Stilmæssigt var det, som sidste år, et opgør mellem to opfattelser af, hvad tysk pinot er, eller hvad tysk pinot skal være. Ved spätburgunder mesterskabet sidste år, indledte værten med at sige, at det er fejlagtigt at tro, at tyske kloner ikke kan levere stor vin. Det giver i flere tilfælde en lysere, mere rødfrugtet og syredrevet pinot, hvilket tyskerne i virkeligheden nok burde udnytte til egen fordel. Et sats på nogle af de gamle tyske kloner kunne være medvirkende til at skabe tysk pinot noir med en klar profil, med autencitet. Det blev desværre modbevist sidste år, hvor top tre bestod af vine produceret på Dijon-klon.

De to yderpoler var igen i dagens smagning – dem der søger mørk frugt og tannin (typisk på Dijon-kloner), og dem der søger rød frugt og syre (typisk på tyske kloner). I midten ligger Huber og Fürst, men også Salwey og Heger. De to sidstnævnte leger med det mørke, men søger også tydeligt en lethed i deres vine, som det er en kunst at bevare i de steghede vulkanske sten på Kaiserstuhl.

Selve smagningen

En ting er at smage ting man ved hvad det er. Noget andet er at få det med bind for øjnene. Det kan undertegnede skrive under på. Set i bakspejlet, så var det nok især min viden om hvilke kloner de forskellige vine var produceret på der gjorde, at jeg om formiddagen havde beskrevet alt på Dijon-klon med noter om mørk frugt. Da først vinene kom i glasset om aftenen, var frugten mindre mørk. Det var til tider uendeligt svært at kende forskel på fransk og tysk klon. Det var primært tannin, der røbede det frankofile islæt.

Formiddagens testsmagning havde skabt en forventning om, at især Par les deux og Huber ville klare sig godt. De skilte sig markant ud. Men lidt luft havde gjort mirakler for Salwey og Wöhrle. Sidstnævntes nye stil fremstod lidt banal lige da vinen blev åbnet, men til aften – uha, kæmpestort. Der er for mig ingen tvivl om, at Wöhrle aldrig har været bedre. Giv den vin 3-4 år i kælderen, så venter der en kæmpe oplevelse.

Alt i alt, så var det 12 super flotte vine der blev serveret. Det var de små ting, – det der lille magiske “touch”, der gjorde at enkelte vine skilte sig ud.

Tysk klon vinder

Bemærk venligst, at vindervinen blev en vin produceret på tysk klon. Endelig fik vinhandleren ret!

Overordnet set, så faldt smagningens resultat nogenlunde ud som forventet. Der skal dog knyttes et par kommentarer:
I princippet var vi nået til at skulle smage årgang 2021. Den blev i nogen grad forsøgt undgået i smageprogrammet. Årgangen var svær at tøjle for producenterne. Gebrüder Mathis fremstod enormt reduktiv, men det viste sig faktisk at være en fordel. Vinen blev virkelig bemærket. Årgangen er stadig forknyt og lukket. Der er dog ingen tvivl om, at en vin som Centgrafenberg fra Fürst blot skal have 4-5 år i kælderen, så vil den kravle op i tabellen ved en lignende smagning.
Når det er sagt, så var det jo faktisk en 21´er der sejrede. Johannes Jülg og Peter Klein´s samarbejde er ganske enkelt et nyt stort kapitel i Tysklands nye pinot-historie.

Som importør af indtil flere af vinene i smageprogrammet, så kan jeg kun, endnu engang, være tilfreds. Samarbejdspartnerne viser gang på gang, at de tilhører toppen af tysk pinot. Vindervinen og 4 vine i top 6 taler sit tydelige sprog.

Hvorfor gør du det?

Spørgsmålet bliver stadig stillet: Hvorfor afvikler i en smagning med andre importørers vine? I ender jo med at gøre reklame for andre. Svaret er, at vi gør det for at vise hvor højt niveau vinene hos Mr Ruby holder. Vi er ikke bange for at lade vinene blive udfordret. Ikke engang af de bedste! Og sidst men ikke mindst, så handler det om at lave en smagning på højt niveau. Hvem der importerer hvad er sådan set ligegyldigt. En vin smager hverken værre eller bedre fordi den importeres af en flink vinhandler, – og så måske alligevel

Som en kunde sagde i går: “Jeg vil gerne rejse efter sådan en smagning her, det niveau og den bredde er sjældent at finde!”
Tak for den bemærkning. Håber i vil udbrede det gode budskab. En smagning som denne fortjener langt flere deltagere, – også i Aarhus!

Herunder finder du resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2024. Klik på vine i orange tekst for at komme til vinen på mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.

Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”.

DOC blev indført som system i Italien, i 1963, kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem størst retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?

Jeg tør godt love allerede nu, at aftenens smagning vil være endnu en bekræftelse af, at det ikke er slemt at hedde Barbaresco, og deltagerne får mere end svært ved at placere vinene geografisk rigtigt. Kom og leg med, – både hvis du tror det er “peace of cake”, men også hvis du tror det er umuligt. Aftenen er for alle.

En Barbaresco lagres kortere tid end end Barolo, fordi den ofte er mindre tanninrig, og det er helt sikkert en god rettesnor at gå efter, men stadigvæk ikke den endegyldige sandhed! Men macerationstiderne på vinene bør være en fin guide når du skal til at finde vinene.

Vi smager følgende vine

Fra Barbaresco:

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har gennemgået 28 dages maceration og dernæst tilbragt 36 måneder på fad og 14 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Taverna-familien besidder to Nebbiolo-parceller på cru´en Cottà (ved byen Neive), en af ​​disse parceller, “Senteundes”, er udelukkende beplantet med klonen Nebbiolo Rosé – også kaldet CN 111. Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin (deraf navnet), med flot tannin-bid og han vil gerne tilplante flere parceller med den i fremtiden. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk).
Vinen er spontan-gæret, har gennemgået 21 dages macerering, og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 399,-
93 point af James Suckling

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio
Familien Grasso ejer 3 ha. på marken Asili. De ældste stokke er fra 1957 of det er primært disse, der leverer druematerialet til denne vin. Gæringen foregår i temperaturregulerede ståltanke, Guilio Grasso anvender 15-20 dages macerering og vinen bliver derefter modnet i 24 måneder på en kombination af franske barriques og store slavonske træfade og lagrer slutteligt 6 måneder på flaske inden den frigives til salg.
Pris 389,-
95 point Vinous

