Det er kun få uger siden, at en ung tysk vinmager fra Pfalz sagde til mig: ”Jamen selvfølgelig eksperimenterer vi. Vi har jo ingen historie!”
Sætningen har runget i mit hovede lige siden: ”Ingen historie!”
Men ret har hun jo. Det nærmeste Pfalz kommer noget historisk rent vinmæssigt er vel Riesling fra topmarkerne omkring Forst – Pechstein, Ungeheur og Jesuitengarten. Hvad er der ellers at komme efter? Altså rent historisk.

Lige nu er der tosse meget at komme efter. Det er simpelthen helt vildt. Rigtig meget Spätburgunder og Chardonnay er af international kvalitet, og det pibler stadig frem med energiske unge mennesker, der har et mål om at lave alt andet end ligegyldig vin. De vil være med til at skrive områdets historie. NU skal den skrives!

Det er ikke alle navne der skal nævnes fra mit Pfalz besøg i januar 2025. Der blev besøgt meget andet end nuværende samarbejdspartnere. Nogle besøg vil nok føre noget med sig, andre ikke. Jeg kan bare sige, at endnu en gang er jeg ”Blown away”.
Der bliver lavet imponerende ting. Det vrimler med vine, der ville koste det dobbelte, eller mere, hvis de var blevet produceret af en topproducent i området.

Weingut Jülg

Hvis vi nu skal følge vinruten, så starter vi helt i syd, i Schweigen-Rechtenbach, hos Jülg.

Heldigvis bliver sådan en tur også lidt ”ananas i egen juice”-agtig. Men det gør ikke noget. Når man har kørt rundt en hel dag og smagt, – så er det bare fedt at komme på besøg hos Johannes Jülg, og han så leverer turens største vinoplevelser. En bekræftelse af, at det nuværende sortiment ikke fejler noget.

Her blev smagt hvid årgang 2024. Riesling gærede stadig, så det var lidt svært at se hvor det skulle ende. Johannes kunne fortælle, at årgangen havde været en kæmpe udfordring. Der var svamp i alt. Der skulle virkelig sorteres, nogle gange var det få bær der kunne bruges i hver klase. Kælderen er kun halvfuld. Kvaliteten behøver man dog ikke være så bange for, den skal nok blive god. Det viste sig med al tydelighed på Chardonnay-vinene, der allerede nu fremstod næsten færdige. Alle, lige med undtagelse af Par les deux, herom senere.

Dernæst blev smagt Spätburgunder 2023. En overordnet set flot årgang. Høsten drillede. Året var som ingen andre. Perfekt blomstring, varm tør sommer, og så satte regnen ind i august, og blev ved og ved. Der er bare ikke to år der ligner hinanden, – som i overhovedet ikke. Der måtte sorteres og arbejdes hurtigt under høsten.
Vinene fremstår ikke med samme klare og rene frugt som 22. De har mindre primær frugt, noget mere tørret over sig. De er lidt ovre i figner og dadler-universet. Det gør ikke noget. Det virker ikke overmodent, det er bare årgangens udtryk. De to største vine var Kostert og Kammerberg. Førstnævnte endnu engang enormt ekstrovert. Vinen nærmest katapulterer op af glasset. Masser af mørk moden kirsch, kompleks, delikat, afdæmpet tannin. Nabomarken Kammerberg er helt utroligt anderledes. Vildt terroir-præget. Frugten trænges i baggrunden af røg, sten og tørret krydderi.

Par les deux

Jeg lagde vejen forbi byen Ilbesheim, lidt uden for Landau, for at blive klogere på hvad det er, der skaber de fantastiske vine. Kalmit er det højeste punkt i Haardt skoven med sine 672 meter. Kleine Kalmit ligger små 15 kilometer syd for sin søster/bror-bjergtop, midt i vinområdet, og når kun op i 270 meters højde. På trods af den beskedne hæjde, så er udsigten fra toppen af Kleiner Kalmit, et af de smukkeste udkigssteder i Pfalz. Selve vinmarken Kleine Kalmit er relativt stor med sine 13 hektar, så det er ikke lige meget om man har jord i den østlige eller vestlige del. Det vestlige stykke, op mod byen, er det stejleste, det er her hemmeligheden gemmer sig. Her er en sydvendt skråning på omkring 20%, som kan modne Pinot Noir bedre end de fleste andre marker i Pfalz. Undergrunden består af kalkholdig ler. Pinot Noir 2023 smager KÆMPE.

2024 Chardonnay blev smagt direkte fra fadene. Første fad havde ikke gennemgået malolaktisk gæring og fremstod hvinende citrusdrevet. Det var der som sådan ikke noget mærkeligt i. Det troede jeg egentlig var bevidst i første årgang. Men det er det altså ikke helt. Hvis fadene vil, så får de lov. Fad to var for eksempel næsten igennem, og fremstod derfor langt mindre grøn, lidt cremet, en anelse krydret. Fad 3 var nyt fra Taransaud. Totalt faddomineret duft. Ingen malo endnu her, så igen bare grøn og vrissen syre. Svært at sige hvor det ender, når det hele er færdigt, – og blandet, men mon ikke det bliver endnu et bevis på, at Chardonnay er det nye store i Pfalz…

Weingut Klein

Det var egentlig et besøg, der var planlagt for at finde ud hvem den anden del af “Par les deux” var. Det var Peter Klein. Og det viste sig, at Peter er en knag til at lave vin. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Pfalz turen var planlagt, blandt andet for at finde Chardonnay til sortimentet, som kunne leverer “value for the money”. Det kan vinene fra Wöhrle, Mathis og andre stadig, men når prisen når op i 300,- kroner eller derover, så bliver det bare sværere at sælge, – også selvom det smager bedre end meget Bourgogne til samme pris. Det viste sig, at Peter Klein kunne indfri lige bestemt det ønske. En Chardonnay, der smager burgundisk, cremet, med let fadnote, og en stringent germansk syre som letter og lufter. Chardonnay vom Kalkmergel kan kun blive en kæmpe sællert i 2025!

Vingården ligger i øvrigt i et utroligt smukt bakket område. En absolut charmerende del af Pfalz.

Emil Bauer

Lidt nord for Landau ligger Emil Bauer i bydelen Nussdorf. Jo, den er god nok. Der kommer en Mr Ruby´s Choice Chardonnay årgang 2024 til April. Vi har ikke ramt det færdige blend endnu, men det bliver igen, cremet, knasende sprød pære-duft, lidt fersken i munden, samt en fin urtet kant. Du kan roligt bestille, også når årgangen skifter.  

Margarethenhof

Turen gik videre nordpå mod Forst. Hos Margarethenhof ligger de store 2023 Riesling stadig på bærmen og venter på at blive helt som de skal være. Så vi smagte 2022. Pechstein er bare vild! Den dufter af ahornsirup og akacieblomst, som var det en sød vin, men den er knastør. Yvonne siger, at det er druernes fysiologiske modenhed der gør det. Den sorte basalt på Pechstein gør marken til en stegeovn. Enormt kompleks vin. Skulle hilse og sige, at den ikke mangler syre, på trods af modenheden.

Jesuitengarten er nabomark, men med mindre basalt, mere sandsten. Her er mere blomst og lime, samt drillende mandarin-krydderi. Smuk afbalanceret citrus, munddrivende syre og legende krydderi på tungen. Begge vine, samt Forster Stift årgang 2023 kommer hjem til foråret.

Fra Forst videre nordpå. Her ligger kooperativet Weinland Wachtenburg. Et kæmpe foretagende, med masser af medlemmer. Kooperativernes tid er ikke forbi. Wachtenburg laver tilmed flotte vine. Især er jeg imponeret over de hvide. Fantastisk rene, uden at miste særpræg. Riesling-vinen Wachenheimer Fuchsmantel har været i sortiment et stykke tid, og der kommer højst sandsynligt mere til. Det er vine der leverer. Fuchsmantel Kabinett Trocken smager jo som vin, der skulle koste det dobbelte!

Hanewald-Schwerdt

Videre til kalkvæggen (Kalkriff) i Leistadt hvor Hanewald-Schwerdt holder til. Her skulle især opdateres på Riesling. Thomas Hanewald serverede vanen tro den ene perle efter den anden. Det er så vanvittigt! Havde der stået Burklin-Wolf på de flasker, så havde de kostet 3-4 gange så meget!!! Der kommer Og så kan kalkvæggen altså også leverer Pinot Noir med en dybde og en intensitet, som er imponerende. Jeg leder stadig efter noget der kommer op på siden af Hanewald-Schwerdt´s Spätburgunder Trocken til de 119,- kroner. Jeg er i tvivl om, om det findes…

Kalkriff Spätburgunder er på vej hjem i årgang 2020. Enorm dybde og intensitet. Saftig kirsch med nellike, kardemomme, saftig mundfyldende frugt, med frisk syre og medium tannin. Eftersmag hvor de julede krydderier fortsætter. Kalkofen blev præsenteret i årgang 2021. Stadig præget af rød frugt fra de tyske kloner. Mere afdæmpet tannin og mere frisk syre end Kalkriff. Forskellen på fransk og tysk klon er til at få øje på. Delikat frugt, som silke på tungen, med lidt sort knust peber i eftersmagen, som er et, for mig, gennemgående tema for den kølige årgang 2021. Vinene er hjemme i januar 2025.

The post Tour de Pfalz 2025 appeared first on Vin under lup.

Riesling er en kær ven. En ven der kan antage mange former og udtryk. Den ene dag er den sur og vrissen, den næste sød og mild. En helt anden dag er den fræk og forførende, men kan også være rå og afvisende, og en helt tredie dag er den kompleks, næsten voldsom, men på en feminin måde, magisk, gavmild og dufter guddommeligt af petroleum. Sådan en ven findes bare ikke andre steder. Derfor vil Riesling altid være min ven. Tror i øvrigt det vil være voldsomt upassende at sige: ”Du dufter guddommeligt af petroleum”, til andre venner end Riesling.

Historikere er ikke så meget i tvivl om, at druesorten stammer fra Rhin deltaet, hvorfra den har spredt sig til Mosel og Donau. At Wachau og Kamptal producerer bemærkelsesværdige Riesling-vine kan ikke fornægtes, men i historisk sammenhæng spiller de østrigske udgaver en meget lille rolle, det er Rhinen og Mosel, der fylder i historiebøgerne. Ud over druens epicenter i Nordeuropa, så dyrkes druen også en del i det østlige Europa, hvor den primært anvendes til mousserende vin, og så har Riesling også fundet vej til Nordamerika, Australien og New Zealand, formentlig i bagagen på tyske emigranter.

Riesling opstår

En ting er, at have Riesling bekræftet på skrift. Men den må jo have været anvendt og måske endda anderkendt før grev John fra Katzenelnbogen købte stiklinge. Noget må have fået ham til at købe dem. DNA forskningen giver os ikke svaret, men konfirmerer, at sorten kan være meget gammel og at den formentlig er opstået i Rhin-deltaet.

Druesorten Gouais Blanc, eller Heunisch Weiss som den hedder på tysk, er den ene forælder til Riesling. Gouais er en af de ældste druesorter i Europa, og en af de historisk vigtigste, og så er den alligevel næsten uddød. Sorten menes at stamme fra Mellemeuropa, med oprindelse i samme område og på samme tid som Pinot Noir. Der findes Gouias DNA i 81 forskellige sorter som vokser i Europa i dag, sorten går blandt forskere under navnet ”Druernes Casanova”.

Gouais har blandt andet leveret DNA til de tre druer Chenin Blanc, Furmint og Riesling, hvilket giver ganske god mening. Det er alle tre sorter med høj naturlig syre og beslægtede aromatiske egenskaber. Også Chardonnay er opstået ved hjælp af DNA fra Gouais.

Gouais har aldrig været anset for sin kvalitet. I 1598 blev nyplantninger forbudt i Frankrig og i dag er den nærmest ikke-eksisterende. I Tyskland har Georg Breuer i Rüdesheim beplantet en parcel med sorten og Chambers Rosewood Vineyards i Rutherglen i Australien har en 0,6 hektar stor parcel, som de dyrker mest af historisk interesse.

Vitis Vinifera Germanico

Vinplanten, Vitis Vinifera, er inddelt i kategorier i forhold til vækstmønster, druestørrelse, drueform o.s.v. Den tyske forfatter Hans Jörg Böhm har tilføjet yderligere kategorier til de tre accepterede Occidentalis, Pontica og Orientalis. Böhm taler blandt andet om en gruppe ved navn Germanico. Det giver rent faktisk virkeligt god mening. Rent klimatisk er Nordeuropa køligt og isoleret og har i særdeleshed været det i perioden fra 1300-1850 hvor vi har været inde i den periode man omtaler “Den lille istid”. Rhin-deltaet og Mosel-floden har skabt nogle helt særlige vækstbetingelser, som har fremprovokeret bestemte egenskaber i planternes vækstmønster/DNA. Riesling´s hårdførhed og evne til at modne i kølige omgivelser passer godt med, at den kan være opstået i ovennævnte tidsperiode.

