Det er relativt nemt at smage de bedste tyske producenter og begejstres. Men hvad nu hvis de måles op mod top producenter fra Bourgogne, – er de så stadig gode, bedre, dårligere…?

Man kan altid diskutere udvalget af vine. Bourgogne er naturligvis dyrere end tysk Pinot Noir, men prismæssigt er der alligevel nødt til at være en grænse for hvor dyre burgundere der kan være med. Hvad er retfærdig sammenligning? Er det at Bourgogne-vinene koster tre gange så meget som de tyske udgaver? De tre dyreste vine denne aften kom fra Bourgogne, så der blev ikke sammenlignet 1 til 1, – og det skal der heller ikke.

Udvalget af vine

De 5 producenter der var udvalgt til at repræsentere Bourgogne er alle producenter, som tager klimaforandringerne alvorligt og som på en eller anden måde reagerer, i mark og kælder. Illustreret meget godt med Pierre Vincent Girardin´s 12,5% alkohol, som opnås ved at arbejde med stor løvvæg, øget fotosyntese og en deraf følgende phenolisk modenhed som er “mind-blowing”. Aurelian Verdet´s 100% helklasegæring er et andet forsøg på at levere “fremtidens” Bourgogne. Lys, urtet, med nærmest germansk krydret syre på tungen. Der blev med andre ord ikke serveret gumpetung 14,5% Pinot Noir denne aften.

De tyske vine var alle fra Mr Ruby´s sortiment. Det er nødvendigt for forfatteren til denne blog at slå fast, at INTET, er valgt fordi det er “fint nok” eller “ok”, det hele var udvalgt fordi det kunne og skulle begejstre!

Der er mange gode fortællinger fra aftenen. Der er de to kunder, som kommer ind af døren og siger: “Hvorfor er det, at tysk Pinot Noir altid smager tysk?” – hvortil arrangøren kækt svarede: “Vent til i har smagt de 6 tyskere i aften, så ved i, at Spätburgunder ikke altid smager tysk!”
De nikkede samstemmende efter smagningen – og købte i øvrigt Spätburgunder med hjem.
Der var de tre Bourgogne-freaks, som kom for at få ført bevis for, at Spätburgunder ikke har en chance målt op mod producenter som Boursot og Girardin. Efter smagningen viste det sig, at de to vine de havde givet topkarakterer kom fra Tyskland!!!
Begge grupper fik altså en på “opleveren”, – de fik bearbejdet fordomme. Det er præcis hvad denne aften er sat i søen for.

Hurtig gennemgang af de smagte vine

Vinene blev smagt i 4 heats. Det første var kalibreringsheatet. En tysk mod en fransk. Kunne folk skille dem ad? 2020 Chambolle Musigny Premier cru Fueès fra Boursot mod 2022 Sonnenberg KT (Kostert) fra Jülg. Fueès – nabomarken til Grand Cru Bonnes Mares, – kunne Kostert, marken lige over Wissembourg i Alsace stå distancen? Står der Alsace? Ja, det gør der, for Jülg har marker både på den tyske og den franske side af grænsen. Offer for en besynderlig grænsetrækning efter 2. verdenskrig. I realiteten to vine på franske druer i første heat.

De fleste havde nogenlunde styr på det. De to vine var valgt til heatet fordi de bød ind med næsten samme farve og intensitet. Fueès spillede dog på flere tangenter, flere lag, et lidt mere oxidativt udtryk og dybere mineralitet. Jülg´s komplet afstilkede Pinot fremstod med saftig ren frugt og mere tydelig fadnote, måske også qua sin yngre alder. Ikke for meget fad, blot mindre integreret.

Heat 2 – det lyse og lette heat

Nu blev det sværere. Ved gennemgangen af vinene, før smagningen, var det blevet røbet, at vinene på tyske kloner ofte er lysere og lettere.
Så burde aftenens “lyse” heat jo være tre vine på tysk klon. Sådan var det bare ikke.

Første vin var Twardowski´s 2020 Pinot Noix Ardoise. Vidunderet fra Mosel. Produceret på Dijon-klon, men på kølige 50. breddegrad og tilmed i Tysklands vestligste vinområde med det mest maritime klima. At Pinot Noir overhovedet kan modne tilfredsstillende her, det er noget nyt, og det er enormt spændende, for Pinot-stilen på skiferskråningerne bliver som Riesling, – let, luftig og æterisk. Aftenens mest elegante!

Twardowski skulle måles op mod Aurelian Verdet´s 2021 Nuits Saint Georges gæret 100% på hele klaser. Farvemæssigt adskilte de sig ikke meget. Verdet enormt urtet, krydret, syrlig, vedholdende. Flot vin, som udviklede sig enormt i glasset. Og sidste vin i heatet var eneste vin på tysk klon, 2021 Rosenloch fra Gebrüder Mathis. Vinen skilte vandende. Den er lys, rødfrugtet og i 2021 har den en reduktiv duft, der blev beskrevet som “Ged gnubber sig op af træ”, “Hest”, “Nytårskrudt” osv. Den enten elsker eller hader man. Vinen fik alt lige fra 98 til 90 point. Vinen fremstod markant, målt op mod 10 andre vine, som nærmest ikke besad reduktive noter.

Et svært heat, som de færreste havde helt styr på.