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over. Husets Barbaresco gennemgår 30 dages macerering i forbindelse med gæring, altså langt mere traditionelt end Gaja har ry for at være.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system. I dag er det Bruno´s datter Bruna, der producerer vinene på den berømte vingård. Hun har skåret ned på macerationens længde, så den typisk ligger omkring 15-20 dage.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2020 Barbaresco, Ceretto
Familien Ceretto gik ind i vinproduktion i 1930´erne. I starten producerede de af opkøbte druer, men i dag ejer de 135 hektar fordelt over hele Langhe. Selvom huset har en stor produktion, og en bred vifte af vine, så vil de gerne bevare et image som “den lille vinbonde”, der bor midt i marken. Det må man sige lykkes meget godt på Asili i Barbaresco, hvor vingården Bricco Asili ligger omgivet af husets egne 1,2 hektar. Husets stil er klart modernistisk, men moderne med tilpasning, for man ønsker ikke at glemme sit ophav. Autensitet er vigtig. Vinene gæres spontant og macerering forløber over 20 dage. Fadlagringen foregår primært på ældre fade, der ikke afgiver for meget aroma.
Detailpris 520,-

Fra Barolo:

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Macerering 15-20 dage og efterfølgende lagring på både store og små træfade.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres på ståltank og gennemgår 20-25 dages macerering. Dernæst lagrer vinen 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla
“Dardi le Rose” har længe været betragtet som en af de bedste parceller i Barolo. Lorenzo Fantini er en af mange der har forsøgt sig med at klassificere parcellerne i Barolo. Det bemærkelsesværdige ved Lorenzo´s forsøg er, at det foregik så tidligt som i 1880. I dag er parcellen druknet lidt i et MGA system, som i beste fald er en smule rodet, i værdste fald noget makværk. Poderi Colla kæmper for at holde parcellens navn i hævd. Druerne hentes fra stokke der er plantet i årene 1970 og 1985. Colla anvender blot 15 dages macerering og vinen ligger på store gamle træfade i 24 måneder. Det skaber en lys og let Barolo, med imødekommende tannin.
Detailpris 479,-

2014 Barolo Fossati, Borgogno
Ultra traditionalister. Her anvendes op mod 40 dages macerering. Der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner. Vinen bør være en af de nemmeste at spotte denne aften, men i teorien er alt nemt. Druerne spontangæres og efter gæring samt macerering lagres vinen 4 år på store gamle træfade, samt efterfølgende 6 måneder på flaske. Marken Fossati ligger mellem Barolo og La Morra og har en syd-østlig eksponering.
Detailpris 1.295,-

The post Vinsmagning: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Hvor blev petroleum´en af?

En ting er slående når man smager denne perlerække af moderne tørre riesling´s. Der er nærmest ingen petroleum tilstede. Hvor blev den af? Riesling har jo altid været kendt for sin duft af diesel. Hvordan skal vi så genkende den når et af kendetegnende forsvinder?
Sagen er, at det bliver varmere i Europa. Man har ikke længere problemer med at modne riesling. Det havde man engang. En af måderne man “tvangsmodnede” druerne på, var ved at klippe blade væk fra planten så solen fik direkte adgang til at skinne på druerne. Direkte solskin på riesling-druer skaber aroma-stoffet TDN, der dufter af petroleum.

I dag lader man løvet danne skygge for riesling-druerne, fordi der er flere dage i nærheden af de faretruende 40 grader. Det er altså som sådan ikke bevidst, at petroleum forsvinder ud af din riesling, og så alligevel. Flere bønder vil nemlig gerne undgå aromaen, som de anser for at være en fejl!

De forskellige stilarter

Der var fra vinhandlerens side gjort flere forsøg på at inddele vinene i kategorier. I sidste ende gav en inddeling efter klima bedst mening. De småting der måtte være at hæfte sig ved i forhold til jordbundstyper ville ikke hjælpe deltagerne til at gætte noget som helst.

Helt overordnet set, så giver et køligt klima en mere lime/citrus-drevet riesling, hvor den bliver mere eksotisk når den får noget varme. I den ene ende af skalaen ligger Mosel/Rheingau, i den anden ligger Alsace/Pfalz. En lille sjov detalje – næsten alle vine denne aften var på 13% alkohol, undtagen den “kølige” Mosel-vin fra Franzen på 12%, samt de to “varme” Alsace-vine der lå på 13,5%.

Produktionsmetoder er naturligvis også ret væsentlige, da de nærmest kan udslette lokale særpræg. Tag nu von Winning, der lagrer sin riesling på en høj andel nye fade. Eller Kühling-Guillot, Kuhn og i lille grad Reverchon, der arbejder med skindkontakt. De vine er rigtig svære at placere geografisk.

Flere ting går dog igen på mange af vinene. Der søges et let, luftigt og mineralsk udtryk. Lige præcis det som riesling egner sig perfekt til. Vinene er spontangærede, dels på rustfrit stål, dels på brugte fade, og med 6-12 måneder på gæren efterfølgende.

Formatet

Smagningernes format er blevet tilpasset fra gang til gang. Det skal ikke være et demokratisk helvede at gå til smagninger hos Mr Ruby, men det må alligevel godt se ud som om vinhandleren lytter til sit publikum. Derfor var der denne gang indført en “kalibreringsrunde”. Her fandt Mr Ruby på udemokratisk vis en riesling i hver sin ende af ovennævnte skala. Den lette, citrusdrevede og kølige riesling kom fra Franzen, Mosel, og den intense og eksotiske kom fra von Winning. Efter kalibreringsrunden var det rent anarki, og vinene kom i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Alt blev smagt blindt. Der var med andre ord ingen mulighed for at være forudindtaget og give topkarakter til en vin som man havde en forventning om ville være god.

Det leder til næste spørgsmål som skulle afklares: Kan man smage 100 point? Svaret må være, nej, det kan man ikke. Feltet var for tæt og for flot. Det leder så igen til et spørgsmål: Er James Suckling ramt af egne høje forventninger når han kører op for at besøge Robert Weil? I nogen grad måske. Men Monte Vacano endte alligevel med at overbevise. En anden 100 points vin Heiligenstein fra Bründlmayer var knap så overbevisende i dag.

Resulatet af EM i tør Riesling 2022

De unge og vrisne riesling´s

Der er vine der egner sig bedre til denne type smagninger end andre. I realiteten, så var hverken Zind-Humbrecht´s Brand 2019 eller Robert Weil´s Monte Vacano 2019 på nogen måde klar til at blive målt og vejet op mod 9 andre vine, som kælede og charmerede. Brand var komplet lukket i. Den gav intet fra sig. Den er simpelthen for ung. Monte Vacano lider af samme problem, men vinen har så mange lag, er så fin og raffineret, at man her godt kan se hvad det kan blive til. Duften er himmelsk, smagen er lime-grøn og vrissen, – men renheden overbeviste alligevel folket om, at den skulle have en høj karakter.

Samlet set, så lå panelets karakterergivning mellem 90 og 98 point. Monte Vacano (1) fik 98 point 3 gange, Pettenthal fra Küling Guillot (4) fik 98 to gange, Kellerberg (2) og Ockfener Bockstein (3) fik 98 point en gang hver. Det eneste man kan lede ud af dette er, at Kühling-Guillot´s stil har skilt vandene. Ligesom den plejer.