Den tyske DNA forsker Ferdinand Regner skriver, at den anden forælder til Riesling er en krydsning mellem Savagnin og en vild Vitis Vinifera. Han skriver også, at området omkring Rhinen formentlig har bestået af et væld af forskellige sorter, de vilde arter, og de opdyrkede har bestået af både importerede og mere lokale. Der har givet vokset et væld af sorter, der har krydset sig med hinanden i et stort virvar.

På billedet ses de tre “founding fathers” – Savagnin, Gouais og Pinot Noir. De tre har formentlig været udbredte i Rhindeltaet i middelalderen. De har nemlig alle bidraget med DNA til nogle af de druesorter, som har fyldt noget på de tyske vinmarker gennem tiderne. Vitis Vinifera Germanico skal således være alt med gult. Gewürztraminer er en mutation af Savagnin, Frühburgunder er en mutation af Pinot Noir. Räuschling, Elbling, Silvaner og Riesling er alle druesorter med arvemasse fra en eller flere af de førstnævnte. Husk, Riesling har formentlig også en eller anden form for tråd til Savagnin.

Riesling vinder indpas

Der foregår stadig meget gætteri omkring den præcise oprindelse af Riesling. I Kintzheim i Alsace har man fundet et kort fra 1348 med teksten “zu dem Russelinge”. Det behøver ikke, at have noget som helst med Riesling at gøre. Det kan faktisk have været den på daværende tidspunkt udbredte Räuschling, der refereres til. Men det kan ikke udelukkes, at Riesling har været dyrket i Kintzheim på dette tidspunkt. Det vil i givet fald have været tidlig “Riesling-historie”. Riesling har på et eller andet tidspunkt under renæssancen (15.-17. århundrede) vundet stor respekt.

Wines of Germany har erklæret den 13. marts 1435 for den “officielle” fødselsdag for Riesling. Dette er nemlig datoen for druens første dokumenterede eksistens, fundet i det område der i dag er Tysklands mindste vinregion Hessische Bergstrasse sydøst for Rheingau. Dokumentet noterer sig et køb af seks vinstokke af “Riesslingen” af grev John IV fra Katzenelnbogen i Rüsselsheim. Stavemåden “Riesling” blev først brugt senere af den tyske botaniker Hieronymus Bock i 1552.

30 års krigen 1618-1648 kan paradoksalt nok have været medvirkende til udbredelsen af Riesling. Krigen var overordnet set en religionskrig mellem protestanter og katolikker, og den var på alle måder en katastrofe for Europa. Tabstallene var enorme og ligeså var ødelæggelserne. Ser vi på vin alene, så betød krigen, at der skulle startes forfra mange steder i Europa. Både hvad marker og produktion angår. Dette kan have været medvirkende til at give Riesling medvind. I Alsace blev mange ødelagte vinmarker nyplantet med Riesling. Før krigen spillede druesorten ikke den store rolle.

De mest udbredte druesorter i middelalderens Tyskland, – og her er Alsace medregnet, var sorter som Savagnin, Elbling, Silvaner, Räuschling, Gewürztraminer, Muscat og Pinot Noir. Druesorten Räuschling finder man i dag næsten udelukkende i Schweiz.

Schloss Johannisberg sætter nye standarder

En af de vigtigste hændelser i forhold til udbredelsen af Riesling som “Tysklands drue nummer et” fandt sted på benediktinerklosteret på bakkekammen Johannisberg i Rheingau.

I 1716 købte Prins-biskop Konstantin von Buttlar fra Fulda det nedslidte kloster. Vinmarkerne var, som klosteret, forsømte. Derfor satte Konstantin en fuldstændig restaurerering i gang af både bygninger og vinmarker. I årene 1720/21 plantede han 294.000 Riesling vinstokke på klosterets marker. Stiklingene blev købt i Rüdesheim, Eberbach og Floersheim, hvilket viser, at Riesling var ved at vinde indpas i Tyskland. Schloss Johannisberg satte nye standarder for druen, og gjorde det nemmere for andre vinbønder at træffe beslutningen om, at plante Riesling.

I 1744 insisterede biskoppen af Speyer, kardinal Christoph von Hutten på, at Elbling-vinstokkene skulle bortskaffes og erstattes af Riesling. Endnu vigtigere var det, da kurfyrsten af Trier Clemens Wenzeslaus, den 8. maj 1787 proklamerede, at alle ikke ædle vinstokke skulle graves op og erstattes af Riesling. Mosel-Saar-Ruwer-området fejrer hvert år Wenzeslaus-udtalelse på denne dato.

I starten af 1800-tallet var Rheingau-vine i høj kurs. Vine fra blandt andet Schloss Johannisberg blev solgt som noget af det dyreste i Tyskland. Mosel haltede noget efter. Men i 1845 besøgte dronning Victoria af England Rheingau, hvor hun opdagede og kastede sin kærlighed på tysk Riesling og især også de lette og friske vine fra Mosel. Det startede et export eventyr til England og priserne for Moselvin steg betragteligt.

Hvordan smagte Riesling anno 1897?

Smagen af de tyske Riesling-vine har man et meget godt billede af fra diverse vinbøger. Blandt andet Karl Heinrich Kochs “Moselwein” fra 1897. Han beskriver Mosel-vinene som tørre, lette og friske, med et alkoholindhold på under 12%. Vinene stod i skarp kontrast til Riesling fra Rheingau, Rheinhessen og Pfalz, hvor man ofte høstede sent og med botrytis-inficerede druer. De var langt kraftigere og ofte med restsødme. Man kan sige, at smagen anno 1897, for Mosel´s vedkommende mindede om i dag, bortset fra, at alkoholprocenten er kravlet lidt i vejret. Op gennem 1900-tallet tog tingene en drejning. Først kom vinlusen, så kom recession, så kom verdenskrige, og det smadrede al handel med tysk Riesling. Man glemte hvad man stod for og industrialiserede produktionen. Vine med sødme vandt indpas, både i dyre, men især i billige udgaver. Det er faktisk først i de seneste 25-30 år, at man kan begynde at tale om, at tysk Riesling har fundet sig selv igen.

Riesling karakter – spiller klonvalg en rolle?

Riesling´s aroma er langt mere påvirket af klima og jordbund end andre druesorter.
Når man nu er glad for Spätburgunder/Pinot Noir, så ved man, at klon-valg spiller en stor rolle for det endelige resultat med Pinot Noir. Det er bare ikke helt det samme for Riesling. Riesling er sin egen!

Det er ikke en bestemt klon der gør, at Mosel Riesling er let og forførende, og det er ikke fordi der findes en speciel Pfälzer-klon, at Riesling bliver intens og får salt mineralitet i Pfalz. Forskellen opstår grundet klimatiske faktorer og jordbund.

I Australien har man i mange år brokket sig over, at Riesling ikke ville modne. “Det giver jo ingen mening”, som de sagde. Man flytter en druesort fra et køligt klima til et varmt, og pludselig bliver den grøn og bitter. Jo, det giver mening. Det kaldes transpiration, og beskriver en nedlukning af plantens vækst grundet varme. Riesling foretager denne manøvre tidligere end andre druesorter. Riesling finder sig ikke i det!

Alene i Tyskland findes der en mængde forskellige riesling kloner, og de vokser ud og ind mellem hinanden. Så det er ikke et sted, hvor man nemt gennemskuer klon-valg og valgets betydning. Yvonne Libelli fra Margarethenhof siger: “Jo, der er forskel, men det er mest på klasernes fysiologi, om de er kompakte eller løse, eller på de forskellige kloners resistens overfor sygdomme. Aromatisk er der minimal forskel. Der er måske en tendens til, at Geisenheimer kloner har en lidt mere floral karakter.”
Igen kan Australien bekræfte hendes udtalelse. Her er en af de ældste kloner af Riesling “Pewsey Vale”-klonen, der stammer fra Rheingau og blev bragt til Eden Valley i midten af 1800-tallet. Grundet de flotte resultater i Eden Valley, så er klonen blevet ret udbredt i Australien. Man skulle tro, at den ville smage nogenlunde ens, selv når den blev flyttet rundt i forskellige vinområder på kontinentet, – men det gør den overhovedet ikke.

De mest udbredte kloner

I Tyskland hviler forskellen af klon-valg især på, – hvilken type riesling du vil lave. Skal det være prisbilligt, med højt udbytte og lav syre, eller søger du den ultimative kvalitet. Op gennem 60´erne, 70´erne og sågar 80´erne, blev der brugt alt for meget tid på højtydende kloner. Udviklingen er vendt. På Geisenheim universitetet søsatte man i 2008 et nyt projekt. Der blev taget over 800 stiklinge fra gamle planter på topparceller, – blandt andet fra en parcel ved Mosel der var planet i 1896. Det er der kommet en række kloner ud af som kaldes “300”-serien. De er alle lavtydende, flere af dem med løse klaser, og oftest er druerne mere gyldne end nogle af de mere traditionelle kloner på de tyske marker, som oftest er grønne.

En klassisk sort er for eksempel 110 GM. Klonen stammer fra Geisenheim universitetet og blev sendt på markedet i 1950. Den har en let “muscat”-agtig aroma, og medium til højt udbytte.

En anden klassisk klon er 239-25 GM. Medium til højt udbytte, med stor frugtagtig aroma og højt indhold af terpener, hvilket giver en meget floral karakter.

Bernkastel 68 og FR52 fra Freiburg universitetet ses også ofte. Begge er hårdføre, med medium til højt udbytte.

Topkvalitet leveres blandt andet af klon N90 der blev frigivet fra Neustadt i 1913, og som er udbredt i Pfalz. I Mosels skifer er det især de nye GM kloner i “300”-serien, samt et hav af gamle stokke, der står på egne rødder i både Rheingau og ved Mosel.

Jordbundens betydning

Riesling besidder en alsidighed, som er helt vild. Den kan skabe vidundere i både den tørre og den søde kategori. Den har en helt ufattelig evne til at gengive klima og jordbund i den endelige vin. Den bliver sprød, floral  og mineralsk i skiferjord, den bliver frugtrig og let krydret i grus, den bliver fersken-agtig og kompleks i lerjord.

Det handler alt sammen om hvor mange næringsstoffer der er i jordbunden. I en stenet jordbund skal vinstokken virkelig kæmpe for næringen, i en lerjord har den sjældent problemer med at få det vand og de mineraler den har brug for. Men også lysindfald (orientering mod solen), jordbundens evne til at holde på varme og mikrobiologisk aktivitet i jordbunden spiller en stor rolle for den endelige smag.

Det er for eksempel et sjovt faktum, at grå og rød skifer giver hver sin aroma-profil til Riesling. Det kan man opleve ved byen Erden ved Mosel i Tyskland. Samme stenart, samme mikroklimatiske betingelser, den eneste forskel er jordbundens farve. Den grå skifer på Erdener Treppchen giver ren frugt, med citrus og stenet mineralitet, den røde skifer på nabomarken Ürziger Würzgarten giver blomst og krydderi.

Druen dyrkes i hele verden, men holder af køligt og endda fugtigt klima. I sådanne omgivelser takker den producenterne med et væld af aromatiske nuancer. En af de store fordele ved Riesling er, at den bevarer sit syreindhold selv i overmodne og botrytis angrebne druer. Derfor er sorten specielt velegnet til søde dessert-vine.

Evnen til at forene syre of sødme

Få druer i denne verden formår som Riesling at bevare syre selv i moden tilstand, ja det skulle da lige være kusinen Chenin Blanc. Det er det høje syre indhold der gør, at de tyske udgaver i generationer har været kendt mere for søde udgaver end tørre. I tidligere tider især på grund af gæringstemperaturerne i kældrene. Når det blev koldt gik en gæring ofte i stå før den var færdig, og derved endte man med et produkt med restsødme. I Tyskland inddelte man i 1971 de bedste vine efter druernes modningsgrad ved høst, – det såkaldte Prädikat-system. Det blev gjort for at give konsumenten et lille praj om hvad der gemte sig i flasken. Der er trods alt forskel på druer høstet på Schloss Johannisberg i starten af oktober, contra druer høstet samme sted 3 uger senere, i samme årgang. Både intensitet og restsødme er formentlig forskellig. Samme system anvendes i Østrig, i Østrig regnes sukkerindholdet dog i måleenheden “Klosterneuburger Mostwaage”. Herunder anvendes Oechsle, som svarer til gram tørstof i en liter druemost.

