Det vilde er, at det stadig er som om eventyret kun lige er startet. Tysk Pinot Noir går en vild, vild fremtid i møde. Når det er sagt, så er det en meget lille del, der hører til i den absolutte top og som kan udfordre Bourgogne. En meget god pejling er, at VDP-medlemmer dyrker cirka 1150 hektar af Tysklands Pinot Noir. Det svarer til cirka 10% af det samlede areal. Man behøver ikke være VDP medlem for at lave god Pinot Noir, men det viser alligevel lidt om hvor lille en produktion vi taler om. Johannes Jülg producerer 2000 flasker Kostert hvert år. Det er ingenting!

Jeg spurgte Johannes Jülg om han troede andelen af kvalitetsbevidste producenter vil stige. Han var lidt tøvende. Fordi det kræver penge at dyrke Pinot Noir. Du skal købe eller arve en etableret ejendom, og hvem har pengene til det, eller en onkel med en vingård…?
Nogle har. Som for eksempel Severin fra Gebrüder Mathis. Et pragt-eksempel på, at der kan opstå små mirakler.

Selve smagningen

Smagningen forløb helt som den plejer. Indledning med en kort (nogen synes ikke den var så kort) status på tysk pinot og introduktion af de 11 deltagende producenter. Hvordan producerer de deres vin og hvorfor ender det ud med at smage som det gør. Dernæst skulle der smages. Semiblindt. Det vil sige deltagerne vidste hvad der kom, bare ikke hvornår. Hvor var hvad? “Den her er mørk og stilket, kunne det være Sermann?”, “Denne her er lys og rødfrugtet, kunne det være Gebrüder Mathis?”

Men vigtigst af alt, så skulle deltagerne give de enkelte vine point, og vi skulle have fundet aftenens flotteste Spätburgunder.

Vinene var endnu engang valgt på udemokratisk vis. Alle vinhandlerens favoritter krydret med noget af det folk taler om, samt noget der skulle prøves. Sidstnævnte var i dette tilfælde Klumpp, der som de eneste tyske pinot-producent jeg kender til, benytter sig af Saignee, – hvor man lukker most ud af gæringskarret for at koncentrere den færdige vin. Måske er det bare fordi de indrømmer at de gør det, men jeg har aldrig hørt den teknik anvendt til Spätburgunder før. Er det pinot-agtigt?
Der var en del vin fra Baden med. Må der være det? Ja det må der. Baden strækker sig fra næsten 50. breddegrad til næsten 47. breddegrad. Der er masser af diversitet i både klima og jordbund, og det vil blive endnu mere tydeligt med den nye vinlov.

Hvilken betydning får den nye vinlov af 2026?

I Baden vokser 43% af det samlede Spätburgunder areal i Tyskland. I den nye lovgivning får underområderne langt større betydning end tidligere. Kun få kender områder som Kraichgau, Breisgau og Tuniberg. Kaiserstuhl er mere kendt. Men det er disse navne der vil blive mere udbredte i fremtiden. Det giver især god mening i Baden. Det nye bliver også, at alle marker vil blive klassificeret, – også for ikke-VDP medlemmer. Vi er der ikke endnu, og spørgsmålet er nok hvornår vi når derhen. Der sidder udvalg og prøver at blive enige i de enkelte Anbaugebiete, det må være lidt ligesom at danne en ny regering.

Resultatet

Sikke et felt. Det er vanvittigt, at man står hvert år og tænker, – hold dog k….! Det bliver bare bedre og bedre, flottere og flottere.

Der skrues lidt hist og justeres lidt pist og vupti, så smager Jülg som gigantisk Gevrey-Chambertin. Huber som Vosne-Romanée. 2023 har leveret noget af det største tyske Pinot Noir nogensinde. Twardowski har altid være Bourgogne-agtig, men med et Mosel-twist. I årgang 2022 er Mosel forsvundet. Et af de varmeste år i nyere tid har simpelthen leveret Bourgogne fra Mosel. Kæmpe stor Bourgogne. Kalmit fra Par les deux er storladen og saftig, men på forunderlig vis formår den at holde elegancen trods de 14% alkohol. Men den viser meget godt hvor varm 2022 var.

Klik på de fremhævede vines navne for at komme til mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

På trods af en anden stil, og på trods af en del nyt fad i Spätburgunder fra 00´erne og 10´erne, så var det jo alligevel i de år, at man for alvor opdagede, at tysk Pinot kunne noget. At druen havde en lovende fremtid i landet mod nord. Denne aften tog vi pulsen på nogle af de vine, som har drevet miraklet. Holder de stadig? Kan Spätburgunder blive gammelt? Mr Ruby havde blandt andet været i egen kælder for at finde modne udgaver.

De valgte producenter

Som altid, så kan en liste som nedenstående diskuteres. Der skulle vælges 11 vine ud, og jeg mener faktisk, at feltet er fyldestgørende og beskriver udviklingen igennem de seneste 20-30 år meget godt. Kun Heger, Knipser og Jülg kan prale af over 50 års eksistens. Resten er kommet til løbende. Twardowski er nyest tilkomne med sin grundlæggelse i 2011. Neus er i nuværende konstellation ganske rigtigt et år yngre, men har en lang historie bag sig og udnytter sin historie, både i produktion og markedsføring.

Vinene blev inddelt i 4 heats, med tre vine i hver. Der var smidt en “dark horse” Malterdinger 2014 fra Bernhard Huber ind i feltet. Den er stadig på lager og smager i øvrigt fantastisk. Et godt bevis på, at Spätburgunder kan blive gammelt.

Ellers blev vinene serveret i følgende rækkefølge:

Første heat kan også kaldes “klassikerne”

2015 Horn GG, J. Neus, Ingelheim, Rheinhessen

Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen “Ingelheim´er klon”.

I 2012 så det ud som om vingården skulle ende som lejlighedskompleks og parkeringskælder. Den var sat til salg, da ene-arvingen Ulrich Burchards var kørt kold i kampen som vinbonde. I sidste øjeblik blev Weingut J. Neus købt af Christian Schmitz, der til daglig driver et stort transport-firma i Mainz. Han ønskede at drive det historiske vinhus videre og havde og har stadig, kun kvalitet for øje.

Den særlige Ingelheimer klon gør husets stil unik. Pinot Noir smager ingen andre steder som her. Der dyrkes økologisk. Vinene gæres spontant i kælderen og tappes i flere tilfælde uden filtrering. Det naturlige søges, fordi det naturlige virker, og fordi det naturlige skaber lokalt særpræg.

Smagenote: Overraskende grøn i sit udtryk. Har smidt lidt af sin ungdommelige frugt, men virker ellers ikke tynget af alder. Spørgsmålet er, om den vil vinde ved yderligere lagring. Det virker ikke sådan. Frugten er for spinkel.

2015 Schlossberg GG, Dr. Heger, Ihringen, Kaiserstuhl, Baden

Dr. Max Heger var læge i Ihringen, og blev så inspireret af hans mange patienter i vinavl, at han selv måtte i gang. Derfor grundlagde sin vingård i 1935. Husets marker ligger i de vulkanske sten på Kaiserstuhl og er syd- sydvestvendte. Måske et af de varmeste steder at dyrke Pinot Noir i Tyskland. Det har Heger nydt godt af i årtier. De har altid kunnet høste med stor modenhed. I dag er det de to søstre Katharina og Rebecca Heger der administrerer ejendommen.

Stokkene på familiens ældste marker er 60+ år og leverer stor intensitet i den næringsfattige jordbund. Vinene lagres på barriques (primært brugte), samt store gamle træfade i op til 18 måneder, alt efter hvor lang tids modning de vurderes at have brug for.

Smagenote: Klassisk Heger. Fremstår sødmefuld og moden i duften, men i munden strammer den op, syre, røg og sten tager over. Slank, pirrende krydret, med lidt kaffebønner og marcipan. Den er ikke træt endnu.

2015 Kräuterberg GG, Burggarten, Heimersheim, Ahr

Det var Paul-Josef Schäfer, der i 1988 besluttede sig for at bryde med kooperativet. Det var krisetider for vinproduktion ved Ahr. Kooperativerne havde svært ved at sælge deres varer, og derfor styrtdykkede priserne på vinbøndernes druer. Der var kun én vej, i hvert tilfælde hvis man ville leve af vinproduktion: Blive selvstændig og satse på kvalitet. I dag er det Paul-Josef´s tre sønner der varetager alle opgaver på vingården. To er i marken og den tredje, Paul, er vinmager.

Kontrasten fra kooperativets lyse vine, ofte med restsødme, til de Bourgogne-lignende vine, som familien pludselig leverede – var enorm. Så enorm, at huset har været nødt til at bevare en enkelt vin med restsødme, som primært sælges til lokale kunder. Burggarten har været med til at revolutionere Ahr.

Smagenote: Mørk farve, storladen duft af brombær og boysenbær. Let acetone-note. Masser af syre og let tanninbid. Frugt og syre/tannin er ikke afbalanceret. Spørgsmålet er, om den finder balancen. Det var en fantastisk vin for 6-7 år siden. Lige nu er der ubalance.

Andet heat har overskriften “Dijon”-klon

Første vin i dette heat var 2014 Malterdinger fra Bernhard Huber. Nærmere beskrivelse af Huber følger. Vinen er med fordi den er blevet drukket to gange inden for kort tid, – og den fremstår simpelthen bare fantastisk flot. Modenhed, men stadig med syre. Elementerne flyder flot sammen.

Smagenote: Blomme, mørke bær, tobak, stringent syre og afrundet tannin. Det smager som om Bernhard har trampet druerne selv, med en gauloise i mundvigen. Det er simpelthen vinmageri på første klasse det her. En entry level vin der holder for hårdt 11 år efter. Fremragende!

2017 Herrenwingert, Friederich Becker, Schweigen, Pfalz

Historien minder om Jülg´s, der da også næsten er nabo. En ejendom bliver delt i en fransk og en tysk del efter 2. verdenskrig. Becker kan endda fortælle, at et familiemedlem blev sat til at beskyde Wissembourg, fordi de allierede havde indtaget byen. Det nægtede han. Han var født og opvokset her, og der var stærke følelser involveret. Derfor endte Schweigen med at blive beskudt af de allierede (det var byen måske blevet alligevel), men historien fortæller om ikke andet, at grænsetrækningen ikke var ønsket. Familier blev delt i en fransk og en tysk del. Ejendomme blev delt i en fransk og en tysk del.

Familien Becker går generationer tilbage som vinavlere, men det var først i 1973, at Friederich Becker Senior producerede vin selv. Tidligere blev alle druer solgt til det lokale kooperativ. Friedrich gik all-in på Pinot Noir og var en af de første til at lagre Pinot Noir på barriques, med en høj andel ny barrique. Når man smager de ældre årgange i dag, så synes vi der er meget fad i dem, men som nævnt før, – det ville man gerne have dengang. Friedrich Becker Junior har skåret ned på andelden af nyt fad. Stilen er mere moderne i dag.

Smagenote: Kirsebæragtig sur/sød frugt. Tanninbid med jern, peber og sort the. Nebbiolo blev nævnt, det forstår man godt. Der kunne man nemt ende blindt på denne. Egentlig en flot vin, men lidt for dominerende tannin i selskab med de øvrige vine i dag.