Husets egne riesling´s

Som repræsentant for Reverchon, så er det endnu engang glædeligt, at huset ender helt i top. Det vildeste er næsten, at de 11 gram restsukker der er i 2019 årgangen overhovedet ikke fornemmes. Der er masser af syre og citrus-bid i den vin. Og til spørgsmålet om hvorfor en vin med 11 gram restsukker må kalde sig GG? Det må den, fordi den holder 9 gram syre. Den er med på yderste mandat, 8,5 gram syre, så havde den været uden for kategorien GG. Det sjove er, at der var andre vine i smagningen der virkede som om de havde mere sødme end denne. Ralph Herke´s gæring med en lille del hele klaser driller også folket. Vinen får et urtet præg som får mange til at sende den mod varmere himmelstrøg, – denne vin som er produceret i et af de måske køligste riesling-områder i Europa, – hvor høsten ofte foregår helte inde i oktober.

En anden sjov lille betragtning. Markerne Pechstein og Kirchenstück er næsten naboer ved byen Forst i Pfalz. Her hvor den sorte basalt titter frem og gør området til et af de varmeste for riesling i hele Tyskland. Men Margarethenhof og von Winning har så sandelig forskellig opfattelse af hvordan riesling skal produceres. Margarethenhof gærer og lagrer en del af vinen på stål og en lille del på brugte fade. Von Winning gærer og lagrer alt på fad, heraf er en del nye. De to vine kom sjovt nok lige efter hinanden i smagningen, så det var tydeligt at opleve forskellen. Margarethenhof´s renhed, fersken, blomst og lime, imod von Winning´s fernis, ananas og røg. Vilde kontraster.

Franzen lider måske lidt under at være udvalgt som kalibreringsvin. For mig stod den som en af de flotteste vine på dagen. Sikke en lethed, nærmest svævende, med lag på lag af fersken, bivoks, citrus og lime. Det giver så god mening, at de vine står på hylderne hos Mr Ruby

The post EM i tør Riesling 2022 – resultatet appeared first on Vin under lup.

Test dig selv – hele tiden

Det er vanvittigt svært at blindsmage. Og selvom det nok er en sværere kunst end at lære at cykle, så er princippet lidt det samme. Du er nødt til at øve dig, ellers bliver du ikke god.

Test dig selv, hele tiden. Det er ubehageligt, for man ender ofte i en blindgyde. Acceptér at du fejler, – for det kommer du til, mange gange, – også selvom du er dygtig. Historier om folk der gætter rigtigt på druesort, producent, årgang, ja helt ned til marknavn, de findes. Det er der en grund til, – det er fordi: Hvis du gør det, uden at have en eller anden form for viden om hvad du står med i glasset, så er det historisk!

Lad os derfor se bort fra den succes der hedder, at “naile” en vin fuldstændig. Mindre kan gøre det. Du bør finde en succes i at kunne argumentere korrekt for hvorfor en vin kunne være dit, eller dat.
Du kan i princippet ikke gætte en vin du ikke har smagt, til gengæld kan du med den rigtige analyse, og en god håndfuld teori i baghånden, komme meget tæt på at gætte selv en vin du ikke har smagt.

Du skal se bort fra erindringer. Lad være med at tro, at du kan gætte en vin bare ved at dufte til den og mene at den minder om noget du har drukket før. Aroma spiller en rolle, men gæt aldrig på hvad du har i glasset, før du har haft vinen i munden og foretaget en analyse af sødme, syre, alkohol og tannin.

Der er mange ting der spiller ind når man smager. Hvilken temperatur har vinen, er den iltet, kontra ikke iltet, på lavt svovlede vine kan der sagtens være flaskeforskelle i udviklingstrin. Glasset gør utroligt meget. To forskellige glas, kan få samme vin til at opføre sig forskelligt. Hvilken duft er der i det lokale du er i? Men det behøver ikke kun være vinen der er noget galt med hvis du ikke gætter rigtigt, – det kan også være dig selv. Hvad har du spist, drukket inden du smager. Hvis du smager flere vine, hvilken rækkefølge smager du dem så i?
Men alle disse undskyldninger bør du kunne undgå, hvis du formår at lave en dygtig og rigtig analyse.

Noget af det svære ved blindsmagning er netop at være systematisk. Glem følelser, glem erindringer.

Hvordan træner man bedst?

Træn! Gør det gerne i klassikere. Der er bare nogle stilarter der skal kunne genkendes. Her vil du nok indskyde, at selv en klassisk vin, for eksempel en Mosel Riesling, jo ikke altid er klassisk. Det er fuldstændig korrekt. Det er præcis derfor der ikke er nogen grund til at træne i det ikke-klassiske. Hvis folk vil have dig ud i tovene, så kan de få det så let som ingenting. Det, at en vin ikke smager klassisk, er jo også en af grundene til, at en “Saar Riesling versus Mosel Riesling” smagning hos Mr Ruby er utroligt svær, – også selvom der bliver sat en ramme for området.

Det er faktisk en rigtig god idé, at deltage i en, to eller flere af Mr Ruby´s temasmagninger. Vi smager altid blindt. Vi ved hvad vi får, bare ikke hvornår, – og det overrasker gang på gang. Det er sjældent de dyreste eller mest anmelderroste vine der vurderes højest. Til gengæld får du sådan en aften et mere indgående kendskab til stilarter på – hvad emnet nu måtte være. Vinene er altid nøje udvalgt, så vi ikke smager 11 vine uden diversitet.

Disciplin og struktur

Disciplin og struktur er godt når du smager blindt. Kig, duft, smag – før du træffer den endelige beslutning. Duften kan røbe meget, men det er i munden du får tingene bekræftet eller afkræftet. Især syre røber meget om hvad det er du har i glasset. Er det frugtsyre, er det tannin? Er der meget, er der lidt?

WSET (Wine & Spirit Education Trust) har udformet et skema som netop skulle gøre det nemmere at holde en struktur. Jeg ved ikke om det hjælper. Jeg bruger det ikke selv, for jeg synes det flytter min koncentration fra vinen og ned på et ark papir som jeg er nødt til at forholde mig til. En af de ting der forvirrer mig er, at skemaet kommer med forslag til hvilke aromaer der er i den vin du smager. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil selv have lov at finde løsningen, ikke tage imod løsningsforslag! Men skemaet kan være fint at bruge. Det giver overblik, det giver dig muligheden for, at foretage en ret skarp analyse af hvad du smager.

Analysen er vigtig. Din teoretiske viden er også vigtig. Faktisk vil en god analyse og et højt teoretisk niveau kunne skaffe dig mange succeser. Disse faktorer røber langt mere end dine egne erindringer om at have smagt det ene eller det andet. Farve, syre og tannin er vigtige elementer at lægge mærke til. Disse alene, kan røbe en masse om druesort og klima.