Heat 3 – intensiteten stiger

Første vin i heatet var 2022 Kirchgasse fra Wöhrle. Enkelte fangede en lille reduktion her, – og den er der, men der er til gengæld så stor flot og saftig frugt, at reduktionen blot understøtter, giver vinen dybde. Markus Wöhrle har altid været god, men hans 2022 er et step op. En af grundende er overgangen til at bruge “pump overs” i gæringen. Det har virkelig boostet frugten og samtidig elegancen i vinen.

En anden, som også bruger “pump overs” er Sylvain Morey. Fra Premier cru marken “Champ Gain” Chassagne Montrachet. En mark hvor alle andre dyrker Chardonnay, og hvor Sylvain nok kunne tjene flere penge ved faktisk at dyrke Chardonnay. Men han holder fast i sin Pinot Noir, og det skal han have stor ros for. Vinen har noget “hvidvinsagtig” lethed over sig og en stor saftig rød frugt, som gør det svært at spotte, at den er fra Bourgogne. Den smager næsten tysk.

Sidste vin i heatet var 2022 Kalkfels, Ilbesheimer Kalmit fra Par les deux. Projektet grundlagt i 2021 af vennerne Johannes Jülg og Peter Klein. Den vin er bare enestående. Produceret på tysk klon. Den er så indbydende, saftig, pirrende syrlig. Frugten stor, på kanten af at være banal, men den får så meget modspil fra syre og krydderi, at man bare må overgive sig. 80% af deltagerne denne aften skød på stor Bourgogne.
Forleden blev jeg spurgt om vinen kunne gemmes. Jeg var nødt til at svare: “Hvorfor skulle man?”

Heat 4 – Hvad er det sorte der for noget?

Første vin i sidste sæt var 2017 Aux Thorey Premier cru fra Nuits Saint Georges. Leroux bruger af og til en andel hele klaser i sine gæringer, men ikke i kølige årgang 2017. Den kvikke deltager i smagningen fangede den lidt orange kant, og placere feltets ældste vin her. Leroux beviser endnu engang, hvorfor han står på hylden hos Mr Ruby. Det smager simpelthen fremragende, og han er måske den vinbonde i Bourgogne der fastsætter sine priser mest rimeligt. Her var dybde, modenhed, kirsebær, skovbund, læder, flot syre og mineralitet.

Når vi snakker priser i Bourgogne, så er vi nødt til at snakke om den himmelflugt Pierre Vincent Giradins priser har taget. De er steget med 40% hvert år de sidste 3 år. Alligevel, så er han ikke dyr! 2022 Volnay Premier cru Taillepieds var aftenens dyreste vin, men hver en krone værd. Gemt til denne smagning. Der er ikke mere af det. Helt fabelagtig balance. Imponerende elegance og lethed. Nærmest cremet struktur. Naturligvis ufiltreret. At Pierre kan holde alkoholen på 12,5% er nærmest magisk. Stor vin.

Et generelt træk ved de tyske vine denne aften var, at frugten var frisk, ren, saftig. Netop det faktum burde have røbet for folk, at den blæksorte vin i sidste glas var 2022 Alte Reben fra Bernhard Huber. Det er simpelthen nærmest et koncentrat af Pinot Noir. Et koncentrat som smager som en lille bid af himlen.
Julian Huber er en mester. Han er stadig en frontløber når det gælder tysk Pinot!

Aftenens resultat

Toppen lignede senest afviklede Spätburgunder Mesterskab. Der er altså Wow-faktor over Alte Reben fra Huber og Kalkfels fra Par les deux. Ellers et felt uden de helt store overraskelser. Rosenloch fra Gebrüder Mathis får en lidt lav score grundet sin reduktion. Vinens karakter vil altid skille sig ud i et felt som dette. Var den blevet serveret alene, så havde folk ikke oplevet reduktionen så voldsom. Lidt som vanligt, så lider 1. heat under, at folk er afventende. De hiver sjældent 98 point op af lommen her. Derfor ender Boursot og Jülg nok lidt lavere end hvis de var blevet placeret senere i smagningen.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Pinot 2025 appeared first on Vin under lup.

(Jeg har altid forsøgt at undgå at skrive “men” i artikler, – nu er jeg tvunget ud i at bruge ordet)

Men for en vinnørd, der har fået nogle af sine største Pinot-oplevelser fra netop Bourgogne, – så er det alligevel bekymrende. En slags hverdagsproblem, selvfølgelig, for katastrofer som orkaner, stormfloder og andet vejrlig fremkaldt af klimaforandringer er i større skala. En skala, som kan være svær at forholde sig til. Pinot Noir fra Bourgogne er pjattet at gå op i, i den sammenhæng, men nu er det jo det vi vinnørder går op i, – og det der sker er alarmerende.

Stolthed og stædighed stopper ikke klimaforandringer

Selv de mest skeptiske vinbønder i Bourgogne, som gennem årtier fornægtede klimaforandringer, – de må nu have indset, at tiden er inde til at tilpasse sig. Og så alligevel ikke, for der dukker stadig historier op som beviser det modsatte. Som når for eksempel vinbønder der tilpasser sig, får skæld ud af naboen, fordi opbindingsmetoden ikke er pæn! Der er endda vinbønder i Bourgogne der mener, at de 2 ud af 10 år hvor man tidligere havde gode årgange, nu er blevet til 8 ud af 10. Altså, at klimaforandringerne er af det gode. Ok, så lad os antage, at det er der vi er nu, men hvad er så fortsættelsen? – for klimaforandringer er ikke noget der stopper når vi står op i morgen. Det de positive stemte vinbønder hæfter sig ved er, at de sjældent behøver at chaptalisere mere. En teknik der er blevet brugt flittigt tidligere og er tilladt i Bourgogne, i alle vine. Der må tilsættes sukker til den gærende most, svarende til 2% alkohol i den færdige vin.