Botrytis

Botrytis, eller Gråskimmel, er en svampeart, der i vindyrkning også går under navnet ædel råddenskab,” men den er kun ædel, såfremt den er ønsket. Ønsket er den som regel kun i sent høstede hvidvinsdruer. Svampen fremmes i fugtigt vejr og ved temperaturer på 15-20 grader, og sorter med kompakte klaser og tyndt skind er de mest udsatte. Angrebet sættes som regel ind i drueklaserne, men kan også angribe andre dele af planten.

Gråskimmel bekæmpes med kobbervitriol, men kan kun forebygges, ikke helbredes. Den bedste forebyggelse foregår ved at sikre luftcirkulation og sollys omkring planten.

Når gråskimmel er ønsket og kaldes ”Ædel råddenskab”, så er det fordi vinen tilføres nogle særlige aromatiske egenskaber. Aromaen vil ofte bære præg af tørret frugt, honning og til tider eksotisk frugt. Svampen lever af fugt, og denne fugt finder den ved at absorbere vandet i druen, hvorved syre og sukker koncentreres og Oechsle graden stiger. Samtidig dannes der i druen sukkerstoffet glycerol, som er med til at gøre den endelige vin federe i konsistens.

photo: Tom Maack

Historien fortæller, at det var på Schloss Johannisberg, man første gang opdagede, at druer angrebet af denne svamp, rent faktisk kunne levere fantastisk vin. Munkene gik og ventede på en besked fra Abbeden i Fulda, men beskeden kom så sent, at druerne var fuldt angrebet. Munkene gjorde dog som de fik besked på, de høstede og producerede en vin. En vin som til deres store overraskelse smagte vidunderligt. Derfor kaldes Schloss Johannisberg i dag for opfinderen af begrebet Spätlese.

Der er i Tyskland i dag kategorier for druers modenhed ved høst. Kategorierne er som følger:

Prädikat kategorier

• Kabinett 70-85 Oechsle = potentiel alkohol 9,3-11,4
• Spätlese 80-95 Oechsle = potentiel alkohol 10,7-12,9
• Auslese 88-105 Oechsle = potentiel alkohol 11,9-14,3
• Beerenauslese 110-128 Oechsle = potentiel alkohol 15-17,6
• Trockenbeerenauslese 150+ Oechsle = potentiel alkohol 20,9+

Prädikat systemet anvendes til søde vine, men på de tørre ser man sjældent betegnelserne. De kan dog være brugt og efterfulgt af betegnelsen Trocken. I Alsace anvender man kun to kategorier til de søde vine, det er følgende:

• Vendanges Tardives 102+ Oechsle – altså svarende til den tyske Auslese
• Selection de grains nobles 117+ Oechsle – svarende til Beerenauslese

Fænomenet Eiswein opstod i Tyskland 1829. En Eiswein skal være produceret af druer der har været udsat for 7 graders frost. Sød vin handler i virkeligheden om at koncentrere most, at fordelingen mellem sukker og vand forskydes, – jo mindre vand, des mere sødme. Når en drue udsættes for frost, så fryser vandet, og du presser en meget høj procentdel sukker og syre ud af druerne. En Eiswein skal holde minimum 110 Oechsle. Vinen vil altid være meget sød, men hvor koncentreret den er afhænger meget af hvornår betingelserne for den indtræffer. Nogle år er det i November, andre år er det i Februar, nogle år sker det slet ikke.

Rieslings særlige kendetegn

Netop de søde dessertvine får et ekstra pift, såfremt druerne er angrebet af ædel råddenskab, og det bliver de ofte i de fugtige omgivelser langs floderne i Tyskland og Rhinfloden i Frankrig. Sortens høje syre-indhold gør den fantastisk velegnet til lagring. Få hvidvine kan gemmes så mange år som en velproduceret Riesling. Et aromastof, som gør riesling til noget unikt er 1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalin eller forkortet TDN. Denne forbindelse får riesling til at dufte af petroleum. Især i varme områder og hvis druerne bliver udsat for direkte sollys nærmest eksploderer mængden af TDN. Nogle mener TDN i en riesling er en fejl, det er det i grunden ikke, men med de rette dyrkningsmetoder kan og bør indholdet i den færdige vin begrænses.

Riesling befinder sig er utroligt kulde-resistent og har overlevet frostgrader på under -30 på de tyske vinmarker. Det ville meget få Vinifera-sorter være i stand til at klare.
Aromatiske kendetegn: citrus, lime, grape, orangeskal, abrikos, fersken, honning og petroleum.
Vintype: God til både tørre og søde vine. Hvis den er tør, er den ofte rank og mineralsk, med høj syre.

Riesling´s udbredelse i verden

The post Riesling druens historie appeared first on Vin under lup.

De bedste vine set med Mr Ruby´s øjne er naturligvis et begrænset univers. Men det er ikke desto mindre et univers hvor der bliver gået i dybden. Så stol trygt på, at hvis du vil gøre gode køb indenfor tysk vin, – så er anbefalingerne herunder troværdige.

Årets “fund” – Gebrüder Mathis

To unge mennesker tegner overskriften for 2023. De hedder Severin og Sabeth og udgør parret bag vingården Gebrüder Mathis. Jeg fatter stadig ikke, at de to kom gående til min dør i Brabrand med 4 flasker vin under armen fordi de gerne ville starte eksport til Danmark. Det var kort og godt et mirakel!
Når jeg tænker på hvor meget jeg normalt læser, undersøger, forhører mig og tester før der dukker noget interessant op, så var det her intet mindre end fuldstændig skørt. For halleluja de to kan lave vin. De kommer til at blive to af de store stjerner på den tyske vinscene i de kommende år. Mark my words!

Tjek lige de ratings:

Og de har såmænd også leveret en af årets største oplevelser på Sekt-fronten. Mere herom senere.

Årets Spätburgunder

Det kan nok ikke overraske, at Gebrüder Mathis står for årets oplevelse i denne kategori. Sidst jeg havde en Pinot-oplevelse som denne er mange år siden, og det var en La Taché fra Vosne-Romanée der gav mig den. Det må have været en gang i 90´erne, da man stadig kunne betale for den slags og den gang Bourgogne smagte af Bourgogne. Niels Lillelund skrev i Jyllands Posten for få uger siden, – at dette var en af de bedste Spätburgunder-vine han havde smagt i sit liv – og gav den i øvrigt 96 point. Måske du skulle se at få det prøvet?

2020 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Tuniberg, Baden
Nærmest forfinet duft med jordbærkompot, viol og orangeskal. Utroligt dragende duft. Rank og præcis i munden. Igen lidt jordbær, lyst og let, men med et balsamisk element, der svøber munden i velsmag. Moderat tannin, men til gengæld insisterende syre, der giver vinen noget tyngde og et sitrende krydderi i eftersmagen. Stadig meget ungdommelig, og så alligevel næsten umulig at holde sig fra fordi den simpelthen bare smager fremragende. Til 599,- kroner er det helt uhørt høj kvalitet! 95 point

2021 Sonnenberg KT, Weingut Jülg, Pfalz
Betagende duft af brombær, jordbær, kardemomme og blomme i madeira. Det er lyst og let, men alligevel med tyngde. Lækker viskositet i munden, delikat sødmefuld frugt, der afbalanceres perfekt af syre og tanninbid. Pirrende næsten julet krydderi i eftersmagen med let lakridsbid i enden. Et imponerende resultat, fra en besværlig årgang. 95 point

Årets Chardonnay

2020 Teufelslochgasse, Weingut Wöhrle, Baden
Et fuldstændig utroligt eksperiment, som måske ender med at tilføje en ny GG-mark til VDP´s register. Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015. 2020 er første årgang. Der blev produceret et fad i denne årgang. Af en fuldstændig enestående vin. Kendte vinanmeldere har budt “Batard-Montrachet” i en blindsmagning af vinen, som desværre er udsolgt. 97 point

2022 Opus Oskar Chardonnay, Jülg, Pfalz
Enestående, simpelthen! Jülg har fundet opskriften. Johannes har i årevis undgået malolaktisk gæring på sin Chardonnay, fordi han godt kunne lide den friske, mundvandsdrivende æblesyre. Men i 2021 var der så meget syre i Chardonnay, at han valgte at lade vinenes æblesyre omdanne til den blødere mælkesyre. En naturlig proces, som alle vine gennemgår naturligt med mindre de svovles. Forvandlingen fra tysk, stringent Chardonnay til nærmest burgundisk cremet struktur er vanvittig, og derfor har han gentaget proceduren i 2022. Det smager simpelthen så englene synger det her. Enorm dybde i næsen, med grillet fersken, papaya, karamel, ristede noter suppleret med et lidt grønt urtet præg. Stor cremet smag, der indtager munden med lige dele kælen sødme og frisk kølig syre. Det modne og lidt ristede går igen, suppleret med lidt bitterhed, der virkelig klæder det sødmefulde og kælne. Eftersmagen bare vokser og vokser i munden. Det er kæmpestor Chardonnay det her. Den fortjener ikke at blive sammenlignet med noget. Den fortjener at blive drukket af folk der elsker det moment som tysk vin gennemgår i disse år. Jeg vil bare sige: “Godt gået Johannes”. 96 point

2020 Ladoix 1er cru Les Gréchons et Foutrières, Marchand-Tawse, Bourgogne
Der er for mig ingen tvivl om, at hvid Bourgogne stadig kan være noget af det største, – og gid det må være det mange år endnu. Desværre, så får det nok en ende med sprød Chardonnay fra markerne på “De gyldne skråninger” på et tidspunkt, i takt med at klimaforandringerne ændrer vækstbetingelserne i området. Men her, fra en kølig østvendt skråning på Corton-højen, der bliver der stadig lavet sprød hvid Bourgogne. Det er en af de mest mindeværdige hvide Bourgogner jeg har drukket i 2023. Duft af hvid fersken, lidt fennikel og diskret fadkrydderi. Renheden er forbløffende i både duft og smag. Cremet lys frugt på tungen, som ledsages af letkrydret fadnote og en læskende, mundvandsdrivende frisk syre. Dette er et lille mesterværk. 95 point

Årets Riesling

1994 Scharzhofberger Kabinett, Egon Müller, Saar
Årets største Riesling-oplevelse, no doubt! Egon Müller med alder, det giver simpelthen så ufatteligt god mening. Fernis- og acetone-aromaerne ville skræmme nogen, men for kendere af Saar, så ved man, at det følger med modningen af Riesling herfra. Under modenheden ligger der stadig en klar grøn urtet note, solbærbusk og en knivskarp syre, der fletter sammen med sødmen på smukkeste, og utroligste, vis. Et mesterværk, der på en gang er tidløst, og som måske alligevel snart skal drikkes… 98 point
Vinen er i øvrigt både dyr og svær at opdrive. For dem der kunne have lyst til at stifte bekendtskab med en noget friskere udgave af Kabinett fra Egon Müller, så kunne en tilmelding til smagningen Riesling´s historie til foråret 2024 være en løsning.

2021 Bremmer Calmont GG, Weingut Franzen, Mosel
Den regnvåde årgang bringer mindelser om hvad Mosel var engang. Syren er tilbage, køligheden og elektriciteten er tilbage. Litchi, lime, hvide blomster, en anelse bivoks i næsen. Smagen besidder en cremet karakter, men er samtidig let, sitrende og luftig. Virkeligt lækker syre, med sten og mineralitet i eftersmagen. En vin der vil kunne blive lige så gammel som Egon Müller´s ovenfor, – og blive kæmpestort!
Køb rigeligt og læg det i kælderen, – eller drik det. Vinen fik en 2. plads ved årets EM i tør Riesling hos Mr Ruby og Vinum Weinguide er ved at falde i svime over Franzen´s niveau i årgang 2021 og 2022. Som de skriver: “Hvordan kan sådan en lethed, med omkring 11,5% alkohol, besidde så meget intensitet og indre styrke? Vi forstår det ikke. Prisen er sensationel!” 95 point

Årets mousserende

2019 Pinot Rosé Brut Nature, Gebrüder Mathis, Baden
Så blander de sig igen, Severin og Sabeth. Jeg opdagede deres mousserende Pinot Noir, ved at smage den ikke mousserende basisvin, der lå på fad i gårdens kælder. Behøver jeg skrive, at basisvinen smagte fuldstændig fantastisk. Det var nemt at forestille sig, at vinen ville være fantastisk, når den havde gæret endnu engang på flaske for at blive mousserende.
Det var naturligvis ikke denne årgang jeg smagte fra fad. Men produktionsmetoden er den samme, og vinen er et brag! Vinen har ligget 3 år på gæren og er ikke tilsat dosage ved degorciering.
Den er dyb pink. Lækker hindbær/jordbær-næse, der samtidig byder på myriader af krydderier fra fadlagringen, samt den lange autolyse på flaske. Smagen er mest hindbær, med friskhed, citrus og lidt kernebitterhed. Eftersmag med lidt hvid peber. Lækker mousse. Alt spiller. Det smager kort og godt virkelig godt 93 point

Årets Nebbiolo

2019 Barolo, Giacomo Borgogno & Fils, Piemonte, Italien
En Nebbiolo har såmænd sneget sig med iblandt årets største vinøse oplevelser. Det er ikke en af de dyreste der er blevet drukket i år, men det er en af de mest indlysende autentiske Barolo-vine jeg har drukket i mange år. Derfor skal den med. Vinen kan i øvrigt købes hos Mr Ruby.

