Interessen har været stor, derfor er der nu søsat en ekstra dato, så alle der har lyst kan nå at komme med. 4. september og 28. august. Førstnævnte er nu udsolgt.

Hvad sker der i Tyskland?

Du behøver ikke gøre det sværere end det er. Søg på nettet. Skriv for eksempel: “What is happening to the quality of German Chardonnay?”
Det vil vrimle frem med indlæg fra bloggere og vinjournalister, hvori konteksten er, at tysk Chardonnay er i gang med en revolution!

Tysk Chardonnay stormer frem. Fra at ikke at være tilladt i Tyskland i 1991, grundet problemer med at modne druen, og til i dag, – jamen den udvikling fatter man slet ikke. Det er samme historie som med Pinot Noir. Det er klimaforandringerne der gør det muligt, men det er en holdningsændring til det at producere vin, der skaber miraklet.

Klimaforandringerne er naturligvis en del af forklaringen. Bourgogne kæmper i dag for at bevare syre i deres udgaver af Chardonnay, imens Tyskland pludselig modner druen uden problemer. Fra 1995 til 2020 steg arealet af Chardonnay i Tyskland med 900% så druen i dag dækker små 3000 hektar.

Hvad sker der i Bourgogne?

Det er naturligvis ikke kun Tyskland der mærker klimaforandringerne. Chardonnay får det varmere i Bourgogne. Det ses på den tidligere knopskydning, som er med til at øge risikoen for, at forårsfrost ødelægger de nye skud. Andre følger er, at druen ændrer aroma, kommer til at indeholde mere sukker og mindre syre.

Jasper Morris, Mr. Burgundy, konkluderer i Oktober 2024, at Puligny-Montrachet gennem de senere år har mistet sin florale karakter! Vinkritikeren der forlod England i arrigskab over Brexit og flyttede til hans elskede Bourgogne. Selv han erkender det.

2021 betegnes af mange som en kølig årgang. En klassisk Bourgogne årgang. Men det er ikke helt sandt, for selv om det var en regnvåd årgang, så nåede de langt de fleste producenter en modenhed på over 11% potentiel alkohol på deres kommunevine. Det er højere end de 10,5% som havde vakt jubel for 50 år siden. Selv en kølig årgang anno 2020´erne er varmere end en god årgang anno 1970´erne.

Måske undrer disse tal dig, da en Bourgogne kommunevin jo sjældent holder under 12,5% alkohol. Det er fordi der bliver chaptaliseret i Bourgogne. Knap så meget mere, men det er et faktum, at det er tilladt, og det gøres.

Vinene vi skal smage

2023 Teufelslochgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden 899,-

Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015. 2020 er første årgang. Der behøver ikke siges, eller skrives, meget, men der ender vi nok alligevel: Denne vin er enestående!

Parcellen er beplantet ekstremt tæt, med 50 centimeters afstand. Det giver et naturligt lavt udbytte pr. plante og ydermere beskæres planterne, så de kun sætter 2 klaser. Det giver en enorm kompleksitet.
Mosten har gennemgået 12 timers skindkontakt, og efterfølgende, et 6 timers meget skånsomt pres. Mosten er spontangæret på ét nyt egetræsfad – mere er der ikke produceret. Efter endt gæring har vinen hvilet 21 måneder på gærresterne.

Vinen er fuldstændig vild. VDP overgav sig allerede efter første årgang og ophøjede denne parcel på Erste Lage marken Kronenbühl til Grosse Lage “Teufelslochgasse”.

2023 Opus Oskar, Weingut Jülg, Pfalz 995,-

Johannes Jülg nyder godt af, at hans bedstefar plantede Chardonnay i 1961. Længe før druen blev tilladt i Tyskland. Derfor kan han høste druer fra over 60 år gamle stokke. Det giver intensitet. Vinen er spontangæret og har dernæst lagret på gæren i 18 måneder. 40% i nyt fad resten i brugte. Fadene har bestået dels af barriques, dels af 500 liters Tonneau.

Årgang 2023 er første årgang med 18 måneders bærmekontakt! Det smager simpelthen så englene synger det her. Enorm dybde i næsen, med grillet fersken, papaya, karamel, ristede noter suppleret med et lidt grønt urtet præg. Stor cremet smag, der indtager munden med lige dele kælen sødme og frisk kølig syre. Det modne og lidt ristede går igen, suppleret med lidt bitterhed, der virkelig klæder det sødmefulde og kælne. Eftersmagen bare vokser og vokser i munden. Det er kæmpestor Chardonnay det her. Den fortjener ikke at blive sammenlignet med noget. Den fortjener at blive drukket af folk der elsker det moment som tysk vin gennemgår i disse år. 

2023 Saint-Morand, Gebrüder Mathis, Baden 449,-

Chardonnay fra den kalkholdige lerjord i Tuniberg-området i Baden. Her fra enkeltmarken Saint-Morand. Jordbunden er med til at give vinen en fantastisk nerve. Masser af syre, men også en helt særlig mineralitet – ordet man kun bruger hvis man ikke ved hvad man ellers skal skrive. Men man smager kalk, uden at det rigtig er kalk. Det er renhed, det er skrøbelighed, det er finesse. Druerne er dyrket økologisk, spontangæret og lagret på egetræsfade. Tappet uden filtrering, så bundfald kan forekomme, men det lever man med, når filtreringen er fravalgt for at bibeholde mest mulig smag i flasken.

2022 Alte Reben, Bernhard Huber, Baden 799,-

Julian Huber går i disse år “all-in” på Pinot Noir og Chardonnay. Marker med andre sorter omplantes/ompodes for at følge med tiden og markedstendenserne. Erfaringen med de to sorter er stor, faktisk så stor, at de fleste andre tyske vinproducenter kigger hans vej, – hvis de vil noget med kvalitet. Denne vin er produceret fra vinstokke som er +50 år, altså fra en tid hvor Chardonnay endnu ikke var lovliggjort i Tyskland. Lavt udbytte, skånsomt pres, spontangæring på brugte barriques og 18 måneders hvile på gæren. Der omrøres ikke i fadene. Det giver noget reduktion, men en reduktion, som løfter vinen ind i eliten. Det dufter og opfører sig som stor Bourgogne fra før verden gik af lave.

2023 Kalkfels, Par les deux, Pfalz 549,-

”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Markerne ligger ved byen Ilbesheim i det sydligste Pfalz. Helt nøjagtigt ligger markerne på bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Her er store kalkforekomster i undergrunden, og dem har de to sat sig for at udnytte. De vil i fremtiden udbyde Pinot Noir og Chardonnay herfra.

Chardonnay-druerne er naturligvis håndplukket og sorteret, så kun det bedste druemateriale er kommet med i kælderen. Dernæst er de afstilket og presset skånsomt. Vinen er gæret i barriques og er overladt til egen vilje. I 2022 ville de ikke gennemgå malolaktisk gæring, det ville de til gengæld i 2023, så en lidt anden stil, og frem for alt mere afdæmpet syre i denne årgang. Efter 8 måneder på gæren, er fadene omstukket til det endelig blend på tank, hvor vinen har hvilet 3 måneder inden den er aftappet uden filtrering.

2018 Sonnenstuhl Reserve, Stahl, Franken 549,-

Marken Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Mainfloden lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer. Folk rystede på hovedet af ham, da han udskiftede Silvaner med Chardonnay på marken, men som han siger: “Hvem gider drikke Silvaner med 15% alkohol?”

Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten har tilbragt 4 dage sammen med skallerne for at trække aroma og syre fra disse. Dernæst er mosten gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, det er friskheden og mineraliteten Christian søger. Vinen har tilbragt 18 måneder sammen med gærresterne inden den er tappet. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!

2022 Saint Romain Sous le Chateau, Benjamin Leroux 479,-

Saint-Romain ligger i en den bageste del af den dal der skærer ind i Côte d´Or og blandt andet lægger marker til kommunen Auxey-Duresses. Dalen ligger højere (350-400 meter) og er lidt køligere end Côte d´Or (typisk 250-300 meter). Var det ikke for de ofte virkelig veleksponerede skråninger i dalen (mod syd- og sydvest, så ville området her have hørt under Hautes Côtes de Beaune. Det er lige præcis steder som her, at man gør de gode køb i Bourgogne i disse år. Der er stadig ingen der regner Saint-Romain for noget. Heldigvis. For det giver os andre mulighed for at købe Bourgogne Chardonnay, der ikke er stukket helt af prismæssigt.

“Sous le Chateau” er en parcel på 1,12 ha, som ligger der, hvor der tidligere lå et slot. Her står Chardonnay-stokke med en betragtelig alder, eftersom marken er tilplantet af flere omgange fra 1930-2000. Jordbunden består af kalksten og grus. Benjamin presser de hele klaser, lader mosten bundfælde før overførsel til fad, og spontangæring. Efter endt gæring lagres vinen i 12 måneder på gærresterne.

2022 Meursault Les Tillets, Pierre Vincent Girardin 1.200,-

Les Tillets ligger højt på skråningen i Meursault, oven over Grand Cru´erne. Grundet højdemeterne er marken en anelse køligere end mange nabomarker. Pierre er mand for at søge de køligere spots.

Pierre arbejder tilmed uden klipning af topskud, hvilket sikrer ham mere skygge i marken, samt øget fotosyntese. Han høster faktisk ofte 7-10 dage før de mere traditionelle producenter, – men med samme modenhed. Vinen er spontangæret på 456 liters træfad.