2017 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Schweigen, Pfalz

Denne helt særlige ejendom blev købt af Oskar Jülg i 1961. Særlig, fordi den er beliggende hen over grænsen mellem Tyskland og Frankrig. Oskar skulle i starten have pas med i vinmarken, for at hente sine druer i det vi i dag kender som Alsace. Oskar fik to sønner, Peter og Werner. Werner overtog ejendommen i Schweigen i Tyskland, imens Peter købte en vingård i Seebach i Alsace. Så vinen løber i blodet, på begge sider af grænsen.

Oskar var passioneret fan af Bourgogne og besat af tanken om, at producere vin på Pinot Noir og Chardonnay i Tyskland. Han bragte således Dijon-kloner af Pinot Noir til Schweigen, ligesom det var ham, der plantede de Chardonnay-stokke, som i dag leverer druer til husets top Chardonnay Opus Oskar.

Huset var et af de første i det sydlige Pfalz til at tage Pinot Noir sådan, rigtig alvorligt. Måske kun overgået af Becker, eller også er det omvendt. De to huse fylder godt i billedet, når talen falder på tysk top Pinot Noir, og de har gjort det i en del år efterhånden. I dag er det Johannes Jülg der fører Weingut Jülg, og han har forfinet udtrykket på husets Pinot. Skåret ned på nyt fad, omlagt til økologi, ladet frugten tale naturens stemme. Stilen anno 2025 er lettere og mindre fadpræget end den var midt i 10´erne.

Smagenote: Storladen moden frugt. Nærmest rosin-agtig. Balsamico og sherry-noter. Varm og omfavnende. Enten elsker man den, eller også savner man Pinot´s friskhed.

Tredje heat med overskriften “Tysk klon”

2017 Bischofsberg, Benedikt Baltes, Churfranken, Franken

Det var Benedikt der åbnede mine øjne for tysk Pinot, – eller rettere, det gjorde hans vin. Den blev serveret blindt for mig af en tysk sommelier, som påstod, at Spätburgunder var fuldt ud på højde med burgundisk Pinot Noir. Det var en årgang 2014, og jeg blev blæst bagover. Det var en af den slags oplevelser, hvor man sidder og undersøger, om der kan være hældt noget andet på flasken end der står på etiketten.

Benedikt er oprindeligt fra Ahr. Da han var færdig med sit ønologi-studie ville han gerne arbejde med Pinot Noir. Gerne ved Ahr, – men det viste sig, at der var større potentiale i det vestlige Franken, – også kaldet Churfranken. Benedikt ville gerne arbejde med gamle stokke og gode marker. Alt det fandt han her. 60 år gamle Pinot-stokke på stejle sandstensterrasser. Han overtog i 2010 driften af Weingut Stadt Klingenberg, det gamle kooperativ, omlagde til økologi og gjorde det på 8 år til en af Tysklands førende Pinot-producenter. Her dyrkes udelukkende tyske kloner, især Ritter.

Smagenote: Stadig en af undertegnedes favoritter. Så slank, så ren. Rød frugt, stringent syre og pirrende krydret mineralitet. Her er balance for alle pengene. En skam, at Benedikt ikke laver den slags vin mere…

2015 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Lahr, Baden

Familien Wöhrle købte det gamle kooperiativ “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz.

Markus Wöhrle forsøger ikke at lave burgundisk Pinot Noir. Han holder fast i den autencitet, der ligger i at bruge de kloner af Pinot Noir, som har vokset i området i årtier. Disse kloner har tilpasset sig klimaet omkring Lahr og leverer en lysere, mere krydret og syrlig Pinot. Markus har dog sneget en lille procentdel Dijon-klon ind på sine marker, da han synes det tilfører vinen noget elegance.

Smagenote: Wöhrle´s karakteristiske røde frugt. Jordbærgrød tilsat reduktion i form af rugbrød, røg og marcipan. Flot stringent syre. Seriøs Spätburgunder, der smager af Spätburgunder og ikke prøver at være alt muligt andet. Ægte håndværk.

2017 Herrschaft, HE Dausch, Landau, Pfalz

Hans Erich Dausch er sjovt nok et af de navne man også er nødt til at nævne, når den tyske Pinot-revolution skal forklares. Hans Erich er tidligere bankmand, men blev sideløbende grebet af fascinationen, – at lave vin. Det hele endte med et garage-vineri, som blev skabt step by step sidst i 80´erne. Vineriet ligger i Landau. Vinmarkerne ligger ved byen Eschbach, et par kilometer fra Ilbesheim, der med sin Kalmit-mark er et epicenter for Pinot Noir i denne del af Pfalz.

Det er nok især elegancen i vinene fra Dausch, der har været trendsættende, – samt det faktum, at han udelukkende arbejder med den tyske Mariafelder-klon. En kæmpe øjenåbner for alle dem der mente, at alle tysklands beplantninger med Pinot nu skulle udskiftes med Dijon-klon.

Smagenote: Lys og rødfrugtet. Flot Pinot-næse, kælen sødmefuld frugt og fine krydderier i eftersmagen. Vinen mangler måske lidt syre og tannin for at kunne ryge helt til tops i smagningen. Aromatisk emmer den af stor Pinot.

Fjerde heat – blev kaldt “De bedste?”

2017 Spätburgunder Reserve, Weingut Knipser, Laumersheim, Pfalz

Knipser kan man ikke komme udenom i en smagning som denne. De har betydet enormt meget for tysk vins udvikling. De har været innovative i en grad, så det slet ikke virker tysk. Der er mange druer i porteføljen, bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah, Dornfelder og St Laurent.

Pinot Noir er dog vigtig for huset. Men også her har man gjort, som man selv synes er mest rigtigt. Husets top Pinot Noir er sammenstukket af de bedste fade fra flere marker. Med tanke på husets VDP medlemsskab, så er næsten uhørt at tænke, at et blend af flere marker skulle kunne gøre en vin bedre. Det er i direkte strid med VDP´s måde at klassificere på. Men hvorfor skulle Knipsers metode være mindre rigtig? I dag drives ejendommen af brødrene Volker & Werner Knipser, og Werners søn Stephan. Stephan står i dag med ansvaret for vinproduktionen.

Smagenote: Stor mørk frugt i næsen. Rugbrød, kaffebønner og lidt skovbund. Lækker viskositet. Flot balance. En af de vine, som har formået at aldre med ynde. Tingene hænger sammen, derfor fik den adgang til fjerde heat.

2016 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Neumagen, Mosel

Daniel er merkantilt uddannet. Han har altid været optaget af vin, men en dag overmandede lysten ham, til selv at blive vinbonde. Han købte et stykke jord på Dhroner Hofberg nær sin hjemby Neumagen, og plantede Pinot Noir.

I starten havde projektet mere karakter af hobby end levebrød. Daniel hentede stor støtte og inspiration hos Cyrielle Rousseau (Armand Rousseau) og købte brugte fade af hende. En dag kom Daniels gode ven Carlo Wolf forbi. Carlo var kulinarisk legende i Tyskland, men er desværre ikke blandt os længere. Daniel serverede uden at sige noget, sin vin til maden, – i Bourgogne-flaske, uden etiket. Carlo spurgte: “Hvor har du en fadprøve af en Gevrey-Chambertin fra?!?”
Det blev starten på Daniels nye eventyr. Han var ikke længere i tvivl: Han ville være med i kampen om at producere Tyskland´s bedste pinot noir/spätburgunder.

Smagenote: Fortryllende. Forførende. Dagens laveste alkoholprocent viser lige, at hvis producenten tager sin vin alvorligt, så handler det ikke om mest muligt sukker i druerne, – det handler om aroma og balance. Den dufter af kæmpestor Bourgogne. Let og elegant, med pirrende syre og silkeblød tannin.

2013 Sommerhalde GG, Bernhard Huber, Malterdingen, Baden

Bernhard Huber overtog den fædrene gård i 1987. På daværende tidspunkt var vin kun en lille del af de afgrøder der blev dyrket. Og de druer der blev høstet, blev solgt til kooperativet.

Men Bernhard´s hjerte bankede for Bourgogne, og han ville selv producere sin vin, så han opsagde kontrakten med kooperativet og gik i gang. Det skulle ikke bare være blød mellemvare, Bernhard ville noget med sin vinproduktion. Han ønskede at producere top Pinot Noir og den skulle produceres efter burgundisk forbillede, hvilket ikke var typisk Baden på daværende tidspunkt.

Allerede i 1990 vandt han prisen for årets ”Bedste Spätburgunder” i det tyske vinmagasin ”Vinum” og så startede eventyret. Det var en ulige kamp Bernhard havde kastet sig ud i. Et forsøg på omlægning til økologi måtte opgives i 90´erne, fordi det rent klimatisk ikke var muligt. Det er en vild tanke, for her 30 år senere er huset certificeret økologisk og Pinot Noir, nu næsten ren Dijon-klon, modner hvert eneste år. Nogle år bedre end andre, men sådan var det også engang i Bourgogne.

Smagenote: Bernhard Huber gør det igen. Vinen er intet mindre end fremragende. Rødfrugtet, rugbrødsnote, pinot-krydret, stadig noterbar fadnote, selvom elementerne er begyndt at flyde sammen. Smag der insisterer på din opmærksomhed. Lækker viskositet. Igen røde bær, med afrundet men mærkbart tanninbid. Sort the og pirrende krydderi i eftersmagen

Samlet resultat

Konklusion

Kort og godt. Luksus aften med mange og forskelligartede Pinot-malerier. Nogle vine besad alderens charme, andre skulle nok have været drukket yngre. Det til trods, så var der ingen dårlige vine imellem. Smagningen blev på en måde en historisk gennemgang af Pinot-miraklet i Tyskland. Et billede, som forandres og udvikles enormt i disse år. Samme smagning om 10 år vil se helt anderledes ud.

The post Resultat: Kan Spätburgunder blive gammelt? appeared first on Vin under lup.

Et af de øjeblikke hvor man tænker: “Hov nu er du da ved at blive gammel!”, er når man pludselig kan se en udvikling. En udvikling, der ikke kan være sket over en nat – nærmest en evolution.  For det er lige nøjagtig hvad der er sket ved Ahr-floden i Tyskland. Jeg mindes alt for godt studieturen i 1998, hvor vi blandt andet passerede Ahr og smagte et utal af lyse, lette og halvsøde rødvine produceret på noget de kaldte Spätburgunder, som vist nok var Pinot Noir, men som overhovedet ikke smagte af Pinot Noir. Ahr udmærkede sig helt klart bedst ved sin smukke natur. De stejle terrasse-anlagte skiferskråninger med vinplanter. Nærmest en mini-model af Mosel. Bare sørgeligt, at de lavede så ligegyldig vin.

Kontrasten fra de halvflade saftevandsagtige vine som dominerede området for 20-30 år siden og til de i dag tørre, komplekse og sprøde Spätburgunder-vine (Som smager som Pinot Noir) med international klasse, er simpelthen næsten ubegribelig.
En del af udviklingen skyldes naturligvis en holdnings-ændring. Både til kvalitet, men også til vintype. Høstudbyttet er reduceret markant og i dag produceres langt flere tørre end søde vine. Gennemsnits-temperaturen ved Ahr er steget 1,4 grader over de sidste 40 år, hvilket har kæmpe betydning for, hvilken vin man ender med at kunne producere.