Det er svært at kategorisere niveauet for hvor dygtig en blindsmager man er. Jeg anser ikke længere mig selv for at være amatør i blindsmagning, men jeg er så afgjort heller ikke ekspert. Jeg ville blive skuffet, hvis jeg fik serveret en riesling blindt – og ikke kunne gætte den, men der er altid faldgruber. Pas derfor på med at dømme ud fra en aroma i glasset. Mange druesorter kan dufte næsten ens, og enkelte druesorter kan ændre totalt karakter, grundet klimatiske faktorer eller en bestemt produktionsmetode.

Der er mange lande og områder, som kan få selv Riesling til at smage mærkeligt – og det er jo egentlig min pointe. Sørg for at have styr på noget, i stedet for ikke styr på en hel masse.

Aarhus Mesterskaberne

Når du føler dig klar. Så skulle du prøve, at melde dig til Vinakademiets “Åbne Danmarksmesterskab i Blindsmagning”. Mesterskabet afvikles over 4 semifinaler, som dermed fører til kvalifikation til den endelige finale. Der bliver afviklet semifinaler i Aarhus, Odense og København. Aarhus semifinalen har arrangørerne, Thomas Ilkjær og René Langdahl, spurgt om Mr Ruby vil stå for afviklingen af. Det krævede ikke lang betænkningstid – det vil Mr Ruby gerne.

Jeg er tosseglad for at være blevet spurgt. Jeg har selv deltaget i DM tre gange (placeringen er mindre væsentlig) og finder “sportsgrenen” både angstprovokerende og sjov. Jeg bruger jo selv blindsmagning i forbindelse med smagninger her i huset. Blindsmagning gør pludselig vin til noget du er nødt til at forholde dig til, og ikke bare noget du drikker fordi det har en smart etikette, er blevet godt anmeldt eller har været “pisse” dyrt.

DM i blindsmagning afvikles som 3-mandshold. Skynd dig at få samlet de mest vin-nørdede venner du har og bliv klar.

Billetsalget til DM i blindsmagning foregår her https://dmblindsmagning.nemtilmeld.dk/

Læs alt om DM i Blindsmagning på https://www.dmblindsmagning.dk/

The post Hvordan bliver jeg en god blindsmager? appeared first on Vin under lup.

Så var den gal igen. Den ikke særligt kommercielt kloge vinhandler på Langdalsvej inviterede til nørderi på 1. klasse. En aften uden begrænsninger. En aften hvor vi er ligeglade med hvem der forhandler hvad og hvorfor. Her handler det kun om vin. Eneste begrænsning er så vinhandlerens udsyn. Det kan altid diskuteres om det er stort nok. Men han bruger meget tid på udvælgelsen, og han finder stor fornøjelse, i at lave noget kommercielt uklogt, når folk hygger sig, og slutter aftenen af med at sige: “Nej, man kunne ikke blive mester i noget, men jeg har fået en kæmpe pokal med hjem!”

Hvordan de 12 Spätburgunder vine blev valgt til smagningen

Setup´et er sat i verden for at smage noget af det bedst mulige Tyskland har at byde på inden for Pinot Noir lige nu. Der var fundet 7 vine udefra, valgt på omtaler fra internationale og nationale skribenter, samt et forsøg på at dække flest mulige områder og stilarter. 5 vine var fra Mr Ruby´s eget sortiment, som også viser meget forskellige stilarter. Diversiteten på feltet var enorm. Det stak i alle retninger, der var forskellige filosofier repræsenteret, forskellige jordbundstyper, forskelligt klonvalg, forskellige produktionsteknikker.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top spätburgunder vine mod hinanden.

De nye deltagere i årets smagning var Schnaitmann, Julia Bertram, Franz Keller og Friedrich Becker. Alle andre havde haft en tur før. Schnaitmann er feltets eneste “naturvin”. Becker blev valgt, fordi han, ligesom Jülg, afstilker komplet og fordi de to i fællesskab er ved at gøre området omkring Schweigen Rechtenbach i det sydlige Pfalz til nyt Pinot-mekka. Julia Bertram er med fordi hun har været efterspurgt blandt panel-deltagerne tidligere, og Franz Keller skulle ifølge den tyske vinskribent Anne Krebiel have begået noget af det bedste spätburgunder i Tyskland i årgang 2018.

Aftenens indledning fokuserede på fænomenet “Helklase-gæring”. Hvad gør det ved vinen teknisk og aromatisk. Emnet havde nok begrænset anvendelighed under smagningen, for ingen af vinene fremstod markant “urtede” eller “tobakkede”. Den mest stilkede var sjovt nok Huber, der smagte meget grøn og frisk. Ikke ubehageligt grøn, men ungt grøn. Overraskende fordi Julian har skåret ned på andelen af hele klaser, fordi han gerne vil gøre sine vine mindre urtede.

Diskussionslystent panel

Kan man blive for begejstret? Det korte svar herfra er – nej. Man skal have begejstringen med på sådan en aften her. Det bliver rigtig svært at finde den vin der skal komme og smage meget bedre end alle de 12 der serveres til Spätburgunder Mesterskabet hos Mr Ruby. Der er brugt meget tid på udvælgelsen, og enkelte vine har været næsten umulige at få fat på. Tag bare Fürst, som har været udsolgt fra vingården længe. Så husk det. Mød begejstret op, og gå om muligt endnu mere begejstret fra Langdalsvej efter smagningen
Når det er sagt, så vil der altid være vine, især i første sæt, som måske lider lidt under, at folk lige skal finde niveauet.

Uenigheden denne aften var til at tage at føle på. Sådan skal det være. For hvordan skal en Pinot smage? Meget passende så endte 4 meget forskellige udgaver i top 4. De stringente, pirrende krydrede versioner fra Burggarten og Fürst, samt de komplekse, mørke og saftige afstilkede versioner fra Becker og Jülg. De tre mest reduktive vine fra Julia Bertram, Schnaitmann og Neus endt i bunden. Det er alle vine der skal arbejdes med i glasset for at få det bedste ud af dem. Det var i det store hele forudsigeligt. Nogen er til moderen, andre til datteren…

Resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2021

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – frisk syre, ingen syre, garvesyre

1 Den med syre. Jeg blev taget med storm. Er du da fuldstændig vanvittig en vin! Jeg plejer at ligge lidt forsigtigt ud hvad pointgivning angår men det var der ingen grund til her. Hundsrück 2018 fra Fürst er simpelthen et mesterværk. En anelse sur/sød kirsebær i starten, som hurtigt overtages af et fyrværkeri af krydrede noter – kanel, orangeskal, marcipan og en let røget karakter. Smuk, rank og elegant smag, med spændstig og viltert krydret pirrende syre. Smukt. 98 point herfra, lidt for mange gjorde som jeg plejer – lagde forsigtigt ud, så vinen endte med beskedne 93,7 samlet.

2 Den uden syre. Mørk frugt, chokolade, savsmuld, røg og flæsk i næsen. Flæsket fyldig smag, igen med mørke bær, og igen masser af røg. Lav syre. Jeg var i vildrede, men da vinen blev afsløret: 2018 Eichberg fra Franz Keller gav det mening. Den vulkanske undergrund på Kaiserstuhl var forklaringen på det røgede bacon-agtige islæt. Jeg mangler noget syre. Ender på 92 point, samlet får vinen 92,6 point.