Det der især skal lægges mærke til her, er en alkoholprocent på blot 12%, syre, friskhed. Der er stadig håb for Bourgogne, men håbet går gennem en omstrukturering af markarbejdet. Her er beviset!

2019 Ladoix 1er cru “Gréchons et Foutrières”, Marchand-Tawse 650,-

Pascal Marchand tøver ikke med at kalde denne mark for en “skjult diamant”. Han producerer da også ganske rigtigt en forrygende Chardonay fra den østvendte 1er cru Les Gréchons et Foutrières. Kommunen Ladoix ligger på den nordøstvendte side af Corton-bjerget. Soleksponeringen består derfor primært af morgensol og svalende skygge i aftentimerne. Vinen besidder en kølighed og en renhed som efterhånden er sjælden i Bourgogne!

Druerne er presset hele, uden skindkontakt, hvilket er med til at sikre læskende lækre rene frugt og syre i vinen. Gæringen er foregået i franske egetræsfade fra Troncais og Allier med en meget mild toast. 25% nye fade. Både gæring og malolaktisk gæring er foregået på fadet, og der er ikke foretaget “battonage” fordi dette også er med til at give vinen fedme. Friskheden og letheden har været vigtig for Pascal i denne vin. Vinen har ligget 16 måneder på fad, inden den er omstukket og aftappet.

2020 Puligny-Montrachet 1er cru “Perrières”, Francois Carillon 1.500,-

Marken ligger over mod kommunegrænsen til Meursault. Jordbunden giver her en vin med mere tyngde end over mod Chassagne. Parcellen på 1. Cru Les Perrières er 0,52 ha. Vinstokkene er plantet i 1974. I undergrunden finder man områdets klassiske blanding af kalk og ler. Vinen er modnet i et år på franske træfade, hvoraf de 20% var nye. Der er foretaget regelmæssig battonage (omrøring i fadet), hvilket giver vinen sin helt særlige cremede karakter. Vinen har slutteligt hvilet seks måneder på rustfrie ståltanke. Vinen er kun let filtreret inden aftapningen.

2022 Saint Aubin 1er cru “Les Charmois”, Sylvain Morey 569,-

Historien om Saint-Aubin er lidt den samme som om Saint-Romain. Vi skal ind i en sidedal, der ligger en anelse højere end de typiske Côte d´Or skråninger. Her er lidt køligere, hvilket sikrer god syre. En lang historie, fordi den faktisk ikke skal bruges til ret meget. Les Charmois er en undtagelse.

Les Charmois grænser op til kommunen Chassagne-Montrachet. Marken ligger sågar på samme højdedrag som Chassagne-Montrachet 1er cru “Les Chaumées”. De to marker ligner hinanden på terroir, højdemeter og orientering mod solen. Alligevel er prisen for Chassagne-udgaven oftest langt højere end Saint-Aubin-udgaverne.

Druerne er spontangærede på barriques, hvoraf 20% var nye. Vinen har hvilet på bærmen i 16 måneder inden aftapning.

The post Vinsmagning: Bourgogne versus tysk Chardonnay appeared first on Vin under lup.

Det er ikke bare det, at gå rundt ved bordene og få den ene store smagsoplevelse efter den anden. Det er også det, at smage på ældre årgange fra Bernhard Huber. Her går det op for en, at huset har været forud for sin tid. Frontløber. En af dem der har sat det tyske Pinot-eventyr i gang.

På et tidspunkt stod jeg med en 2004 Spätburgunder Sommerhalde GG i glasset – simpelthen en kæmpe vin. Den skal ikke sammenlignes med noget. Den skal bare stå som et fyrtårn. Et fyrtårn, der viste vejen for alle de andre. Selvom huset Bernhard Huber ikke er gammelt, så bliver man alligevel ramt af historiens vingesus, en forklaring på, hvorfor husets vine er så gode i dag. De har været det i årtier, med farmand som ideologisk bagmand og den energiske, utrættelige, perfektionistiske, altid søgende efter det ultimative, søn Julian, som tronarving.

Man er nødt til at være fuld af benovelse og beundring. Det er intet mindre end imponerende det der skabes her, og alle tyske vinmagerkollegaer ved det, og ser op til det. De var der alle sammen. Hele den nye generation af vinmagere fra Pfalz og Baden (Salwey, Wöhrle, Rings, Heger, Jülg, Krebs), havde Sabeth fra Gebrüder Mathis ikke haft 30 års fødselsdag samme dag, så havde Mathis også været der. Og de hyldede hvad de smagte.

Årgang 2023

2023 kom godt fra start, en mild vinter og ditto forår lovede godt. På trods af, at vegetationen satte fra start tidligt, så undgik man frostskader. Sommeren blev solrig og tør. Især tørken blev undervejs et problem. Yngre stokke sled med vandmangel, lukkede ned og smed drueklaser. Men så kom regnen. Den var kraftig og vedvarende. Desværre kom den op mod høst, og under høst for de tidligt modnende sorter. Om man vil det eller ej, så påvirker regn frugten enormt. Planterne mæsker regnvandet i sig, og en del af det ledes ud i druerne. Man kan på en måde sige, at regnen “fortynder” vinen. Procentdelen af phenol (farve, tannin og aromastoffer) går ned. Det har, for Pinot Noir´s vedkommende givet lidt lettere og mere elegante vine end 2022. Klart mindre farveintense og mindre tanniske. Gør det så noget? Egentlig ikke. 2022 var ekstremt koncentreret. En vin som Alte Reben var nærmest sort i årgang 2022.

Bernhard Huber Spätburgunder 2023

Alte Reben fremstår i 2023 sjovt nok stadig mørk og intens, men som Julian siger: “Det er beviset på, at stokkene er gamle. Rodnettet ligger så dybt, at de ikke påvirkes synderligt af regn op til høst.
Vinen er igen i 2023 et brag af en smagsoplevelse. Mørk, saftig, med kirsebær, blåbær, blomme, nellike og kardemomme og let tanninbid. Den fylder munden med moden lækker frugt og insisterende syre. Nogen vil sige, at 800,- kroner er dyrt for en Ortswein, jeg vil sige; – den er bedre end mange kollegaers GG-vine. En magtdemonstration!

En vin i samme kategori – altså Ortswein, – er den nye Hecklingen. Druerne kommer fra parceller, hvor der tidligere voksede tyske kloner af Pinot, nu er der podet franske kloner på rødderne. Parcellerne ligger på plateauet over Schlossberg GG. Vinen er vidunderlig. Lidt varmere næse end Alte Reben. Mere røde bær. Jordbær, orangeskal, karamel. Saftig rød frugt i munden. Pirrende krydret syre. Medium tannin. Hvis Alte Reben er Gevrey-Chambertin, så er Hecklingen – Pommard. Kæmpe stort! Det vil være svært at vælge en favorit. Lige nu tænker jeg, at Hecklingen er bedst, men om 3-4 år tipper det nok.

Alle Bernhard Huber GG’er er store oplevelser. Alligevel fremstår Bienenberg, for mig, som den største. Relativt mørk frugt, med kirsch og moreller. Finurligt krydret med sort peber og nellike. Storladen mundfyldende frugt, der pirrer med kirsebær og sitrende krydderi. Velintegreret tanninbid, der vidner om, at denne vin har mange år i sig. Vinen har en dybde i årgang 2023, som jeg måske savner i nogle af de øvrige, hvilket igen kan relatere til vinstokke på 50+ år.

Bernhard Huber´s hvide vine 2023

Helt overordnet, så er de hvide vine fra Huber alle sammen med grønne og syrlige noter. Det er jo det Tyskland kan – og skal. Eksotisk frugt uden syre kan man få rigeligt af andre steder i verden. På basisniveau Breisgau og Malterdinger er der en smule bitterhed i eftersmagen, ikke på nogen måde negativt, blot et element, der gør vinene madvenlige. Jo højere op man kommer i kvalitet, des mindre bitterhed finder jeg.

Vinen Breisgau må fremhæves. Den opfører sig som stor Bourgogne, men er produceret på Pinot Gris og Pinot Blanc, med 18 måneder på brugte fade. Til prisen er det en “no-brainer”.

Alte Reben er, også på Chardonnay, en jubelscene værd. Det er så balanceret, så helt utroligt godt strikket sammen. Vinen dufter af røg, vanille, urtehave, lime og grønt æble. Smagen er nærmest en bid af et grønt sprødt saftigt mundvandsdrivende æble. Friskt, vedholdende, syrligt pirrende og så med drillende krydret mineralitet.

Julian kan godt lide at lege med en reduktiv note. Nogle gange rammer han den lige i r….
Som for eksempel med Binenberg GG 2023. Den smager simpelthen bare af 100 point!
Grønt saftigt æble, citrus, salt, syre, fad krydderi, strøget tændstik. Absolut intet bittert, bare velkonstrueret behag af smagsløg. Perfekt!

Breisgau og Malterdinger 2023 forventes på lager primo Juni 2025, – Alte Reben, Hecklingen og GG kommer i September.

The post Bernhard Huber – årgang 2023 appeared first on Vin under lup.