Facts om Ahr

Ahr som vinområde er blot 545 hektar stort og strækker sig over 25 kilometer langs Ahr-floden. Ahr-floden løber ud i Rhinen ved byen Sinzig nord for Koblenz. Området er et af de nordligste vinområder i Tyskland, men grundet de nærliggende Eifel bjerge, der skærmer mod vestenvind, og den særlige geologi langs Ahr, så er området både varmere, mere tørt og mere solrigt end flere andre tyske vinområder. De stejle sydvendte skifer skråninger langs Ahr suger solen til sig og flytter dermed nærmest breddegraden mod syd. Områdets specialitet er Spätburgunder, som er den tyske betegnelse for Pinot Noir. I alt 342 hektar er beplantet med Spätburgunder, og det er ikke forkert. Ahr Spätburgunder har et kæmpe potentiale, ikke mindst klimaforandringerne taget i betragtning.

Frühburgunder (som jo i virkeligheden er en degenereret tidligt modnende Spätburgunder) var stor ved Ahr, men er ved at blive fortrængt af den “ægte” vare. Frühburgunder søger mod nord. I disse år kommer der fantastiske eksempler på, at druen kan blive fremtidens drue i Danmark.

De nye tider

Når jeg nu, i første afsnit, bruger tid på at skamrose vinene fra Ahr, så er der også plads til lidt malurt. For selv blandt den nye generation er der forskel på hvordan man synes Spätburgunder fra Ahr skal smage.

Det er mærkeligt, at et vinområde så langt mod nord ofte producerer mørke og faddrevne Pinot´s, – og faktisk ser ud til at ønske den stil. Det er som om flere af producenterne aldrig rigtig har forladt 90´ernes overekstrahering og overforbrug af nyt fad. En lidt for stor procentdel af dem, der anses for at være de bedste i området, – de leverer mørke Pinot´s med en alkohol-procent på minimum 13.
Forfatterens påstand: Pinot Noir fra Ahr skal ikke holde 13% eller derover! Når Twardowski ved Mosel ikke kan nå mere end 12,4% alkohol på sin umanipulerede Pinot, så kan og skal Ahr heller ikke!

En helt særlig historie ved Ahr er Kastenholz klonen, som er ved at genvinde terræn. Klonen menes at være kommet til Ahr fra Bourgogne for flere hundrede år siden. Den var egentlig forsvundet fra markerne i området, men blev genfundet i en baggård, og genplantet af historisk interesse. Nu breder den sig på grund af sin unikke karakter. Klonen giver masser af farve og tannin. Personligt er jeg ikke stor fan. Den leverer for meget, og er for unuanceret.

Personligt synes jeg ikke Ahr har fundet et fælles udtryk. En klar autentisk stil. Her burde produceres kølig Pinot fra skifer. En af dem der leverer præcis det, er Lukas Sermann.

Weingut Sermann

Lukas Sermann tilhører ”Den nye generation” ved Ahr, også selvom familien har lange traditioner med vinbrug i området.
Familien Sermann kom til Ahr fra Mosel i 1744. I 1775 giftede Jakob Sermann sig med Margarete Linnarz fra Altenahr, og de overtog senere hendes forældres ejendom, dermed startede den mangeårige vinfremstillingstradition i familien. I 2019 overtog den på daværende tidspunkt blot 29-årige Lukas Sermann ejendommen da begge hans forældre blev syge. Lukas besidder et imponerende gåpåmod og et muntert sind, og det er faktisk imponerende, når man ser hvad han har været igennem i de seneste år. Hans mor døde i 2025, men hun nåede at se genopbygningen af familiens vingård, der blev raseret fuldstændig under flodbølgen i 2021. Du kan læse mere om katastrofen i separat blogindlæg her.

Huset dyrker de klassiske druesorter Frühburgunder, Pinot Noir og Riesling. Hovedvægten ligger på Pinot.
Pinot Noir produceres med klart burgundisk forbillede. Lukas´ vine er langt mere Pinot, end mange andre vine fra Ahr. De er mere elegante, mere lyse, mere saftige. Her koldmacereres 7-14 dage inden gæring, for at udvinde aroma og frugt, men undgå for mange bitterstoffer og tannin. På Gutswein og Ortswein presses druerne ofte inden gæringen er helt overstået. I et køligt klima som ved Ahr-floden, er det vigtigt at undgå bitterstofferne. Balancen er vigtig. Derfor gør Lukas som han gør, og han skaber faktisk lige præcis det, som Ahr bør være. Luftigt, køligt og med en behagelig alkoholprocent på omkring 12,5% alkohol!

Lukas har meget på hjertet. Han er videbegærlig, nysgerrig og oser af lyst til at gøre tingene lidt bedre, – hele tiden. Han vil gerne finde sin egen stil. Han vil ikke være copy/paste af nogen. Jeg synes han er godt på vej. Han dyrker så vidt muligt uden andre sprøjtemidler end svovl. Springet til en økologisk certificering er dog for risikabelt i kølige og fugtige Ahr.

Det er i marken vinen skabes

Hans dyrkningsteknik har jeg ikke set før. Overordnet set, så kan man sige, at han forsøger at undgå for meget virilitet. Han arbejder med et grønt bunddække, som består af forskellige ukrudtsplanter. Enkelte er ikke ønskelige, de fjernes, men efter nogle år, så får de øvrige så meget magt, at for eksempel tidsler ikke længere skyder frem. Det grønne leverer både konkurrence til vinplanten, men sørger samtidig for at afgive mineraler til marken og levere økologisk balance.

Fra marken “Altenahrer Eck” producerer Lukas en af sine topvine. Som han siger: “Du kan kende alle mine parceller, for planterne får lov at vokse, – både vinplanterne og bunddækket.”
Nederst til venstre et eksempel på en vinbonde der sprøjter mod ukrudt og beskærer som i gamle dage…

Vinplanten beskæres til et etårigt skud der bindes op “En guyot”. Fra det etårige skud dannes årets vækst. Efter blomstring fjernes det mest frodige nye skud. Det er altid det skud med flest blomsterstande, så man kan sige, at han allerede her foretager grøn høst. Det gøres for at forsinke plantens modningsproces. Lukas siger selv, at han udsætter høsten med 1-2 uger ved hjælp af denne manøvre. Pinot Noir skal helst gennemgå en lang modningsproces, det udvikler de flotteste aromaer.

Lige før høst blander han sig igen i marken. Bladene omkring druerne får lov at blive siddende for at skygge for solens stråler, men bladene øverst på planten fjernes. Dette gøres for at nedsætte raten af fotosyntese, og derved nedbringe sukkerproduktionen i druerne, og igen, forlænge modningsprocessen. Lukas har en drøm om, at producere Pinot Noir på mellem 11,5 og 12,5% alkohol hvert år. “Jeg ved bare ikke om verden er klar til det”, siger han, halvt spørgende.
Jeg ved verden er klar. Jeg kender en fyr ved Mosel der laver præcis det (Twardowski) – og han sælger sin vin.

“Jeg laver i princippet naturvin indtil aftapning!”

Lukas har en “hands off” tilgang til vinproduktion som er “wunderbar”. På trods af at han anvender koldmacerering på de røde, som jo er en teknikalitet der rækker lidt ud over hvad man forbinder med naturvin, så er alt hvad han laver på naturens præmisser. Han spontangærer og lader vinen ligge usvovlet på gæren efter gæring. Det er først lige før aftapning, at han blander sig. Her filtreres vinene let og svovles let.

Lukas arbejder med både tyske og franske kloner i sine vine, dog primært den tyske Ritter klon. 35% hele klaser går som regel med i gæringskarret. Nogle år presser han før endt gæring, fordi stilkene leverer meget tannin, andre år får gæringen lov at slutte med stilkene i karret.

The post Weingut Sermann appeared first on Vin under lup.

Det er ikke bare det, at gå rundt ved bordene og få den ene store smagsoplevelse efter den anden. Det er også det, at smage på ældre årgange fra Bernhard Huber. Her går det op for en, at huset har været forud for sin tid. Frontløber. En af dem der har sat det tyske Pinot-eventyr i gang.

På et tidspunkt stod jeg med en 2004 Spätburgunder Sommerhalde GG i glasset – simpelthen en kæmpe vin. Den skal ikke sammenlignes med noget. Den skal bare stå som et fyrtårn. Et fyrtårn, der viste vejen for alle de andre. Selvom huset Bernhard Huber ikke er gammelt, så bliver man alligevel ramt af historiens vingesus, en forklaring på, hvorfor husets vine er så gode i dag. De har været det i årtier, med farmand som ideologisk bagmand og den energiske, utrættelige, perfektionistiske, altid søgende efter det ultimative, søn Julian, som tronarving.

Man er nødt til at være fuld af benovelse og beundring. Det er intet mindre end imponerende det der skabes her, og alle tyske vinmagerkollegaer ved det, og ser op til det. De var der alle sammen. Hele den nye generation af vinmagere fra Pfalz og Baden (Salwey, Wöhrle, Rings, Heger, Jülg, Krebs), havde Sabeth fra Gebrüder Mathis ikke haft 30 års fødselsdag samme dag, så havde Mathis også været der. Og de hyldede hvad de smagte.

Årgang 2023

2023 kom godt fra start, en mild vinter og ditto forår lovede godt. På trods af, at vegetationen satte fra start tidligt, så undgik man frostskader. Sommeren blev solrig og tør. Især tørken blev undervejs et problem. Yngre stokke sled med vandmangel, lukkede ned og smed drueklaser. Men så kom regnen. Den var kraftig og vedvarende. Desværre kom den op mod høst, og under høst for de tidligt modnende sorter. Om man vil det eller ej, så påvirker regn frugten enormt. Planterne mæsker regnvandet i sig, og en del af det ledes ud i druerne. Man kan på en måde sige, at regnen “fortynder” vinen. Procentdelen af phenol (farve, tannin og aromastoffer) går ned. Det har, for Pinot Noir´s vedkommende givet lidt lettere og mere elegante vine end 2022. Klart mindre farveintense og mindre tanniske. Gør det så noget? Egentlig ikke. 2022 var ekstremt koncentreret. En vin som Alte Reben var nærmest sort i årgang 2022.

Bernhard Huber Spätburgunder 2023

Alte Reben fremstår i 2023 sjovt nok stadig mørk og intens, men som Julian siger: “Det er beviset på, at stokkene er gamle. Rodnettet ligger så dybt, at de ikke påvirkes synderligt af regn op til høst.
Vinen er igen i 2023 et brag af en smagsoplevelse. Mørk, saftig, med kirsebær, blåbær, blomme, nellike og kardemomme og let tanninbid. Den fylder munden med moden lækker frugt og insisterende syre. Nogen vil sige, at 800,- kroner er dyrt for en Ortswein, jeg vil sige; – den er bedre end mange kollegaers GG-vine. En magtdemonstration!

En vin i samme kategori – altså Ortswein, – er den nye Hecklingen. Druerne kommer fra parceller, hvor der tidligere voksede tyske kloner af Pinot, nu er der podet franske kloner på rødderne. Parcellerne ligger på plateauet over Schlossberg GG. Vinen er vidunderlig. Lidt varmere næse end Alte Reben. Mere røde bær. Jordbær, orangeskal, karamel. Saftig rød frugt i munden. Pirrende krydret syre. Medium tannin. Hvis Alte Reben er Gevrey-Chambertin, så er Hecklingen – Pommard. Kæmpe stort! Det vil være svært at vælge en favorit. Lige nu tænker jeg, at Hecklingen er bedst, men om 3-4 år tipper det nok.