Det er naturligvis en svær erkendelse. Ingen kan forestille sig Bourgogne uden Pinot Noir, – men det kan blive en konsekvens af stadig stigende CO2 udledning, og stadig stigende årlig gennemsnitstemperatur på planeten Jorden. Et studie fra National Academy of Sciences i Washington DC viser, at Beaune allerede, teknisk set, ER for varm til dyrkning af Pinot Noir. Men et er teknik, noget andet er virkelighed. Pinot Noir dyrkes stadig. Smager det som det gjorde engang? Nej, det gør det ikke, men det ville det nok ikke gøre, – selv uden klimaforandringer.

Det udfordrer dog Bourgognes klassifikationssystem fra 1936.
Baseret på lige dele jordbundsforhold og klimatiske faktorer, blev markerne inddelt i tre kvalitetskategorier. Med klimaforandringer står disse kategorier for fald! Søgningen mod køligere parceller og jordbund der holder bedre på vand gør, at stort set alt hvad der hedder premier cru eller grand cru er udfordret, om man vil indrømme der eller ej. Man kan diskutere om en ny klassifikation så ikke er nødvendig, – men hvad skulle den føre til? Bourgogne er i opbrud, og midt i en udvikling, som vi ikke ved hvor ender.

Nye dyrkningsmetoder

På Hospice de Beaune har man historiske data vedrørende høststart helt tilbage fra 1354. 2018 bød således på den tidligste høststart målt siden 1354 i Bourgogne! Den 20. August satte de første plukkere i gang. En rekord, som blev gentaget i 2020, og som 2022 og 2023 kom tæt på. “Normalt” ville høsten starte medio september. Der har været kuldeperioder, blandt andet i 1800-tallet, og varmeperioder, blandt andet i 1400-tallet, men helt overordnet, så er høsten rykket 2-3 uger frem i forhold til de historiske data.

Hvis en vinbonde i Bourgogne bliver ved med at fornægte tingenes tilstand, og derfor fortsætter sit arbejde som om intet var hændt, så vil resultatet blive overmodne Pinot Noir-druer, med mindre syre og mere sukker = en vin med mere alkohol. De senere år har jeg set flere vine nå 14,5% alkohol. Det skal en Pinot Noir simpelthen ikke holde!

Det er dog ikke slut for Pinot Noir i Bourgogne, – endnu. Der kan gøres flere ting for at modvirke

Køligere parceller og andre kloner

Dyrkning på køligere spots. Hautes Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune var for bare 20-30 år siden billige, tynde og umodne udgaver af Bourgogne, som man kunne komme til for små penge. Sådan er det ikke mere. Nogle af tidens mest spændende producenter i Bourgogne befinder sig her. Østvendte skråninger, som ligger i skygge i de varme eftermiddagstimer er også at foretrække.

Der findes 47 forskellige kloner af Pinot Noir i Bourgogne. Man kan forestille sig, at dette tal bliver højere i fremtiden. Tyskland havde det engang for koldt til Pinot Noir, nu er franskmændene ved at få det for varmt til druen. I Tyskland foregik der forædlingsprocesser på planteskoler, hvor man forsøgte at fremavle hurtigt modnende og hårdføre Pinot Noir-kloner. Det samme vil ske i Frankrig, bare med omvendt fortegn. Nu skal Pinot Noir kunne tackle mere varme. Druen skal kunne bevare sin friskhed og sin frugt. Hvor længe kampen er mulig vides ikke, men den vil blive kæmpet til den bitre ende. På billedet ses Pinot Noir, som druen ikke må se ud. Indtørret som en rosin grundet varme og vandmangel.

De amerikanske rødder står af

I starten troede man det var en virus. Planter midt i rækkerne visnede væk. Det har dog vist sig, at være rodmaterialet der ikke kan klare tørkeperioderne. Pinot Noir i Bourgogne er podet på amerikanske rødder. Det er nødvendigt, for vinlusen stortrives i den lerholdige jord. Der er flere rodtyper i spil, men en af favoritterne 161/49C er simpelthen ved at smide håndklædet.

Problemet kan løses med andet rodmateriale, men det vil kræve en total omlægning af markarealer. Bekosteligt og ikke ønskværdigt hvis man har 80 år gamle Pinot-stokke på sin mark, som leverer druer af høj kvalitet. En omplantning vil i værste fald kræve 80 år før planterne leverer på samme niveau.

Vinteren forsvandt og lange perioder med tørke

Den burgundiske vinter er nærmest forsvundet. Det betyder, at saften stiger i planterne allerede midt februar og knopskydning sker alt for tidligt. Derfor ser vi næsten årligt frostskader i vinmarkerne. Dem oplevede man ikke på samme måde før i tiden. Frostrisikoen kan minimeres med sen beskæring af planten. Beskæringen skal foregå så sent, at planten “bløder” lidt. Det vil stresse planten og forsinke knopskydningen.