Markus Wöhrle er endnu et bevis på, at tysk vin er på vej ind i en ny æra. Det er ikke længere halvhjertede forsøg på at lave noget der er internationalt, men som alligevel klamrer sig til tyske traditioner, der kommer fra de bedste tyske vinmagere, – det er intet mindre end helhjertet, innovativ, perfektionistisk verdensklasse de leverer!

Der kommer heldigvis flere og flere producenter, der tager deres produkt alvorligt. Som mener at Tyskland´s fremtid ligger i kvalitet og ikke i fordums kvantitet. Jeg har besøgt mange af top-producenterne, og hver gang jeg gør det, bliver turen naturligvis lagt forbi eksisterende leverandører. Og det sker hver gang. Jeg sidder hos Wöhrle og bliver blæst bagover. Markus er noget nær tysk mester i hvidvin, og de røde har alle denne umiskendelige lette, krydrede, let reduktive Wöhrle karakter, som er lige præcis den vej Tyskland skal gå med Pinot for at være interessant for verdensmarkedet.

Det der er vildt ved Markus er, at han næsten hver gang man kommer forbi, har lavet et nyt eksperiment, forsøgt noget nyt, for at forbedre kvaliteten af hans vin, – uden at gå på kompromis med husets unikke stil. Jeg elsker det. Det vidner om ærgerrighed. Viljen til at stræbe mod stjernerne. At Markus selv er ydmygheden selv taler kun endnu mere til behageligheden ved et besøg på stedet.

Baden

Baden er tysklands 3. største vinregion, men langt fra en af de mest kendte. På eksportmarkedet er området næsten ikke-eksisterende. Området er tysklands varmeste vin-område, og egentlig tysklands modstykke til Alsace. Baden´s vinmarker løber på modsatte side af Rhinen, og strækker sig fra grænsen til Schweitz (Basel) i syd til vinområdet Franken i nord. En strækning på over 400 kilometer. Vinmarkerne ligger dog spredt, og ofte på sydvendte skråninger, så derfor er vinmark-arealet alligevel begrænset. Cirka 15.000 hektar er opdyrket med vin i Baden området, – det er samme antal som i Alsace, men Alsace er blot 170 kilometer langt.

Fordelen ved Baden, i forhold til et område som Alsace er, at her har man ikke de samme traditioner at holde i hævd, og samtidig så er den nye generation vinmagere meget omstillingsparate. Derfor blev Chardonnay i 1990 godkendt som selvstændig drue i området, og derfor er Spätburgunder blevet kæmpe stort i Baden. 36% af områdets vinmarker er i dag beplantet med druen, og det er formentlig ikke en trend der stopper sådan lige. Med de priser man efterhånden skal betale for Pinot Noir fra Bourgogne, så søger folk alternativer, – og det kan de i særdelshed få fra de gode producenter i Baden. Weingut Wörhle er en af dem.

Weingut Wöhrle i Lahr

Weingut Wöhrle ligger lige syd for Offenburg i byen Lahr. Ved Lahr skærer en dal sig ind i Schwarzwald, og det er i denne dal, på de sydvendte skråninger, at parret Markus og Tanja Wöhrle henter deres druer. De dyrker nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten på Bourgogne-druerne Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Chardonnay, men også Riesling og Grauburgunder (Pinot Gris). Familien Wöhrle købte gården “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz. Arbejdsgiveren var/er også VDP medlem, og dyrker Riesling, Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder, – og arbejder i øvrigt også økologisk. Flere ting gjorde, at Markus kunne tage erfaringer med over i eget firma.

Spätburgunder fra tyske kloner

Markus Wöhrle forsøger ikke at lave burgundisk Pinot Noir. Han holder fast i den autencitet, der ligger i at bruge de kloner af Pinot Noir, som har vokset i området i årtier. Disse kloner har tilpasset sig klimaet omkring Lahr og leverer en lysere, mere krydret og syrlig Pinot. Markus sigter efter at levere en tysk udgave af Pinot Noir, som ikke kan skabes andre steder i verden. Man må sige det lykkes. Vinen er umiskendeligt tysk, men så velsmagende og afbalanceret, at den fejer mange Bourgogne Pinot´s af bordet, også selvom Bourgognerne koster noget mere.

I 2022 forsøgte Markus sig første gang med “pump overs” i sine Pinot gæringer. Det har givet vinene en fantastisk frugt og viskositet, og en fantastisk renhed. Sidstnævnte kan også skyldes årgangen, men faktum er, at den let reduktive karakter, som Wöhrle Spätburgunder ofte besidder, den er ikke eksisterende i 2022. Det er storladen rød moden frugt, der stråler op af glasset. Blide, bløde tanniner og pirrende krydret syre. Det lover godt for fremtidige årgange fra Markus.

Chardonnay i verdensklasse

Hvad Chardonnay angår kan Markus ikke løbe fra, at han kigger mod Bourgogne. Han har plantet burgundiske kloner og køber sågar sine fade hos bødkeren Damy i Meursault. Det har vist sig, at Lahr-dalen tager virkelig godt imod Chardonnay. Druerne modner flot og bevarer samtidig en syre, som mange Bourgogne-bønder ville blive misundelige over. Læg dertil, at hos Wöhrle er druerne i hænderne på en vanvittigt dygtig vinmager. Chardonnay dyrkes på Lahrer Kronenbühl og på Gottsacker.

Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015.

Parcellen er beplantet ekstremt tæt, med 50 centimeters afstand. Det giver et naturligt lavt udbytte pr. plante og ydermere beskæres planterne, så de kun sætter 2 klaser. Det giver en ekstrem kompleksitet.
Mosten har gennemgået 12 timers skindkontakt, og efterfølgende, et 6 timers meget skånsomt pres. Mosten er spontangæret på ét nyt egetræsfad – mere er der ikke produceret. Efter endt gæring har vinen hvilet 21 måneder på gærresterne.

Vinen er fuldstændig vild. Selv VDP har overgivet sig, og kigger i øjeblikket på, om Teufelslochgasse skal ophøjes til GG. Vinen dufter af citrus, urter, røg og hvid peber. Den er en censorisk eksplosion i munden, med lidt melon og abrikos, som suppleres af masser af syre, sten og røg. Spændstig, mineralsk, vanvittigt flot!

Verdensklasse vingård

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til “Winemaker of the year” i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. I 2018 får huset  I tyske Vinum Weinguide tildelt titlen som “Årets vingård” og bliver rangeret blandt de absolutte top-producenter i Baden, kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger. Hos Eichelmann, et andet tysk vinmagasin, er historien den samme. Wöhrle er i 2018 rykket op i kategorien “Verdensklasse vingård”. Markus er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist. Og man må jo af og til erkende, at perfektionisme kan være skide irriterende, men også at det virker. Der kommer ikke en eneste vin fra dette hus, uden at den oser af kvalitet, – og hans bedste vine hører ganske enkelt til i verdens-eliten! Husets top Chardonnay vil kunne glide direkte ind i en smagning af Puligny Montrachet uden at falde igennem. De bedste Spätburgunder vine er på samme ekstremt høje niveau.

Huset er medlem af VDP og har besiddelser på tre Grosse lage vinmarker: “Herrentisch”, “Kirchgasse” og “Gottsacker”. Hvilket betyder, at de må udstyres med den højeste udmærkelse for VDP medlemmer “GG”. Alle Weingut Wöhrle´s vinmarker dyrkes økologisk.

The post Weingut Wöhrle fra Baden appeared first on Vin under lup.

Der er ikke noget at sige til, at Helmuth (en tilfældigt valgt ældre tysker) går rundt i sine “lederhosen” og ryster på hovedet, for intet er som det var engang. Tyskland er blevet en stor legeplads for veluddannede unge vinmagere, der ikke ser begrænsninger, men kun muligheder.

En oprørsk knægt tager over

“Franken” – du tænker små buttede flasker, de såkaldte Bocksbeutel, og du tænker druen Silvaner. Men det er altså ikke det der fylder hos Christian Stahl. Han er ikke bundet af traditioner, snarere viljen til at gå nye veje og producere absolut topvin. Han gør som det passer ham, – som på billedet ovenfor. Selvtilliden er i top. I hvert tilfælde i forhold til de ting han er god til. Selverkendelse er en god ting.

Winzerhof Stahl har ikke altid været en Winzerhof. Christians bedstefar havde køer og dyrkede forsekllige afgrøder. Det gør alle naboerne i øvrigt stadig. Man kan nemt få tanken, at man er kørt forkert når man skal finde gården. Der ligger ikke en vinmark lige i nærheden. Christians far var så småt begyndt at producere vin, fra druer i Tauber-dalen. Christian blev født i 1978 og han blev hurtigt fascineret af vinproduktionen. Han startede i lære på Weingut am Stein i Würzburg i 1999 og tilbragte derefter noget tid hos den biodynamiske vinproducent Jakob-Peter Kühn i Rheingau. Han afsluttede sine studier med et eksamensbevis ved Geisenheim University.

Sortimentet

Christian Stahl har Silvaner i sortiment, men det er ikke her han “shiner”. Det gør han til gengæld på Sauvignon Blanc og Chardonnay. To druer, som ikke mange i Franken dyrker. Men hvem ved, måske skulle de overveje det. Christian´s resultater er mildest talt forbløffende. Det samme kan man sige om hans resultater på Müller Thurgau og Scheurebe. Når disse druesorter hentes fra gamle stokke på stejle skråninger, så kan de noget helt særligt. Som Christian siger: “De sorter har jo aldrig fået lov at vokse i meget andet end en nedlagt kartoffelmark. Så bliver resultatet også derefter.”

