“Weingut Reverchon is an under-the-radar Saar estate restored to its former glory.”
Jancis Robinson

Saar-floden løber ud i Mosel lige syd for Trier i byen/forstaden Konz. Du føler egentlig ikke rigtig du har forladt Trier, før du skal mod venstre for at køre op ad Saar, imens Mosels løb fortsætter til højre, ind i Luxembourg.

Og hvad er så Saar? Det er vel bare Mosel med accent, eller hvad?
Faktisk vil jeg vove den påstand, at det er meget mere end en biflod til Mosel. Det er et selvstændigt område, eller burde være det. Saar Riesling har sit helt eget særpræg, sin helt egen karakter og er relativt let genkendelig i en Riesling-smagning. Af samme grund har man længe diskuteret om Saar skulle have selvstændig områdebetegnelse.

Så langt er det ikke kommet, men i dag tillades det, at vinbønderne fra Saar rent faktisk skriver Saar på vinene og ikke er tvunget ud i den lidt misvisende påskrift Mosel-Saar-Ruwer, som før var et krav. Saar er køligere og geologisk helt anderledes end Mosel – og det smager man. Ofte sidder riesling på stokkene til ultimo oktober/primo november før de høstes, og selv så sent holder de stadig meget syre.

Et “fransk” hus i Filzen

Man har ikke mere end næsten lige indledt sin tur langs Saar før man kommer til byen Filzen. Det er her vi finder Weingut Reverchon. Gården har eksisteret siden 1627, men blev købt og ombygget af familien Reverchon tilbage i 1920 og var i de første årtier i familien Reverchon´s eje et af de førende huse ved Saar. Familien Reverchon kom fra Savoi i Frankrig og byggede husets i klassisk Savoi-stil. En stil som den nye ejer Hans Maret har gjort meget for at bevare. Op gennem 60´erne mistede huset energien. Sådan går det nogle gange når en ejendom går i arv, – det er ikke altid man har lyst til at arve!

Vinhuset Reverchon forsvandt i glemslen, men i 2007 blev den forfaldne ejendom opkøbt af Hans Maret, revisor, bankmand, investeringschef og vinelsker fra Trier. Han ville føre huset tilbage til sin storhedstid. Første skridt var en omfattende restaurering, andet skridt var, at ansætte en dygtig vinmager. I 2013 ansatte han Ralph Herke, der tidligere var kældermester på prestigiøse Schloss Vollrads i Rheingau og magi er begyndt at ske.

Ralph Herke

Hans Maret har givet Ralph Herke nærmest frie tøjler på Weingut Reverchon. Her MÅ ikke mangle noget i forsøget på at skabe Saar-vin af højeste kvalitet. Naturligvis måles Ralph Herke på sine resultater, men lige den del er der nu ikke så meget at sætte en finger på. Ralph er en sand mester i at skabe feminin riesling, med en balance og en nerve som ikke finder sin lige ret mange andre steder i verden.

Fair´n Green – bæredygtig dyrkning

Ralp Herke´s filosofi går gennem mark og plante. På spørgsmålet om hvorfor huset “kun” er certificeret Fair´n Green lyder svaret: “Det er skam et meget bevidst valg. Vi vil gerne økologien. Vi kalder faktisk os selv økologer. Men definitionen på økologisk vindyrkning gennem EU er simpelthen for gammeldags. Hvis vi skulle dyrke vores marker efter EU´s økologiske reglement, så ville vi slå vores marker ihjel i løbet af ganske få årtier. Vi dyrker vin i et fugtigt område og eneste mulighed for en EU-certificeret økolog, hvis han skal klare 14 dage med regn, er at køre ud med kobber-sprøjten hver eneste gang der er ophold i regnvejret. At tilføre tungmetaller til jord og planter i det omfang er det rene gift for både planter og dyr. Det har vi intet ønske om.”

Man kan sådan set sige, at Fair´n´Green sætter fokus på, at økologi og bæredygtighed ikke er det samme. Vi lever i en tid, hvor vi er tvunget ud i at tænke mere bæredygtigt. At spise økologisk kød er for eksempel ikke bæredygtigt. Det ville være langt mere bæredygtigt at spise det økologiske foder, som har været med til at skabe det økologiske kød.