Borgogno er traditionalister så det klodser. Her anvendes helt op til 40 dages macerering, så der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner, inden husets Barolo blødgøres ved lagring i 24 måneder på store gamle træfade.

Nogle gange bliver folk forskrækkede når de møder den udtørrende tannin i en Barolo. Dette kunne være en af de vine der skræmte folk, – men det er det bare ikke. For den tannin der er i vinen, den besidder modenhed, – også bitterhed, men især modenhed. Der er slet ingen tvivl om, at druerne – og de kerner der var i dem, har været optimalt modne i 2019. Vinen dufter af lys frisk kirsch, frugten nærmest stråler op af glasset, suppleret med læder, tørret figen, chokolade og orangeskal. Vinen besidder en lækker viskositet, livlig frisk frugt og indbydende tannin. Der er en fantastisk solmodenhed og energi i denne vin. 93 point

The post De bedste vine 2023 appeared first on Vin under lup.

Rigtig sjovt var det at opleve, da Mr Ruby afviklede tysk versus fransk Pinot i foråret 2023. Her blev smagt Spätburgunder fra top-producenter i Tyskland mod 1er cru vine fra gode Bourgogne producenter. Nogle vine var svære at placere rent geografisk, fordi de mindede utroligt meget om hinanden. Men vindervinen fra Weingut Wöhrle var umiskendeligt tysk. Alligevel var det den vin smagepanelet faldt pladask for. Det tegner et klart billede af, at de bedste Spätburgunder-producenter er ved at finde deres identitet. Der kommer i øvrigt også flere og flere stjerner på den tyske vinscene, som for eksempel Gebrüder Mathis fra Baden, som heldigvis allerede står på hylderne hos Mr Ruby.

Hvordan blev vinene blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Der er genvalg til flere producenter, ud fra devisen “Never change a winning team”. Men selvfølgelig skal der nyt input med hver gang, – så det er der. Der er fundet 5 vine udefra, valgt på omtaler fra internationale og nationale skribenter, samt et forsøg på at dække flest mulige områder og stilarter. 6 vine er fra Mr Ruby´s eget sortiment, som også viser meget forskellige stilarter. Diversiteten på feltet bliver enorm. Der vil være forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Vinene vil blive smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne ved hvilke vine de skal smage, de ved bare ikke hvornår de kommer. Der bliver smagt i 4 heats med 2 vine i første heat og 3 vine i de tre sidste. I første heat får i lov at smage to forskellige stilarter. Det kunne f. eks. være en vin produceret uden brug af helklasegæring, samt en vin med høj andel hele klaser i gæringen. Det skulle gerne være en rettesnor til de øvrige vine. Efter smagningen bliver der afgivet point og vinene afsløret. Der kan naturligvis gættes på hvad man tror der gemmer sig bag de indpakkede flasker, men det er ikke hoved-formålet. Det handler primært om at vurdere 11 top Spätburgunder vine mod hinanden, om at dufte og smage, og suge viden til sig.

De 11 vine til Spätburgunder Mesterskabet 2023:

2020 Saumagen GG, Rings, Pfalz
De to brødre Andy og Steffen driver i dag Weingut Rings. De er et godt billede på “Den nye generation”. Deres slogan er “Udvikling i stedet for tradition.” Og de udvikler, samtidig med at de udvikles. Jeg har smagt deres vine flere gange i de seneste 10 år og har altid fundet dem gode, men ikke ekstravagante. Efter sigende skulle de have taget et step op i de seneste årgange. Det skal vi have testet denne aften. Huset har landt andet besiddelser på kalkstensholdige Saumagen, hvor 1 hektar er beplantet med Pinot Noir. Primært franske kloner, men også en lille del (0,2 hektar) med den tyske klon GM2013. Vinen er spontangæret med 15% hele klaser og gærer i åbne trækar. Dernæst 18 måneders lagring på barriques, som primært er franske, både nye og brugte.
Detailpris 1200,- kroner, 95 point i Vinum Weinguide

2017 Im Sonnenschein GG, Ökonomierat Rebholz, Pfalz
Denne vin har fundet vej til smagningen af ren og skær nysgerrighed. Sabeth fra Gebrüder Mathis har nemlig stået i lære her. Rebholz skamroses for deres Riesling, men deres Pinot er også ved at opnå berømmelse.
“lm Sonnenschein” er en skråning, hvor der tidligere lå flere forskellige lieu-dits. Der er en del forskellige jordbundstyper på marken, men de steder hvor kalkstenen titter frem har Hansjörg Rebholz plantet forskellige kloner men primært den tyske Mariafelder M137 og Dijon 777. Druerne er håndplukket, komplet afstilket og har gennemgået en kold maceration inden spontangæringen. Vinen modner i 20 måneder på fade af fransk, østrigsk og tysk oprindelse, efterfulgt af tre års lagring på flaske. Vinen besidder intens frugt masser af krydderi, røg, nelliker, laurbærblad, tobak og kirsebær.
70 EUR, 95 point af James Suckling

2020 Rosenloch, Gebrüder Mathis, Baden
Det er mig stadig fuldkommen uforståeligt hvordan Sabeth og Severin har præsteret denne vin. Det er deres første årgang fra marken, og den smager som den største selvfølgelighed. Den er ædel og afbalanceret på en måde som normalt vil bygge på årelange erfaringer med klonvalg og jordbund.
Den kalkholdige lerjord på marken Rosenloch er beplantet med 60 år gamle Freiburger-kloner. Druerne er gæret med 15% hele klaser, spontangæret og har tilbragt 18 måneder i brugte barriques, som er indkøbt fra Bernhard Huber og Ökonomierat Rebholz. Vinen er tappet uden filtrering.
Detailpris 599,-, 95 point Vinexpressen

2020 Sonnenberg KT, Weingut Jülg, Pfalz
Jülg overgår sig selv her! Årgang 2020 fremstår friskere og lettere end de to ekstremt varme år 2018 og 2019. Der var knap så mange dage med over 30 grader i 2020 og især nætterne var kølige. Der blev høstet sidst i september, hvor de to tidligere årgange 18 og 19 bød på høst henholdsvis sidst i august og start september. De mørke kirsebær fra 2019 er skiftet ud med jordbær i denne helt exceptionelle årgang. Enorm saftighed, enorm fylde. Vinen dufter som en kæmpestor Bourgogne. Her er jordbærgrød, skovbund og brunkagedej. Dragende som bare…
Stor saftig og mundfyldende frugt, der holdes i hånden af frisk syre og let tanninbid. Fuldstændig enestående balance. Jülg´s utrættelige arbejde, og unikke tilgang til nye kloner og total afstilkning giver her så meget mening at man næsten fælder en tåre.
Detailpris 599,-, 98 point på Houlbergs Vinblog

2020 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden
Spätburgunder fra marken Kirchgasse, som har status af Grosses Gewächs, det man i VDP betegner som Grand Cru. Vinmarken Lahrer Kirchgasse ligger på en sydvendt skråning med form som et amfiteater hvorpå der er anlagt terrasser. Undergrunden består af Löss. Man har kunnet spore vindyrkning på Kirchgasse helt tilbage til år 1114. Marken har sit navn efter en gammel sti, som gik fra byen og op til Martinskirche, og derfor blev kaldt “An der Kirchgasse”. Marken er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner, samt den tyske klon “Frank 105”. Reinhard Frank drev planteskole i Baden og hans klon “105” var indtil 2006 den mest udbredte Pinot klon i Baden, men er efterhånden blev klemt fra tronen. Klonen udemærker sig ved at have meget løse klaser, hvilket gør, at selv i meget våde år opstår der ikke råd i klaserne. Druerne er spontangærede. Andelen af hele klaser varierer fra år til år, i 2020 indgik cirka 15% hele klaser i gæringen. Vinen har lagret 12 måneder på barriques fra bødkeren “Taransaud”. Fadene er med medium toast, 40% var nye i årgang 2020.
Detailpris 549,-, 95 point på Houlbergs Vinblog

2019 Pinot Noix Ardoise, Daniel Twardowski, Mosel
Årgangen blev endnu en varm en af slagsen ved Mosel. Knap så varmt som 18, så det var tørken der var største problem. Undergrunden var i forvejen lav på vandreserver, og nu blev det værre. Årgangen blev derfor meget lille, med små druer fra få klaser. Koncentration var der med andre ord nok af, men også flot syre grundet tidlig høst. Der er brugt 50% hele klaser under gæringen. Den første årgang med en 3. vin sætter sit præg på Ardoise, – vinen fremstår mere præcis end nogensinde! Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget.
Detailpris 795,-, 96 point James Suckling

2020 Fürstenlager, Schloss Schönberg, Hessische-Bergstrasse
Fürstenlager er topmark i Hessische-Bergstrasse. Pinot Noir klonen Auer vokser her i rød granit, hvilket kreerer en fyrig nektar.
Klonen skaber en let og syrerig Pinot, med masser af røde frugtnoter og et pirrende krydderi. Det er som om d et hele forstærkes af den røde granit, så man her får Auer-klon x 2. Druerne er spontangæret med 15% hele klaser i karret. Vinen har lagret 18 måneder på brugte fade og er tappet uden filtrering. Vinen dufter af rabarber, jordbær, varme krydderier og sød lakrids. Smagen er rødfrugtet med frisk syre og modent lækkert tanninbid. Der er stof nok i denne vin til mange års lagring, men den smager fantastisk allerede nu. Eftersmag med masser af spicyness.
Detailpris 499,-, 95 point på Houlbergs Vinblog

2019 Herrenberg GG, Jean Stodden, Ahr
Jean Stodden har stolte traditioner med Pinot Noir. Huset er opført i 1900 af Alois Stodden. I dag er det tipoldebarnet Alexander, der står for vinfremstillingen. 88% af husets 7 hektar er beplantet med den lokale klon Kastenholz og klonen Ritter Spätburgunder og flere af stokkene er over 80 år gamle. Jean Stoddens stolthed er marken Recher Herrenberg – en stejl, sydvendt skifer-skråning hvor nogle af husets ældste stokke vokser.
Vinen er produceret med fuld afstilkning og spontangæring på ståltank. Først når vinen er færdiggæret overføres den til barriques, hvor den dog får lov at gennemgå malolaktisk gæring. En trediedel af fadene er nye. Vinen hviler 18 måneder på fade, inden den tappes.
Detailpris 895,-, 95 point i Falstaff

2018 Winklerberg Häusleboden Wanne, Dr. Heger, Baden
Winklerberg “Wanne” ligger på sydvendte skråninger på Kaiserstuhl, og kan med rette kalde sig en af ​Tysklands mest solbeskinnede vinmarker. Stokkene er 60 år gamle og vokser i en undergrund af vulkanske sten. Alle disse faktorer gør, at der høstes med ekstremt lavt udbytte. Det er Joachim Heger der i dag producerer husets vine. Joachim er et meget godt eksempel på den generation, der i disse år styrer tysk vin mod verdenstoppen. Som han siger “jeg kunne ikke have skabt de vine jeg gør, uden den vidensdeling der foregår i min omgangskreds”. Omgangskredsen tæller blandt andet Georg Breuer, Paul Fürst, Werner Knipser og Helmut Dönnhoff, – sværvægtere indenfor tysk vinproduktion. Wanne er beplantet med en Dijon-klon fra Clos de Vougeot, som blev sat her allerede i 1956. Druerne afstilkes altid, og gennemgår en kold macerering inden gæring. Winklerberg Wanne lagres i nye egetræsfade med let toast.
Detailpris 950,-

2020 Alte Lay GG, Burggarten, Ahr
Alte Lay er nabo til Kräuterberg, anlagt på stejle terrasser i den rødbrune skifer ved Walporzheim. Markens hældning er 50% og orienteret mod syd-sydøst. Vinen er produceret på de tyske kloner Geisenheim 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, med 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Detailpris 499,-, 94 point i Falstaff

Bernhard Huber
Bare rolig. Der kommer Bernhard Huber på programmet. Men pt er der altså ingen GG på lager og det vides endnu ikke hvad og hvor lidt (tør ikke skrive hvor meget) der kommer til Danmark. Men Huber skal vi også smage denne aften.