Alle Bernhard Huber GG’er er store oplevelser. Alligevel fremstår Bienenberg, for mig, som den største. Relativt mørk frugt, med kirsch og moreller. Finurligt krydret med sort peber og nellike. Storladen mundfyldende frugt, der pirrer med kirsebær og sitrende krydderi. Velintegreret tanninbid, der vidner om, at denne vin har mange år i sig. Vinen har en dybde i årgang 2023, som jeg måske savner i nogle af de øvrige, hvilket igen kan relatere til vinstokke på 50+ år.

Bernhard Huber´s hvide vine 2023

Helt overordnet, så er de hvide vine fra Huber alle sammen med grønne og syrlige noter. Det er jo det Tyskland kan – og skal. Eksotisk frugt uden syre kan man få rigeligt af andre steder i verden. På basisniveau Breisgau og Malterdinger er der en smule bitterhed i eftersmagen, ikke på nogen måde negativt, blot et element, der gør vinene madvenlige. Jo højere op man kommer i kvalitet, des mindre bitterhed finder jeg.

Vinen Breisgau må fremhæves. Den opfører sig som stor Bourgogne, men er produceret på Pinot Gris og Pinot Blanc, med 18 måneder på brugte fade. Til prisen er det en “no-brainer”.

Alte Reben er, også på Chardonnay, en jubelscene værd. Det er så balanceret, så helt utroligt godt strikket sammen. Vinen dufter af røg, vanille, urtehave, lime og grønt æble. Smagen er nærmest en bid af et grønt sprødt saftigt mundvandsdrivende æble. Friskt, vedholdende, syrligt pirrende og så med drillende krydret mineralitet.

Julian kan godt lide at lege med en reduktiv note. Nogle gange rammer han den lige i r….
Som for eksempel med Binenberg GG 2023. Den smager simpelthen bare af 100 point!
Grønt saftigt æble, citrus, salt, syre, fad krydderi, strøget tændstik. Absolut intet bittert, bare velkonstrueret behag af smagsløg. Perfekt!

Breisgau og Malterdinger 2023 forventes på lager primo Juni 2025, – Alte Reben, Hecklingen og GG kommer i September.

The post Bernhard Huber – årgang 2023 appeared first on Vin under lup.

Det er relativt nemt at smage de bedste tyske producenter og begejstres. Men hvad nu hvis de måles op mod top producenter fra Bourgogne, – er de så stadig gode, bedre, dårligere…?

Man kan altid diskutere udvalget af vine. Bourgogne er naturligvis dyrere end tysk Pinot Noir, men prismæssigt er der alligevel nødt til at være en grænse for hvor dyre burgundere der kan være med. Hvad er retfærdig sammenligning? Er det at Bourgogne-vinene koster tre gange så meget som de tyske udgaver? De tre dyreste vine denne aften kom fra Bourgogne, så der blev ikke sammenlignet 1 til 1, – og det skal der heller ikke.

Udvalget af vine

De 5 producenter der var udvalgt til at repræsentere Bourgogne er alle producenter, som tager klimaforandringerne alvorligt og som på en eller anden måde reagerer, i mark og kælder. Illustreret meget godt med Pierre Vincent Girardin´s 12,5% alkohol, som opnås ved at arbejde med stor løvvæg, øget fotosyntese og en deraf følgende phenolisk modenhed som er “mind-blowing”. Aurelian Verdet´s 100% helklasegæring er et andet forsøg på at levere “fremtidens” Bourgogne. Lys, urtet, med nærmest germansk krydret syre på tungen. Der blev med andre ord ikke serveret gumpetung 14,5% Pinot Noir denne aften.

De tyske vine var alle fra Mr Ruby´s sortiment. Det er nødvendigt for forfatteren til denne blog at slå fast, at INTET, er valgt fordi det er “fint nok” eller “ok”, det hele var udvalgt fordi det kunne og skulle begejstre!

Der er mange gode fortællinger fra aftenen. Der er de to kunder, som kommer ind af døren og siger: “Hvorfor er det, at tysk Pinot Noir altid smager tysk?” – hvortil arrangøren kækt svarede: “Vent til i har smagt de 6 tyskere i aften, så ved i, at Spätburgunder ikke altid smager tysk!”
De nikkede samstemmende efter smagningen – og købte i øvrigt Spätburgunder med hjem.
Der var de tre Bourgogne-freaks, som kom for at få ført bevis for, at Spätburgunder ikke har en chance målt op mod producenter som Boursot og Girardin. Efter smagningen viste det sig, at de to vine de havde givet topkarakterer kom fra Tyskland!!!
Begge grupper fik altså en på “opleveren”, – de fik bearbejdet fordomme. Det er præcis hvad denne aften er sat i søen for.

Hurtig gennemgang af de smagte vine

Vinene blev smagt i 4 heats. Det første var kalibreringsheatet. En tysk mod en fransk. Kunne folk skille dem ad? 2020 Chambolle Musigny Premier cru Fueès fra Boursot mod 2022 Sonnenberg KT (Kostert) fra Jülg. Fueès – nabomarken til Grand Cru Bonnes Mares, – kunne Kostert, marken lige over Wissembourg i Alsace stå distancen? Står der Alsace? Ja, det gør der, for Jülg har marker både på den tyske og den franske side af grænsen. Offer for en besynderlig grænsetrækning efter 2. verdenskrig. I realiteten to vine på franske druer i første heat.

De fleste havde nogenlunde styr på det. De to vine var valgt til heatet fordi de bød ind med næsten samme farve og intensitet. Fueès spillede dog på flere tangenter, flere lag, et lidt mere oxidativt udtryk og dybere mineralitet. Jülg´s komplet afstilkede Pinot fremstod med saftig ren frugt og mere tydelig fadnote, måske også qua sin yngre alder. Ikke for meget fad, blot mindre integreret.

Heat 2 – det lyse og lette heat

Nu blev det sværere. Ved gennemgangen af vinene, før smagningen, var det blevet røbet, at vinene på tyske kloner ofte er lysere og lettere.
Så burde aftenens “lyse” heat jo være tre vine på tysk klon. Sådan var det bare ikke.

Første vin var Twardowski´s 2020 Pinot Noix Ardoise. Vidunderet fra Mosel. Produceret på Dijon-klon, men på kølige 50. breddegrad og tilmed i Tysklands vestligste vinområde med det mest maritime klima. At Pinot Noir overhovedet kan modne tilfredsstillende her, det er noget nyt, og det er enormt spændende, for Pinot-stilen på skiferskråningerne bliver som Riesling, – let, luftig og æterisk. Aftenens mest elegante!

Twardowski skulle måles op mod Aurelian Verdet´s 2021 Nuits Saint Georges gæret 100% på hele klaser. Farvemæssigt adskilte de sig ikke meget. Verdet enormt urtet, krydret, syrlig, vedholdende. Flot vin, som udviklede sig enormt i glasset. Og sidste vin i heatet var eneste vin på tysk klon, 2021 Rosenloch fra Gebrüder Mathis. Vinen skilte vandende. Den er lys, rødfrugtet og i 2021 har den en reduktiv duft, der blev beskrevet som “Ged gnubber sig op af træ”, “Hest”, “Nytårskrudt” osv. Den enten elsker eller hader man. Vinen fik alt lige fra 98 til 90 point. Vinen fremstod markant, målt op mod 10 andre vine, som nærmest ikke besad reduktive noter.

Et svært heat, som de færreste havde helt styr på.

Heat 3 – intensiteten stiger

Første vin i heatet var 2022 Kirchgasse fra Wöhrle. Enkelte fangede en lille reduktion her, – og den er der, men der er til gengæld så stor flot og saftig frugt, at reduktionen blot understøtter, giver vinen dybde. Markus Wöhrle har altid været god, men hans 2022 er et step op. En af grundende er overgangen til at bruge “pump overs” i gæringen. Det har virkelig boostet frugten og samtidig elegancen i vinen.

En anden, som også bruger “pump overs” er Sylvain Morey. Fra Premier cru marken “Champ Gain” Chassagne Montrachet. En mark hvor alle andre dyrker Chardonnay, og hvor Sylvain nok kunne tjene flere penge ved faktisk at dyrke Chardonnay. Men han holder fast i sin Pinot Noir, og det skal han have stor ros for. Vinen har noget “hvidvinsagtig” lethed over sig og en stor saftig rød frugt, som gør det svært at spotte, at den er fra Bourgogne. Den smager næsten tysk.

Sidste vin i heatet var 2022 Kalkfels, Ilbesheimer Kalmit fra Par les deux. Projektet grundlagt i 2021 af vennerne Johannes Jülg og Peter Klein. Den vin er bare enestående. Produceret på tysk klon. Den er så indbydende, saftig, pirrende syrlig. Frugten stor, på kanten af at være banal, men den får så meget modspil fra syre og krydderi, at man bare må overgive sig. 80% af deltagerne denne aften skød på stor Bourgogne.
Forleden blev jeg spurgt om vinen kunne gemmes. Jeg var nødt til at svare: “Hvorfor skulle man?”

Heat 4 – Hvad er det sorte der for noget?

Første vin i sidste sæt var 2017 Aux Thorey Premier cru fra Nuits Saint Georges. Leroux bruger af og til en andel hele klaser i sine gæringer, men ikke i kølige årgang 2017. Den kvikke deltager i smagningen fangede den lidt orange kant, og placere feltets ældste vin her. Leroux beviser endnu engang, hvorfor han står på hylden hos Mr Ruby. Det smager simpelthen fremragende, og han er måske den vinbonde i Bourgogne der fastsætter sine priser mest rimeligt. Her var dybde, modenhed, kirsebær, skovbund, læder, flot syre og mineralitet.

Når vi snakker priser i Bourgogne, så er vi nødt til at snakke om den himmelflugt Pierre Vincent Giradins priser har taget. De er steget med 40% hvert år de sidste 3 år. Alligevel, så er han ikke dyr! 2022 Volnay Premier cru Taillepieds var aftenens dyreste vin, men hver en krone værd. Gemt til denne smagning. Der er ikke mere af det. Helt fabelagtig balance. Imponerende elegance og lethed. Nærmest cremet struktur. Naturligvis ufiltreret. At Pierre kan holde alkoholen på 12,5% er nærmest magisk. Stor vin.

Et generelt træk ved de tyske vine denne aften var, at frugten var frisk, ren, saftig. Netop det faktum burde have røbet for folk, at den blæksorte vin i sidste glas var 2022 Alte Reben fra Bernhard Huber. Det er simpelthen nærmest et koncentrat af Pinot Noir. Et koncentrat som smager som en lille bid af himlen.
Julian Huber er en mester. Han er stadig en frontløber når det gælder tysk Pinot!

Aftenens resultat

Toppen lignede senest afviklede Spätburgunder Mesterskab. Der er altså Wow-faktor over Alte Reben fra Huber og Kalkfels fra Par les deux. Ellers et felt uden de helt store overraskelser. Rosenloch fra Gebrüder Mathis får en lidt lav score grundet sin reduktion. Vinens karakter vil altid skille sig ud i et felt som dette. Var den blevet serveret alene, så havde folk ikke oplevet reduktionen så voldsom. Lidt som vanligt, så lider 1. heat under, at folk er afventende. De hiver sjældent 98 point op af lommen her. Derfor ender Boursot og Jülg nok lidt lavere end hvis de var blevet placeret senere i smagningen.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Pinot 2025 appeared first on Vin under lup.