I Fair´n Green certificeringen er visse syntetiske svampe-bekæmpende sprøjtemidler tilladt. Men de er tilladt, for blandt andet at begrænse brugen af kobber og svovl, samt mindske CO2 udledning. Inden for Fair´n Green anvendes ikke insekticider, pesticider eller herbicider.

Dyrkningsmetoden

Når man går en tur gennem markerne på Filzener Herrenberg, hvoraf Reverchon ejer en stor del, så kan man ikke undgå at lægge mærke til, at Reverchon´s vinrækker ser vilde og langhårede ud. Der er der naturligvis en grund til. For det første skal planten have ro, og ikke konstant stresses af at blive klippet ned. Som Ralph siger: “De fleste gør det jo bare fordi det er pænere at se på!”

Ved at klippe din vin ned går den nemlig i stress. Væksten indstilles for en stund for derefter at tage fart, fordi planten forsøger at genskabe det tabte, som jo primært er kronblade. Men i denne fase går væksten i klaserne i stå. Du ender med at få små kompakte klaser, som bestemt ikke er en fordel i et område som Saar. Her vil man gerne stå tilbage med lange løse klaser med god afstand og luft mellem druerne for at undgå svamp og råd. Derfor ligner Reverchon´s rækker noget nogen har glemt at klippe

Kælderarbejdet

I kælderen arbejdes med sortering, sortering, sortering. Der må ikke slippe en eneste drue igennem, som ikke er sund og rask. Ralph har af samme grund det samme hold plukkere hvert år. De ved hvad han vil have. Det første år de plukkede for ham og hvor de syntes han var hysterisk, producerede han to balloner vin de skulle smage på. Den ene var produceret af de druer som plukkerne syntes var gode nok, den anden var produceret af de druer Ralph syntes var gode nok. De har ikke kommenteret på hans kvalitetskrav siden.

Der arbejdes med nedkøling og på enkelte vin også moderat med skindkontakt, især på de mere komplekse vin som Alte Reben og GG. Vinene spontangæres og der tilsættes ikke svovl før ved sidste omstikning, blanding og aftapning.
Gæringen foregår dels i rustfri ståltanke, dels i store træfade. For GG vinenes vedkommende gæres halvdelen på stål, den anden halvdel på træfad hvori der er tilsat 15% hele klaser.

Selv husets Auslese fremstår så ren som en engel. Også det er der en forklaring på. Ifølge Raplph Herke, så findes der 4 typer Botrytis. Kun den ene er ædel. Mange vinbønder vælger at se bort fra dette og derfor tilføres vinen en uren karakter. “Man skal ikke bruge druer til sin vin, som man ikke ville spise”. Hvis en drue har hvid behåring, så spis den ikke! Og drik den ikke!”

Alte Reben contra GG

Skal jeg være ærlig, og det skal man, så synes jeg husets force ligger i deres Alte Reben vine. Alte Reben og GG kommer fra de samme parceller, men Alte Reben har bare ikke klaret Ralph Herke´s krav til hvad der skal indgå i husets GG, det bygger primært på sensorik og manglende syre når noget bliver valgt fra. En vin der ikke skal indgå i GG får lov at gære indtil gæren ikke gider gære mere. Det resulterer ofte i et restsukker-indhold på omkring 10 gram pr. liter, som på magisk vis, lige præcis det der skal til, for at Saar-syren bliver tæmmet og umami opnås. Bevares, GG vinene er ufatteligt smukke, men kræver tid for at folde sig ud. Skal du have store riesling-oplevelser til små penge – så er det Alte Reben vinene fra Reverchon du skal gå efter!

Besiddelserne

Husets primære besiddelser er på Filzener Herrenberg, der ligger lige bag vingården, det er en sydvestvendt skråning med en forholdsvis dyb topjord iblandet lidt skifer. Marken er kølig, grundet sin eksponering, som gør, at solens stråler først for alvor rammer skråningen over middag. Herrenberg er flere steder beplantet med 80+ år gamle vinstokke, hvilket er med til at give vinene herfra en fantastisk syre. En sjov detalje er, at når du bestiger Filzener Herrenberg, og går gennem skoven (en gåtur på små 1,5 km) så har du et fint vue ud over Saar-området. Du har Kanzemer Altenberg under dig, Wiltinger Kupp, Gottesfuss og Braune Kupp på modsatte side af dalen. Bag Wiltinger Braune Kupp, altså ikke synligt, ligger Scharzhofberg og i en dal lidt længere væk ligger Ockfener Bockstein. Det viser meget godt, hvor lille er område vi befinder os i.