The post Vinsmagning: Spätburgunder Mesterskabet 2023 appeared first on Vin under lup.

Hvor blev petroleum´en af?

En ting er slående når man smager denne perlerække af moderne tørre riesling´s. Der er nærmest ingen petroleum tilstede. Hvor blev den af? Riesling har jo altid været kendt for sin duft af diesel. Hvordan skal vi så genkende den når et af kendetegnende forsvinder?
Sagen er, at det bliver varmere i Europa. Man har ikke længere problemer med at modne riesling. Det havde man engang. En af måderne man “tvangsmodnede” druerne på, var ved at klippe blade væk fra planten så solen fik direkte adgang til at skinne på druerne. Direkte solskin på riesling-druer skaber aroma-stoffet TDN, der dufter af petroleum.

I dag lader man løvet danne skygge for riesling-druerne, fordi der er flere dage i nærheden af de faretruende 40 grader. Det er altså som sådan ikke bevidst, at petroleum forsvinder ud af din riesling, og så alligevel. Flere bønder vil nemlig gerne undgå aromaen, som de anser for at være en fejl!

De forskellige stilarter

Der var fra vinhandlerens side gjort flere forsøg på at inddele vinene i kategorier. I sidste ende gav en inddeling efter klima bedst mening. De småting der måtte være at hæfte sig ved i forhold til jordbundstyper ville ikke hjælpe deltagerne til at gætte noget som helst.

Helt overordnet set, så giver et køligt klima en mere lime/citrus-drevet riesling, hvor den bliver mere eksotisk når den får noget varme. I den ene ende af skalaen ligger Mosel/Rheingau, i den anden ligger Alsace/Pfalz. En lille sjov detalje – næsten alle vine denne aften var på 13% alkohol, undtagen den “kølige” Mosel-vin fra Franzen på 12%, samt de to “varme” Alsace-vine der lå på 13,5%.

Produktionsmetoder er naturligvis også ret væsentlige, da de nærmest kan udslette lokale særpræg. Tag nu von Winning, der lagrer sin riesling på en høj andel nye fade. Eller Kühling-Guillot, Kuhn og i lille grad Reverchon, der arbejder med skindkontakt. De vine er rigtig svære at placere geografisk.

Flere ting går dog igen på mange af vinene. Der søges et let, luftigt og mineralsk udtryk. Lige præcis det som riesling egner sig perfekt til. Vinene er spontangærede, dels på rustfrit stål, dels på brugte fade, og med 6-12 måneder på gæren efterfølgende.

Formatet

Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en riesling i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, citrusdrevede og kølige riesling kom fra Franzen, Mosel, og den intense og eksotiske kom fra von Winning. Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.

Det leder til næste spørgsmål som skulle afklares: Kan man smage 100 point? Svaret må være, nej, det kan man ikke. Feltet var for tæt og for flot. Det leder så igen til et spørgsmål: Er James Suckling ramt af egne høje forventninger når han kører op for at besøge Robert Weil? I nogen grad måske. Men Monte Vacano endte alligevel med at overbevise. En anden 100 points vin Heiligenstein fra Bründlmayer var knap så overbevisende i dag.

Resulatet af EM i tør Riesling 2022

De unge og vrisne riesling´s

Der er vine der egner sig bedre til denne type smagninger end andre. I realiteten, så var hverken Zind-Humbrecht´s Brand 2019 eller Robert Weil´s Monte Vacano 2019 på nogen måde klar til at blive målt og vejet op mod 9 andre vine, som kælede og charmerede. Brand var komplet lukket i. Den gav intet fra sig. Den er simpelthen for ung. Monte Vacano lider af samme problem, men vinen har så mange lag, er så fin og raffineret, at man her godt kan se hvad det kan blive til. Duften er himmelsk, smagen er lime-grøn og vrissen, – men renheden overbeviste alligevel folket om, at den skulle have en høj karakter.

Samlet set, så lå panelets karakterergivning mellem 90 og 98 point. Monte Vacano (1) fik 98 point 3 gange, Pettenthal fra Küling Guillot (4) fik 98 to gange, Kellerberg (2) og Ockfener Bockstein (3) fik 98 point en gang hver. Det eneste man kan lede ud af dette er, at Kühling-Guillot´s stil har skilt vandene. Ligesom den plejer.

Husets egne riesling´s

Som repræsentant for Reverchon, så er det endnu engang glædeligt, at huset ender helt i top. Det vildeste er næsten, at de 11 gram restsukker der er i 2019 årgangen overhovedet ikke fornemmes. Der er masser af syre og citrus-bid i den vin. Og til spørgsmålet om hvorfor en vin med 11 gram restsukker må kalde sig GG? Det må den, fordi den holder 9 gram syre. Den er med på yderste mandat, 8,5 gram syre, så havde den været uden for kategorien GG. Det sjove er, at der var andre vine i smagningen der virkede som om de havde mere sødme end denne. Ralph Herke´s gæring med en lille del hele klaser driller også folket. Vinen får et urtet præg som får mange til at sende den mod varmere himmelstrøg, – denne vin som er produceret i et af de måske køligste riesling-områder i Europa, – hvor høsten ofte foregår helte inde i oktober.

En anden sjov lille betragtning. Markerne Pechstein og Kirchenstück er næsten naboer ved byen Forst i Pfalz. Her hvor den sorte basalt titter frem og gør området til et af de varmeste for riesling i hele Tyskland. Men Margarethenhof og von Winning har så sandelig forskellig opfattelse af hvordan riesling skal produceres. Margarethenhof gærer og lagrer en del af vinen på stål og en lille del på brugte fade. Von Winning gærer og lagrer alt på fad, heraf er en del nye. De to vine kom sjovt nok lige efter hinanden i smagningen, så det var tydeligt at opleve forskellen. Margarethenhof´s renhed, fersken, blomst og lime, imod von Winning´s fernis, ananas og røg. Vilde kontraster.

Franzen lider måske lidt under at være udvalgt som kalibreringsvin. For mig stod den som en af de flotteste vine på dagen. Sikke en lethed, nærmest svævende, med lag på lag af fersken, bivoks, citrus og lime. Det giver så god mening, at de vine står på hylderne hos Mr Ruby

The post EM i tør Riesling 2022 – resultatet appeared first on Vin under lup.

Tyskland er som forvandlet. Det er her man udlever sin drøm hvis man vil noget med vin. Der dukker hele tiden nye spændene producenter op. Tysk vin er hot. Så hot som sort basalt på en varm sommerdag på marken Pechstein ved byen Forst, i Pfalz, der hvor Weingut Margarethenhof ligger.

Living the Dream

Yvonne Libelli opdagede jeg, da jeg fik lov at købe 12 flasker “Living The Dream” af Johannes Jülg. En ret enestående Riesling, som han havde produceret i fællesskab med 5 andre vinbønder i Pfalz. Et fællesskab hvor man mødes, smager sine og andres vine, diskuterer, kommer med tips og tricks, hjælper hinanden til at blive bedre. Yvonne er en af deltagerne i fællesskabet. Hun bor i Forst, er gift med en italiener, Nicola Libelli, som er flyttet til Forst for at arbejde med Riesling! I dag er han kældermester hos Bürklin-Wolf. Gad vide om ikke Yvonne var flyttet til Italien, hvis de havde mødt hinanden for 25 år siden?
Denne lille historie, for at beskrive ånden og stemningen blandt de unge vinproducenter i Tyskland. De er i den grad i gang med at “udleve drømmen.”

Potentialet i Forst

Forst er en lille flække i det sydlige Pfalz, som er kendt af de fleste Riesling-kendere: Her ligger en lille samling marker, som leverer noget af den ypperste riesling i Tyskland. Markerne er koncentreret i et meget lille område. Markerne er primært ejet af store vingårde med international berømmelse, men der findes også enkelte mindre vingårde. En af disse er Margarethenhof. Huset ejer besiddelser på marker som Pechstein, Jesuitengarten, Freundstück og Ungeheuer. Navne som man normalt forbinder med store producenter som Von Winning, Von Buhl, Bassermann-Jordan og Bürklin Wolf.

Der skulle en ung generation til, et nyt ”mindset”, før gårdens besiddelser begyndte at vise deres fulde potentiale. Det er familien Lucas der ejer vingården, og da Lucas senior fyldte 61 sagde han til sine børn, at de var velkomne til at tage over. Børnene er Yvonne Libelli, og hendes bror Martin Lucas. De var begge i starten af 30´erne og havde allerede stor erfaring med vinproduktion.

Yvonne Libelli

Yvonne Libelli er vinmager på stedet. Hun har arbejdet for Stefanie Weegmüller (Pfalz), Philipp Wittmann (Rheinhessen), Manincor (Südtirol), Hartford Family Winery (Californien) og Mount Edward (New Zealand). Og hun har et Geisenheim-ønologidiplom i lommen. Hendes bror Martin Lucas er uddannet vinbrugs tekniker og har arbejdet for Bassermann-Jordan, Münzberg og Egon Schmitt (alle i Pfalz). Han står for arbejdet i marken.

De to søskende har ændret opfattelsen af, hvad en vin fra Margarethenhof skal kunne. Deres forældre og bedsteforældre producerede primært vine med restsødme, i dag er vine med sødme en meget lille del af sortimentet. I dag handler det om mineralitet. At få den særlige ”Forst” karakter frem i vinene. De store huse er ikke længere alene om at levere stor vin, – nu er et af de små begyndt at blande sig.

Hvorfor bliver Margarethenhof bedre og bedre?

“Der er mange grunde til, at vinene herfra er steget i kvalitet gennem de senere år. Mange af vores vinmarker er nyplantet omkring 2004/2005,” forklarer Yvonne. “Smagsintensiteten i druerne bliver højere med stokkenes alder, man mærker mere dybde i vinene fra år til år.”
En meget ydmyg forklaring. En anden forklaring er også, at de to søskende har en helt anden tilgang til vinproduktion. De høster med langt mindre udbytte og er meget mere kritiske i forhold til hvilke druer og hvilken vin de vil godkende. Ejendommen er under omlægning til økologisk vinbrug. Det er eneste rigtige vej at, siger Yvonne (og hun har ret). Druerne håndplukkes, gennemgår 4 timers macerering på skindet inden de presse og mosten går i gæringskarret. Alle topvine forsøges spontangæret, men det er sværere end mange vil indrømme, ofte må vinene hjælpes lidt på vej. Riesling gæres altid på rustfri ståltanke. Kompleksiteten opbygges gennem et halvt år på gærresterne.

“Hver årgang giver min bror og mig mere og mere selvtillid. Vi har fundet vores udtryk og bliver klogere og klogere på hvad vi skal gøre for at opnå det bedst mulige resultat.” tilføjer Yvonne.
Selvom området omkring Forst er relativt lille, så varierer jordbunden enormt fra parcel til parcel – og riesling opnår et forskelligartet udtryk på dem alle.

Markebesiddelserne

Markernes klassifikation i VDP regi er angivet i parantes. Blot for at vise, at det er toppen af poppen vi har med at gøre.

1. UNGEHEUR (GG)

Jordbunden består primært af kalksten og lidt basalt.
Vinene er delikat frugtagtige med fremragende mineralitet og enorm fylde. Placeringen midt på skrænten, beskytter mod vestenvind og fører til optimal druemodning hvert eneste år. Markens navn kan formentlig skyldes, at der i 1600-tallet var der en byfoged i Deidesheim ved navn Johann Adam Ungeheuer. Han døde i 1699, og der er stadig en grav med navnet Ungeheuer ved klosterkirken i Mußbach.

2 . PECHSTEIN (GG)

Jorden i består af basalt, blandet med rød sandsten og lidt ler.
Her vokser filigranvine, rige på finesse og langtidsholdbare. De fremherskende aromaer i duft og smag er citrusfrugter og flint, parret med en stærk mineralitet. Navnet på vingårdens placering er afledt af den høje andel af basalt. Længere oppe i skoven er der stadig et nedlagt basaltbrud, “Pechsteinkopf”, hvor der blev udvundet basalt indtil 1970’erne. Der lagres meget varme i jorden på grund af basaltindholdet. Der er et helt særligt mikroklima, som fører til meget karakteristiske og mineralske rieslingvine.