Et andet problem er lange tørkeperioder. “Cover crop” er et nyt fænomen i Bourgogne. Tidligere blev der pløjet mellem rækkerne, for at undgå græs og ukrudt. Men i dag er græsset ønskeligt. Det holder på fugten i jorden. En anden mulighed er at udskifte rodmaterialet – til rødder der tåler tørkestress. Man kan også vælge rødder med lav virilitet, som forsinker vækstprocessen i opstartsfasen – og dermed mindsker frostrisikoen.

Helt overordnet, så vil en ny type opbinding være nødvendig, og den ses allerede. Vinstokkene opbindes i dag højere, så der er plads til, at de kan danne en krone. I Bourgogne anno 2025 kræver det skygge at lave god Pinot Noir. Selvom opbindingsformen ikke ligner Bourgogne, så har den vist sig at være meget anvendelig. De bønder der anvender den, oplever øget fotosyntese i planten, og modner derfor druerne hurtigere og med mere syre og lavere PH end naboen der dyrker traditionelt!

Produktionsmetoder

Det overordnede problem for vinbønderne i Bourgogne er at bevare syre og en relativt lav PH. Det modsatte sker i et varmt klima, og dertil kommer øget sukkerindhold og ikke mindst ændret aromaprofil. Det er rigtig svært at spå om, hvordan en Pinot Noir fra Bourgogne smager om 20-30 år, men den vil givetvis smage meget anderledes end i dag. Man kan høste tidligt, men får så ikke den aroma-opbygning som tidligere fandtes i en Pinot fra Bourgogne. Aroma-opbygning tager tid. Det er oftest lang modning der giver store vine. Tag Riesling fra Mosel, tag Nebbiolo fra Piemonte. Jasper Morris, Mr. Burgundy, konkluderer i Oktober 2024, at Puligny-Montrachet gennem de senere år har mistet sin florale karakter! Han taler godt nok om Chardonnay, men den drue har jo nogle af de samme problemer som Pinot Noir.

Druens aroma kan ikke påvirkes i kælderen, men der kan gøres en del for at bevare friskhed og syre.

Nedkølig, gærstammer og hele klaser

Nedkøling bliver mere og mere brugt, eller høst i de tidlige morgentimer. Fordi det ofte er varmt under høst og bakterier trives særdeles godt i et miljø med sukker, lav syre og 30 graders varme. Men også fordi en lang gæring, er nemmere at styre og skaber mere elegante aromaer end en varm. Nedkølingen sænker gærcellernes aktivitet og forlænger gæringen.

Der har været – og er – en bevægelse hen imod økologi og byodynami i Bourgogne. En velkommen trend. Men trenden involverer ofte spontangæring. Spontangæring kan være et problem ved for højt sukkerindhold i druerne. De naturlige gærstammer dør ofte ved en alkohol på omkring 13%. Det vil i mange tilfælde betyde restsukker, som bestemt ikke er ønsket i Bourgogne Pinot Noir. Derfor kan producenterne blive tvunget over i at bruge rendyrkede gærstammer. Dette kan også i nogen grad hjælpe med at styre vinen i en retning man gerne vil have. Nogle gærstammer bruger for eksempel mere sukker på at danne 1% alkohol end andre. Altså en måde at begrænse alkoholen.

Et andet populært greb er at helklase-gære. Druer på stilke er omgivet af luft, hvilket sikrer, at der er mere ilt til stede under gæringen. Det giver gærcellen optimale arbejdsbetingelser og resulterer i en lavere alkoholprocent. Samtidig nærmest suger stilkene noget af farven ud af vinen, så en vin gæret med stilke vil ofte være lysere, end en vin gæret uden. Grønne stilke kan kan medvirke som syreleverandør. Gæring på hele klaser er dog også en aromatisk tilføjelse til vinen. Vinen får en mere urtet karakter, og specielt ved 100% helklasegæring vil din Pinot Noir pludselig smage helt anderledes.

Hvordan ser Bourgogne ud om 30 år?

Det vides ikke. Der er nok ingen tvivl om, at klassifikationssystemet vil blive kraftigt udfordret. De marker, som engang var de bedste, vil blive de næstbedste. Pinot Noir kan stadig have et langt liv i Bourgogne, men fra områder, eller parceller, som før var mindre favorable. Hautes Côtes, Irancy, Maconnaise er gode eksempler. De områder vil kunne dyrke Pinot Noir mange år frem, selv med yderligere temperaturstigninger.

Men hvad så med de nuværende, som så vil blive tidligere topmarker. Man taler om at give renæssance til gamle Bourgogne-druer som de hvide Aubin, Roublot, Sacy og Melon de Bourgogne, samt de røde César og Tressot. De to sidstnævnte er har før i tiden været brugt i blandinger med Pinot Noir, og bruges såmænd stadig i Irancy, burgundisk rødvinsområde nær Chablis. Hvem ved, måske vil tiden rinde ud for Pinot Noir som monovarietal i Bourgogne.

Stoltheden er stor i Bourgogne. Naturligvis er den det, den er velbegrundet. Det vil være forfærdeligt, at skulle vinke farvel til den gudsvelsignelse af Pinot Noir, som tidligere er blevet skabt i området. Men at erstatte druen med Syrah eller Cabernet Franc virker utopisk. Sandsynligvis, vil man søge blandt historiske druer, hvis en erstatning skal findes.