Ockfener Bockstein, er en af områdets absolutte topmarker. Jordbunden består nærmest af ren skifer og den er direkte sydvendt. Herfra kommer riesling med en enorm power. Masser af røg og sten. Klassisk Saar Riesling.

Besøg på gården

Weingut Reverchon har et vinothek hvor man altid kan stikke hovedet ind. I øvrigt lejer huset værelser ud. De er ikke helt billige, men du bor altså også i en pragt-villa når du flytter ind. Se værelser og book her

The post Weingut Reverchon appeared first on Vin under lup.

Smuk, smukkere, smukkest. Det hele var smukt. Men var det den gule modne frugt, der dominerede i vinene fra Mosel og det grønne urtede udtryk der skinnede igennem i vinene fra Saar? Fik Mr Ruby startet et spirende oprør blandt vinbønderne ved Saar? Svaret må være – nej, det gjorde han ikke.

Og måske var det heller ikke ligefrem et oprør han ville have igangsat. I virkeligheden snakker han nok mest for at holde sig vågen. Men hvem gør ikke det i disse SoMe tider hvor alle har en mening om hvad som helst. Provokationen blev modtaget af en lille flok, som beslutsomt satte sig ned for at finde ud af, om der var noget om snakken. Skiller Saar riesling sig så meget ud, at det ikke giver mening at skrive Mosel på den?

12 vine var sat i spil. 6 fra Saar, 6 fra Mosel. Nøje udvalgt, på baggrund af Mr Ruby´s egne erfaringer med flere af husene, samt lidt inspiration fra diverse besøg, medier og snakken med fagfolk.

En lille sjov historie: Vinen Schonfels fra Peter Lauer, blev købt en dag i 2021 hvor floden stod meget højt og de ekstreme vandmasser, som var altødelæggende andre steder, var ved at afhjælpe den tørkestress som planterne ved Saar og Mosel har lidt under siden sommeren 2018. Peter Lauer driver ud over sin vingård også en fantastisk restaurant og det var den vi besøgte, imens vi drak Schonfels og nød den fantastiske udsigt. At der sad en ældre dame et par borde fra os og trodsigt bestilte Pinot Grigio vil jeg lade være hendes problem. Tjeneren på restauranten opfyldte hendes ønske uden at se forbavset ud, – point for det. Måske kendte de hende i forvejen.

Hvad blev konklusionen?

Vi ledte og ledte. Der blev bestemt ramt rigtigt flere gange, men allerede på vin nummer et blev vi snydt så det drev. Den urtede, lidt malt-agtige karakter på Schloss Lieser´s Himmelreich fik de fleste til at gætte på Saar. Kun nybegynder Magnus ramte rigtigt, om det var dygtighed eller held må fremtiden vise. Det var i hvert tilfælde en flot start på hans blindsmager-karriere.

Men vi blev snydt flere gange. Og nej, selvom Mr Ruby brugte lang tid på at snakke om højdemeter, afskærmning for vestenvind og et noget køligere klima ved Saar i introduktionen, så må man bare sige, at Saar-vinene ikke umiddelbart virkede meget grønnere og syrligere end dem fra Mosel. “Kald nu bare det hele for Mosel” – må konklusionen vidst være.

Aftenens resultat

Var der overraskelser. Ja, det var der. Det var overraskende, at det var så svært at placere blandt andet Lieser ved Mosel, men også Knebel snød. Sidstnævnte duftede jo virkelig af solbærbusk. Peter Lauer fra Saar fremstod til gengæld utroligt ren og gulfrugtet, og røg hos flere, forståeligt nok, den anden vej – altså mod Mosel. Om det til dels skyldtes, at Lieser og Lauer begge var årgang 2020, og dermed stadig i deres lidt usammenhængende ungdomsår er uvist. Det er muligt, at de om et års tid vil fremstå mere som værende fra henholdsvis Mosel og Saar.

Det må erkendes, at riesling, om den kommer fra Saar eller Mosel, har nogle af de samme dyder. Letheden og mineraliteten. Selvom Saar kan fremstå mere røget og stenet, så er det på ingen måde noget der adskiller de to så meget, at det ville give mening at adskille dem.

Samlet set, så opnåede de 6 Mosel-vine en score på 93,2 og de 6 Saar-vine en score på 92,9. Altså en kneben sejr til Mosel, eller som en af deltagerne tilføjede “En kneben men sikker sejr”.

