
Detailpris 399,-

2016 Riesling Schlossberg, St Catherine, Domaine Weinbach, Alsace

Domaine Weinbach ledes i dag af Catherine Faller efter at moderen, Colette Faller, døde i februar 2015. Catherine´s søn Théo er vinmager. Domainet ligger i Kayserberg i hjertet af Alsace. Weinbach-vinenes stil står i stor kontrast til alle andre Alsace vine. Frem for at fokusere på power og frugtsødme, er domænets vine elegante, tørre og fremfor alt mineralske. Ejendommen kan dateres helt tilbage til før 800-tallet. Den ligger omgivet af en muromkranset vinmark, Clos des Capucins, som henter sit navn fra kapuciner- munkene, som besad ejendommen indtil den franske revolution.

Schlossberg Grand Cru ligger på en direkte sydvendt skråning. En af de første marker til at opnå Grand Cru status i Alsace. Jordbunden består af granit og sand, er vel drænet og vinplanterne øverst på marken i 400 meters højde skal virkelig kæmpe for næring. Druerne til Cuvée Catherine er fra den øverste og midterste del af marken. Al dyrkning er certificeret  økologisk og certificeret biodynamiske.
97 Point af James Suckling, 94 Point på Vinous.com
Detailpris 545,-

2017 Gräfenberg, Robert Weil, Rheingau

Marken er sydvestvendt med en stigning på op mod 60%, med en undergrund af skifer og grus der gør den særdeles veldrænende.

Wilhelm Weil, der i dag producerer vinene på familiens gård er næsten altid tilfreds med hans produkt, men i 2017 er han mere end tilfreds. Han mener ikke, at han har produceret en bedre vin i 30 år! Vinen besidder fokuseret syre og udtalt mineralitet. Al høst og selektering sker selvfølgelig ved håndkraft, hvorefter gæringen starter spontant og vinificeres i store egetræsfade.
95 point i Wine Advocate, 95 point af James Suckling
Detailpris 465,-

2016 Kellerberg Smaragd, FX Pichler, Wachau, Østrig

Kellerberg marken ligger i samme “Donau-sving” som Loibenberg, blot lidt længere mod vest og med en mere sydøst-vendt eksponering, målt op mod Loibenberg der er direkte sydvendt. Kellerberg er ultra-stejl, anlagt på terrasser og jordbunden består primært af gnejs.

Dette var FX Pichler´s topvin indtil de fandt på fænomenet Unendlich. Men har de netop med Unendlich mistet det autentiske ved Riesling og er istedet forfaldet til tyngde og koncentration? Det er et af de svar vi får den 30. april.
99 point af Falstaff.at, 100 point – James Suckling
Detailpris 799,-

2017 Pfaffenberg, Kremstal, Stift Göttweig, Østrig

Indrømmet. Dette er vinhandlerens helt eget valg. Her er ikke kigget på hitlister eller præstationer rundt omkring i verden, her er simpelthen bare en Riesling, som væltede mig omkuld da jeg smagte den første gang.

Marken Pfaffenberg ligger på nordsiden af Donau i modsætning til Kloster Göttweig´s øvrige marker, der alle ligger på sydsiden. Pfaffenberg ligger dermed nærmest i forlængelse af blandt andet Loibenberg, som vel ret beset er det bedste sted at have sine Riesling-stokke stående i hele Østrig.

Det er Riesling med tyngde der skabes her. Marken er anlagt på terrasser over Donau bestående af gnejs og skifer. Vinen er naturligvis spontangæret og har ligget på store gamle træfade.
95 point af Falstaff.at
Detailpris 439,-

The post EM i tør riesling 2020 appeared first on Vin under lup.

I Danmark vil sommeren 2017 gå over i historien som sjaskvåd og kold. Den årlige nedbørsmængde endte 150 mm over normalen!!! Vi fik 830 mm imod normale 700. Det er to måneders regn ekstra! Men stadig klemt ind på 12 måneder. Vi skal huske at glæde os over, at vi fik dem helt gratis, og at vi ikke mangler vand, som man gør så mange andre steder i verden.