Bourgogne Chardonnay i fremtiden

Chardonnay-druen får en lille parentes her til sidst. Druen er knap så udfordret som Pinot Noir i Bourgogne. Chardonnay kan klare mere varme, men druens aroma vil naturligvis ændre sig, og den vil levere mere sukker og mindre syre, – med mindre den styres.

Igen vil optimisterne i Bourgogne sige, at det er positivt det der sker. Op gennem 70´erne og 80´erne måtte man ofte chaptalisere Chardonnay, og man sloges konstant med problemer med svamp, fordi druen modnede langt senere end Pinot Noir. De problemer er mindre nu. Chardonnay er gået fra 100 dage fra blomstring til moden drue, til 90 dage. Læg dertil, at blomstringen ofte foregår langt tidligere end før, grundet de milde vintre. Høsten kan oftest foregå i sol og tørvejr i september og ikke i regn i oktober. Pessimisterne vil sige, at aromaen ændrer sig. Vinens karakter bliver mindre burgundisk.

Alternative dyrkningsmetoder er igen den bedste løsning. Mange producenter forsøger i disse år gennem skindkontakt at tilføre deres Chardonnay noget bitterhed, men bitterhed er ikke det samme som syre. Resultatet er i min verden ikke løsningen. Vinen vil for meget. Den mister elegance, og da især hvis den samtidig holder 13,5 eller derover i alkohol. En anden mulighed er, at blande Chardonnay med druer der kan levere noget syre. En fremtid hvor druen må blandes med Aligoté eller Petit Meslier er ikke utopi.

The post Bourgogne – hårdt ramt af klimaforandringer appeared first on Vin under lup.

Denne aften søger vi svar. Der er udvalgt et kompetent felt fra Bourgogne, og så smager vi et mindst lige så kompetent felt fra Tyskland. Spätburgunder mod Pinot Noir. Der er to ting vi søger svar på. Spørgsmål et: Er der noget om snakken, når folk sammenligner med Bourgogne? Og spørgsmål to: Hvilken vin er bedst? Hvor ville det dog være vildt, hvis vinderen blev en tysk Pinot, på en tysk klon!

Vinene vil blive smagt semi-blindt. Det vil sige, at deltagerne ved, hvilke vine de skal smage, de ved bare ikke hvornår de kommer. Der bliver smagt i 4 heats med 2 vine i første heat og 3 vine i de tre sidste. I første heat kalibrerer vi. Her får i lov at smage en tysk og en Bourgogne. Det skulle gerne være en rettesnor til de øvrige vine. Efter smagningen bliver der afgivet point og vinene afsløret. Der kan naturligvis gættes på hvad man tror der gemmer sig bag de indpakkede flasker, men det er ikke hovedformålet. Det handler primært om at smage og vurdere 11 Pinot Noir vine, om at dufte og smage, og suge viden til sig.

Vinene der skal smages fra Bourgogne:

2019 Volnay 1er cru Les Fremiets, Henri Boillot

Siden 2012 har Henri´s søn Guillaume Boillot været ansvarlig for husets rødvine – og det har givet husets Pinot Noir et løft. Faderen er bedst kendt for sine hvidvine. Guillaume producerer blandt andet fra flere top 1. Cru marker i Volnay. Hans vine har en rig og overdådig, kødfuld, moden stil. Guillaume Boillot anvender kold macerering og gærer dels på fad, dels på stål og lagrer derefter vinen på op mod 50% nye egetræsfade. Fadene er tonneau´s og bevidst større end traditionelle 225 liters barriques. Jo større fad, des mindre påvirkning af den endelige vin.

Robert Parker 92+, Pris 895,-

2018 Savigny Les Beaune 1er cru Aux Clous, Pierre Girardin

Som søn af en af de største vinmagere i Bourgogne, skulle man mene, at det var helt naturligt, at Pierre førte far Vincent´s ejendom og evner videre. Det var bare ikke tilfældet. Vincent Girardin solgte nemlig sin ejendom. Det skulle være slut med vin, livet skulle lægges om, han ville lave noget andet og satsede på afgrøder og kvæg i stedet. Men midt i processen står Pierre og bliver pludselig grebet af tanken om at blive vinbonde – og gudskelov for det. Knægten er i starten af tyverne og har vist sig at være begunstiget med vinmager-evner, der er som sendt fra himlen! I dag har Pierre nybygget vineri i Meursault, ejer 4,5 hektar vinmarker og opkøber også druer fra andre vinbønder.
Druerne til “Aux Clous” er hentet fra en parcel med over 55 år gamle stokke. Vinen er spontangæret med 30% hele klaser og lagret 18 måneder på egetræsfade hvoraf 20% var nye. Tappet ufiltreret. Pierre arbejder med stor løvkrone på sine marker. Det sikrer ham både skygge på meget varme dage, men også mere fotosyntese og derfor en hurtigere modning. Derfor kan han høste tidligere end andre, men med stor modenhed og god syre. Det er forklaringen på hans knuselskeligt dejlige lavere alkoholprocenter.