Christian Stahl er ikke Franken, selvom det er Franken. Det er det moderne Tyskland. Det rykker ved alt hvad du troede du vidste. Ingenting er som det var.

International anerkendelse

Christian Stahl overtog i år 2005 sine forældres vingård på 1,5 hektar nær Tauber, en biflod til Main. På daværende tidspunkt besad huset kun jord ved Tauber, men Christian har udvidet besiddelserne, så han i dag kan tilbyde vin også fra top-besiddelser ved Main. Ikke, at Main er mere rigtig Franken end Tauber, men det er trods alt vinene fra de stejle skråninger langs Main, der har givet floden sit gode ry. Når det er skrevet, så skal det også slås fast, at Christian ikke giver meget for nostalgi. Der eksperimenteres og innoveres på livet løs. Christian er en visionær og knaldhamrende dygtig vinmager. Han blev kåret til “Newcomer of the year” i Falstaff i 2008 og “Winemaker of the Year” i Frankfurter Allgemeine i 2018.

Innovativt vinmageri

Christian er ikke bange for at gå nye veje. Som han siger: “Hvorfor bevidstløst søge modenhed der fører til en alkoholprocent på omkring 13%, hvis du kan få et modent udtryk i en vin ved langt lavere alkohol?”

Det er præcis det Christian Stahl leger med i en vin som “Sauvignon Blanc Pre-Release”. Tidligt høstet Sauvignon Blanc, som fremstår smukt moden, og så til gengæld med en skøn, drikkevenlig lav alkoholprocent på 11,5%.

Lærermesterens aftryk

Det fornægter sig ikke, at Christian har stået i lære hos Peter Jakob Kühn, der også arbejder meget med skindkontakt. Men filosofien er alligevel en anden. Kühn er ikke bange for det reduktive, Stahl vil kun have kompleksiteten, ellers en ren og frisk vin.

Skindkontakten bringer samtidig næring til gærcellerne, som takker for mineraltilskuddet ved at skabe en cremet og fuldmoden struktur på vinen. Det er ren og skær logik, som var gået tabt et eller andet sted i “industrialiseringen” af vinproduktion. Christian anvender skindkontakt på næsten alle vine. Det rene og stringente bevarer han gennem nedkøling. Christian arbejder med sine “macereringer” ved temperaturer på mellem 3 og 10 grader. På den måde udvindes kun få bitterstoffer og den mikrobiologiske aktivitet holdes på et minimum. Han arbejder ikke med nogen form for tilsætning af gasarter (nitrogen, kulsyre) som jeg ellers havde ham mistænkt for.

Selv hans basisvin på Riesling og Scheurebe, som hos Mr Ruby hedder “Mr Ruby´s favorite blend” er et eksempel på innovativt vinmageri. Her presses druerne godt nok, men mosten, med alle urenheder (primært frugtkød) får lov at stå koldt i 3 dage. Hver dag røres der i mosten, så most og urenheder kan “interagere” med hinanden. Det giver masser af smag og ernærer gærcellerne med masser af mineraler så en spontan gæring kan foretages uden problemer.

Besøg hos Christian Stahl

Hvis du kunne tænke dig at besøge Winzerhof Stahl, så lav en aftale. Christian Stahl er en utroligt travl mand, som udover at være vinmager og forestå alt salgsarbejdet med vinen, også er kok på familiens restaurant. Den formiddag jeg kom forbi var der mennesker over alt. De fór rundt mellem hinanden for at gøre klar til aftenen, som ville blive travl. Christian selv virkede meget rolig og fattet. “Det handler bare om at have gode folk!” sagde han. Men jeg er nu alligevel imponeret. Jeg er kun vinhandler. Bestrider faktisk kun én af de poster som Christian bestrider, og til trods for det, synes jeg ofte jeg har for travlt. Man spiser i øvrigt godt på Winzerhof Stahl men igen, bestil bord, ellers er der meget stor sandsynlighed for at køre forgæves. Bordbestilling her.

The post Stahl holder legestue i Franken appeared first on Vin under lup.

I byen Merdingen, for foden af Tuniberg, bor familien Mathis. Egentlig var det et kalkbrud, der var familiens levebrød. Men brødrende Mathis, som blandt andet bestod af Severin´s bedstefar, hyggede sig med at lave vin når de kom hjem fra arbejde om aftenen. På et tidspunkt solgte brødrene deres virksomhed og vin kom til at fylde mere. Ingen i familien har været uddannede vinmagere, men de har besiddet jord og produceret vin. Ejendommen kaldte de Kalkbödele, efter den kalkholdige jord. Men i 2020 rykkede en ny generation ind. En vild en. Severin og Sabeth overtog den daglige drift fra Severin´s mor og det gjorde de med en optimisme og en tro på, at Tyskland bliver det nye mekka for Pinot Noir og Chardonnay. De er begge uddannede på Geisenheim, hvor de mødte hinanden og danner i dag par.

Inden de kom så langt som til at drive egen vingård var de ude i verden for at lære et par vinmager-tricks. Severin arbejdede for Bernhard Huber, Chateau Montus i Margaux og Hobo Vineyards i Californien. Sabeth var hos Ökonomierat Rebholz, Bernhard Huber og Joseph Phelps i Californien.

De kalder sig selv motiverede, kreative og nysgerrige men oven i den ungdommelige vildskab er de også strukturerede. Og det er præcis derfor de er så gode. Det er præcis derfor den unge generation i Tyskland er så dygtig. Den unge generation formår at have struktur i kaos, for Tyskland er kaos lige nu. Det er kaos på den gode måde. Nye druesorter finder vej, nyplantninger tager ikke længere udgangspunkt i historien, men i fremtiden. Alt peger fremad. Det gør vinene herfra også. Til ære for vingårdens historie, så har de omdøbt den til “Gebrüder Mathis”. Men når vi nu er ved historien: Spätburgunder har været dyrket i Baden i århundreder, og lokale kloner er opstået, eller planteforædlet på universitetet i Freiburg. Vinmarkerne på Tuniberg er et godt eksempel på, at tålmodighed lønner sig. Det vrimler med gamle stokke med Freiburger kloner, og gamle Freiburger kloner leverer altså virkelig stor vin, også vin som er helt oppe at ringe på den store Pinot Noir klokke.

Spätburgunder

Spätburgunder fylder meget hos Gebrüder Mathis. Markerne er primært beplantet med Freiburger kloner og en lille del Dijon kloner. Til husets basis-vin indgår dog flere tyske løs-klasede kloner. Det er helt åbenlyst for Severin og Sabeth, at kvaliteten skal komme fra de ældre parceller med Freiburger-kloner eller Dijon-kloner. Husets topmarker er Hohrain og Rosenloch, samt i fremtiden nyerhvervede Oberehalten.

På Hohrain er den kalkholdige undergrund dækket af et lag “Löss”, en sandet jordbundstype. Markens hældning er mod sydøst, men ligger så højt, at den nyder godt af sol det meste af dagen. Højden gør dog også, at vinden har frit spil og her er lidt køligere end på gårdens øvrige parceller. Vinen herfra har en smule mere mørk frugt og mere tannin, end husets øvrige vine, grundet de franske kloner.

Rosenloch består af af löss på undergrund af kalksten. Freiburger-klonen der vokser her blev plantet i 1980. Markens hældning er mod syd-vest, så den nyder godt af eftermiddags- og aftensol. Oberehalten ligger på kalksten med et meget tyndt lag Löss og ligger nærmest i en gryde med orientering mod sydvest. Det giver varme aftentimer og kølige formiddage. Klonmaterialet er 50+ år gamle Freiburger kloner. Første årgang af vinen bliver 2022 og frigives i 2024.

Markerne dyrkes økologisk, vinene spontangæres med en lille andel hele klaser (15%) og vinene lagres dernæst 18 måneder på træfade, hvoraf en lille andel er nye. Vinene tappes uden filtrering.

Chardonnay

For parret er der ingen tvivl om, at det næste store eventyr om tysk vin vil blive skrevet om Chardonnay-druen. De har netop anlagt 1,5 hektar – udelukkende med Chardonnay. Dels fordi den kalkholdige jordbund i området er særdeles velegnet til Chardonnay, dels fordi de synes de har noget at byde ind med på druen og sidst men ikke mindst, fordi de første årgange de har produceret er revet væk!

Topmarken er Saint Morand. Den kalkholdige jordbund er med til at give vinen en fantastisk nerve. Masser af syre, men også en helt særlig mineralitet – ordet man kun bruger hvis man ikke ved hvad man ellers skal skrive. Men man smager kalk, uden at det rigtig er kalk. Det er renhed, det er skrøbelighed, det er finesse. Føj alle disse karaktertræk til husets klassiske, let cremede stil, så har du en Chardonnay i verdensklasse.

Gebrüder Mathis er din chance for at møde et nyt tysk vinhus, der ikke bare er et nyt tysk vinhus. Severin og Sabeth er ambitiøse, målrettede og nytænkende. Mere end værdige repræsentanter for det begreb, der her i huset hedder “Den nye generation af tysk vin”.

The post Gebrüder Mathis appeared first on Vin under lup.