3 Den med garvesyre. Blomme, sur/sød sovs, hybenroser, gær og soya i næsen. Det kan ikke være andet end naturvin. Det dufter meget naturligt. Smagen er mørk. Det smager af kul og koks, and og slutter i solidt tanninbid. Den smider noget af det naturlige, men vi bliver ikke sådan rigtig gode venner. 2018 Lämmler fra Schnaitmann ender på 92 point, samlet får den 91,2.

Andet sæt – 3 stilarter mere

4 Den reduktive. Paneldeltagerne kom med underlige udbrud da de stak næsen i denne. Og indrømmet, 2017 Pares fra Neus er reduktiv. Den dufter af krudt og kugler. Men giv den lidt tid i glasset, så sker miraklet, røgsløret letter. Friske lyse bær toner frem. Ananaskirsebær, hyben, orangeskal og nybagt rugbrød overtager aroma-billedet. Smagen er lys, pirrende, sitrende. Lys fersken-agtig frugt. Jeg knus-elsker det. Dette er Spätburgunder med lokalt særpræg. Ikke et forsøg på at kopiere noget som helst, men et forsøg på at bidrage med noget til denne verden. Jeg gav vinen 94 point. Det var en vin der delte vandene, – desværre var det ikke alle der kunne fortrænge det indledende krudtslør. Samlet endte vinen på 91,1 point.

5 Den unge og friske. Overraskende frisk hindbæragtig duft. Med tid overtager et grønt stilket udtryk. Ikke ubehagelig stilk, men et græsset, ungt udtryk. Flot tyngde, nogen fedme i munden, lidt kærnemælk. Frisk pirrende syre. Rent og flot, men ungt. Skal ærligt indrømme, at jeg overhovedet ikke kunne placere vinen. Rystende at opleve, at det var 2017 Binenberg fra Huber der gemte sig bag forklædningen. Ikke rystende fordi vinen fejlede noget, men rystende fordi jeg jo havde smagt vinen tidligere på dagen og slet ikke fik en klokke til at ringe. Den var som forvandlet. Jeg endte på 93 point og det gjorde den samlede score lige præcis også.

6 Den afstilkede. Cremet blommet mørk duft. Let fadnote med kardemomme og marcipan. Mørk frugt i munden med fast tanninbid. Ikke stilket tannin, men den mundvandsdrivende komplekse tannin fra drueskaller. 2016 Sonnenberg KB fra Becker trykker de rigtige steder. Man kan altid diskutere, om stilen er Pinot, men det smager godt. Det er nøjagtigt samme problematik som med Jülg. Det er Schweigen siger de – og naturligvis er det det. 93 point herfra og 94,3 samlet.

Tredie sæt – taget letter

7 Aftenens vildeste sæt. Alle tre vine ville jeg blive henrykt over hvis nogen serverede dem for mig. Nu skal man pludselig forholde sig til de tre op mod hinanden. På en måde unødvendigt og uretfærdigt, men hvor kan unødvendigheder og uretfærdigheder af og til være dejlige at udføre. Sættet startede med en vin der duftede lidt af alder. Blomme, sød kirsch og stald. Alderen tog dog af efterhånden som vinen fik luft. Den duftede faktisk yngre og yngre. Fadnoter med kardemomme og marcipan trådte frem. Det var faktisk min eneste anke mod denne vin, at fadet blev en smule dominerende i forhold til de to øvrige vine i sættet. Smagsmæssigt havde vinen nogen sødme, men jeg synes balancen var flot, med både frisk syre og fint alkoholbid. Vinen viste sig at være 2014 Reserve du Patron fra Knipser. Jeg endte på 96 point, samlet fik vinen beskedne 92,7.

8 For mig, en af aftenens lettest genkendelige vine. Det feminine, det lette, det svævende, det der kendetegner Daniel Twardowski´s vine – det rammes man af allerede i næsen. 2017 Pinot Noix dufter af jordbær, hyben, orangeskal, provencekrydderi og hø i skøn forening. Smagen er let og rank, med flot frisk syre og en sitrende og vedvarende mineralitet på tungen, som bare løfter denne vin ind i sin helt egen liga. Den lave alkoholprocent på 12,3% røber ikke vinen, for der er så meget andet godt i den som kompenserer og giver rygrad. Det der røber den er balance og dygtigt håndarbejde. 97 point herfra, 92,9 samlet.

9 Mørk kirsch, jordbærkompot, salmiak og røg i næsen. Kødfuld smag, med masser af saftig frugt. Frisk levende syre. Pirrende og prikkende Pinot-spice i eftersmagen. Det er let og stringent, men buldrer afsted med smagsindtryk. Det er smukt, det er Spätburgunder, som en Spätburgunder skal smage. Jeg skrev Huber, men blev snigløbet af 2017 Kräuterberg fra Burggarten. Det er ufatteligt smukt, fra en kølig og besværlig årgang. Jeg var helt oppe på 98 point, samlet fik vinen 95.

Fjerde sæt – en tur rundt i karusellen

10 Et sæt der bød på tre vildt forskellige vine. Første vin havde jeg ledt efter. Da den endelig kom i glasset var jeg ikke i tvivl. Her havde vi fat i 2018 Kirchgasse fra Wöhrle. Vinen er stadig meget ung, og der er vist ingen tvivl om, at Markus har brugt lidt mere stilk end vanligt i den varme årgang. Vinen har mere tannin end tidligere årgange. Virker lidt lukket. Det pirrende, legende krydderi, som vinen plejer at besidde, er gemt lidt bag mørk kirsch og kardemomme. Men potentialet er uomtvisteligt. Jeg vil elske at følge denne vin de næste 5-10 år. Jeg er på 95 point, samlet ender vinen på 91,9 point.

11 Benedikt Baltes er flyttet hjem til Julia Bertram i Ahr. Så nu er der to stjernekokke på 2018 Mayschosser Mönchberg. Jeg ved ikke om for mange kokker fordærver maden, men dette var aftenens skuffelse. Jeg havde store forventninger, men vinen var voldsomt reduktiv. Virkelig svovlet. Æg og brakvand stod op af glasset. Desværre formåede jeg ikke at arbejde det svovlede indtryk ud af denne, – som det ellers var muligt med både Schnaitmann og Neus. Det bliver til aftenens laveste score fra min side 89 point – samlet fik vinen 92 point.

12 Meget let genkendelig 2018 Sonneneberg KB fra Jülg. Det er tæt, det er kompakt, det er saftigt, med solid tannin og kompleksitet til et langt liv. Den er meget ung lige nu og fadet en smule dominerende i næsen, med masser af nyslået hø og kardemomme. Kødfuld smag med mørke kirsebær og mundvandsdrivende tanninbid. 94 point herfra og 93,8 samlet.

The post Spätburgunder Mesterskab hos Mr Ruby 2021 appeared first on Vin under lup.