Pris 549,-

2020 Volnay 1er cru Les Mitans, Benjamin Leroux

Benjamin Leroux fortjener enorm respekt. Hans vine holder et kontinuerligt højt niveau, til tider endda vanvittigt højt niveau. Alligevel kan hans priser stadig kaldes rimelige. Her får du meget for pengene sammenlignet med andre producenter i Bourgogne.
Volnay er en rødvinskommune, også selvom den grænser lige op til Meursault. Jordbunden i Volnay består af lerjord med højt kalkindhold og har ofte et rødligt skær. Druerne til denne vin kommer fra en parcel på 0,65 ha på premier cru marken Les Mitans. Her står Pinot Noir stokke med en gennemsnitsalder på 50 år. Druerne er 100% afstilkede og har macereret 15 dage i tank og dernæst lagret i 18 måneder på fad (20% ny). Vinen er tappet uden filtrering.

92 point på Vinous Pris 875,-

2017 Pommard 1er cru Clos des Epenaux, Comte Armand

Vinhuset kan føre sin historie helt tilbage til starten af 1800-tallet, hvor den muromkransede 5 hektar store vinmark Clos des Epenaux første gang kom i den navnkundige grev Armand og hans families besiddelse. Op gennem 1980’erne, var det canadieren Pascal Marchand der opbyggede domainet´s gode navn og rygte og dette blev kun yderligere forstærket af hans to talentfulde og roste efterfølgere, først Benjamin Leroux og nu Paul Zinetti. Selve Clos des Epenaux er lidt spøjst beliggende, da det både dækker over både en del af 1er cru Petits Epenot og 1er cru Grand Epenot. Men 1er cru Clos Epenaux figurerer altså under eget navn. Der har sågar været snak om, at dette Clos skulle ophøjes til Grand Cru. Indenfor murene vokser Pinot Noir med en alder på mellem 20 og 70 år. Her opnås en enorm intensitet. Druerne spontangæres med en lille del hele klaser (10%) og lagres efterfølgende på fade hvoraf en tredjedel er nye. Vinene fra de forskellige dele af marken holdes for sig i 18 måneder, indtil det endelige blend foretages.

Pris 1100,-

2020 Beaune 1er cru Clos du Roi, Domaine Marchand

Man kan på en måde sige, at ringen sluttes her. Altså ringen af nærmest familiære bånd mellem tre af de producenter vi skal smage denne aften. Pascal Marchand er tidligere chefvinmager på Comte Armand i Pommard og havde i sin tid der, blandt andet Benjamin Leroux som assistent. Manden har sit CV i orden. I 2006 fik han mulighed for at starte et negociant projekt, da den canadiske finansmand Moray Tawse kontaktede ham med en pose penge. Tingene har udviklet sig siden. Der er kommet flere og flere leverandører til, der er blevet opkøbt marker, og i dag er det en vild kollektion der udbydes fra hele Côte d´Or. Pascal arbejder biodynamisk, med lav svovling, og lader i det hele taget naturen gå sin gang i kælderen. Hans vine er ikke dyre, men lad dig ikke snyde af det, af og til, så rammer han Pinot Noir lige i r….. og så smager det så englene synger. Hans Clos du Roi fra årgang 2020 er en af de flotteste røde Bourgogne´r undertegnede har smagt i hele 2022. Glæd dig!

92-95 point af Jasper Morris. Pris 625,-

Vinene der skal smages fra Tyskland:

2014 Schlossberg GG, Bernhard Huber, Baden

Huber er førende på Pinot Noir-kvalitet i Tyskland. Det er de stadig, også selvom verden omkring dem har udviklet sig. Det var cistercienser munke, der tilbage i 1200-tallet opdagede, at jordbunden omkring byen Malterdingen mindede om den i Côte de Nuits. Pinot Noir er derfor ingen ny opfindelse i Baden, den har vokset her i århundreder. Jordbunden består af mergel med et højt indhold af kalksten. Det er syd- sydvestvendte skråninger bestående med Schwarzwald som baggrund, der præger billedet. 2014 var sidste årgang fra Bernhard Huber´s hånd. Siden har sønnen Julian Huber taget over. Denne vin er gæret med 60% hele klaser og er dernæst lagret 18 måneder i egetræsfade hvoraf 25% var nye. Aftapning er sket uden klaring og filtrering.

94 point på Gault & Millau, Pris 1.100,-

2017 Kirchgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden

Wöhrle´s marker ligger ikke langt fra Huber´s. Den store forskel skal findes i jordbunden. Wöhrle´s marker er præget af Löss, der er en art finkornet sand, bundet sammen af fugt.
Marken “Kirchgasse” er beplantet med et udvalg af Dijon-kloner, samt den tyske klon “Frank 105”. Reinhard Frank drev planteskole i Baden og hans klon “105” er en af de mest udbredte Pinot kloner i Baden. Klonen udemærker sig ved at have meget løse klaser, hvilket gør, at selv i meget våde år opstår der ikke råd i klaserne. Markus Wöhrle er stor tilhænger af, at bevare den lethed og det krydrede udtryk som de tyske kloner bidrager med. Druerne har gennemgået en kold macerering inden spontangæringen er startet. I 2017 indgik cirka 30% hele klaser i gæringen. Vinen har lagret 12 måneder på barriques fra bødkeren “Taransaud”. Fadene er med medium toast, 30% var nye i årgang 2017. (skænkes fra magnumflaske)