Godt man ikke er vinbonde i Danmark. Men hvad med alle de andre? Vi så på landsdækkende tv, at forårsfrost truede årets vinhøst i mellemeuropa i maj måned. Nordeuropa var udsat for en kølig og våd sommer, men hvordan er det egentlig gået? Kom der noget godt ud af det hele? Har vi noget at glæde os til? Hermed følger en status på vinhøsten årgang 2017 ude i verden. Det er endnu for tidligt at sige om årgangen skal have 3, 4 eller 5 stjerner i de enkelte områder, men potentialet kan vi godt vurdere. Nogle steder ser det bedre eller værre ud end andre. Et forsigtigt bud på hvor årgangen ender er sat i parentes ud for hvert enkelt område. Faktum er, at bæstet slet ikke er så grimt som man kunne frygte.

MOSEL (4)

Mosel havde et varmt forår med tidlig blomstring, men det endte galt, da frosten satte ind sidst i Maj. Juni/Juli var varme og tørre, faktisk for varme og tørre, så planterne blev flere steder ramt af tørke-stress. I August/september satte regnen ind. Det væltede bogstavelig talt ned fra himlen og flere begyndte at frygte, at det begrænsede udbytte, der var tilbage ville rådne væk. Men tørvejr og varme kom igen sidst i september og varede ved langt ind i oktober, med temperaturer på over 25 grader midt i måneden. Det varme tørre vejr i høstperioden redder årgangen. Der var endda særdeles gode muligheder for at producerer Beerenauslese og Trockenbeerenauslese, da den våde sensommer havde fremmet dannelsen af botrytis-svamp i druerne. Udbyttet ligger generelt ca. 40% under normalen, men de dråber der er kommet ud af anstrengelserne er af top kvalitet. Som Sven Klinger, vinmager på Othegraven ved Saar, sagde til mig efter regnfulde årgang 2012: “Regn betyder ingenting ved Mosel, bare det er nogenlunde varmt!”
Manden har ret. Der produceres store ting, også i regnvejr, ved Mosel.
Se udvalg fra Franzen

BADEN (4)

I Baden var betingelserne knap så svære. Weingut Wörhle har høstet med større udbytte end i 2016 og af meget fin kvalitet. Her høstede man Rieslaner Auslese i 27 graders varme i Oktober. 2017 var køligere, men ikke nogen katastrofe, tværtimod. Det er stringente og flotte vine der er kommet ud af årgangen.
Se udvalg fra Wöhrle her

PFALZ (4)

Hos Jülg lå årgangen kvalitetsmæssigt nærmest midt mellem Mosel og Baden, ligesom Pfalz i øvrigt gør rent geografisk. Det regnede, ja, der kom ødelæggende haglbyger i foråret, ja, så udbyttet var småt. Men der var solskinstimer nok til at det udbytte der var, kunne modne og producere flotte vine. Beviset kom i efteråret 2019 hvor 2017 Spätburgunder Sonnenberg KB blev kåret til Tyskland´s bedste Spätburgunder produceret i 2019 af magasinet Falstaff.
Se udvalg fra Jülg

PIEMONTE (5)

Hvor regnen dominerede billedet nord for alperne, så var den savnet i Barolo syd for Alperne.  Jordbunden i området er tørret voldsomt ud, og der skal regn til i vintermånederne hvis 2018 vegetationen skal komme godt fra start. I huset La Bioca´s kælder er fugtighedsprocenten normalt 96% i vintermånederne hvis man ikke sørger for daglige udluftninger – hvormed fugtigheden kan bringes ned på 85%. I november 2017 var fugtighedsprocenten på 64%!!! Helt uhørt. Barolo er ved at udtørre!

På grund af varmen høstede man utroligt tidligt. Nogle sorter blev høstet en hel måned før tid. Målingerne af druernes sukker og syreindhold var meget forvirrende, den ene dag så de du til at være høstklare, den næste ikke. Varmen spillede vinbønderne et puds. En forklaring på de underlige målinger var af botanisk karakter. Cellevæggene nær drueskallen var tykkere end normalt og frigav ikke mosten så nemt, men med lidt tålmodighed kunne man godt tage retvisende prøver. 2017 bliver vanvittig og bliver den forløbige kulmination på tre top-årgange i Barolo. Skal man rangere dem, så var 2015 stor, men startede ikke optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå regnmasserne i 2014. 2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år.

Året er lige til historiebøgerne. Fornemmelsen er, at det bliver exceptionel Barolo, der kan fyldes på flaske om 3-4 år.

The post Årgang 2017 – Hvor grimt er bæstet i grunden? appeared first on Vin under lup.