Med forårets komme er det også tid til at få smagt på noget riesling. Og det sker, selvom temperaturerne sidst i maj ikke smager meget af forår i dette herrens år 2021. Endnu engang blev deltagerne godt underholdt. Måske ikke af værten, men så i hvert tilfælde af de vine de smagte. 12 vidt forskellige fortolkninger af riesling blev serveret. Flight 3 – med vin nummer 7, 8 og 9 var lige ved at blæse taget af Langdalsvej 75.

Hvordan er de 12 riesling vine valgt?

Et meget relevant spørgsmål. For der vil altid være noget nogen synes mangler i denne slags smagninger. Kriterierne er, at vinen skal være på riesling, den skal være tør, den skal have top-anmeldelser. Prisen er sådan set underordnet, men sjovt nok, så ender top riesling altid med at koste mellem 350 og 700 kroner, nogle endda mere. Cirka halvdelen af producenterne har fået genvalg på grund af tidligere præstationer ved samme begivenhed. Nye er valgt til, for at udvide horisonten. Husets egne, altså Mr Ruby´s, to GG producenter Franzen og Reverchon er selvskrevne. Det er ligesom dem der skal battles imod. Hvor gode er de egentlig. Mr Ruby siger de er gode, men har han ret?
I øvrigt vil Jülg være selvskrevet næste år, grundet hans VDP optagelse.

7 tyskere, 3 franskmænd og 2 østrigere var valgt. Hvorfor nu denne skævvridning? Det er bestemt ikke skævt. Der findes 24000 hektar med riesling i Tyskland, 4000 i Frankrig og 2000 i Østrig. Hvis man måler på denne måde, så har Frankrig faktisk kun krav på at have to vine med og Østrig en enkelt.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top riesling vine mod hinanden.

De nye deltagere i år, i forhold til sidste år, var Philip Kuhn, Schätzel, Peter Jakob-Kühn, Bründlmayer og Pichler-Krutzler. Da Hugel deltog med senest frigivne Grossi Laüe fra 2013, så tillod jeg mig at smide en 2013 Calidus Mons fra Franzen ind i smagningen.

Mr Ruby havde som sædvanligt forsøgt at hjælpe/forvirre aftenens deltagere, ved at mærke alle vine med jordbundstype. Det burde røbe lidt om vinenes stil. Desværre må det nok erkendes, at flere producenter “over-producerer”. Der går for meget teknik i produktet og det efterlader for lidt “mineralitet”. Så hjælpen hjalp ikke så meget. Personligt synes jeg det er dejligt at se, at det er vinene med det mest autentiske riesling udtryk der ligger i toppen af feltet.

Resultatet af EM i riesling 2021

Enormt tilfredsstillende, at tre vine, som er udvalgt til at stå på hylderne hos Mr Ruby ender på pladserne 1, 2 og 3. Det er næsten ikke til at få armene ned over. På lande fordelte scorerne sig som følger

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – vi skulle lige i gang

1 Den parfumerede duft røbede vinens oprindelse. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor riesling fra Østrig ofte dufter af sæbe – om det er en bestemt klon de bruger, om gærkulturerne er anderledes sammensat eller om det virkelig er den “fuldstændig kalkfri” jordbund, som de praler med, der gør det. Det er besynderligt. Vinen er rank, ren og stringent, men parfumen forvirrer mig. At vinen henter 100 point i Falstaff er næsten endnu mere forvirrende. Der var jeg ikke, og det var der ingen andre i lokalet der var. Jeg kunne knibe mig op på 93 point til Heiligenstein fra Bründlmayer. Samlet ender vinen med en score på 92,3.

2 Var heller ikke svær at spotte. Det meget tydelige alderspræg med nedfaldsæbler og petroleum i både duft og smag. En lidt for dominerende sødme i smagen, som blev mere og mere udtalt jo varmere vinen blev i glasset. Dette var uden den mindste tvivl Grossi Laüe fra Hugel. Jeg havde forventet noget andet. Det er jo klassisk Alsace det her, også lidt for klassisk. Det var aftenens klart sødeste og tungeste vin. Jeg gav vinen 90 point – samlet opnåede den 92,2.

3 En vin som var noget sværere at spotte. Den har en raffineret lethed over sig, måske specielt fordi den kommer lige efter tyngden fra Hugel. Jeg fandt letheden helt Mosel-agtig. Men en lille note af fad og en salt mineralitet sendte mig mere mod Rheinhessen og Pfalz. Vinen viste sig at være Im Grossen Garten fra Philip Kuhn. Ganske flot vin som jeg gav 94 point og som samlet fik 93,2 point.

Andet sæt – kvaliteten stiger

4 Markant bitterhed i smagen røber, at vi har fat i en af de producenter der arbejder med skindkontakt. Vinen virker også til at have en smule nyt fad, hvilket jeg ikke ved om Peter Jakob-Kühn bruger, men det var hans navn jeg endte med at skrive på blokken – og det viste sig at være korrekt. Vinen dufter meget reduktiv. Der er noget indelukket, eller som en deltager sagde “klaustrofobisk” over den. Den åbnede flot op efterhånden som den fik luft. Et spændene og anderledes glas riesling. 94 point fra Mr Ruby og samlet 93,9 – så stor enighed her.

5 Svulstig og powerfuld. Grape, ristet smør, nødder og lys rosin i næsen. Nogen bitterhed i smagen og en vild syre. En vin med et kæmpe udviklingspotentiale. Vinen viste sig at være Pettenthal fra Kühling-Guillot. Jeg er nødt til at notere, at huset skal have en chance mere ved EM 2022 – og da gerne med en vin der har lidt mere alder. Det kunne være rigtig interessant at se hvordan en udviklet udgave ville klare sig. Jeg endte på 95 point, men ikke alle var lige begejstrede, så den samlede score endte på beskedne 91,9.

6 Her blev jeg snydt så det drev. Hvilket vist skete for de fleste i lokalet. Den lethed. Den renhed. Den feminine struktur. Den fine raffinerede grønne, næsten umodne frugt. Den sprællevende syre. Det opfører sig som en tysker fra skifer! Men det er Østrigsk fra Gnejs. Pichler-Krutzler begejstrer. Jeg er kæmpe fan. Jeg gav vinen 96 point, samlet opnåede den 94,5.

Tredje sæt – taget letter

7 Det vildeste heat blev startet op af en sart fin sag med lidt nedfaldsæble, lidt røg, lidt popcorn. Saftig kompakt cremet smag. Så afgjort en af de mere komplekse vine i aftenens felt, men med en fantastisk syre, der spræller og frisker som en vesterhavsbrise. Vinen var Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht, der ligesom sidste år kom i mit personlige topfelt. Jeg gav vinen 97 point – samlet endte vinen på 93,8.