Til stor glæde for Mr Ruby, så var både Franzen og Reverchon at finde i top 5 – og det skal bestemt bemærkes, at aftenens billigste vin ender på en tredjeplads. Køb lystigt!

Personlig top 3

Schloss Lieser overraskede mig virkelig. Et imponerende glas vin, som dog ikke ligefrem fremstår som klassisk Mittelmosel. Van Volxem og Fritz Haag imponerede også. Volxem med vild intensitet og klassiske Saar-dyder. Haag med finesse, lethed og klassiske Mosel-dyder. Det var nok ikke så overraskende, at feltets ældste vin endte sidst. Scharzhofberg bar tydeligt præg af ni års lagring, men smagte, som en ældre riesling skal smage. Det var en sjov reference i feltet, men også aftenens nemmeste vin at gætte.

97 point

Van Volxem tog mig med storm. Guds fodaftryk “Gottesfuss” damper for ens indre blik når man drikker dette. Rødt æble i næsen, men også masser af grønt. Her er urter, solbærbusk, sten og røg i duften. Sødmefuld og saftig smag, enorm fylde og intensitet og en eftersmag med vild syre hvor røg og sten pirrer på tungen. Fantastisk balance. Skøn klassisk Saar-vin.

96 point

Faktisk var jeg lidt i vildrede, for Fritz Haag kom lige efter Van Volxem i smagningen. Jeg havde givet Van Volxem 96 point, men blev enig med mig selv om, at der skulle findes en vinder af de to. Derfor rettede jeg Van Volxem op til 97. Fritz Haag´s Juffer Sonnenuhr var majestætisk. Sikke en balance. Sikke en forfinet lethed. Her var sart fersken, kølig blomst og et ganske let urtet præg i næsen. Rank, præcis, let cremet smag med smuk syre, der leger på tungen. Slutter i et ganske let bittert bid. Denne aften valgte jeg Saar-vinens intensitet frem for Mosel-vinens ynde, men med en anden smagerækkefølge, eller et andet humør, så kunne det have været lige omvendt.

95 point

Skal jeg være helt ærlig, så er jeg lykkelig over, at Franzen endte med at imponere denne aften. Da jeg prøvesmagte vinene om eftermiddagen fremstod vinen lidt gumpetung. Det var tydeligt, at den malolaktiske gæring, som Kilian lader sine vine gennemgå, gav vinen en helt anden opbygning og struktur end de øvrige vine i feltet. Vinen virkede lidt for cremet og ikke så mundvandsdrivende mineralsk som de øvrige. Men der var sket mirakler på de 5-6 timer den havde fået lov til at stå. Lad det være en reminder om, at selv en hvidvin kan nyde godt af en dekantering. Bremmer Calmont 2016 fremstod med masser af gul frugt, fersken, melon og lidt tørret abrikos, samt et lidt kærnemælksagtigt twist. Stor cremet og fyldig smag, med lækker mineralitet og insisterende bitterhed i eftersmagen. Flot balance.

The post Resultat: Saar versus Mosel appeared first on Vin under lup.

Med forårets komme er det også tid til at få smagt på noget riesling. Og det sker, selvom temperaturerne sidst i maj ikke smager meget af forår i dette herrens år 2021. Endnu engang blev deltagerne godt underholdt. Måske ikke af værten, men så i hvert tilfælde af de vine de smagte. 12 vidt forskellige fortolkninger af riesling blev serveret. Flight 3 – med vin nummer 7, 8 og 9 var lige ved at blæse taget af Langdalsvej 75.

Hvordan er de 12 riesling vine valgt?

Et meget relevant spørgsmål. For der vil altid være noget nogen synes mangler i denne slags smagninger. Kriterierne er, at vinen skal være på riesling, den skal være tør, den skal have top-anmeldelser. Prisen er sådan set underordnet, men sjovt nok, så ender top riesling altid med at koste mellem 350 og 700 kroner, nogle endda mere. Cirka halvdelen af producenterne har fået genvalg på grund af tidligere præstationer ved samme begivenhed. Nye er valgt til, for at udvide horisonten. Husets egne, altså Mr Ruby´s, to GG producenter Franzen og Reverchon er selvskrevne. Det er ligesom dem der skal battles imod. Hvor gode er de egentlig. Mr Ruby siger de er gode, men har han ret?
I øvrigt vil Jülg være selvskrevet næste år, grundet hans VDP optagelse.