Det er kun få uger siden, at en ung tysk vinmager fra Pfalz sagde til mig: ”Jamen selvfølgelig eksperimenterer vi. Vi har jo ingen historie!”
Sætningen har runget i mit hovede lige siden: ”Ingen historie!”
Men ret har hun jo. Det nærmeste Pfalz kommer noget historisk rent vinmæssigt er vel Riesling fra topmarkerne omkring Forst – Pechstein, Ungeheur og Jesuitengarten. Hvad er der ellers at komme efter? Altså rent historisk.

Lige nu er der tosse meget at komme efter. Det er simpelthen helt vildt. Rigtig meget Spätburgunder og Chardonnay er af international kvalitet, og det pibler stadig frem med energiske unge mennesker, der har et mål om at lave alt andet end ligegyldig vin. De vil være med til at skrive områdets historie. NU skal den skrives!

Det er ikke alle navne der skal nævnes fra mit Pfalz besøg i januar 2025. Der blev besøgt meget andet end nuværende samarbejdspartnere. Nogle besøg vil nok føre noget med sig, andre ikke. Jeg kan bare sige, at endnu en gang er jeg ”Blown away”.
Der bliver lavet imponerende ting. Det vrimler med vine, der ville koste det dobbelte, eller mere, hvis de var blevet produceret af en topproducent i området.

Weingut Jülg

Hvis vi nu skal følge vinruten, så starter vi helt i syd, i Schweigen-Rechtenbach, hos Jülg.

Heldigvis bliver sådan en tur også lidt ”ananas i egen juice”-agtig. Men det gør ikke noget. Når man har kørt rundt en hel dag og smagt, – så er det bare fedt at komme på besøg hos Johannes Jülg, og han så leverer turens største vinoplevelser. En bekræftelse af, at det nuværende sortiment ikke fejler noget.

Her blev smagt hvid årgang 2024. Riesling gærede stadig, så det var lidt svært at se hvor det skulle ende. Johannes kunne fortælle, at årgangen havde været en kæmpe udfordring. Der var svamp i alt. Der skulle virkelig sorteres, nogle gange var det få bær der kunne bruges i hver klase. Kælderen er kun halvfuld. Kvaliteten behøver man dog ikke være så bange for, den skal nok blive god. Det viste sig med al tydelighed på Chardonnay-vinene, der allerede nu fremstod næsten færdige. Alle, lige med undtagelse af Par les deux, herom senere.

Dernæst blev smagt Spätburgunder 2023. En overordnet set flot årgang. Høsten drillede. Året var som ingen andre. Perfekt blomstring, varm tør sommer, og så satte regnen ind i august, og blev ved og ved. Der er bare ikke to år der ligner hinanden, – som i overhovedet ikke. Der måtte sorteres og arbejdes hurtigt under høsten.
Vinene fremstår ikke med samme klare og rene frugt som 22. De har mindre primær frugt, noget mere tørret over sig. De er lidt ovre i figner og dadler-universet. Det gør ikke noget. Det virker ikke overmodent, det er bare årgangens udtryk. De to største vine var Kostert og Kammerberg. Førstnævnte endnu engang enormt ekstrovert. Vinen nærmest katapulterer op af glasset. Masser af mørk moden kirsch, kompleks, delikat, afdæmpet tannin. Nabomarken Kammerberg er helt utroligt anderledes. Vildt terroir-præget. Frugten trænges i baggrunden af røg, sten og tørret krydderi.

Par les deux

Jeg lagde vejen forbi byen Ilbesheim, lidt uden for Landau, for at blive klogere på hvad det er, der skaber de fantastiske vine. Kalmit er det højeste punkt i Haardt skoven med sine 672 meter. Kleine Kalmit ligger små 15 kilometer syd for sin søster/bror-bjergtop, midt i vinområdet, og når kun op i 270 meters højde. På trods af den beskedne hæjde, så er udsigten fra toppen af Kleiner Kalmit, et af de smukkeste udkigssteder i Pfalz. Selve vinmarken Kleine Kalmit er relativt stor med sine 13 hektar, så det er ikke lige meget om man har jord i den østlige eller vestlige del. Det vestlige stykke, op mod byen, er det stejleste, det er her hemmeligheden gemmer sig. Her er en sydvendt skråning på omkring 20%, som kan modne Pinot Noir bedre end de fleste andre marker i Pfalz. Undergrunden består af kalkholdig ler. Pinot Noir 2023 smager KÆMPE.

2024 Chardonnay blev smagt direkte fra fadene. Første fad havde ikke gennemgået malolaktisk gæring og fremstod hvinende citrusdrevet. Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i. Det troede jeg egentlig var bevidst i første årgang. Men det er det altså ikke helt. Hvis fadene vil, så får de lov. Fad to var for eksempel næsten igennem, og fremstod derfor langt mindre grøn, lidt cremet, en anelse krydret. Fad 3 var nyt fra Taransaud. Totalt faddomineret duft. Ingen malo endnu her, så igen bare grøn og vrissen syre. Svært at sige hvor det ender, når det hele er færdigt, – og blandet, men mon ikke det bliver endnu et bevis på, at Chardonnay er det nye store i Pfalz…

Weingut Klein

Det var egentlig et besøg, der var planlagt for at finde ud hvem den anden del af “Par les deux” var. Det var Peter Klein. Og det viste sig, at Peter er en knag til at lave vin. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Pfalz turen var planlagt, blandt andet for at finde Chardonnay til sortimentet, som kunne leverer “value for the money”. Det kan vinene fra Wöhrle, Mathis og andre stadig, men når prisen når op i 300,- kroner eller derover, så bliver det bare sværere at sælge, – også selvom det smager bedre end meget Bourgogne til samme pris. Det viste sig, at Peter Klein kunne indfri lige bestemt det ønske. En Chardonnay, der smager burgundisk, cremet, med let fadnote, og en stringent germansk syre som letter og lufter. Chardonnay vom Kalkmergel kan kun blive en kæmpe sællert i 2025!

Vingården ligger i øvrigt i et utroligt smukt bakket område. En absolut charmerende del af Pfalz.

Emil Bauer

Lidt nord for Landau ligger Emil Bauer i bydelen Nussdorf. Jo, den er god nok. Der kommer en Mr Ruby´s Choice Chardonnay årgang 2024 til April. Vi har ikke ramt det færdige blend endnu, men det bliver igen, cremet, knasende sprød pære-duft, lidt fersken i munden, samt en fin urtet kant. Du kan roligt bestille, også når årgangen skifter.  

Margarethenhof

Turen gik videre nordpå mod Forst. Hos Margarethenhof ligger de store 2023 Riesling stadig på bærmen og venter på at blive helt som de skal være. Så vi smagte 2022. Pechstein er bare vild! Den dufter af ahornsirup og akacieblomst, som var det en sød vin, men den er knastør. Yvonne siger, at det er druernes fysiologiske modenhed der gør det. Den sorte basalt på Pechstein gør marken til en stegeovn. Enormt kompleks vin. Skulle hilse og sige, at den ikke mangler syre, på trods af modenheden.

Jesuitengarten er nabomark, men med mindre basalt, mere sandsten. Her er mere blomst og lime, samt drillende mandarin-krydderi. Smuk afbalanceret citrus, munddrivende syre og legende krydderi på tungen. Begge vine, samt Forster Stift årgang 2023 kommer hjem til foråret.

Fra Forst videre nordpå. Her ligger kooperativet Weinland Wachtenburg. Et kæmpe foretagende, med masser af medlemmer. Kooperativernes tid er ikke forbi. Wachtenburg laver tilmed flotte vine. Især er jeg imponeret over de hvide. Fantastisk rene, uden at miste særpræg. Riesling-vinen Wachenheimer Fuchsmantel har været i sortiment et stykke tid, og der kommer højst sandsynligt mere til. Det er vine der leverer. Fuchsmantel Kabinett Trocken smager jo som vin, der skulle koste det dobbelte!

Hanewald-Schwerdt

Videre til kalkvæggen (Kalkriff) i Leistadt hvor Hanewald-Schwerdt holder til. Her skulle især opdateres på Riesling. Thomas Hanewald serverede vanen tro den ene perle efter den anden. Det er så vanvittigt! Havde der stået Burklin-Wolf på de flasker, så havde de kostet 3-4 gange så meget!!! Der kommer Og så kan kalkvæggen altså også leverer Pinot Noir med en dybde og en intensitet, som er imponerende. Jeg leder stadig efter noget der kommer op på siden af Hanewald-Schwerdt´s Spätburgunder Trocken til de 119,- kroner. Jeg er i tvivl om, om det findes…

Kalkriff Spätburgunder er på vej hjem i årgang 2020. Enorm dybde og intensitet. Saftig kirsch med nellike, kardemomme, saftig mundfyldende frugt, med frisk syre og medium tannin. Eftersmag hvor de julede krydderier fortsætter. Kalkofen blev præsenteret i årgang 2021. Stadig præget af rød frugt fra de tyske kloner. Mere afdæmpet tannin og mere frisk syre end Kalkriff. Forskellen på fransk og tysk klon er til at få øje på. Delikat frugt, som silke på tungen, med lidt sort knust peber i eftersmagen, som er et, for mig, gennemgående tema for den kølige årgang 2021. Vinene er hjemme i januar 2025.

The post Tour de Pfalz 2025 appeared first on Vin under lup.

Stilmæssigt var det, som sidste år, et opgør mellem to opfattelser af, hvad tysk pinot er, eller hvad tysk pinot skal være. Ved spätburgunder mesterskabet sidste år, indledte værten med at sige, at det er fejlagtigt at tro, at tyske kloner ikke kan levere stor vin. Det giver i flere tilfælde en lysere, mere rødfrugtet og syredrevet pinot, hvilket tyskerne i virkeligheden nok burde udnytte til egen fordel. Et sats på nogle af de gamle tyske kloner kunne være medvirkende til at skabe tysk pinot noir med en klar profil, med autencitet. Det blev desværre modbevist sidste år, hvor top tre bestod af vine produceret på Dijon-klon.

De to yderpoler var igen i dagens smagning – dem der søger mørk frugt og tannin (typisk på Dijon-kloner), og dem der søger rød frugt og syre (typisk på tyske kloner). I midten ligger Huber og Fürst, men også Salwey og Heger. De to sidstnævnte leger med det mørke, men søger også tydeligt en lethed i deres vine, som det er en kunst at bevare i de steghede vulkanske sten på Kaiserstuhl.

Selve smagningen

En ting er at smage ting man ved hvad det er. Noget andet er at få det med bind for øjnene. Det kan undertegnede skrive under på. Set i bakspejlet, så var det nok især min viden om hvilke kloner de forskellige vine var produceret på der gjorde, at jeg om formiddagen havde beskrevet alt på Dijon-klon med noter om mørk frugt. Da først vinene kom i glasset om aftenen, var frugten mindre mørk. Det var til tider uendeligt svært at kende forskel på fransk og tysk klon. Det var primært tannin, der røbede det frankofile islæt.

Formiddagens testsmagning havde skabt en forventning om, at især Par les deux og Huber ville klare sig godt. De skilte sig markant ud. Men lidt luft havde gjort mirakler for Salwey og Wöhrle. Sidstnævntes nye stil fremstod lidt banal lige da vinen blev åbnet, men til aften – uha, kæmpestort. Der er for mig ingen tvivl om, at Wöhrle aldrig har været bedre. Giv den vin 3-4 år i kælderen, så venter der en kæmpe oplevelse.