3. JESUITENGARTEN (GG)

Jordbunden består af sandet muldjord med sandstensbrokker, stedvis afbrudt af mergel. Tætte lag af ler og sand i jorden sikrer en optimal vandbalance og god mineraloptagelse. Riesling fra Jesuitengarten er særligt elegante, har en intens smag og er præget af frugt og mineralitet. Navnet ”jesuiterhave” kommer af, at vinmarken tidligere var ejet af jesuiterklosteret i Neustadt (siden 1764).

4. MUSENHANG (1G)

Jorden består af lerholdigt sand og kalksten.
Vine fra Musenhang er normalt besidder enorm mineralitet og er rige på ekstrakt. Marken ligger højt og køligt, og her blæser ofte en kølig brise. Druerne nyder godt af en lang modningsfase og rådner sjældent. Oprindeligt var området skovklædt, bjergsiden blev bortauktioneret, ryddet og beplantet med vinstokke af kommunen i 1821 for at tilbagebetale gæld.

5. STIFT (1G)

Jorden består af sandet muldjord. Navnet stammer fra St. Guido Stift i Speyer, som tidligere ejede en del jord i området. Vinene fra Forster Stift er elegante, med blomstret, let frugt og en afbalanceret, velintegreret syre.

6. DEIDESHEIMER HERRGOTTSACKER (1G)

Jorden består af lerholdigt sand og kalksten. En Riesling fra Deidesheimer Herrgottsacker er gulfrugtagtig, rund og afbalanceret og imponerer med sin fylde og smag. Det er netop dens lange, intense finish, der gør denne vin til noget helt særligt.

The post Weingut Margarethenhof – Pfalz appeared first on Vin under lup.

Man bliver både glad og på samme tid rystet over hvor god Pinot Noir der efterhånden produceres i Tyskland. Som Morten Bundgård sagde da han smagte Twardowski´s årgang 2019: “Den mand har jo ophævet tyngdekraften!”
Det, der til stadighed gør mig glad er den store diversitet. Der er naturligvis dem der går efter at ramme den burgundiske stil, men der er så sandelig også producenter der går efter lokalt særpræg, en tysk fortolkning af Pinot Noir – en rigtig Spätburgunder.

Nedenstående skema er et forsøg på at give et overblik over de stilarter som hvert hus står for. Dijon-kloner er det nye sort i Tyskland. Dels fordi klimaforandringerne gør det muligt, dels fordi de giver en tættere og mere kompleks smagsoplevelse. Mange af de tyske kloner giver en lettere vin, en mere rød frugt og en mere frisk syre. Sidstnævnte er der flere huse, som ikke har lyst til at give slip på. Man kan næsten sige, at de holder fast i at producere en tysk Pinot, altså en “rigtig” Spätburgunder, imens dem der planter Dijon-kloner går mere efter at ramme Bourgogne.

Næste valg der skal træffes er, om man vil afstilke, eller gære med en procentdel hele klaser. Når man gærer med hele klaser, så er der stilke med i gæringen. De bidrager med en lidt urtet karakter, som klæder Pinot Noir. Vinene bliver typisk lysere da stilkene optager en del farve. Metoden er meget brugt i Bourgogne. Andelen af hele klaser bør dog ikke blive for høj, så dufter vinen pludselig mere af pibetobak end af frugt! Af nedenstående producenter anvender næsten alle 30-40% hele klaser i gæringen. Kun Jülg afstilker komplet. Han får derfor en mørk, saftig, frugtdrevet Pinot.

Årgang 2019 bød på et koldt forår i Tyskland. Det kølige vejr udsatte blomstringen en del i forhold til de seneste årgange, men det gjorde mindre, for sommeren blev igen varm og tør – og det var sådan set det største problem med 2019 – mangel på vand. Vinplanterne led på flere af de mest veldrænede parceller af tørkestress oven på rekordvarme og tørre 2018. Tørken spillede en stor rolle for det endelige høstudbytte. Der var få klaser på hver stok, og druerne var ofte små og med enorm smagsintensitet. 2019 blev en lille årgang, med masser af tørstof. Uden tvivl en årgang, som vil kunne gemmes i lang tid.

Ved alle vine skrevet i okker er der linket til vinen på mr-ruby.dk
øvrige vine er endnu ikke på lager

Weingut Wöhrle, Baden

Vi startede smagningen med et kig på vinene fra Wöhrle i Baden. Markus holder stædigt fast i en høj andel tyske kloner, da han elsker letheden og syren i dem. Han anvender omkring 30% hele klaser i sine gæringer og lagrer vinene op til 18 måneder på fade fra Taransaud. Cirka 1/4 udskiftes hvert år.

2019 Lahrer Spätburgunder “Bestes Fass”, Wöhrle
Bestes Fass er produceret udelukkende på klonen ”Geisenheim 20-13”. Det er en rødfrugtet let krydret duft man mødes af. Smagen er let, rank og præcis, med legende krydderi og syre. 91 point

2019 Lahrer Kronenbühl 1G ”Selection Carl”, Wöhrle
Vinen er produceret på lige dele tyske kloner og Dijon kloner. Det er der kommet en skøn vin ud af. Den finder en perfekt balance mellem tysk lethed og burgundisk tyngde. Her er masser af røde bær, varme krydderier og nybagt rugbrød i næsen. Smagen er rank og præcis med flot syre og pirrende spice. 93 point

2019 Kirchgasse GG, Wöhrle
Her kulminerer det. Her bliver alt klart og tydeligt. Hvorfor gør Markus som han gør? Det er fordi han kan skabe et maleri som dette. Vinen er sammensat af lige dele Dijon kloner og den tyske klon Frank 105. Vinen dufter af jordbær, kamfer, rugbrød og orangeskal. Mundfyldene bærsødme, med en formidabel syre, der får mundhulen til at pirre og prikke. Let tanninbid, der på ingen måde generer, men blot giver løfter om, at denne vin kan ligge, og vokse sig endnu større. 95 point.

Daniel Twardowski, Mosel

Springet fra Wöhrle til Daniel Twardowski forekom helt naturligt. Men utroligt. Utroligt, at Twardowski´s vine næsten fremstod ”varme” i forhold til den kølige ranke stil fra Wöhrle. Og så er vinene jo slet ikke “varme”. De er lette, præcise og u-manipulerede. “12,5% alkohol er hvad Pinot Noir byder, når man dyrker den ved kølige Mosel” siger han. Daniel arbejder udelukkende med Dijon-kloner på Dhroner Hofberg. 30% hele klaser i gæringskarret. Lagringen foregår hovedsagelig på brugte fade fra Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti. Som noget nyt har Daniel fra 2019 en 3. vin i programmet. Prisen er endnu ukendt, men den bliver naturligvis billigere end Ardoise. Vinene frigives først i september 2022.

2019 Pinot Noix 3. vin
Omfavnende varm burgundisk næse med jordbærgrød, lidt tørret frugt og surdejsbrød. Mundfyldende rødfrugtet smag. Moden, kirsebæragtig, delikat. 92 point

2019 Pinot Noix Ardoise
Vinen fremstår mere præcis end nogensinde! Vinen dufter af røde bær, orangeskal og cedertræ. Smagen er elegant, mundfyldende, cremet, men med et sitrende bid af krydret mineralitet. Let tanninbid, som er perfekt afbalanceret. Eftersmagen fortsætter og fortsætter. Endnu engang er man målløs over, at 12,5% alkohol kan smage af så meget. 95 point

2019 Pinot Noix Hofberg
Pinot Noir podet på 70 år gamle Riesling-rødder. Det er så vanvittigt, at et veludviklet rodnet kan gøre den forskel. Sikke en koncentration. Frugten er mørkere. Her er brombær, chokolade, sød lakrids. Lækker saftig frugt i munden, der ledsages af insisterende syre og mørkt, lidt lakridset tanninbid. Et bæst af en vin. Daniel risikerer endnu engang at levere en af årets største oplevelser! 98 point

Bernhard Huber, Baden

Imellem alle 19´er vinene kom Huber´s 18´ere. Ingen smagning uden mesteren. Dijon-kloner plantet i 1961 er primær leverandør af druer til vinene. Julian gærer med 30% hele klaser og lagrer vinene op til 18 måneder på barriques. Vinene fremstår mere burgundisk end noget andet tysk Pinot.

2018 Malterdinger, Bernhard Huber
Lækreste jordbær/kirsch næse. Floralt strejf, kærnemælk, let krydret med mokka og karamel. Smagen er sødmefuld med flot modnet tannin og en skøn pirrende syre med flot krydret bid. Det er nærmest vanvid, at Baden kan dufte og smage så meget af Bourgogne som det gør her. En fuldstændig vild entry level. 94 point

2018 Alte Reben, Bernhard Huber
Kirsch, blomme og nybagt brød i næsen. Saftig, delikat, velafbalanceret. De mørke bær går igen i smagen. Vinen har en flot tannin-struktur, som vil sikre den et langt liv. Flot syre, med lækkert pinot-krydderi, som man tygger på længe. En vin du kan gemme både 5 og 10 år uden problemer. 97 point

Weingut Jülg

Så skifter vi boldgade! Johannes Jülg afstilker komplet. Han ønsker dyb mørk saftig frugt, tannin og syre i sine vine. Han arbejder hen mod, at producere udelukkende fra Dijon-kloner, og foretager nyplantninger hvert år. Andelen af Dijon-kloner bliver større og større. Kostert og Kammerberg er 100% Dijon. Vinen lagres på en kombination af store fudres og barriques hvoraf en lille del er nye. Andelen af nyt fad er større i topvinene.

2019 Sonnenberg Jülg
Mørk duft med blomme, kirsch og pibetobak. Smagen er kødfuld og saftig, med ungdommeligt tanninbid, der binder den sødmefulde frugt op så den bliver frisk og nærende. Masser af lakridsrod i eftersmagen. 92 point

2019 Sonnenberg Wormberg, Jülg
Saftig og imødekommende næse, med brombær, blomme, urter og marcipan. Vinen besidder stor kompleksitet, svøbt i saftig frugt. Mørk Pinot, saftig, tannisk, tæskelækker. Det er svært ikke at blive glad og beundre Jülg for den bevidst valgte “Schweigen-Rechtenbach”-stil som også denne vin besidder. 93 point

2019 Sonnenberg Kammerberg, Jülg
Vinen dufter mørkt, af blomme, kirsebær, lidt urter og marcipan. Saftig frugtig smag, med stor kompleksitet, vedholdende syre og medium tannin. Pirrende og sitrende eftersmag. 95 point

2019 Sonnenberg Kostert, Jülg
Vanvittig vin. Kammerberg (KB), der er kompleks bliver til en lille spinkel Pinot ved siden af denne. Enorm saftighed, enorm fylde. En vin der vil kunne holde i årtier. Køb og gem eller plask den i en karaffel og nyd duften af mørke kirsebær, moreller, sort peber og fadnoter a la kardemomme og vanille. Stor, saftig og kompleks smag, hvor kirsebær går igen, lidt tørret frugt, samt det klassiske salte Jülg-mineral. Lang dvælende eftersmag med salt bid, sort peber og velafbalanceret tannin-bid. 96 point

Weingut J. Neus

Hos Neus prøver man ikke at kopiere nogen. Her prøver man at udnytte den gave, som Josef Neus frembragte via sin udvælgelse af de planter der gjorde det bedst i den kalkholdige jord omkring Ingelheim tilbage i slutningen af 1800-tallet. Vinene er med andre ord produceret på hans ”Ingelheimer” klon. De er lette og transparente, men besidder stor dybde. Her arbejdes økologisk, med lav svovling og den alkoholprocent som naturen bringer, dvs. 12,5%. Den nye vinmager, Toni Frank, har udskiftet en del af de gamle fade med nye og arbejder hen imod at give vinene et mere rent udtryk. Toni kan godt lide en let reduktion i sine vine. De må godt dufte lidt af popcorn og røg, men alt med måde. I hans verden har tidligere årgange fra J. Neus haft for meget reduktion. Hans arbejde begynder at bære frugt. Stilen i 2019 er renere.

2019 Alte Reben, J. Neus
Vinen dufter af kirsebær, ribs, røg og sort knust peber. Smagen er saftig, med en let struktur og pirrer med sur/søde kirsebær og peber og røg i eftersmagen. 91 point

2019 Horn GG, J. Neus
Lyse kirsebær, ribs, røg og nybagt brød. Flot sødmefuld smag, der får elegant modspil af sprællevende syre og en nærmest kalket, røget eftersmag. 94 point

The post Spätburgunder årgang 2019 appeared first on Vin under lup.

Her er historien om, hvordan to ejendomme blev til en, og hvordan en traditionel tysk vingård blev moderne. På mange måder er historien om Hanewald-Schwerdt, et meget fint billede på hvad der er sket i Tyskland igennem de seneste 20 år.