7 tyskere, 3 franskmænd og 2 østrigere var valgt. Hvorfor nu denne skævvridning? Det er bestemt ikke skævt. Der findes 24000 hektar med riesling i Tyskland, 4000 i Frankrig og 2000 i Østrig. Hvis man måler på denne måde, så har Frankrig faktisk kun krav på at have to vine med og Østrig en enkelt.

Aftenens forløb

Vinene blev smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne vidste hvilke vine de skulle smage, de vidste bare ikke hvornår de kom. Der blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver. Efter smagningen blev der afgivet point og vinene afsløret. Der kunne naturligvis gættes på hvad man troede der gemte sig bag de indpakkede flasker, men det var ikke hoved formålet. Det handlede udelukkende om at vurdere 12 top riesling vine mod hinanden.

De nye deltagere i år, i forhold til sidste år, var Philip Kuhn, Schätzel, Peter Jakob-Kühn, Bründlmayer og Pichler-Krutzler. Da Hugel deltog med senest frigivne Grossi Laüe fra 2013, så tillod jeg mig at smide en 2013 Calidus Mons fra Franzen ind i smagningen.

Mr Ruby havde som sædvanligt forsøgt at hjælpe/forvirre aftenens deltagere, ved at mærke alle vine med jordbundstype. Det burde røbe lidt om vinenes stil. Desværre må det nok erkendes, at flere producenter “over-producerer”. Der går for meget teknik i produktet og det efterlader for lidt “mineralitet”. Så hjælpen hjalp ikke så meget. Personligt synes jeg det er dejligt at se, at det er vinene med det mest autentiske riesling udtryk der ligger i toppen af feltet.

Resultatet af EM i riesling 2021

Enormt tilfredsstillende, at tre vine, som er udvalgt til at stå på hylderne hos Mr Ruby ender på pladserne 1, 2 og 3. Det er næsten ikke til at få armene ned over. På lande fordelte scorerne sig som følger

Noter og meninger

Nedenstående beskrivelser er naturligvis værtens noter og ikke et udtryk for den generelle holdning til vinene:

Første sæt – vi skulle lige i gang

1 Den parfumerede duft røbede vinens oprindelse. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor riesling fra Østrig ofte dufter af sæbe – om det er en bestemt klon de bruger, om gærkulturerne er anderledes sammensat eller om det virkelig er den “fuldstændig kalkfri” jordbund, som de praler med, der gør det. Det er besynderligt. Vinen er rank, ren og stringent, men parfumen forvirrer mig. At vinen henter 100 point i Falstaff er næsten endnu mere forvirrende. Der var jeg ikke, og det var der ingen andre i lokalet der var. Jeg kunne knibe mig op på 93 point til Heiligenstein fra Bründlmayer. Samlet ender vinen med en score på 92,3.

2 Var heller ikke svær at spotte. Det meget tydelige alderspræg med nedfaldsæbler og petroleum i både duft og smag. En lidt for dominerende sødme i smagen, som blev mere og mere udtalt jo varmere vinen blev i glasset. Dette var uden den mindste tvivl Grossi Laüe fra Hugel. Jeg havde forventet noget andet. Det er jo klassisk Alsace det her, også lidt for klassisk. Det var aftenens klart sødeste og tungeste vin. Jeg gav vinen 90 point – samlet opnåede den 92,2.

3 En vin som var noget sværere at spotte. Den har en raffineret lethed over sig, måske specielt fordi den kommer lige efter tyngden fra Hugel. Jeg fandt letheden helt Mosel-agtig. Men en lille note af fad og en salt mineralitet sendte mig mere mod Rheinhessen og Pfalz. Vinen viste sig at være Im Grossen Garten fra Philip Kuhn. Ganske flot vin som jeg gav 94 point og som samlet fik 93,2 point.

Andet sæt – kvaliteten stiger

4 Markant bitterhed i smagen røber, at vi har fat i en af de producenter der arbejder med skindkontakt. Vinen virker også til at have en smule nyt fad, hvilket jeg ikke ved om Peter Jakob-Kühn bruger, men det var hans navn jeg endte med at skrive på blokken – og det viste sig at være korrekt. Vinen dufter meget reduktiv. Der er noget indelukket, eller som en deltager sagde “klaustrofobisk” over den. Den åbnede flot op efterhånden som den fik luft. Et spændene og anderledes glas riesling. 94 point fra Mr Ruby og samlet 93,9 – så stor enighed her.