Alt i alt, så var det 12 super flotte vine der blev serveret. Det var de små ting, – det der lille magiske “touch”, der gjorde at enkelte vine skilte sig ud.

Tysk klon vinder

Bemærk venligst, at vindervinen blev en vin produceret på tysk klon. Endelig fik vinhandleren ret!

Overordnet set, så faldt smagningens resultat nogenlunde ud som forventet. Der skal dog knyttes et par kommentarer:
I princippet var vi nået til at skulle smage årgang 2021. Den blev i nogen grad forsøgt undgået i smageprogrammet. Årgangen var svær at tøjle for producenterne. Gebrüder Mathis fremstod enormt reduktiv, men det viste sig faktisk at være en fordel. Vinen blev virkelig bemærket. Årgangen er stadig forknyt og lukket. Der er dog ingen tvivl om, at en vin som Centgrafenberg fra Fürst blot skal have 4-5 år i kælderen, så vil den kravle op i tabellen ved en lignende smagning.
Når det er sagt, så var det jo faktisk en 21´er der sejrede. Johannes Jülg og Peter Klein´s samarbejde er ganske enkelt et nyt stort kapitel i Tysklands nye pinot-historie.

Som importør af indtil flere af vinene i smageprogrammet, så kan jeg kun, endnu engang, være tilfreds. Samarbejdspartnerne viser gang på gang, at de tilhører toppen af tysk pinot. Vindervinen og 4 vine i top 6 taler sit tydelige sprog.

Hvorfor gør du det?

Spørgsmålet bliver stadig stillet: Hvorfor afvikler i en smagning med andre importørers vine? I ender jo med at gøre reklame for andre. Svaret er, at vi gør det for at vise hvor højt niveau vinene hos Mr Ruby holder. Vi er ikke bange for at lade vinene blive udfordret. Ikke engang af de bedste! Og sidst men ikke mindst, så handler det om at lave en smagning på højt niveau. Hvem der importerer hvad er sådan set ligegyldigt. En vin smager hverken værre eller bedre fordi den importeres af en flink vinhandler, – og så måske alligevel

Som en kunde sagde i går: “Jeg vil gerne rejse efter sådan en smagning her, det niveau og den bredde er sjældent at finde!”
Tak for den bemærkning. Håber i vil udbrede det gode budskab. En smagning som denne fortjener langt flere deltagere, – også i Aarhus!

Herunder finder du resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2024. Klik på vine i orange tekst for at komme til vinen på mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Spørgsmålet trænger sig på når man følger udviklingen i et af de mest spændende vinlande lige nu: Tyskland. For skal tyskerne udnytte klimaforandringerne til at blive det nye Bourgogne, eller skal de holde fast i at være koldklima og hylde de lyse, lette udgaver af druen? Vinbønderne i Tyskland er på en måde delt i to yderpoler, og så er der alle dem i midten, som tager det de bedst kan lide fra begge lejre. Lidt ligesom i dansk politik.

Spätburgunder eller Pinot Noir – Pinot Noir eller Spätburgunder

Det er lidt bevidst, at der skrives Pinot Noir i nedenstående tekst, og ikke Spätburgunder. De to ord kunne være byttet ud, men så ville budskabet ikke være helt det samme. Pinot Noir er også Pinot Noir i Tyskland, selvom det kaldes Spätburgunder. Det er udelukkende tyskernes trang til at skulle synkronisere alt, der gør, at druen har et tysk navn – i Tyskland.

Noget nyt er så, at Spätburgunder også smager mere og mere som Pinot Noir. Det er ikke længere bare et tysk forsøg på at lave noget der minder om. I disse år bliver Spätburgunder et brand. Kvaliteten på tysk Pinot stiger og stiger. Derfor skal tyskerne værne om deres “Spätburgunder”, de skal ikke kalde Pinot Noir for Pinot Noir, – det ville faktisk bare skabe forvirring.

De er blevet dygtige til at håndtere Pinot Noir i Tyskland, helt ufatteligt dygtige faktisk. For ganske få år siden havde Bourgogne jo nærmest druen for sig selv, kun truet af Oregon, – men verden er af lave. Tyskland er ved at overhale alle indenom. En af grundene er klimaforandringerne, som gør Bourgogne og Oregon for varme til Pinot Noir, noget andet er indstilling, viden og formåen. Den unge tyske generation besidder rå mængder af alle tre ting.

I dag udskiftes flere og flere tyske kloner med Dijon-kloner. Klimaet har ændret sig. Nu kan man modne Dijon-kloner i Tyskland. Men midt i glæden over evnen til at kunne plante og producere fra vinplanter der er hentet på topmarker i Bourgogne, så er der flere tyske producenter der holder fast i, at deres klon er unik, at den lyse lette Pinot er en del af tysk vins historie, – også selvom den i dag produceres tør, hvor den før i tiden ofte besad restsødme.

Hvad er en tysk klon?

Klimaet i Tyskland har i mange år været for køligt og vådt til dyrkning af Pinot Noir. Men Pinot er en del af tysk vins historie. Druen kan spores helt tilbage til Karl den Store omkring år 800. Dengang var der varmere i Tyskland og dyrkning af Pinot Noir var intet problem. Men klimaet i Nordeuropa har i perioden år 1400 til år 1950 været præget af det man kalder “den lille istid”. Lange kolde vintre og korte vækstsæsoner har været konsekvensen.

Selvfølgelig opgiver man ikke sin yndlingsdrue, bare fordi det bliver for koldt til den. Hvilket jo ville være det samme som hvis Bourgogne skulle opgive den, fordi det bliver for varmt. En grim tanke som ikke desto mindre bliver mere og mere reel.

Derfor forsøgte de tyske vinbønder via dyrkningsmetoder at gøre det muligt at dyrke Pinot. En af måderne var, at tage stiklinge fra planter, der satte løsere klaser, og rendyrke disse, samt tage stiklinge af de “løsklasede”, som satte endnu mere løse klaser. Løse klaser er nemmere at dyrke i et vådt klima, da druerne, grundet vindcirkulation, tørrer hurtigere efter regnskyl og dermed mindskes risikoen for råd. De mange forskellige “tyske kloner” er altså stadig Pinot Noir, med et fælles træk, at de ofte har løsere klaser. Nogle har større druer, nogle modner tidligere, – men de er stadig Pinot Noir.

De tyske kloner har så også tilpasset sig det køligere klima og er derfor ofte lidt lysere i skindet. En vin på en tysk klon fremstår ofte lysere, lettere, med høj vinsyre, lav garvesyre og krydret mineralitet. En burgundisk klon, også kaldet “Dijon-klon” sætter meget tætte klaser og giver en mørkere og mere tanninrig vin.

Spørgsmålet er så, hvor lang tid går der, før de tyske kloner vænner sig til de nye klimatiske omgivelser, og muterer og begynder at levere en mørkere og mere tanninrig Pinot…

Produktionsmetode

Hvis diskussionen om klonvalg skulle gå hen og blive unødvendig, så kan næste debatemne blive produktionsmetode. For hvordan får du det bedste ud af Pinot Noir? Spontangæring er efterhånden en selvfølge blandt topproducenterne. Af samme grund, så dyrker de fleste af disse producenter efter økologiske principper. Det er som sådan ikke her uenigheden opstår. Det er selve gæringen der er udfordringen. Skal der gæres med hele klaser, og hvis ja, hvor høj en procentdel skal så være hele.

I Bourgogne anvendes helklasegæringen ofte. Jeg har endda hørt udtalt (af Bourgogne producent), at helklasegæring er en nødvendighed i dag, for at tilføre garvesyre til Pinot Noir. Druen har det efterhånden så varmt på de gyldne skråninger, at syre er en mangelvare. Men helklasegæringen tilfører ikke nødvendigvis garvesyre. Det afhænger meget af stilkenes modenhedsgrad. Et andet væsentligt bidrag er aroma. En vin gæret med helklaser får et krydret præg. Det klæder Pinot Noir når det er afstemt, men kan også blive for dominerende. Mange producenter, rigtig mange, anvender en lille del hele klaser i gæringen. Enkelte undgår det.

Forskellige Spätburgunder filosofier

Som det nok fornemmes ovenfor, så er der en del muligheder for at påvirke slutresultatet når man dyrker Pinot Noir i Tyskland. Her indgår ikke engang jordbunden som en faktor, selvom den jo også spiller en væsentlig rolle. Herunder får du en hurtig gennemgang af nogle producenter, som ligger i forskellige ender af den skala vi kan kalde “klon/helklase” skalaen.

Weingut Jülg

Johannes Jülg er på alle måder ekstrem. I disse år udskiftes de tyske kloner på hans marker med Dijon-kloner. Han elsker den mørke, saftige, tanninrige frugt fra de franske kloner. Han elsker faktisk frugten så meget, at han afstilker komplet. Altså ingen hele klaser går med i gæringskarret. Det giver mørke Pinot-vine, som har et langt liv foran sig.

Gebrüder Mathis

Det unge par Severin og Sabeth overtog gården i 2020. Allerede i første årgang løftede de navnet fra mainstream, til et af Tysklands mest bemærkelsesværdige. Gården ligger i Tuniberg i Baden. Her er enorme kalkforekomster og næsten lige så enorme mængder gamle Pinot vinstokke, som oftest består af Freiburger kloner. Når man kører i området passerer man mark efter mark, med lange rækker af 70-80 årige gamle stokke. Det er de gamle stokke, der er husets force. De giver en enorm dybde og intensitet i den færdige vin. Vinene er typisk meget lyse og rødfrugtede. Her anvendes 30-40% hele klaser i gæringen, lav svovling og lagring på gamle træfade, enkelte opkøbt fra Bernhard Huber og Ökonomierat Rebholz.

Weingut Wöhrle

Markus Wöhrle er en af de vinmagere der værner om de tyske kloner. Han elsker den lyse frugt, den friske syre og det viltre krydderi som de giver. På husets marker findes en meget stor andel Geisenheim og Freiburger-kloner. Husets vin “Bestes Fass” er produceret udelukkende på Geisenheim 20-13. Den er et studie værd hvis du vil vide hvordan en tysk klon smager. Wöhrle anvender 30-40% hele klaser i gæringskarret.

Bernhard Huber

Bernhard var en modig mand. Allerede i 1961 plantede han Dijon-kloner på husets marker omkring byen Malterdingen. Det høster sønnen Julian nu frugterne af. Ikke nok med at klimaet er blevet “Bourgogne”-agtigt i Baden, men planternes alder gør også, at han kan høste enestående smagsoplevelser, hvert år. Julian afstilker komplet fra og med årgang 2021.

Daniel Twardowski

Daniel har aldrig lagt skjul på, at Bourgogne er forbilledet. Men det skal ikke forstås sådan, at han forsøger at lave Bourgogne ved Mosel, for det ved han godt han ikke kan. Man kan sige, at han forsøger at lave en Mosel-udgave af Bourgogne. Han plantede Dijon-kloner på Dhroner Hofberg i 2011 og projektet har meldt sig ind i tysk vinhistorie, han er i gang med at bane vejen for andre, samtidig med, at han producerer en af de bedste Pinot´s i Tyskland. Daniel anvender typisk 50% hele klaser i gæringskarret.