8 Engleskum. Så sart, så fint, så velkonstrueret. Sikke en renhed, sikke en friskhed. Man kunne drikke litervis af dette hvis leveren og hjernen tillod det. Skal indrømme at jeg skrev Franzen, indtil jeg fik Franzen. Dette var nemlig Bockstein fra Reverchon. Enestående på alle måder. Moselsk på alle måder. 98 point herfra – og 95 point samlet.

9 Genkendt på sin duft af roser. Jeg elsker det her. Cremet, fyldigt, og med en lille brændende fornemmelse i eftersmagen fra den lidt for høje alkohol i 2018 årgangen. Det er eneste anke. Derfor ender vinen på 96 point fra undertegnede og 96 point samlet.

Fjerde sæt – aftenens vinder fundet

10 Grønne jordbær, hyben og gul stenfrugt i næsen. Stor kompleksitet, noget bitterhed, et strejf af noget surt. Som i eddike-surt. Tænker det er en af farerne ved at anvende skindkontakt. Det kan gå hen og sætte gang i nogle mælke- og eddike-syrebakterier. Naturvinsfreaks vil nok elske det, jeg er ikke så begejstret. Der er spændende ting i vinen, den udvikler sig i glasset, men det sure element forsvinder ikke. Ölberg fra Schätzel blev ikke favoritvin denne aften. 92 point herfra og 92 samlet.

11 Alt for nem at gætte. Den burgundiske note fornægter sig ikke. Von Winning er i glasset. Duft af kvæde, gul vingummi, røg og kokos. Det nye fad træder tydeligt frem. Cremet, eksotisk smag hvor syren giver fint modspil. Flot vin. Smager sindssygt godt. Men om riesling drukner i fremstillingsprocessen skal jeg undlade at forholde mig til i aften, blot konstatere, at den skiller sig markant ud fra resten af feltet. 94 point herfra – 93,6 samlet.

12 Så kom den. Franzen. Den som jeg allerede havde fået…
Men her er der bare ingen tvivl. Calidus Mons 13 er muligvis noget af det flotteste Franzen nogensinde har produceret. Vinen adskiller sig overhovedet ikke i farve og duft i forhold til de yngre vine i aftenens felt. Vinen er så frisk og elegant, at man tænker: bliver den nogensinde ældre? Syren er så smuk og pirrende som var vinen tappet i går. Fantastisk struktur, med lethed og elegance. Lidt cremet hvid fersken og sarte blomster i duft og smag. 97 point fra Mr Ruby og 95,4 i alt.

The post EM i tør Riesling hos Mr Ruby 2021 appeared first on Vin under lup.

Hvor gode er de i grunden blevet de tyske udgaver? Lader man sig forblænde, når der ikke står en top Bourgogne ved siden af? Det får vi svaret på denne aften.

Joachim må godt få æren af denne smagning. Jeg havde overvejet den, men det var først da han stod i mit showroom og sagde: “Hvorfor ikke teste de tyske Chardonnay-vine mod verden?” – at det gik op for mig, at det var en smagning der skulle sættes i søen. Så det gør vi den 6. maj 2021.

Det bliver et opgør mellem noget af det bedste Tyskland kan præstere på druen og resten af verden. Med en klar reference der hedder Bourgogne. Det kan faktisk kun blive en helt enestående aften. Tjek vinene ud herunder og se at få bestilt billet i en fart.

Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens bedste Chardonnay. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre vine og der smages af “New World Pinot Noir” Riedel-glas.

Aftenens line up

2017 Adrianna Vineyard Chardonnay, White Stones, Mendoza, Catena, ARG

Druerne til denne vin høstes på den lille parcel “White Stones”, som ligger i knap 1500 meters højde i Tupungato regionen. Det er helt nøjagtigt blot 27 rækker med Chardonnay, som Catena har valgt at vinificere for sig fordi druerne fra denne del af Adrianna vinmarken har en helt særlig karakter og mineralitet. Det skyldes dels geologien i det gamle flodleje, som er dækket med hvide rullesten, men også det kølige klima.
Druerne er høstet manuelt, presset og mosten kølet ned for at bundfælde. Gæringen er startet spontant i franske egetræsfade og har varet i 45 – 95 dage. Der er foretaget regelmæssig battonage frem mod malolaktisk gæring, som kun cirka halvdelen af fadene har fået lov at gennemgå. Dernæst har vinen lagret i 12-16 måneder på franske egetræsfade hvoraf 20% var nye.
Pris 595,-
95 point i Wine Advocate

2017 Hunting Hill Chardonnay, Kumeu River, Auckland NZ

Familien Brajkovich har hele tiden vidst at den lerholdige skråning “Hunting Hill” var noget særligt, på trods af det, så røg druerne herfra i et blend helt frem til starten af det 21. århundrede. I år 2000 genplantede de nemlig skråningen med Dijon-kloner og endte med at få endnu bedre kvalitet fra den. Derfor holdes druerne i dag seperate og skaber en Chardonnay som vinkritikerne måber over. Druerne høstes manuelt og det er hele klaser der går i pressen (med stilke). Mosten overføres til fade fra Francois Freres i Bourgogne og gæringen starter spontant. Efter endt gæring gennemgår vinen i løbet af foråret malolaktisk gæring og tappes efter 11 måneder.
Pris 359,-
94 point i Wine Advocate

2018 Moutere Chardonnay, Neudorf, Nelson NZ

Tim Finn anlagde “Home Vineyard” tilbage i 1978. Undergrunden består af grus over ler. Resultaterne fra marken er blevet bedre og bedre. Udbyttet bliver mindre og mindre, men kvaliteten stiger og stiger. Denne vin har snydt mange, der troede de sad med stor Bourgogne i glasset. Drueklaserne presses hele, mosten spontangæres og lagrer i franske egetræsfade (10-15 nye %) med battonage frem til malolaktisk gæring (100%). Efter 10-11 måneder tappes vinen på flaske med minimal tilsætning af SO2.
Pris 658,-
94 point i Wine Advocate

2018 Sandhi, Sanford & Benedicte, USA

Sandhi projektet blev søsat af Rajat Parr, direktør for restaurant-kæden “Michael Mina” og vinmager Sashi Moorman. De har specialiseret sig i enkeltmarksvine i Californien. Denne vin er produceret fra 50 år gamle upodede vinstokke fra marken “Sanford & Benedicte”, en gruset og lerholdig skråning i Santa Barbara County i Santa Rita Hills. Her er plantet den samme Chardonnay-klon som Paul Masson medbragte fra Bourgogne i starten af 1900-tallet og plantede på Mount Eden. Mosten spontangæres i gamle egetræsfade og cementtanke for siden at lagre på franske egetræsfade i 8 måneder 20% af disse fornys hvert år. Amerikanerne siger selv, at Santa Rita Hills er “The most cool wine growing area in the world”. Det er nok tvivlsomt, men “cool” kan selvfølgelig betyde flere ting. Området nyder godt af højdemeter og kølige havbriser, hvilket gør Chardonnay herfra til en nydelse.
Pris 699,-
94 point i Wine Advocate