Pris for Kirchgasse i alm flaske 499,-

2017 Spätburgunder KB, Weingut Jülg, Pfalz

Historien om Jülg er kompleks. Vingården er delt i en tysk og en fransk del. Det bemærkes ikke i hverdagen, men nå flaskerne skal have etiket på bliver det et bureaukratisk “helvede”.
Marken “Kammerberg” ligger med direkte sydlig orientering på den franske side af grænsen. Markbetegnelsen må dog ikke bruges, fordi Jülg bor i Tyskland. Derfor kalder han den KB. Jordbunden består af mergel og kalksten. Meget lig den i Bourgogne. Johannes producerer sine topvine på et udvalg af Dijon kloner. Druerne er komplet afstilket og har gennemgået 14 dages macerering inden den spontane gæring er startet, Vinen har lagret dels på 1. og 2. års barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret. (skænkes fra magnumflaske)

Pris for KB i alm flaske 499,-

2018 Pinot Noix Hofberg Reserve, Daniel Twardowski, Mosel

Da Daniel Twardowski i sin tid plantede Dijon-kloner af Pinot Noir på skifer skråningen Dhroner Hofberg ved Mosel, var der et hjørne som voldte ham lidt problemer. Her stod 70 år gamle riesling stokke. Han kunne ikke rigtig nænne at trække de flotte kraftige stokke op af jorden og rådførte sig hos eksperter: “Kan man pode Pinot Noir på dem?”
En erfaren rotte i faget sagde til ham, at det kunne han godt, men han ville ikke ane hvad han fik ud af det. “Du ved jo ikke om det er en Fiat eller en Ferrari der gemmer sig under jorden.” – sagde han.
Nu siger Daniel storsmilende: “Det var en Ferrari!”
Daniel har hele tiden vinificeret denne parcel adskilt, men først i 2018 gav den en så markant bedre vin end resten af marken, at han simpelthen var nødt til at producere en “Hofberg Reserve”. Der er brugt 50% hele klaser under gæringen og vinen har lagret 18 måneder på et mix af brugte fade fra Armand Rousseau og Romanée Conti, samt 25% nye. (skænkes fra magnumflaske)

96 point af René Langdahl, Pris 1.195,-

2020 Spätburgunder Ranker, Schloss Schönberg, Hessische-Bergstrasse

Indrømmet, den er taget med for at tage “røven” på alle. For jeg synes denne vin rummer storhed, – slet og ret. Nu bliver den testet op mod de største.
“Ranker” er det tyske ord for Diorit, som er en magmatisk stenart. Altså en stenart dannet af vulkansk magma. Der findes masser af granit og diorit i Hessische-Bergstrasse, og Julien Meissner elsker det mineralske præg, som de vulkanske sten bringer hans vine. Rankev er produceret på en Dijon-klon hentet i Chambertin. Den yder et ekstremt lille udbytte i de klimatiske og geologiske omgivelser i Hessische-Bergstrasse og opnår derfor en fantastisk koncentration. Druerne er afstilket og Julien anvender dernæst sit trick med at tørre stilkene og tippe en lille del i gæringskarret, for at tilføre krydderi, men ikke grøn tannin. Efter gæring har vinen hvilet 18 måneder på 2-4 år gamle egetræsfade, altså ingen ny eg her.

95 point på Houlbergs Vinblog, Pris 349,-

2020 Spätburgunder Rosenloch, Gebrüder Mathis, Baden

Druerne til denne vin kommer fra marken Rosenloch. Marken hviler på et lag af kalk, imens overfladejorden primært betsår af Löss. Freiburger-klonen der vokser her er over 60 år gammel. Marken har en svag hældning mod syd-vest, så den nyder godt af eftermiddags- og aftensol. Druerne er gæret med 15% hele klaser, spontangæret og har tilbragt 18 måneder i barriques. Vinen er tappet uden filtrering.

Nærmest forfinet duft med jordbærkompot, viol og orangeskal. Utroligt dragende duft. Rank og præcis i munden. Igen lidt jordbær, lyst og let, men med en insisterende syre, og lidt lakrids i eftersmagen, der giver vinen noget tyngde. Ret ungdommelig og lidt lukket i sit udtryk, og så alligevel næsten umulig at holde sig fra fordi den simpelthen bare smager fremragende.

95 point på Houlbergs Vinblog, Pris 599,-

The post Smagning: Hvor langt er tysk Pinot Noir? appeared first on Vin under lup.

Carillon-familien har dyrket vin i Puligny-Montrachet i flere århundreder. Jean Carillon, arbejdede med vin allerede i 1520, og siden er familiens jord gået i arv uden de helt store problemer. Men i 2010 skete det uventede. Firmaet Louis Carillon & Fils blev delt mellem de to ”fils”. Louis sønner Jacques og Francois ville hver sin vej.

Francois Carillon besad efter opdelingen af familiedomænet blot 6,5 hektar, i dag besidder han 16. Han har marker i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Premier Crus som Champs Gain, Les Folatières, Combettes, Perrières, Les Murgers des Dents de Chien, Chenevottes, Clos Saint Jean og en lille parcel på Grand Cru Chevalier Montrachet. Det er en vild portefølje. Ikke mindst fordi hver eneste vin er et lille vidunder.

Vinene besidder en fantastisk renhed og frugt, er smukt underspillede, besidder smuk mineralitet og lever længe, – både i munden og i flasken. Vinene kan nok bedst sammenlignes med dybden og styrken i god Meursault. En styrke som relativt få producenter mestrer Puligny, hvor vinene normalt er mere ranke og feminine. Vinene fra François Carillon er i den absolutte top i hvid Bourgogne.