Schloss Schönberg

Julien Meissner var tidligere vinmager på J. Neus, men flyttede i 2018 nogle kilometer mod øst, til Hessische Bergstrasse for at lave vin for Schloss Schönberg. Firmaets marker er beplantet med både tyske kloner og Dijon-kloner, men de holdes ofte hver for sig. Den tyske klon Auer 2107 leverer en rødfrugtet, syrlig, men charmerende Pinot. Du finder et smukt eksempel i vinen “Vom Löss”. En type vin som vil gå tabt hvis de tyske kloner forsvinder. Julien afstilker komplet, men anvender alligevel en lille del stilke i gæringskarret. Kan man det? Ja, det kan man. Han tørrer ofte stilkene i solen, så de ændrer farve fra grøn til brun, og leverer mere aroma end syre til den endelige vin.

Hanewald-Schwerdt, Pfalz

Thomas Hanewald er med på omstillingen fra lys til mørk Pinot. Her er omplantningsprogrammet i fuld gang. Tyske kloner udskiftes med Dijon-kloner. På parcellen Kalkofen, er der stadig lidt tysk klon fra gamle stokke at finde. Vinen er ret vild, og bestemt ikke specielt tysk i sit udtryk. Den er mørk og tanninrig, med en fantastisk dybde og intensitet. Hos Hanewald-Schwerdt anvendes ofte, men ikke altid hele klaser i gæringen. Typisk omkring 30%.

Konklusion

Konklusionen må være, at det ikke er muligt, at sige hvilken klon der er bedst. Personligt har jeg en stor passion for at bevare de tyske kloner, med deres rødfrugtede, syrlige og krydrede udtryk, men kan sagtens have stor fornøjelse af en mørk Pinot på Dijon-klon.

En lidt sjov ting, som faktisk ikke er rigtig sjov alligevel er, at havde du været på rundtur i de tyske vinområder i 2020 og stillet spørgsmålet: “Tysk klon eller Dijon?” til vinbønderne, så ville rigtig mange sige Dijon, fordi man lige havde oplevet de ekstremt varme og tørre år 2018, 2019 og 2020. Hvis du tager samme tur nu, så vil svaret nok lyde “Tysk klon”, efter de våde år 2021, den sidste del af 2023 og 2024.

Smagekasser

Herunder får du mulighed for at gå på opdagelse i tysk Pinot Noir/Spätburgunder på Mr Ruby´s webshop. I smagekasse 1 bliver du præsenteret for 3 vine på tyske kloner. I smagekasse 2 bliver du præsenteret for 3 forskellige filosofier, vine fra hver sin ende af skalaen ovenfor, du kan endda høre René Langdahl og Jonas Landin smage på disse to kasser i podcast´en “Vin for begyndere”. I smagekasse 3, bliver du præsenteret for tre vine på Dijon-kloner.

The post Hvad er den bedste klon af Pinot Noir? appeared first on Vin under lup.

Og selvfølgelig er den rigtige vej at gå for tysk Pinot Noir, at benytte sig af muligheden for at opnå et unikt udtryk, gennem anvendelse af det plantemateriale som allerede står på markerne, i stedet for bevidstløst at plante Dijon-kloner. Rigtig sjovt var det at opleve, da Mr Ruby afviklede tysk versus fransk Pinot i foråret 2023. Her blev smagt Spätburgunder fra top-producenter i Tyskland mod 1er cru vine fra gode Bourgogne producenter. Nogle vine var svære at placere rent geografisk, fordi de mindede utroligt meget om hinanden. Men vindervinen fra Weingut Wöhrle var umiskendeligt tysk. Alligevel var det den vin smagepanelet faldt pladask for. Det tegner et klart billede af, at de bedste Spätburgunder-producenter er ved at finde deres identitet.

Hvordan blev vinene blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Der er genvalg til flere producenter, ud fra devisen “Never change a winning team”. Men selvfølgelig skal der nyt input med hver gang, – så nye er med. Der er fundet 5 vine udefra, valgt ud fra egne præferencer, samt omtaler fra internationale og nationale skribenter, men også for at forsøge at dække flest mulige områder og stilarter. 6 vine er fra Mr Ruby´s eget sortiment, blandt andet fra nye “Par les deux” som i godt kan glæde jer rigtig meget til at smage. Det bliver en af de nye helt store ting! Diversiteten på feltet bliver enorm. Der vil være forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Vinene vil blive smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne ved hvilke vine de skal smage, de ved bare ikke hvornår de kommer. Der bliver smagt i 4 heats med 3 vine. Efter smagningen bliver der afgivet point og vinene afsløret. Der kan naturligvis gættes på hvad man tror der gemmer sig bag de indpakkede flasker, men det er ikke hoved-formålet. Det handler primært om at vurdere 12 top Spätburgunder vine mod hinanden, om at dufte og smage, og suge viden til sig.

Vinene til Spätburgunder Mesterskabet 2024:

2019 Kirchberg GG, Salwey, Baden
Salwey besidder 3 hektar på Kirchberg, der ligger midt i Baden´s Spätburgunder epi-center Kaiserstuhl bakkerne. Bakkerne er opstået af den vulkanske aktivitet, der var i området i den miocæne tidsalder for ca. 5.000 millioner år siden. Det er et par dage siden…
Jordbunden på Kirchberg består af golde vulkanske sten kaldet tefrit. Om sommeren er det en tørre-ovn. Heldigvis er den 60 år gamle Kaiserstühler-klon vant til varmen og har et dybt forankret rodnet, så den klarer sig. Marken har en 45% hældning i en syd-sydvestlig retning. Druerne er kun delvist afstilket. Kold macerering inden gæring for at udvinde farve og aroma. Gæret med naturgær. Vinen har tilbragt 14 måneder på barriques af Kaisestuhl eg, heraf var 50% nye. Aftapning uden filtrering.
Pris 595,-, 94 point på Falstaff.com

2021 Kalkfels, Par les Deux, Pfalz
”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Peter har Pinot Noir parcellen på en af de bedste marker i Pfalz. På bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Han er dog aldrig rigtig lykkedes med at producere stor Pinot fra den, derfor ringede han til Johannes og spurgte om han ville give det et skud. Det er der kommet stor vin ud af. For Kalkfells” gælder, at druerne er totalt afstilket, 14 dages maceration, skånsomt pres, 16 måneder på barriques (25 % nyt, 75 % brugt), tappet ufiltreret. Kalkfells er produceret på den tyske klon Geisenheim 20-13
Pris 699,-, 96 point på Houlbergs Vinblog

2021 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Baden
Det er stadig en fuldkommen uforståelig gåde. Hvordan har Sabeth og Severin præsteret det niveau de har i deres første to årgange? Vinene smager så erfarent, og så selvfølgeligt, at man skulle tro de have flere hundrede års erfaring – i en alder af start 30?!?
Den kalkholdige lerjord på marken Rosenloch er beplantet med 60 år gamle Freiburger-kloner. Druerne er gæret med 15% hele klaser, spontangæret og har tilbragt 18 måneder i brugte barriques, som er indkøbt fra Bernhard Huber og Ökonomierat Rebholz. Vinen er tappet uden filtrering.
Detailpris 599,-, 95 point på Houlbergs Vinblog

2021 Sonnenberg KB, Weingut Jülg, Pfalz
Jülg bliver bedre og bedre. Der skrues ned for fad, der skrues op for elegance, og det klæder virkelig vinene herfra. Vinen fremstår med en fantastisk renhed. Røde bær-saftighed, enorm fylde. Vinen dufter som en kæmpestor Bourgogne. Her er jordbærgrød, skovbund og brunkagedej. Dragende som bare…
Stor saftig og mundfyldende frugt, der holdes i hånden af frisk syre og let tanninbid. Fuldstændig enestående balance. Jülg´s utrættelige arbejde, og unikke tilgang til nye kloner og total afstilkning giver her så meget mening at man næsten fælder en tåre.
Detailpris 799,-, 95 point på Falstaff.com

2022 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden
Det var tvivlsomt om den nye årgang fra Wöhrle nåede med. Men det gør den. Heldigvis.
Markus Wöhrle har nemlig sadlet fuldstændig om i produktionen. Han satte sig ned sammen med sin gode ven Julian Huber og diskuterede hvad man kunne gøre for at give hans røde vine et løft. Resultatet blev, at Markus i 2022 anvendte “pump overs” i sin produktion. Nogen vil nu savne det reduktive, lugten af stald, i hans vine. Den er nemlig pist væk og erstattet af saftige friske røde bær. Undertegnede vil påstå, at Spätburgunder fra Wöhrle aldrig har været bedre! Denne aften bliver den ultimative test.

Spätburgunder fra marken Kirchgasse, som har status af Grosses Gewächs, det man i VDP betegner som Grand Cru. Vinmarken Lahrer Kirchgasse ligger på en sydvendt skråning med form som et amfiteater hvorpå der er anlagt terrasser. Undergrunden består af Löss. Man har kunnet spore vindyrkning på Kirchgasse helt tilbage til år 1114. Marken har sit navn efter en gammel sti, som gik fra byen og op til Martinskirche, og derfor blev kaldt “An der Kirchgasse”. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner, samt den tyske klon “Frank 105”. Reinhard Frank drev planteskole i Baden og hans klon “105” var indtil 2006 den mest udbredte Pinot klon i Baden, men er efterhånden blev klemt fra tronen. Klonen udemærker sig ved at have meget løse klaser, hvilket gør, at selv i meget våde år opstår der ikke råd i klaserne. Druerne er spontangærede. Vinen har lagret 12 måneder på barriques fra bødkeren “Taransaud”. Fadene er med medium toast, 40% var nye.
Detailpris 549,-

2020 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Mosel
Årgangen blev endnu en varm en af slagsen ved Mosel. Knap så varmt som 18 og med nogle kølige nætter, som sikrede god syre i druerne. Tørke var igen største problem. Undergrunden var i forvejen lav på vandreserver, og nu blev det værre. Årgangen blev derfor meget lille, med små druer fra få klaser. Koncentration var der med andre ord nok af. Der er brugt 50% hele klaser under gæringen. Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget.
Detailpris 795,-, 97 point på Houlbergs Vinblog

2020 Gärkammer, Adenauer, Ahr
Gärkammer GG er en parcel på 0,68 hektar, som er omgivet af Kräuterberg GG. Gärkammer ligger for foden af den magiske skråning og er varmere end skråningerne ovenfor. Her trives klonen Kastenholz særdeles godt. Klonen skal virkelig bruge noget varme for at modnes, og især tanninbiddet kan blive meget grønt, hvis man ikke finder den rigtige placering. Den placering har Adenauer fundet her. Huset har i øvrigt monopol på marken. Vinstokkene på Gärkammer er mellem 60 og 80 år gamle, og enkelte vokser på egne rødder. Druerne afstilkes komplet og gærer/macererer i 14 dage inden vinen fyldes på fade. Fadene er primært fra Francois Freres i Bourgogne, og er let toastede. Der anvendes ingen nye fade til Gärkammer. Vinen hviler 22 måneder på fad.
Detailpris 599,-

2020 Achkerrer Sclossberg, Franz Keller, Baden
Schlossberg er en muromkranset vinmark, bestående af en undergrund af den vulkanske stenart Tephrit. Vinstokkene har en alder på mellem 20 og 30 år – og består af franske kloner, i dette tilfælde PN 828 og en Selection Massale fra Pommard. Da 2021-årgangen var relativt kølig blev der kun brugt 3-5% hele klaser. Macerationen varede omkring 21 dage, hvorefter vinen blev presset. Lagring på barriques i cirka 18 måneder, hvoraf størstedelen var Francois Frères, lidt mindre Rousseau og kun en meget lille mængde Taransaud. Andelen af ​​nyt træ er 35 %. 1/3 af fadene var nye.
Detailpris 595,-