Der skal en gentagelse til for at beskrive året, men gentagelser bruger selv Hendes Majestæt Dronningen, så jeg håber på tilgivelse når jeg siger: “Tysk vin når nye højder hvert eneste år – og 2022 har været vildere end nogensinde.”
Der kommer nærmest uafbrudt nye unge superproducenter. Tyskland ER det mest spændende vinland i Europa netop nu! Det er helt udenfor kategorien “Emne for diskussion”.

Herunder vil jeg opremse nogle af højdepunkterne fra min lille sorte notesbog i det forgangne år.

Årets bedste Pinot Noir

Pinot Noir, som vi jo også kender som Spätburgunder, er blevet det helt store tema i Tyskland. Druen er nu den næstmest plantede på de tyske marker, kun overgået af Riesling, og lur mig om ikke arealet med Pinot vil stige betragteligt i de kommende år, imens arealet med Riesling nok vil være konstant. Det hele naturligvis hjulpet på vej af klimaforandringer, men så sandelig også en stigende efterspørgsel, som hjælpes godt på vej af stigende priser i Bourgogne.

Midt i at kunne nyde de mange flotte tyske Pinot´s, så skal man ikke glemme alvoren i dette. Der kommer flere og flere Pinot Noir vine fra Bourgogne med 14,5% alkohol! Det er en katastrofe! Pinot Noir skal og må ikke holde så høje procenter. Finessen forsvinder, alkoholbiddet brænder. Det er en tragisk og historisk udvikling. Selv en sælger af “miraklet i Tyskland” har det svært med at se fordums storhed forfalde, – for det er ved at ske, og det sker for øjnene af os.

Året har budt på mange fremragende tyske Pinot´s, men også bekræftet, at Daniel Twardowski og Julian Huber tilhører den absolutte elite. Twardowski´s årgang 2019 er muligvis det bedste han endnu har lavet. Han er ikke billig, men han er hver en krone værd. Han er faktisk i færd med at skabe en helt ny type Pinot, en Mosel Pinot, der tager udtrykkende “lethed og elegance” til helt nye højder.

Mr Ruby skrev: “18 var god, men det her er bedre! Twardowski vil ikke stå tilbage for resten af de tyske Pinot-specialister, – de bliver bare dygtigere og dygtigere ud i fortolkningen af denne drue. Næsen bringer mindelser om stor Côte de Nuits. Det er let, det er svævende, og så alligevel med en lidt mørk undertone. Det dufter af lyse modne kirsebær, brombær, chokolade og sød lakrids. Viskositeten er fantastisk. Mundfyldende og delikat, men bygget på et skelet med den vildeste, mest insisterende og mundvandsdrivende syre. Det er præcision på aller-øverste hylde.”
Der står 96 point i egen notesbog.

Årets bedste køb i Pinot Noir

Vom Löss fra Schloss Schönberg i Hessische Bergstrasse er produceret på Pinot klonen Auer 2107. Fremavlet af Martin Auer, – godkendt i 1964 som egen klon. Særligt favorabel i køligt og fugtigt klima, da den har løse klaser og høj resistens mod botrytis. Klonen giver en lys, rødfrugtet Pinot. Men samtidig med, at den er lys, så er den saftig og vild. Vinen dufter af hindbær, rabarber, orangeskal, vilde urter og hvid peber. Smagen besidder lys frugt, pirrende krydderi og en frisk prikkende syre. Det er Pinot på højt niveau.
92 point i Mr Ruby´s lille sorte.

Årets bedste køb i Bourgogne

Vinen fremstår lidt uklar i glasset, den både ser ud og opfører sig ufiltreret. Der er nemlig bevaret masser af farve og smag i denne vin. Storladen juicy næse med kærnemælk, jordbær og brombær som dominerende aromaer, men med en dybde og spicyness der giver en lyst til at lede og lede. Under frugten ligger myriader af lækkerier. Du kan finde karamel, nellike, sød finsk lakrids og viol, bare for at nævne noget. Smagen besidder lækker “ufiltreret” viskositet. Den føles nærmest cremet på tungen, men samtidig med en let struktur. Frugten er saftig og betagende. Besidder stor renhed, behageligt tanninbid og en alkoholprocent på blot 13% som mange andre i Bourgogne kunne lære noget af. Kapow! En af året 2022´s bedste oplevelser fra Bourgogne. 95 point.

Andre store Pinot Noir-vine smagt i 2022 har været 2019 Binenberg GG fra Bernhard Huber (96), 2014 Schlossberg GG fra Bernhard Huber (96), 2018 Höllenberg GG fra Fürst (95) og 2019 Sonnenberg KT fra Jülg (96).

Årets bedste Chardonnay

Der begynder at ske ting og sager med Chardonnay i Tyskland. Druen som var forbudt på de tyske marker helt frem til 1991. Flere og flere tager den til sig og behersker den bedre og bedre. En af de måske bedste producenter på Chardonnay er Weingut Wöhrle fra Baden. Markus Wöhrle er altså bare et mulehår bedre end mange af de bedste. Nu sætter han lige en fed streg under det postulat

Lige om lidt kommer hans nye top Chardonnay “Teufelslochgasse“ hjem. Det er en vin som har fået VDP til at spærre øjnene op, og de sidder i øjeblikket og tygger på, om parcellen på Lahrer Kronenbühl med den særlige jordbund, skal ophøjes til GG. Det er ret vildt. Markus hentede i 2015 Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen, fordi han opdagede, at jordbunden var anderledes her. Her var et højt indhold af kalksten. Vinen er fuldstændig vild. Den dufter af citrus, urter, røg og hvid peber. Den er en sensorisk eksplosion i munden, med lidt melon og abrikos, som suppleres af masser af syre, sten og røg. Spændstig, mineralsk, vanvittigt flot! Der står 98 point i den lille sorte bog. Årets højeste score.

Årets bedste Bourgogne Chardonnay

Nu er den vildeste tyske Chardonnay nævnt, så kan der også lige blive plads til årets bedste Bourgogne Chardonnay. 2019 Saint Aubin 1er cru Les Murgers des Dents de Chien fra Francois Carillon. Vinen er en kæmpe oplevelse, til en meget fair pris. Den er stadig ung og besidder masser af syre. En dekantering kan anbefales. Så åbenbarer den hvad hvid Bourgogne kan og hvorfor det er så efterspurgt. Vinen dufter af brunet smør, valnødder, ristet brød, kærnemælk og lidt overmoden papaja/fersken. Cremet mundfylde, med pirrende syrligt bid med røg, sten, lækker mineralitet og fadkrydderier. Topharmonisk. 95 Smæklækre point i Mr Ruby´s lille sorte notesbog.

Årets bedste køb i Chardonnay

Årets bedste køb i C hardonnay går også til Bourgogne. Benjamin Leroux´ Saint Romain Sous les Chateau årgang 2020 viste, at der stadig er håb om, at Bourgogne også i fremtiden kan levere sprød Chardonnay med blot 12,5 % alkohol. Saint-Romain ligger i en dal der skærer ind i Côte d´Or lige ved Auxey-Duresses. Dalen ligger højere og er lidt køligere end Côte d´Or og var det ikke for de virkelig veleksponerede skråninger i dalen (mod syd- og sydvest, så ville området her have hørt under Hautes Côtes de Beaune. Vinen fremstår så krystalklar, så ren, så let og fin, at man drages af den. Sart duft af fersken, citrus og lidt urter. Let cremet mundfylde, der hurtigt bliver spaltet af frisk, levende syre, røg, sten og citrus. 92 uimodståelige point i notesbogen.

Årets bedste Riesling

Først på året modtog jeg prøver fra Margarethenhof, en lille vingård ved Forst i Pfalz. Markerne omkring Forst er på en eller anden måde centrum for riesling-kvalitet i Pfalz. Den særlige jordbund, med vulkansk islæt i form af sorte basalt-sten, gør noget helt særligt for druen. Det er en helt anden type Riesling end den man finder blot 150 kilometer mod vest, på den modsatte side af Hundsrück-højderyggen, ved Mosel. En Riesling fra Forst er kompleks og dyb, hvor Mosel er let og elegant.

Men tilbage til Margarethenhof-prøverne. Bror Martin og søster Yvonne har overtaget forældrenes vingård og løftet denne vingård helt op i eliten i Tyskland med et trylleslag! Forældrenes vine blev produceret med restsødme, nu er de knastørre, mineralske og internationale. Hele sortimentet er på vanvids højt niveau. Men 2020 Pechstein slår alligevel dem alle. Vinen forener kompleksitet med elegance. Den er svævende floral, samtidig med, at den har dybde og intensitet. Enorm intensitet i munden, hvor det pirrer og sitrer med krydrede mineralske noter. En af årets største overraskelser og samtidig bedste Riesling. Mr Ruby er på 96 point.

Skal vi ud af andegården, så var det faktisk Dr Loosen der trak den højeste score i notesbogen i 2022. 2012 Ürziger Würzgarten Alte Reben Reserve var så ung og viril, at man var nødt til at tjekke årgangen på etiketten en ekstra gang (96). Stor fylde og intensitet, med Mosel´sk lethed og elegance på samme tid, – og så dette særlige mineralske Loosen-krydderi, som formentlig kommer fra de upodede stokke. Robert Weil´s nye supervin 2019 Monte Vacano (95 point – Rheingau) stikker ud, men også Van Volxem´s Gottesfuss GG 2019 (96 point – Saar) og Fritz Haag´s Juffer Sonnenuhr GG 2018 (96 point – Mosel) står som markante oplevelser i 2022.