For at lette forståelsen for resten af teksten, så lad os slå fast med det samme: Thomas Hanewald og Stephan Schwerdt´s fædre er brødre. Det vil sige, Thomas og Stephan er fætre.

Weingut Erhard Hanewald hed vingården i Leistadt i Pfalz. På mange måder samme vingård som den, der i dag hedder Hanewald-Schwerdt, og så alligevel slet ikke samme vingård. Weingut Erhard Hanewald var ejet af Stephans far. Erhard var stiftende medlem af det lokale kooperativ, men valgte i 1997 at forlade andelsforeningen, ligesom mange andre tyske vinbønder gjorde i de år. Kooperativerne kunne ikke betale nok for bøndernes druer, derfor blev flere og flere selvstændige vinmagere. I samme tidsrum besluttede Thomas´ bedstefar at indstille sit arbejde med sin lille vingård i Deidesheim. Han overdrog markerne til sin datter (Thomas´ mor), der lod markerne overgå til den nu fælles familieejede vingård, som fik navnet Hanewald-Schwerdt. Karrierevejen var banet for de to fætre, – hvis de ville. På daværende tidspunkt var de begge 10 år. Men udfaldet kender vi. De blev vinmagere og driver i dag familiens vingård.

Skiftet fra traditionel til moderne

Thomas startede allerede som 16-årig i lære som vinmager og har siden uddannet sig som vindyrkningstekniker. Han tilbragte sine læreår på Lucashof i Forst, August Ziegler i Maikammer og Wageck i Bissersheim, alle vingårde i Pfalz.

Stephan arbejdede i en periode på undervisnings- og forskningsinstituttet i Neustadt, hvor han tog del i arbejdedet med eksperimentel vindyrkning og kælderdrift. Samtidig arbejdede han i kælderen hos Georg Mosbacher i Forst. Sidenhen tog han på universitetet i Geisenheim for at studere vinproduktion. Som afslutning på studierne rejste han til forskellige vindyrkende lande. Størst indtryk gjorde opholdet i New Zealand. Her arbejdede han for vingårdene Muddy Water & Greystone Wines. Begge gårde er beliggende i Northern Canterberry. Her arbejdede han med alle de sorter, som han også kunne arbejde med hjemme i Leistadt. Stephan siger selv, at det var opholdet sammen med Dom Maxwell på Greystone Wines, der fik hans øjne op for Pinot Noir.

Inden opholdet i New Zealand var Spätburgunder, for ham, bare én af en masse røde sorter, som ikke rigtig fik opmærksomhed. Alt handlede om Riesling. Det ændrede sig for ham, som det har ændret sig for mange andre tyske vinbønder gennem de seneste 20 år.

I 2011 var det så den unge generation der overtog den daglige drift. Og fætrene Stephan Schwerdt og Thomas Hanewald er i sync med deres generation. De vil noget med deres vinproduktion. De har moderniseret husets stil, skiftet en stor del af de gamle træfade ud med stål, og ændret produktionsgange, så husets vine i dag er blevet tørre og mineralske. De arbejder med naturgær og lang kølig gæring på alle vine for at fremme aroma-opbygningen i vinene og gengive det lokale særpræg.

Markbesiddelserne

Huset besidder marker både nord og syd for Bad Dürkheim, i syd er det omkring Deidesheim, som er kendt af de fleste riesling-elskere, fordi nogle af de Tysklands bedste riesling-vine kommer fra markerne omkring byen.
Overordnet set, så er det ikke stejle skråninger der præger området omkring Deidesheim. Det er højst en let skrånende bakke op mod skoven du kan blive udsat for. Til gengæld, så er området varmt. Faktisk en del varmere end området omkring Leistadt, der ellers blot ligner en copy/paste forlængelse af syd-øst-vendte marker op mod skov.
Jordbunden omkring Deidesheim består af grus, kalksten, enkelte steder iblandet basalt. Nord for Bad-Dürkheim er jordbunden næsten ren kalksten.
Både jordbund og klima gør, at det er to vidt forskellige typer riesling der skabes. Den intense og komplekse riesling kommer fra Deidesheim (Leinhöhle, Reiterpfad, Paradiesgarten), den ranke og florale kommer fra Leistadt (Herrenmorgen og Herzfeld).

Området omkring Deidesheim

Begge er relativt flade marker, hvilket nok er en af grundene til, at de kun er klassificeret som 1G i VDP regi. Riesling-vinene herfra er storartede. Besidder den særlige Deidesheimer-karakter.

Deidesheimer Leinhöhle – Mark med svag hældning mod syd-øst. Jordbunden består af sandet jord iblandet rød sandsten. Det er faktisk som om den røde jord går igen i vinen, der får en helt særlig let krydret karakter. Stor, kompleks riesling med saftig karakter og flot syre.

Deidesheimer Paradiesgarten – Jordbunden består primært af rød sandsten. Her bliver varmt i dagtimerne, men parcellen ligger tæt på skoven og køles derfor relativt mere i aften- og nattetimerne end Leinhöhle. Det giver vinen herfra en anden struktur. Den er mere lukket som ung, har mere syre og er knap så krydret.

Ruppertsberger Reiterpfad – Relativt flad mark bestående af forvitrede røde sandsten og sandet jord. Marken giver en lidt dybere frugt end Leinhöhle. Næsten a la mørke bær. Her er masser af saftig frugt, pirrende krydderi og en rank syre.

Området omkring Leistadt

Herrenmorgen – Her står husets ældste Riesling, – plantet i 1955. Leistadter Herrenmorgen når på sit højeste punkt op i en højde på 270 m over havets overflade. Kombinationen af ​​højde og en sydøstlig soleksponering giver et lidt køligere mikroklima end på firmaets øvrige marker. Læg dertil en kalkstens og mergel-domineret undergrund. Så får du Riesling med en helt særlig karakter. Den er frisk, floral og meget mineralsk.

Herzfeld – er en relativt ny mark i husets program, men en mark som betegnes som deres “Grosse Lage”. Marken ligger relativt højt, med en hældning direkte mod syd. Placeringen gør, at der næsten altid blæser en let brise her. Vindcirkulationen gør, at druer herfra sjældent er angrebet af råd. Derfor har Stephan og Thomas taget springet, og udelukkende plantet Dijon-kloner på marken. Dijon-kloner er tættere i klaserne, sætter mindre bær og giver dermed større farve og intensitet.

Kalkofen – Her vokser husets ældste Pinot Noir. Terrasserne på “Kalkofen” er beplantet i 1955 og er beplantet med tyske kloner. Navnet “Kalkofen” er ikke tilfældigt, for det første er terrasserne sydvendte og varme, for det andet så består jordbunden af et blot 1 meter tykt lag med løse kalsten og mergel, inden vinstokkenes rødder møder massiv kalksten. Herfra producerer Hanewald-Schwerdt en virkelig raffineret Pinot, med rank syre og lækker spicy karakter.

Rejsen mod toppen af tysk vin

Hanewald-Schwerdt er et fantastisk eksempel på, hvad Tyskland har gemt på af uforløste muligheder. Hahnewald-Schwerdt gør det faktisk ikke “svært”. De er meget ydmyge omkring deres produkt. Du finder ikke et bedre forhold mellem pris og kvalitet ret mange steder.

Det tager tid at ændre et image, det tager tid at finde sin stil. Det har fætrene i den grad fundet. I min bog startede det for alvor med årgang 2017. Der havde været enkelte perler inden, men fra 2017 og frem er det over en kam, imponerende hvad de går og laver, – og specielt Riesling og Spätburgunder kan efterhånden dyste med de bedste.

I 2020 kom de første lovprisninger for alvor. Magasinet “Selection” kårede Hanewald-Schwerdt til “Best young winemakers” og bloggen “Gourmetwelt” kaldte dem “Årets fund”. Falstaff er også begyndt at kigge på vinene herfra, og pointene stiger år efter år. Så hold øje her. Det er et hus, som rejser sig fra støvet i disse år.

The post Hanewald-Schwerdt appeared first on Vin under lup.

En kammerat spurgte mig forleden, hvorfor jeg syntes vin er så meget mere interessant end f. eks. Gin. For som han sagde “Gin byder også på masser af smagsoplevelser.”
Jo, ja. En G&T kan bestemt også være godt selskab, – MEN: Gin var aldrig opstået, hvis ikke mennesket havde manipuleret det frem. Vin havde været her alligevel – eller – gærende druer havde. Vin er natur. Vin er også en hel masse andet, men vin er først og fremmest natur. Smag og duft, der skabes naturligt.
“Gin is made by man, wine by God” – kunne man fristes til at sige.

Årets bedste vine. En kort opsummering fra Mr Ruby. Hvad var godt? Der var meget godt. Hvor kom det fra? Det kom naturligvis primært fra Tyskland. Sidste år var jeg nødt til at nævne Bourgogne og Alsace, men i år behøver jeg det ikke. Tysk vin når nye højder hvert eneste år – og 2021 har været vild. Herunder vil jeg opremse nogle af højdepunkterne fra min lille sorte notesbog i det forgangne år.

Årets bedste – Chardonnay

At der sker mirakler med Pinot Noir fra Tyskland i disse år, det ved næsten alle efterhånden. Men skulle det være gledet din næse forbi, – så sker der om muligt, lige så store ting med Chardonnay. Christian Stahl er en af de vinmagere, som tør. Han tør gå nye veje, tør udfordre sig selv – og ikke mindst kutymerne. Han gør ikke som man plejer, og måske derfor har han i 2019 præsteret noget af det vildeste Chardonnay jeg nogensinde har smagt fra Tyskland.

Ved forårets Chardonnay Mesterskab hos Mr Ruby satte Christian´s 2018´er Grande Reserve sig på 2. pladsen – foran tre top Bourgogner. Hvis vi havde fået Grande Reserve årgang 2019, så var 2. pladsen måske skiftet ud med en 1. plads. I årgang 2018 skinnede skindkontakten lidt for meget igennem. Der var lidt for meget tørret abrikos i eftersmagen. Det er der ikke i 2019. Nu dufter vinen af nødder, vanille, akacieblomst og lime. Let cremet mundfylde, der hurtigt overlappes af fantastisk syre, salt mineralitet og kalksten. Vibrerende, sitrende eftersmag, der efterlader dig i drømmeland. Vinen er ikke billig. Prisen er på Bourgogne-niveau – men det er vinen også, endda meget højt Bourgogne-niveau. Vinen fik 96 point i min notesbog.

Årets bedste – Weissburgunder

Tysk Chardonnay melder sig ind i kampen om at levere vin til verdenseliten. Men det gør Pinot Blanc saftsusemig også! Eller Weissburgunder som tysken kalder det. Jeg imponeres hvert eneste år over de kvalitetsforbedringer der sker med Pinot Blanc i Tyskland, – men 2021 blev året hvor jeg måtte overgive mig. 2019 Weissburgunder fra Jülg´s mark Reitschul er intet mindre end enestående. Vinen dufter af fersken, hvide blomster, mynte og et fadkrydderi, som ligger og hviler underneden og forstærker – ikke overdøver. Perfekt afstemt. Smagen er cremet og fyldig, med en syre der er sitrende – nærmest elektrisk! Det er et fyrværkeri i munden. Så rent, så stringent. 95 point – og den højeste score jeg nogensinde har tildelt en Pinot Blanc.

Årets bedste – Spätburgunder/Pinot Noir

Tysk Pinot Noir når nye højder hvert år. Spätburgunder Mesterskabet hos Mr Ruby bliver af samme grund sjovere og sjovere, – så glæd dig til foråret 2022 når det afvikles igen. Det er vanvittigt niveau der opnås hos de dygtigste producenter. Fürst leverede i årgang 2018 noget af det mest kælne Pinot, et fyrværkeri af krydrede noter – kanel, orangeskal, marcipan, røg og sten. Smuk, rank og elegant smag, med spændstig og viltert krydret pirrende syre. Vinen er ikke længere til at opdrive. Burggarten leverede en 2017 Kräuterberg med mørk kirsch, jordbærkompot, salmiak og røg i næsen. Kødfuld smag, med masser af saftig frugt. Frisk levende syre. Pirrende og prikkende Pinot-spice i eftersmagen. På begge vine var jeg oppe at ringe på 98 point.

Men der er altså én bestemt producent som imponerer mig på øverste hylde hver gang, – det er Daniel Twardowski. INGEN, og jeg gentager – INGEN i hele Tyskland, laver en så naturlig, så lidt manipuleret Pinot. Daniel´s kommentar da jeg spørger ham hvorfor hans vine aldrig når højere end 12,6% alkohol siger alt: “Du kan ikke nå en højere alkoholprocent ved Mosel med mindre du manipulerer!”
Daniel´s vine er lette og svævende, men pirrer og sitrer som var de elektriske på tungen. Jeg har i indeværende år været på 97 point for alle følgende vine: 2017 Ardoise, 2018 Ardoise og 2018 Hofberg.