2020 Vorderer Winklerberg, Dr. Heger, Baden
Winklerberg ligger på sydvest-vendte skråninger på Kaiserstuhl, og kan med rette kalde sig en af ​Tysklands mest solbeskinnede vinmarker. Stokkene er 60 år gamle og vokser i en undergrund af vulkanske sten. Alle disse faktorer gør, at der høstes med ekstremt lavt udbytte. Det er Joachim Heger der i dag producerer husets vine. Joachim er et meget godt eksempel på den generation, der i disse år styrer tysk vin mod verdenstoppen. Som han siger “jeg kunne ikke have skabt de vine jeg gør, uden den vidensdeling der foregår i min omgangskreds”. Omgangskredsen tæller blandt andet Georg Breuer, Paul Fürst, Werner Knipser og Helmut Dönnhoff, – sværvægtere indenfor tysk vinproduktion. Druerne afstilkes altid, og gennemgår en kold macerering inden gæring. Vinen lagres 18 måneder i nye egetræsfade med let toast. Her søges elegance og modenhed, ikke kraft.
Detailpris 599,-

2021 Centgrafenberg GG, Rudolf Fürst
Fürst bliver bare ved med at imponere mig. Tror aldrig jeg har fået en skuffelse herfra, dyr som billig, – selvom det meste efterhånden er blevet dyrt. Bürgstadter Centgrafenberg ligger i Churfranken, det vestligste Franken og er direkte sydvendt i 160 – 250 m højde. Marken er delvist terrasseret med en hældning på 10 – 40%. Jordbunden består af forvitret rød sandsten. Dyrkning af Pinot Noir er en århundreder gammel tradition her.
Druematerialet består af en variation af tyske kloner, primært Ritter, men også en lille del Dijon. Fürst anvender oftest en høj andel hele klaser (80-100%) og gærer i åbne trækar. Vinen lagres på både cement og barriques (20% nye), og stikkes sammen 18 måneder efter. Her vil man gerne have urter fra stilke, men ingen krydderi fra fad. På en måde den diametrale modsætning til Jülg.
Detailpris i DK ukendt (og svær at få fat på i Tyskland)

2014 Binenberg GG, Bernhard Huber
Det kniber stadig med at få aktuelle årgange fra Huber med til det årlige mesterskab. Sidste år, fordi alt var solgt inden mesterskabet, i år, fordi vinene ikke er kommet hjem endnu. Derfor tager vi en moden udgave med. 2014 var sidste årgang fra farmand Bernhard Huber´s hånd. Siden har sønnen Julian Huber taget over. Denne vin er gæret med 60% hele klaser og er dernæst lagret 18 måneder i egetræsfade hvoraf 25% var nye. Aftapning er sket uden klaring og filtrering. Vinen dufter af jordbær-kompot, sød lakrids, skovbund, mokka, samt en lidt reduktiv røget note. Storladen, saftig og intens i munden, men det er jo Pinot, så det er stramt og elegant på samme tid. Samspillet mellem frugtig charme og modent tanninbid er fantastisk. Lang dvælende eftersmag med røg og lidt rabarber/ribs-bitterhed. Smuk moden tysk Pinot, der ikke på nogen måde er træt endnu. Kan sagtens gemmes yderligere 4-5 år.
Detailpris 899,-

The post Vinsmagning: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Markus Wöhrle er endnu et bevis på, at tysk vin er på vej ind i en ny æra. Det er ikke længere halvhjertede forsøg på at lave noget der er internationalt, men som alligevel klamrer sig til tyske traditioner, der kommer fra de bedste tyske vinmagere, – det er intet mindre end helhjertet, innovativ, perfektionistisk verdensklasse de leverer!

Der kommer heldigvis flere og flere producenter, der tager deres produkt alvorligt. Som mener at Tyskland´s fremtid ligger i kvalitet og ikke i fordums kvantitet. Jeg har besøgt mange af top-producenterne, og hver gang jeg gør det, bliver turen naturligvis lagt forbi eksisterende leverandører. Og det sker hver gang. Jeg sidder hos Wöhrle og bliver blæst bagover. Markus er noget nær tysk mester i hvidvin, og de røde har alle denne umiskendelige lette, krydrede, let reduktive Wöhrle karakter, som er lige præcis den vej Tyskland skal gå med Pinot for at være interessant for verdensmarkedet.

Det der er vildt ved Markus er, at han næsten hver gang man kommer forbi, har lavet et nyt eksperiment, forsøgt noget nyt, for at forbedre kvaliteten af hans vin, – uden at gå på kompromis med husets unikke stil. Jeg elsker det. Det vidner om ærgerrighed. Viljen til at stræbe mod stjernerne. At Markus selv er ydmygheden selv taler kun endnu mere til behageligheden ved et besøg på stedet.

Baden

Baden er tysklands 3. største vinregion, men langt fra en af de mest kendte. På eksportmarkedet er området næsten ikke-eksisterende. Området er tysklands varmeste vin-område, og egentlig tysklands modstykke til Alsace. Baden´s vinmarker løber på modsatte side af Rhinen, og strækker sig fra grænsen til Schweitz (Basel) i syd til vinområdet Franken i nord. En strækning på over 400 kilometer. Vinmarkerne ligger dog spredt, og ofte på sydvendte skråninger, så derfor er vinmark-arealet alligevel begrænset. Cirka 15.000 hektar er opdyrket med vin i Baden området, – det er samme antal som i Alsace, men Alsace er blot 170 kilometer langt.

Fordelen ved Baden, i forhold til et område som Alsace er, at her har man ikke de samme traditioner at holde i hævd, og samtidig så er den nye generation vinmagere meget omstillingsparate. Derfor blev Chardonnay i 1990 godkendt som selvstændig drue i området, og derfor er Spätburgunder blevet kæmpe stort i Baden. 36% af områdets vinmarker er i dag beplantet med druen, og det er formentlig ikke en trend der stopper sådan lige. Med de priser man efterhånden skal betale for Pinot Noir fra Bourgogne, så søger folk alternativer, – og det kan de i særdelshed få fra de gode producenter i Baden. Weingut Wörhle er en af dem.

Weingut Wöhrle i Lahr

Weingut Wöhrle ligger lige syd for Offenburg i byen Lahr. Ved Lahr skærer en dal sig ind i Schwarzwald, og det er i denne dal, på de sydvendte skråninger, at parret Markus og Tanja Wöhrle henter deres druer. De dyrker nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten på Bourgogne-druerne Spätburgunder (Pinot Noir), Weissburgunder (Pinot Blanc) og Chardonnay, men også Riesling og Grauburgunder (Pinot Gris). Familien Wöhrle købte gården “Weingut Stadt Lahr” i 1979 og i 2013 overtog Markus Wöhrle bedriften efter sin far, og omdøbte samtidig gården til Weingut Wöhrle. Markus er uddannet ønolog og har blandt andet arbejdet for en af tysklands absolutte top-producenter Müller-Cartoir i Pfalz. Arbejdsgiveren var/er også VDP medlem, og dyrker Riesling, Spätburgunder, Grauburgunder og Weissburgunder, – og arbejder i øvrigt også økologisk. Flere ting gjorde, at Markus kunne tage erfaringer med over i eget firma.

Spätburgunder fra tyske kloner

Markus Wöhrle forsøger ikke at lave burgundisk Pinot Noir. Han holder fast i den autencitet, der ligger i at bruge de kloner af Pinot Noir, som har vokset i området i årtier. Disse kloner har tilpasset sig klimaet omkring Lahr og leverer en lysere, mere krydret og syrlig Pinot. Markus sigter efter at levere en tysk udgave af Pinot Noir, som ikke kan skabes andre steder i verden. Man må sige det lykkes. Vinen er umiskendeligt tysk, men så velsmagende og afbalanceret, at den fejer mange Bourgogne Pinot´s af bordet, også selvom Bourgognerne koster noget mere.

I 2022 forsøgte Markus sig første gang med “pump overs” i sine Pinot gæringer. Det har givet vinene en fantastisk frugt og viskositet, og en fantastisk renhed. Sidstnævnte kan også skyldes årgangen, men faktum er, at den let reduktive karakter, som Wöhrle Spätburgunder ofte besidder, den er ikke eksisterende i 2022. Det er storladen rød moden frugt, der stråler op af glasset. Blide, bløde tanniner og pirrende krydret syre. Det lover godt for fremtidige årgange fra Markus.

Chardonnay i verdensklasse

Hvad Chardonnay angår kan Markus ikke løbe fra, at han kigger mod Bourgogne. Han har plantet burgundiske kloner og køber sågar sine fade hos bødkeren Damy i Meursault. Det har vist sig, at Lahr-dalen tager virkelig godt imod Chardonnay. Druerne modner flot og bevarer samtidig en syre, som mange Bourgogne-bønder ville blive misundelige over. Læg dertil, at hos Wöhrle er druerne i hænderne på en vanvittigt dygtig vinmager. Chardonnay dyrkes på Lahrer Kronenbühl og på Gottsacker.

Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015.

Parcellen er beplantet ekstremt tæt, med 50 centimeters afstand. Det giver et naturligt lavt udbytte pr. plante og ydermere beskæres planterne, så de kun sætter 2 klaser. Det giver en ekstrem kompleksitet.
Mosten har gennemgået 12 timers skindkontakt, og efterfølgende, et 6 timers meget skånsomt pres. Mosten er spontangæret på ét nyt egetræsfad – mere er der ikke produceret. Efter endt gæring har vinen hvilet 21 måneder på gærresterne.

Vinen er fuldstændig vild. Selv VDP har overgivet sig, og kigger i øjeblikket på, om Teufelslochgasse skal ophøjes til GG. Vinen dufter af citrus, urter, røg og hvid peber. Den er en censorisk eksplosion i munden, med lidt melon og abrikos, som suppleres af masser af syre, sten og røg. Spændstig, mineralsk, vanvittigt flot!

Verdensklasse vingård

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til “Winemaker of the year” i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. I 2018 får huset  I tyske Vinum Weinguide tildelt titlen som “Årets vingård” og bliver rangeret blandt de absolutte top-producenter i Baden, kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger. Hos Eichelmann, et andet tysk vinmagasin, er historien den samme. Wöhrle er i 2018 rykket op i kategorien “Verdensklasse vingård”. Markus er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist. Og man må jo af og til erkende, at perfektionisme kan være skide irriterende, men også at det virker. Der kommer ikke en eneste vin fra dette hus, uden at den oser af kvalitet, – og hans bedste vine hører ganske enkelt til i verdens-eliten! Husets top Chardonnay vil kunne glide direkte ind i en smagning af Puligny Montrachet uden at falde igennem. De bedste Spätburgunder vine er på samme ekstremt høje niveau.

Huset er medlem af VDP og har besiddelser på tre Grosse lage vinmarker: “Herrentisch”, “Kirchgasse” og “Gottsacker”. Hvilket betyder, at de må udstyres med den højeste udmærkelse for VDP medlemmer “GG”. Alle Weingut Wöhrle´s vinmarker dyrkes økologisk.

The post Weingut Wöhrle fra Baden appeared first on Vin under lup.