2018 Chassagne-Montrachet 1. Cru Caillerets, Sylvain Morey FR

Sylvain Morey har arbejdet sammen med sin far Jean-Marc Morey, en sand mester i hvid Bourgogne, gennem flere år. Da Jean-Marc døde i 2013 blev ejendommen delt mellem ham og hans søster Caroline. Sylvain fik dermed adgang til små 3 hektar på nogle af de bedste vinmarker i Bourgogne. Sylvain drager stor fordel af, at arbejde i hans fars gamle kælder med den originale gær, hvilket er væsentligt for udviklingen af vinens smag. Sylvain svovler lavt og foretager ingen battonage. Det kan gøre hans vine lettere reduktive. De kan kræve, at man arbejder lidt med dem før de åbner sig. Denne Les Caillerets er dog et eksempel på hvor smukt det kan være, at lade naturen gøre arbejdet. Den er renheden selv. Generelt bruges der ikke mere end 20% nye fade. De hvide vine lagres i 18 måneder inden aftapning.
Pris 649,-

2017 Chassagne-Montrachet Les Embazees, Benjamin Leroux FR

Benjamin er en superstar i Bourgogne, i hvert tilfælde hvis i spørger Mr Ruby. Jeg er tosset med hans vine. Det er rent, det er stringent, det er afbalanceret, – og så giver vinene noget så sjældent som “value for money” i et område hvor priserne er stukket af. Marken Embazees ligger på grænsen til Santenay. Herfra producerer Benjamin en uimodståeligt insisterende Chardonnay. Det er her magien begynder. Det er her Chardonnay ikke længere smager af Chardonnay, men smager af Bourgogne. De har helt ret franskmændene, når de mener, at de ikke har behov for at skrive druens navn på etiketten.
Pris 699,-

2018 Chassagne-Montrachet, Pierre Girardin FR

Pierre-Vincent Girardin er den 13. generation af en familie, der producerer vin i Bourgogne. Han voksede op i sin fars kælder, Vincent Girardin, og har så at sige fået top-Bourgogne ind med modermælken. Da Vincent Girardin solgte sin ejendom i 2011, overdrog han 4,5 hektar af sine bedste parceller til sin søn. I 2017 lavede Pierre-Vincent sin første årgang og meldte sig samtidig ind som et kæmpe håb for Bourgogne´s fremtid. Knægten er i starten af tyverne og laver vin som en gammel rutineret kældermester.
For at opnå hvide vine med den renhed, det “terroir” og den præcision, han ønsker, arbejder Pierre-Vincent med brugerdefinerede 456L tønder fra Francois Freres, det sker for at reducere mængden af ​​ny træ i den endelige vin. Han arbejder med spontangæring, lidt eller ingen battonage og aftapning uden filtrering.
Pris 799,-

2019 Gottsacker GG, Weingut Wöhrle, Baden DE

Få stikord beskriver denne vin: “Verdensklasse Chardonnay” og “Puligny”. Så ved du hvad der venter. Markus Wöhrle bliver kort og godt bedre og bedre. Han var god, nu er han endnu “go´ere”. Denne vins nerve og mineralitet gør, at man bare henrykkes. Det er så fint, så raffineret, så elegant.
Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay-vine! Man taler meget om, at store kalkforekomster giver stor Chardonnay. Denne vin fra en undergrund af löss/silt er så et bevis på, at selvom undergrunden ikke har store kalk-forekomster, så kan der stadig produceres stor Chardonnay.
Pris 399,-
94 point på Vinbladet.dk

2019 Opus Oskar Chardonnay, Jülg, Pfalz, DE

Johannes bedstefar Oskar Jülg købte gården i Schweigen i 1961. Oskar var visionær på mange måder. Han ville af med sødmen som var så udbredt i både Tyskland og Alsace. Han ville producere tør vin. Han havde et godt øje til Bourgogne og så ligheder mellem jordbunden i Beaune og på hans egen hjemegn i Schweigen. Derfor hentede han blandt andet chardonnay kloner fra Bourgogne og plantede dem i Pfalz, selvom de på daværende tidspunkt ikke måtte dyrkes i Tyskland. Han indførte også ny eg, som af mange blev set på som en stor fejl. I dag lyder hans projekt ikke vanvittigt, det gjorde det helt sikkert i 1961.

Vinen er gæret og lagret på nye 500 liters franske egetræsfade. Efter endt gæring har vinen lagret på fadet sammen med gærresterne i 6 måneder. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, da Johannes gerne vil bevare en læskende syre og det “Trinkfluss” som han altid vægter meget højt, – man må ikke blive træt af en Jülg vin, man skal ønske mere hele tiden.
Pris 595,-
94 point på Falstaff.at

2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben, Bernhard Huber, DE

Huber er og var mesteren. Indtil 2013 var det Bernhard Huber selv, der indtog rollen som vinmager , men efter hans død samme år, så tog sønnen Julian over. Sønnike har i den grad formået at holde niveau. Der findes vel næppe noget mere burgundisk i hele Tyskland end vinene fra Huber. Det er Dijon-kloner der vokser på firmaets marker, læg dertil, at klimaet ikke afviger voldsomt fra det de samme kloner oplever i Bourgogne. Den slags skal ende lykkeligt.

Druerne til denne vin er hentet på husets GG marker. Gæret og lagret på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Huber ligger, ligesom Wöhrle, i bakkerne der udløber fra Schwarzwald. Jordbunden består primært löss/silt.
Pris 399,-
94 point på Falstaff.at

2017 Chardonnay R, J. Neus, Rheinhessen, DE

Husets GG marker Horn og Pares, der kun anvendes til Spätburgunder, ligger begge med en sydvest-vendt solorientering på Mainzer Berg, som udgør den ene del af en lille dal som skærer igennem plateauet ved Ingelheim i nord-sydgående retning. Stående på Horn og Pares kan man kigge over på de syd-østvendte skråninger på modsatte side af dalen. Det er her Neus henter sin Chardonnay. Jordbunden er leret og kalkholdig og spørger man Lewis Schmitt så er dette en af de bedste placeringer for Chardonnay i hele Ingelheim-området, ja måske endda i hele Tyskland. Vinen opnår altid en fantastisk spændstighed. Den smager så og sige af koldklima. Halvdelen af årets høst gæres på 500 liters træfad, og får også lov at lagre her. Den resterende del gæres på ståltank. 
Pris 349,-
94 point på Vinbladet.dk

2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Stahl, Franken DE

Skolet hos Ludwig Knoll på Weingut am Stein i Würzburg og Jakob-Peter Kühn i Rheingau, så er der gode chancer for, at man har lært et par tricks. Og det har Christian Stahl. Han melder sig ind i den absolutte top af Chardonnay producenter i Tyskland med denne vin. Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Main lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer.

Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten er gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers og har ligget sur lie i 12 måneder. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!
Pris 549,-
94 point på Vinbladet.dk

The post Smagning: Hvor står tysk Chardonnay? appeared first on Vin under lup.