5 Svulstig og powerfuld. Grape, ristet smør, nødder og lys rosin i næsen. Nogen bitterhed i smagen og en vild syre. En vin med et kæmpe udviklingspotentiale. Vinen viste sig at være Pettenthal fra Kühling-Guillot. Jeg er nødt til at notere, at huset skal have en chance mere ved EM 2022 – og da gerne med en vin der har lidt mere alder. Det kunne være rigtig interessant at se hvordan en udviklet udgave ville klare sig. Jeg endte på 95 point, men ikke alle var lige begejstrede, så den samlede score endte på beskedne 91,9.

6 Her blev jeg snydt så det drev. Hvilket vist skete for de fleste i lokalet. Den lethed. Den renhed. Den feminine struktur. Den fine raffinerede grønne, næsten umodne frugt. Den sprællevende syre. Det opfører sig som en tysker fra skifer! Men det er Østrigsk fra Gnejs. Pichler-Krutzler begejstrer. Jeg er kæmpe fan. Jeg gav vinen 96 point, samlet opnåede den 94,5.

Tredje sæt – taget letter

7 Det vildeste heat blev startet op af en sart fin sag med lidt nedfaldsæble, lidt røg, lidt popcorn. Saftig kompakt cremet smag. Så afgjort en af de mere komplekse vine i aftenens felt, men med en fantastisk syre, der spræller og frisker som en vesterhavsbrise. Vinen var Clos Häuserer fra Zind-Humbrecht, der ligesom sidste år kom i mit personlige topfelt. Jeg gav vinen 97 point – samlet endte vinen på 93,8.

8 Engleskum. Så sart, så fint, så velkonstrueret. Sikke en renhed, sikke en friskhed. Man kunne drikke litervis af dette hvis leveren og hjernen tillod det. Skal indrømme at jeg skrev Franzen, indtil jeg fik Franzen. Dette var nemlig Bockstein fra Reverchon. Enestående på alle måder. Moselsk på alle måder. 98 point herfra – og 95 point samlet.

9 Genkendt på sin duft af roser. Jeg elsker det her. Cremet, fyldigt, og med en lille brændende fornemmelse i eftersmagen fra den lidt for høje alkohol i 2018 årgangen. Det er eneste anke. Derfor ender vinen på 96 point fra undertegnede og 96 point samlet.

Fjerde sæt – aftenens vinder fundet

10 Grønne jordbær, hyben og gul stenfrugt i næsen. Stor kompleksitet, noget bitterhed, et strejf af noget surt. Som i eddike-surt. Tænker det er en af farerne ved at anvende skindkontakt. Det kan gå hen og sætte gang i nogle mælke- og eddike-syrebakterier. Naturvinsfreaks vil nok elske det, jeg er ikke så begejstret. Der er spændende ting i vinen, den udvikler sig i glasset, men det sure element forsvinder ikke. Ölberg fra Schätzel blev ikke favoritvin denne aften. 92 point herfra og 92 samlet.

11 Alt for nem at gætte. Den burgundiske note fornægter sig ikke. Von Winning er i glasset. Duft af kvæde, gul vingummi, røg og kokos. Det nye fad træder tydeligt frem. Cremet, eksotisk smag hvor syren giver fint modspil. Flot vin. Smager sindssygt godt. Men om riesling drukner i fremstillingsprocessen skal jeg undlade at forholde mig til i aften, blot konstatere, at den skiller sig markant ud fra resten af feltet. 94 point herfra – 93,6 samlet.

12 Så kom den. Franzen. Den som jeg allerede havde fået…
Men her er der bare ingen tvivl. Calidus Mons 13 er muligvis noget af det flotteste Franzen nogensinde har produceret. Vinen adskiller sig overhovedet ikke i farve og duft i forhold til de yngre vine i aftenens felt. Vinen er så frisk og elegant, at man tænker: bliver den nogensinde ældre? Syren er så smuk og pirrende som var vinen tappet i går. Fantastisk struktur, med lethed og elegance. Lidt cremet hvid fersken og sarte blomster i duft og smag. 97 point fra Mr Ruby og 95,4 i alt.

The post EM i tør Riesling hos Mr Ruby 2021 appeared first on Vin under lup.