Årets bedste køb i Riesling

Vi bliver hos Margarethenhof. For som nævnt, så er alle husets vine på vanvittigt højt niveau. Det er deres “entry level” Riesling også. Det vigtigste for en vin i denne kategori er, at man forbløffes når man smager den, og at man kan blive ved med at drikke den. At det ikke bare var en umiddelbar charme der lokkede.

Vinen besidder en enorm dybde og kompleksitet for en vin i denne prisklasse! Duft med blomst, grape, grønt æble og lidt appelsinskal. Cremet mundfylde, med brillant frisk syre, stor frugtig kompleksitet og mint-agtig coolness. Salt, sitrende eftersmag.
90 point i notesbogen.

Årets bedste Grauburgunder

Der plejer ikke at være en Grauburgunder-kategori, men når der er behov for det, så må den naturligvis med. Igen er det Markus Wöhrle der har lavet små mirakler i kælderen. Hans 2021 Lahrer Kronenbühl Grauburgunder 1G smager så englene synger. Vinen dufter af honningmelon og et lidt urtet, fennikel-agtigt præg. Cremet mundfylde, med en slående renhed, gul frugt, vild intensitet, krydret mineralitet og frisk syre. Noget af det smukkeste Pinot Gris jeg nogensinde har smagt. Den kombinerer på en måde intensiteten fra Alsace-udgaverne, med det rene og stringente fra de tyske udgaver. 95 point.

The post De bedste vine 2022 appeared first on Vin under lup.

Carillon-familien har dyrket vin i Puligny-Montrachet i flere århundreder. Jean Carillon, arbejdede med vin allerede i 1520, og siden er familiens jord gået i arv uden de helt store problemer. Men i 2010 skete det uventede. Firmaet Louis Carillon & Fils blev delt mellem de to ”fils”. Louis sønner Jacques og Francois ville hver sin vej.

Francois Carillon besad efter opdelingen af familiedomænet blot 6,5 hektar, i dag besidder han 16. Han har marker i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Premier Crus som Champs Gain, Les Folatières, Combettes, Perrières, Les Murgers des Dents de Chien, Chenevottes, Clos Saint Jean og en lille parcel på Grand Cru Chevalier Montrachet. Det er en vild portefølje. Ikke mindst fordi hver eneste vin er et lille vidunder.

Vinene besidder en fantastisk renhed og frugt, er smukt underspillede, besidder smuk mineralitet og lever længe, – både i munden og i flasken. Vinene kan nok bedst sammenlignes med dybden og styrken i god Meursault. En styrke som relativt få producenter mestrer Puligny, hvor vinene normalt er mere ranke og feminine. Vinene fra François Carillon er i den absolutte top i hvid Bourgogne.

François Carillon bruger ikke længere ukrudtsmidler, høstudbyttet er altid lavt, – også lavere end det tilladte. Den ideelle modenhed søges hele tiden, og det er ikke kun druernes sukker indhold der afgør hvornår høsten sættes ind. Syre er mindst lige så vigtigt. Balancen er vigtig. Druerne plukkes i de tidlige morgentimer og sendes i pressen så friske som muligt. Der arbejdes med ingen eller meget lidt svovl i kælderen, og andelen af nyt fad begrænses til omkring 15%.

The post Francois Carillon appeared first on Vin under lup.

En kammerat spurgte mig forleden, hvorfor jeg syntes vin er så meget mere interessant end f. eks. Gin. For som han sagde “Gin byder også på masser af smagsoplevelser.”
Jo, ja. En G&T kan bestemt også være godt selskab, – MEN: Gin var aldrig opstået, hvis ikke mennesket havde manipuleret det frem. Vin havde været her alligevel – eller – gærende druer havde. Vin er natur. Vin er også en hel masse andet, men vin er først og fremmest natur. Smag og duft, der skabes naturligt.
“Gin is made by man, wine by God” – kunne man fristes til at sige.

Årets bedste vine. En kort opsummering fra Mr Ruby. Hvad var godt? Der var meget godt. Hvor kom det fra? Det kom naturligvis primært fra Tyskland. Sidste år var jeg nødt til at nævne Bourgogne og Alsace, men i år behøver jeg det ikke. Tysk vin når nye højder hvert eneste år – og 2021 har været vild. Herunder vil jeg opremse nogle af højdepunkterne fra min lille sorte notesbog i det forgangne år.

Årets bedste – Chardonnay

At der sker mirakler med Pinot Noir fra Tyskland i disse år, det ved næsten alle efterhånden. Men skulle det være gledet din næse forbi, – så sker der om muligt, lige så store ting med Chardonnay. Christian Stahl er en af de vinmagere, som tør. Han tør gå nye veje, tør udfordre sig selv – og ikke mindst kutymerne. Han gør ikke som man plejer, og måske derfor har han i 2019 præsteret noget af det vildeste Chardonnay jeg nogensinde har smagt fra Tyskland.

Ved forårets Chardonnay Mesterskab hos Mr Ruby satte Christian´s 2018´er Grande Reserve sig på 2. pladsen – foran tre top Bourgogner. Hvis vi havde fået Grande Reserve årgang 2019, så var 2. pladsen måske skiftet ud med en 1. plads. I årgang 2018 skinnede skindkontakten lidt for meget igennem. Der var lidt for meget tørret abrikos i eftersmagen. Det er der ikke i 2019. Nu dufter vinen af nødder, vanille, akacieblomst og lime. Let cremet mundfylde, der hurtigt overlappes af fantastisk syre, salt mineralitet og kalksten. Vibrerende, sitrende eftersmag, der efterlader dig i drømmeland. Vinen er ikke billig. Prisen er på Bourgogne-niveau – men det er vinen også, endda meget højt Bourgogne-niveau. Vinen fik 96 point i min notesbog.

Årets bedste – Weissburgunder

Tysk Chardonnay melder sig ind i kampen om at levere vin til verdenseliten. Men det gør Pinot Blanc saftsusemig også! Eller Weissburgunder som tysken kalder det. Jeg imponeres hvert eneste år over de kvalitetsforbedringer der sker med Pinot Blanc i Tyskland, – men 2021 blev året hvor jeg måtte overgive mig. 2019 Weissburgunder fra Jülg´s mark Reitschul er intet mindre end enestående. Vinen dufter af fersken, hvide blomster, mynte og et fadkrydderi, som ligger og hviler underneden og forstærker – ikke overdøver. Perfekt afstemt. Smagen er cremet og fyldig, med en syre der er sitrende – nærmest elektrisk! Det er et fyrværkeri i munden. Så rent, så stringent. 95 point – og den højeste score jeg nogensinde har tildelt en Pinot Blanc.

Årets bedste – Spätburgunder/Pinot Noir

Tysk Pinot Noir når nye højder hvert år. Spätburgunder Mesterskabet hos Mr Ruby bliver af samme grund sjovere og sjovere, – så glæd dig til foråret 2022 når det afvikles igen. Det er vanvittigt niveau der opnås hos de dygtigste producenter. Fürst leverede i årgang 2018 noget af det mest kælne Pinot, et fyrværkeri af krydrede noter – kanel, orangeskal, marcipan, røg og sten. Smuk, rank og elegant smag, med spændstig og viltert krydret pirrende syre. Vinen er ikke længere til at opdrive. Burggarten leverede en 2017 Kräuterberg med mørk kirsch, jordbærkompot, salmiak og røg i næsen. Kødfuld smag, med masser af saftig frugt. Frisk levende syre. Pirrende og prikkende Pinot-spice i eftersmagen. På begge vine var jeg oppe at ringe på 98 point.

Men der er altså én bestemt producent som imponerer mig på øverste hylde hver gang, – det er Daniel Twardowski. INGEN, og jeg gentager – INGEN i hele Tyskland, laver en så naturlig, så lidt manipuleret Pinot. Daniel´s kommentar da jeg spørger ham hvorfor hans vine aldrig når højere end 12,6% alkohol siger alt: “Du kan ikke nå en højere alkoholprocent ved Mosel med mindre du manipulerer!”
Daniel´s vine er lette og svævende, men pirrer og sitrer som var de elektriske på tungen. Jeg har i indeværende år været på 97 point for alle følgende vine: 2017 Ardoise, 2018 Ardoise og 2018 Hofberg.

Årets bedste – Riesling

En af de vildeste riesling oplevelser i 2021 stod en lille gruppe af vinmagere fra Pfalz for. “Living the dream” projektet er et bevis på den ånd der hersker blandt de unge tyske vinbønder. Samarbejde og vidensdeling gør os stærke. De 6 producenter Jülg, Rings, Reibold, Krebs, Fußer og Yvonne Libelli har sammen skabt vinen 2016 Living the dream. De har hver doneret 100 liter af deres bedste riesling-druer og hver gang de har haft møde, har de smagt på vinen. Vinen er spontangæret og har ligget 36 måneder på et 600 liters fad sammen med gærresterne før den er tappet ufiltreret på flaske.