Årets bedste – Riesling

En af de vildeste riesling oplevelser i 2021 stod en lille gruppe af vinmagere fra Pfalz for. “Living the dream” projektet er et bevis på den ånd der hersker blandt de unge tyske vinbønder. Samarbejde og vidensdeling gør os stærke. De 6 producenter Jülg, Rings, Reibold, Krebs, Fußer og Yvonne Libelli har sammen skabt vinen 2016 Living the dream. De har hver doneret 100 liter af deres bedste riesling-druer og hver gang de har haft møde, har de smagt på vinen. Vinen er spontangæret og har ligget 36 måneder på et 600 liters fad sammen med gærresterne før den er tappet ufiltreret på flaske.

Den lange tid på gæren er naturligvis mærkbar. Vinen dufter nærmest som en Champagne, den er helt autolytisk. Det dufter af rugbrød, lyse rosiner, kornloft, kommodeskuffe og nedfaldsfrugt, og så med en underliggende tone af citrusblomst. Smagen er tør, vedholdende, lidt brandy-agtig. Korn-referencerne forstætter. Det er som at tygge hvede og rugkerner. Masser af citrus i enden og lidt bitter finish. Jeg var på 96 point i notesbogen.

Andre højt ratede riesling´s i 2021 var: 2017 Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht 97 point, 2019 Gottesfuss GG, Van Volxem 97 point, 2018 Juffer Sonnenuhr GG, Fritz Haag 96 point

The post De største vinøse øjeblikke i 2021 appeared first on Vin under lup.

2018 var jo året hvor de kølige tyske vinområder for alvor fik Burgundisk klima. Væk er enhver tvivl om, om de druer nu også var optimalt modne, hvis din Spätburgunder fra 18 smager syrligt og af ribs, så er der noget helt galt. Tro mig: Det bliver rigtig stort det her!

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens vinder. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre og der smages af “New World Pinot” Riedel-glas.

Skynd dig at købe billet, – der bliver rift om dem. Du kan læse René Langdahl´s referat af seneste Spätburgunder mesterskab her.

2018 Hundsrück GG, Fürst, Franken

Fürst har været med hver gang. Huset fra Churfranken, som det vestlige Franken hedder, producerer uden tvivl noget af det største Pinot i Tyskland, men i 2018 skulle de ifølge både René Langdahl og den tyske vinskribent Anne Krebiehl have overgået sig selv, så det glæder vi os til at se nærmere på. Fürst producerer sin Spätburgunder fra et mix af kloner, tyske og franske vokser side om side i marken. Her dyrkes økologisk, spontangæres og anvendes op til 80% hele klaser i gæringskarret.
Her er hvad Langdahl skrev om sin smagning af årgang 18 fra Fürst: “Gennemgangen af 2018erne gav kuldegysninger og spontant smørret smil på læben. Der er efter min mening tale om en milepæl for tysk spätburgunder. Fürst har lavet verdensklasse – vi snakker ikke bare god tysk pinot noir, men noget, der kan sammenlignes med Côte de Nuits’ elite og Californiens kystnære mestre – ikke i stil, men i kvalitet.”
Pris 125 EUR
97 point af René Langdahl

2018 Lämmler GG, Schnaitmann, Württemberg

Schnaitmann er på alles læber i disse år og er klart et af de huse der er med til at drive fremgangen i området Württemberg og i særdeleshed i Rems dalen lige øst for Stuttgart. Huset omlagde til økologisk drift i 10´erne og blev endeligt certificeret i 2016. Selv siger Schnaitmann, at det ikke er økologien som sådan, der har ændret vinens stil. Den har været medvirkende til det, men det er alle de processer der følger med økologisk drift, der for alvor har betydet et kvalitetsløft.
Fellbacher Lämmler er en skråning bestående af kiesel og sandsten på en undergrund af mergel. Huset har en “hands-off” tilgang til vinproduktion. Her spontangæres, gæres med op til 80% hele klaser, presses blidt og tappes uden filtrering. Vinen lagres 18 måneder på egetræsfade hvoraf 30% er nye.
Pris 599,-
93 point på Falstaff.at

2018 Eichberg GG, Franz Keller, Baden

Den tyske vinskribent Anne Krebiehl nævner denne vin, sammen med Fürst, som noget af det største der er produceret inden for VDP i 2018.
Det dramatiske landskab i Kaiserstuhl skaber næsten lige så meget drama i glasset. Eichberg er Keller´s varmeste parcel. Det skyldes flere ting. For det første ligger marken med en sydvest-vendt sol-orientering, som garanterer sol fra formiddag til sen aften. For det andet er de mørke vulkanske tephrit-sten, som vinen vokser i her, rene sol-slugere. Marken er varm, selv når solen er gået ned. Det giver en maskulin Pinot Noir, som er produceret udelukkende på Dijon-kloner plantet i 1994.
Huset dyrker økologisk og vinen gennemgår 18 måneders fadlagring på 45% ny eg.
Pris 549,-
96 point af James Suckling

2017 Pinot Noix, Daniel Twardowski, Mosel

Daniel Twardowski er med sin Pinot Noix i de seneste årgange stemplet ind i kampen om at være en af tysklands bedste pinot´s. Hans vin adskiller sig ved at være let, luftig og feminin. Den besidder med andre ord alle de kvaliteter, som Mosel tilsyneladende tilfører de druer der forkæles med at vokse her.
Han dyrker økologisk, presser nænsomt, gærer spontant og bruger gerne hele klaser, men varierer procentdelen efter stilkenes modenhed. Efter endt gæring hviler vinen på gamle træfade fra bourgogne-huse som Armand Rousseau og Domaine de la Romanee Conti i 24 måneder. Der tappes uden filtrering, bruges ingen pumper i kælderen, alt foregår nænsomt, naturligt og roligt.
Andelen af hele klaser blev i 2017 skåret lidt ned (til ca. 30%) fordi modenheden ikke var til mere, men ellers er alt som det plejer. Endnu engang har Daniel kreeret noget af det smukkeste Pinot. En feminin, fløjlsblød myriade af smagsindtryk, der kæler for dig hele vejen gennem svælget. Mosel Fine Wines skrev: “This Pinot Noir is easily the finest we have ever tasted from the Mosel”.
Pris 699,-
94 point i Mosel Fine Wines

2018 Sonnenberg KB, Jülg, Pfalz

Vilde Jülg er stadig vild, men det er som om den varme vækstsæson, som fremprovokerede en tidlig høst, har tæmmet ham en smule. Der er mindre tannin, mere Bourgogne over denne 18´er end der har været i tidligere årgange. Johannes anvender ingen hele klaser, derfor adskiller hans stil sig ofte markant fra de øvrige i et felt som det der skal smages i aften. Mit bud er, at han bliver sværere at pege ud i år. Modenheden er simpelthen fantastisk.
KB kommer fra parcellen Kammerberg, som ligger lige over Wissembourg i Alsace. Grundet bureaukrati, så må Johannes ikke kalde druer han henter i Frankrig for andet end Sonnenberg. Men det er altså nødvendigt at markere, at dette er noget andet. Dijon-kloner fra direkte sydvendt skråning med en undergrund af kalkmergel.
Vinen har lagret 18 måneder på en blanding af nye og et år gamle egetræsfade. Tappet ufiltreret.
Pris 499,-

2018 Kirchgasse GG, Wöhrle, Baden

I 2018 blev Markus Wöhrle, i det tyske Vinum Weinguide, tildelt titlen som “Årets vingård” i Baden. På samme vinblads all-time rangliste over Baden producenter er Wöhrle kun overgået af Bernhard Huber og Dr. Heger. Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Pris 499,-

2017 Binenberg GG, Bernhard Huber, Baden

Ved mesterskaberne i 2020 var det Schlossberg GG fra 2017, der fik chancen. Få måneder efter, sad jeg i Malterdingen og smagte Binenberg GG. Min påstand er, at havde Binenberg været med i smagningen, – så havde den storsejret! Så derfor får den chancen i 2021. Julian Huber overtog vinmageriet på vingården da hans far, alt for tidligt, døde af lungekræft. En kæmpe arv at løfte for en ung mand, men han tog opgaven på sig og har fortsat og udviklet faderens projekt. Huber er førende på Pinot Noir-kvalitet i Tyskland. Det er de stadig, også selvom verden omkring dem har udviklet sig. Bernhard plantede allerede i 1961 Dijon-kloner på sine marker og alderen på disse medvirker kraftigt til den helt enestående kvalitet der frembringes. Huber smager mere og mere som top Bourgogne. Bernhard Huber ligger i Breisgau-området i Baden. Det er syd- sydvestvendte skråninger bestående af Löss og Muschelkalk med Schwarzwald som baggrund, der præger billedet.
Rødvinene bliver gæret med 30-50% hele klaser alt efter modenhed i stilkene. Dernæst lagres vinene 18 måneder i egetræsfade hvoraf 15-20% er nye. Aftapning sker uden klaring og filtrering.
Pris 739,-
94 point på Falstaff.at

2017 Pares GG, J. Neus, Rheinhessen

Et af de huse som i en årrække har kæmpet for at levere store pinot noir vine er Weingut Josef Neus. Huset blev grundlagt i 1881. Josef Neus har alle dage arbejdet efter sit helt eget “selection massale” system, hvor han har taget stiklinge fra de planter der performede bedst, og dyrket videre på dem. På den måde har han skabt sin helt egen Ingelheim´er klon.
Jordbunden på Pares består af Löss. Huset arbejder efter økologiske principper og er i certifikations-fasen så vinene fra 2021 må bære det grønne blad. Vinen er spontangæret, med 30% hele klaser og lagret på gamle egetræsfade i husets over 100 år gamle og helt fantastiske kælder i 18 måneder. Årgangen har frembragt noget af det mest feminine og velafbalancerede Spätburgunder jeg nogensinde har smagt fra Neus.
Pris 449,-
94 point på Falstaff.at

2017 Kräuterberg, Burggarten, Ahr

Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.
Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, – 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Pris 699,-
94 point på Falstaff.at

2016 Pinot Noir KB, Friedrich Becker, Pfalz

Nærmest nabo til Jülg og problematikken er fuldstændig den samme. Becker har besiddelser på Kammerberg og Sankt Pauli, som er topmarker for bønderne, og ville have været GG marker hvis de lå i Tyskland. Men de ligger altså i Frankrig, og derfor må de ikke kaldes GG. Becker´s parcel på Kammerberg er beplantet i 1967, og leverer en kompleksitet som er enestående. Druerne spontangæres i åbne trækar i op mod tre uger, hvorefter de fyldes på barriques og lagrer 18 måneder.
Pris 749,-
94 point på Falstaff.at

2014 Reserve du Patron, Knipser, Pfalz

Pinot Noir “Reserve du Patron” (RdP) blev første gang produceret i 2009. Med denne vin går Knipser benhårdt efter at producere det ypperste. Vinen produceres kun i de bedste år og sammenstikkes af de bedste fade i husets kælder. Vinen vil ofte bestå af en blanding af top parceller. Vinen lagrer 24-30 måneder på fad samt 24 måneder på flaske inden den frigives til salg 5 år efter høsten. Huset Knipser fornægter ikke de tyske kloner. Der er plantet en del Dijon-kloner de senere år, men flere tyske får lov at blive. Grundet produktionsmetoden vil denne vin derfor oftest være en blanding af flere forskellige kloner. Knipser ligger 6 minutters gang fra Philip Kuhn i byen Laumersheim i det nordlige Pfalz. Jordbunden i området er Löss over kalksten.
Pris 100 EUR

2018 Mayschosser Münchberg, Julia Bertram, Ahr

Nu skrev jeg, at alle talte om Schnaitmann. Men det er nu mest de internationale skribenter der gør det, – altså dem som er nødt til at finde noget nyt at skrive om hele tiden. Et af de navne jeg tror jeg hørte mest ved sidste års to Spätburgunder-smagninger var “Julia Bertram”. Så man kan sige, at folket har fået lov at vælge en vin her.

Julia arbejder efter økologiske principper. Druerne er hentet på skråningerne over Mayschoss i det inderste af Ahr-dalen. Mönchberg ligger nærmest som et sydvendt amfiteater, godt beskyttet mod vind og vejr. Jordbunden består af en blanding af skifer og löss. Vinen er spontangæret og lagret 18 måneder på egetræsfade produceret af træ fra Churfranken hvor hendes kære mand Benedikt Baltes til og med årgang 2017 slog sine folder på Weingut Steintal.
Pris 560,-

The post Smagning: Spätburgunder Mesterskaberne 2021 appeared first on Vin under lup.