Den lange tid på gæren er naturligvis mærkbar. Vinen dufter nærmest som en Champagne, den er helt autolytisk. Det dufter af rugbrød, lyse rosiner, kornloft, kommodeskuffe og nedfaldsfrugt, og så med en underliggende tone af citrusblomst. Smagen er tør, vedholdende, lidt brandy-agtig. Korn-referencerne forstætter. Det er som at tygge hvede og rugkerner. Masser af citrus i enden og lidt bitter finish. Jeg var på 96 point i notesbogen.

Andre højt ratede riesling´s i 2021 var: 2017 Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht 97 point, 2019 Gottesfuss GG, Van Volxem 97 point, 2018 Juffer Sonnenuhr GG, Fritz Haag 96 point

The post De største vinøse øjeblikke i 2021 appeared first on Vin under lup.

Det var første aften med emnet Chardonnay i Mr Ruby Mesterskabs-regi. Det bliver ikke den sidste. Det blev en ren og skær festaften i mesterlige og forskellige fortolkninger af druen. Endnu en aften uden skuffelser. Selvfølgelig var der vine der var lige en my bedre end andre. Vi var ikke enige, og det skal vi ikke være. Men når enigheden var størst, så endte vinen med en top-placering.

Formatet

“Hvorfor holder du dog den slags smagninger?” – er jeg ofte blevet spurgt. Svarene er flere, men et af svarene er, at der ikke er så mange andre der gør det. “Men du sætter jo hele sortimentet på spil, ved at måle det op mod andre vine i markedet. Det er jo sindssygt!”
Ja, det ville det være, hvis ikke det var for en ukuelig tro på, at tysk vin generelt, og især nogle af Mr Ruby´s leverandører, leverer kvaliteter du skal helt op på øverste hylde for at finde, – og ofte gør de det til en langt lavere pris end der normalt står på varerne på øverste hylde.

Dagens sæt bestod således af 5 tyske Chardonnay-vine fra eget sortiment. 2 Bourgogne-vine fra egne hylder, 1 enkelt udefra. Hele det oversøiske felt var fundet ude i byen. Alle de deltagende vine har hentet stor ros i nationale og internationale medier. Læs mere om de deltagende vine her.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top Chardonnay vine mod hinanden.

Da det var første aften med Chardonnay som tema, så var Mr Ruby lidt nervøs. Det kunne jo nemt ende med, at de kølige stringente tyskere ville være for nemme at spotte. De oversøiske for eksotiske og cremede – og nemme at spotte, og Bourgognerne for gode – og for nemme at spotte. Men allerede efter den forudgående test af vinene var det en helt anderledes selvsikker Mr Ruby der tog imod gæsterne. Han vidste, at tyskerne ville overraske i aften!

Hvor er de dog bare blevet dygtige. De tyske Chardonnay-vine fremstår ikke længere som noget nogen forsøger at få til at smage som Bourgogne. De har deres eget liv, deres egen karakter. Ligesom Pinot Noir aka Spätburgunder. Indledningsvis brugte undertegnede lidt tid på, at vejlede/forvirre deltagerne med vigtige/ligegyldige oplysninger omkring de enkelte vine. Et af rådene var: “Hold øje med jordbunden. Chardonnay og kalk har det godt sammen!”
Det blev den mest kalkholdige jordbund der sejrede. Tilfældigt? Måske…

Resultatet

Det er naturligvis resultatet der er det interessante ved denne artikel, så det får du her. Ikke som i supermarkederne hvor alle skal have mælk, derfor bliver det sat bagerst i butikken. Samlet top 5 så ud som følger:

Hvad der var nok så vigtigt for aftenens arrangør var, at måle tyskerne op mod noget stort udefra. Kunne de stå distancen? Konklusionen må være, at det kunne de. De tyske vine fik det højeste samlede snit. Pointgivningen fordelte sig på følgende måde fordelt på områder:

Alt i alt en meget tilfredsstillende aften, med J. Neus som en fuldt fortjent samlet vinder. Den Chardonnay de frembringer fra kalken ved Ingelheim er simpelthen enestående og den koster (undskyld sprogbruget) ikke en skid! 17´eren er desværre udsolgt, men 18 fås stadig, og husk så lige, at i 2019 producerede huset ikke nogen førstevin, men hældte det hele i standard-cuvéen. Du får simpelthen ikke større Chardonnay i denne verden for 129,- kroner. Link til vinen her. Stahl klemmer sig ind på en andenplads med hans helt unikke og vilde stil. Der var simpelthen ikke én vin i feltet der mindede om hans. Han formår at forene skindkontaktens kompleksitet med syre og elegance på en måde som gør, at han sætter nye standarder – ikke kun i Tyskland.

Og denne udgave af “Hvor står tysk Chardonnay?” – Er døbt om til Chardonnay Mesterskaberne vol 1, fordi det er nemmere at forstå, og fordi der kommer en gentagelse til efteråret. Så hvis du er blevet nysgerrig, så hold øje, der kommer snart en dato.

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – et møde med favoritten

1 Vi blev lagt ned af en tropisk storm med rigelige mængder fersken, melon og abrikos. Beskeden syre. Cremet, spicy smag med overmoden frugt. Her kom alle fordommene til deres ret. Vinen i glasset viste sig at være 2018 Moutere Chardonnay fra Neudorf i New Zealand. Lidt for velvillig, lidt for lalleglad. Vinen endte med en samlet 10. plads og 93 point.

2 Vin nummer to var virkelig mesterlig, men det tog lidt tid at få den vakt til live ovenpå den eksotiske og anmasene frugtsaft fra NZ. Gav man sig tid til at opdage vin nummer to, så blev man hængende ved den. Den var faktisk ikke til at slippe. Flot blomst, kølig hvid fersken, let fadnote og lidt kærnemælk i næsen. Smuk, let cremet smag med en fantastisk syre. Balance og renhed er kodeordene her. Det var en af mine favoritter i feltet og fik 96 point i Mr Ruby´s lille sorte bog. Vinen viste sig at være 2018 Chassagne-Montrachet fra Pierre Girardin. Vinen strøg ind på en 3. plads med 94,5 point.

3 Vin nummer tre besad en dybde og en kompleksitet som ingen af de to første. Man må rose sættet for at vise tre meget forskellige udgaver af Chardonnay. Så var vi ligesom igang. Her var masser af kandiseret citronskal i både duft og smag. Flot vedholdende syre. En vin med stof til et langt liv. Virker meget ung. Vinen kom fra Bernhard Huber og var husets 2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben. Vinen sluttede på en samlet 10. plads med 93 point.

Andet sæt – Signe redder vinmanden

4 Urtet næse, meget grønt udtryk i både duft og smag. Lidt smør og kærnemælk i duften, lidt røg, sten og saltvand. Noterne ser pæne ud, men vinen ender med at tiltrække sig mindst opmærksomhed af alle. USA indtog dermed sidstepladsen i smagningen med 2018 Sandhi, Sanford & Benedicte fra Santa Rita Hills. Lidt skuffende, da det var en af feltets dyreste vine. 92,8 point.

5 Fersken eksotik, fadkrydderi og lidt karamel i næsen. Delikat sødmefuld smag med fint syrligt modspil. Ærligt, så var jeg oversøisk her. Den var lidt for svulmende og syren lidt for lav til at jeg kunne ende i Bourgogne. Men det er jo, når jeg tænker efter, Benjamin Leroux´ stil. Det er pompøst, det er volumen-drevet. Dermed også afsløret, at denne vin var 2017 Chassagne-Montrachet 1. cru Les Embazees fra Benjamin Leroux. Vinen opnåede 94 point og en samlet 4. plads.

6 Fersken, melon og papaja, samt jasmin og kamille-blomst i næsen. Tænk at man skal reddes af en af sine kunder. Jeg havde skrevet Wöhrle, stregede det ud og skrev Huber, og så kom stikpillen “Det er da Wöhrle med alle de fine blomster!” Så jeg stregede Huber og skrev igen Wöhrle – og ramte rigtigt. Tak Signe
Virkelig veldrejet Chardonnay. Skal man forsvare, at den ikke ender i top 3? Det behøver man vel egentlig ikke, men jeg gør det alligevel. Jeg tror 2018 ville have ramt en top-placering. 2019 er stadig meget ung og sammen med Jülg de to yngste vine i feltet. Gottsacker GG fra Wöhrle endte på 93,3 point og en 9. plads.

Tredie sæt – forvirring på højere niveau

7 Her blev jeg snydt. Snydt så det drev. Hunting Hill fra Kumeu River smager jo mere europæisk end Leroux! Oven i det, så har vinen denne let reduktive Bourgogne-typiske røg-, krudt-, gær-agtige aroma kørende. Fin blomst og citrus under alt det lidt indelukkede. Flot syre. Jeg endte på 95 point og fik altså byttet rundt på de to omtalte vine. Hunting Hill fra Kumeu River i Auckland sluttede på en 5. plads med 93,9 som samlet score.

8 Her kunne jeg ikke snydes. Stilen er så let genkendelig, og så knuselskeligt dejlig. Stahl anvender 4 dages skindkontakt. Det lyder vildt, og det er vildt. Til gengæld dropper han malolaktisk gæring. Det er det stringente og mineraliteten der skal drive det komplekse – og det gør det! På smukkeste vis. Vinen dufter af ananas, marcipan, fennikel, røg og appelsinskal. Smagen besidder vild intensitet, den pirrer og prikker med tørret frugt, sten, og salt. Eftersmagen er vedholdende og mundvandsdrivende. 2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve fra Stahl endte som aftenens 2´er og fik en samlet score på 95,3 point.

9 En vild oplevelse! Da vinen var kold bød den ikke ind med meget andet end en lidt overdrevet fadnote. Men det var som om, at for hver grad temperaturen steg i glasset, så blev der lagt et point oven i de 90 jeg startede med. Den endte på 94 point – og da vinen blev varmere blev stilen også genkendt. Under fadet lå en sart og fin frugt med grønne noter og mynte. Det var Jülg der gemte sig her. Vinen har syre, renhed, salt mineralitet og måske er fadet en smule dominerende lige nu – igen en vin, der vil have godt af et halvt til et helt års hvile. 2019 Opus Oskar Chardonnay fra Jülg endte på en delt 7./8. plads med 93,4 point.

Fjerde sæt – Champagne uden bobler og aftenens vinder

10 Jeg var aldrig i tvivl om hvad der ramte mig her. Og den tvivl jeg havde, i forhold til om tysk Chardonnay kunne stå distancen målt op mod top Chardonnay fra andre verdensdele, den er hermed ryddet af vejen. Det blev den som nævnt allerede under testen af vinene. Neus Chardonnay stod ualmindeligt skarpt i dag. Husk venligst, at den koster næsten det halve af hvad Bourgognerne koster. Halvdelen af vinen har gennemgået malolaktisk gæring, og den er stukket sammen af to 500 liters egetræsfade, 2. og 3. års, – altså ingen ny eg. Sikke en harmoni. Der er gul stenfrugt, kærnemælk, røg, rugbrød og sødligt fadkrydderi blandet i skøn forening. Kæmpe harmoni. Smagen er insisterende, salt, kalket og lidt røget. Syren vibrerer og sitrer. Det er Weltklasse! Jeg var på 96 point. Samlet score blev ligeledes 96 point og det medførte, at vinen blev samlet vinder. I øvrigt eneste vin som trak 100 point hjem. Det var Anne Sofie uden ph der var den mest begejstrede Neus-nyder i lokalet.

11 Citrus og grøn the i næsen. Urtet karakter i både duft og smag. Grøn og syredrevet smag. Den adskiller sig markant fra noget af det andet i aften, – og hvorfor gør den det? Det står sort på hvidt på smageskemaet, – den dyrkes i 1500 meters højde!!! I Bourgogne piver de over lidt nattefrost – her er der permafrost
Spøg til side. Vinen er i min bog ikke mega charmerende. Lidt for grøn, lidt for umoden. White Stones fra Catena fik en samlet 11. plads med 93,4 point.

12 Igen en vin der ikke lignede noget andet denne aften. Helt enormt reduktiv. Den dufter og smager af autolyse. Nærmest som en Champagne uden bobler. Rugbrød og nærmest flor-noter i næsen. Let salt karakter i smagen. På en måde kan jeg godt lide den, på en måde er den et stykke fra mit ideal-billede af en Chardonnay. Spændene vin, men ikke der jeg ville smide 700,- kroner hvis jeg havde andre muligheder. Vinen kom fra Sylvain Morey. Han arbejder reduktivt, og det duftes og smages. Samlet 6. plads med 93,7 point.

The post Chardonnay mesterskab hos Mr Ruby vol. 1 appeared first on Vin under lup.

Status over året der gik. Hvor kom de store oplevelser?
Hvad er det der gør, at et øjeblik med en vin opleves som magisk? Er det stemningen, er det overraskelsen, eller er det simpelthen bare det faktum, at vinen smager fantastisk?

Jeg vil vove den påstand, at det er en kombination af det hele. Samme vin kan opleves forskellig af samme person i forskellige situationer, ligesom samme vin smages/opfattes forskelligt af to personer. Den trykker simpelthen ikke samme steder på Torben og på Jens.
Og så er der det med overraskelsen. Den fylder meget i min notatbog fra 2020. Men det er jo fordi jeg i noget tid har vendt etablerede områder ryggen, – både på grund af svigtende oplevelser, men også på grund af stigende priser. De to ting hænger bare ikke sammen og gør en skuffelse meget større.

Alsace og Bourgogne har for mig i lang tid kun kigget bagud. Levet højt på tidligere tiders bedrifter. Af samme grund har miraklet i Tyskland været muligt. Tyskerne udviklede sig jo, – franskmændene stod stille!
Men det er som om der begynder at ske noget. Jeg har smagt vine fra Pierre Girardin i Meursault og fra Zind-Humbrecht i Turckheim i år, som i den grad kigger fremad.

Bourgogne der peger fremad

Når Chardonnay fra Bourgogne er lavet rigtigt, så smager det ikke af Chardonnay, så smager det af Bourgogne – og så er det magisk. Pierre Girardin er magisk. Hans 2018 Chassagne-Montrachet er en af de største hvidvins-oplevelser jeg har haft i 2020. Vinen fik 98 point i min lille sorte bog. Pierre´s Pinot Noir, der ufiltreret, fremstår med en farve og en tekstur som jeg ikke mindes at have mødt før. Det er saftigt, det er kødfuldt og det er i balance. Prøv hans vine! De peger den rigtige vej – fremad!

Alsace der peger fremad

Årgang 2016 Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht tog mig med storm. Min fordom: Riesling fra Alsace er jo bare gumpetungt og semi- til hel-oxyderet!
Men det er det så bare ikke længere…
Det beviste ikke mindst Europamesterskabet i Riesling i foråret, hvor Alsace indtog topplaceringer. Arrangøren havde da også været i gang med detektiv-arbejdet. Der var blevet ledt lidt efter dem, men de er der, de findes, dem der søger det lette, det moderne.
Er du tosset Zind-Humbrecht gør det er godt her. Sprød som sjældent set fra det franske Rhinland, med floral power, gul stenfrugt, grøn the og så lige spædet op med citrus, lime og et skvæt Alsacisk salt mineralitet. BANG!
2016 er væk. 2017 besidder knap samme præcision, men peger stadig den rigtige vej – fremad! Med blot 12,5% alkohol og en lethed og en mineralitet, der sikrer det helt rette “trinkfluss”, som de kalder det på den tyske side af Rhinen. Vinen fik 94 point i min lille sorte. Husk at tilmelde dig EM i Riesling 2021!

Hvad med den bedste tyske Riesling?

Naturligvis er der blevet drukket masser af tysk Riesling i det forgangne år. Største oplevelse var nok 2010 Scharzhofberger GG fra Reichsgraf von Kesselstatt. Beruselsen blev i dette tilfælde opnået allerede ved at dufte til vinen. Brunet smør, vanille, moden fersken, syltet citron og petroleum. Smagen er storladen, rummer masser af modenhed, frugtsødme og let bitter valnød. Fantastisk balance, masser af saftighed. Absolut på toppen nu. 97 point. En anden artig overraskelse var 2013 Calidus Mons fra Franzen. I modsætning til ovenstående, så er der masser af syre og spræl i denne. Den forekommer faktisk ung og sitrende, med kun ganske let petroleum, en masse grønt, – citrus og lime. Sælges alt for billigt hos Mr Ruby. 96 point.

Østrigs bedste rødvine?

Det med at blive grebet af noget når den rette stemning er til stede, det kender vi alle. Mit møde med Birgit Braunstein´s vine på Restaurant Rutz i Berlin var derfor en af de oplevelser hvor man tænker: “Aah, måske lod jeg mig rive med.” Men det gjorde jeg ikke. Hver gang jeg drikker en af Birgit´s vine så føler jeg at vinmageri er blevet gjort simpelt. Det smager u-manipuleret, naturligt, med mere dybde og kompleksitet end vine i samme prisklasse. Det smager simpelthen godt. Selvom min overordnede holdning til hendes vine er begejstring, så blev jeg alligevel overrasket da jeg fik en 2012 Blaufränkisch Thenau. Næsen er vidunderlig, med søde modne kirsebær, brombær, mokka og tørrede figner. Der er en fantastisk balance i smagen. Den sødmefulde, modne frugt pakker syre og tannin fuldstændig ind og tungen pirres af varme krydderier. Eftersmagen er lang og dvælende med enorm friskhed og drikkeappeal. 96 point.

Tysklands bedste rødvine?

I foråret var vi af et par omgange forsamlet til Spätburgunder Mesterskaberne. Det var løfterige aftener. Både fordi folk viste stor interesse for produktet, men også fordi kvaliteten på de 12 udvalgte vine var tårnhøj. Der var ingen skuffelser. Men der var naturligvis noget der manglede, noget der ikke var med. En af de vine der manglede kom faktisk fra et hus, som ikke manglede. Under sommerens besøg hos Bernhard Huber smagte jeg 2017 Binenberg. Det er måske bedste Spätburgunder jeg nogensinde har smagt. Beslutningen blev taget meget hurtigt. Vinen skal med til Spätburgunder Mesterskabet 2021. Så den er sat til side. Du skal være heldig for at finde nogle af disse mesterlige dråber noget sted i verden. Der findes ikke mere. Jo, de tre flasker jeg har på mit lager – og som ikke er til salg!
Jordbær, urter, grøntsager (porrer/forårsløg), blyant og orangeskal i næsen. Ren, saftig og sitrende mundfornemmelse. Smør svælget i velsmag. 98 point i min notesbog.

The post De største vinøse øjeblikke i 2020 appeared first on Vin under lup.