François Carillon bruger ikke længere ukrudtsmidler, høstudbyttet er altid lavt, – også lavere end det tilladte. Den ideelle modenhed søges hele tiden, og det er ikke kun druernes sukker indhold der afgør hvornår høsten sættes ind. Syre er mindst lige så vigtigt. Balancen er vigtig. Druerne plukkes i de tidlige morgentimer og sendes i pressen så friske som muligt. Der arbejdes med ingen eller meget lidt svovl i kælderen, og andelen af nyt fad begrænses til omkring 15%.

The post Francois Carillon appeared first on Vin under lup.

Druen oprinder uden tvivl fra området omkring Bourgogne, opstået som en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Så det giver god mening, at vinbønderne herfra er eksperter i at få det bedste frem i den, – de har haft mange generationer til at øve sig. Druesorten ses første gang nævnt i 1583 under navnet Beaunois. Synonymet ”Chardonnet” ses første gang nævnt i 1685, men druen har formentlig en meget længere historie bag sig.

Op gennem 1990´erne opstod der nærmest “Chardonnay-mania” på alverdens vinmarker, der blev foretaget ny-plantninger i en størrelsesorden, som alle vidste var for voldsom. Det var vinen også, det var den fede fadgærede Chardonnay der var populær. Moden skiftede naturligvis og blev overtaget af en “Anything but Chardonnay”-agtig bevægelse. Så hvad skulle vinbønderne nu stille op med deres Chardonnay? I dag har hysteriet lagt sig. Dem der producerer Chardonnay ved godt, at fadet skal balanceres, trenden går mere imod den friske, stringente stil.

Hvor trives druesorten

Chardonnay er nem at dyrke, og i modsætning til mange andre druer kan den dyrkes i flere forskellige klimazoner. Normalt siger man, at en bestemt druesort præsterer bedst indenfor et spænd i middeltemperatur på 2 grader. Chardonnay har et spænd på 3-4 grader. Det gør druen interessant både i varme og kølige områder. Med de nuværende temperaturstigninger i Bourgogne, så vil klimaet blive for varmt for Pinot Noir, før det bliver for varmt for Chardonnay. Chardonnay springer tidligere ud end Pinot Noir og er derfor mere følsom overfor forårs-nattefrost. Chardonnay modner til gengæld senere end Pinot Noir.

I kølige klimazoner opnår Chardonnay en delikat nødde-aroma og et forfriskende syreindhold. I varme klimazoner opnår druen en aroma, der går mere i retning af eksotiske frugter og højt sukkerindhold, men mister noget af sin syre. Få hvidvinsdruer er vel så velegnet til at gennemgå malolaktisk gæring som Chardonnay. Malolaktisk gæring er den proces der foregår, når mælkesyrebakterier omdanner æblesyre til mælkesyre. Processen øver naturligvis stor indflydelse på vinens aroma, syreindhold og mundfornemmelse, der bliver mere cremet. Malolaktisk gæring kan undgås gennem svovling af vinen, men nogle gange er en vins PH -værdi simpelthen også bare så lav, at mælkesyren ikke kan arbejde. Det sker af og til i Tyskland.

Fadlagringen er også svær at komme udenom. Chardonnay kan tackle en ret høj andel ny eg. Man kan sige, at druen er anonym og derfor behøver lidt hjælp, men man kan også bare vende den om og sige, at druen er utroligt velegnet til fadlagring. Mere aromatiske hvidvinsdruer som for eksempel Muscat og Gewürztraminer ville smage underligt hvis de kom på ny eg.

Chardonnay i Tyskland

I Tyskland var Chardonnay forbudt helt frem til 1991. Det skal nok dels forklares med det lidt anstrengte forhold mellem de to lande. Tyskerne hadede alt hvad der var fransk og franskmændene hadede alt hvad der var tysk. Franskmændene forbød jo samtidig dyrkning af tyskernes yndling Riesling (på nær i Alsace). Det anstrengte forhold er dog i kraftig bedring. En anden grund til, at Chardonnay var forbudt kan have været, at kvaliteten af tysk Chardonnay simpelthen var for dårlig. Klimaet var for koldt og druen modnede ikke ordentligt. Klimaforandringerne gør dog, at tyskerne i løbet af de sidste 15-20 år har fået et klima der passer druen og opbygget en ekspertise, som gør landet til kvalitetsleverandør af Chardonnay.

En tysk Chardonnay vil ofte have mere syre end en Bourgogne, men husk på, at det syre-niveau havde en Bourgogne Chardonnay også engang. Det er jo lige før, at man i dag skal man finde en østvendt eller højtliggende mark for at få syre i sin Chardonnay i Côte d´Or!

Chardonnay er druen med den kraftigste tilvækst på de tyske marker. Vinmarkarealet er gået fra 271 hektar i 1995 til 2.731 hektar i 2022. Tilvæksten sker primært i Rhin-deltaet hvor der findes mange områder med store kalkforekomster. Kalk og Chardonnay spiller godt sammen. Især Rheinhessen og Pfalz har taget druen til sig. 37% af Tysklands Chardonnay vokser i Rheinhessen, 34% i Pfalz. Baden er også Chardonnay-land, men tilplantninger har været sværere at foretage her. Der er ikke så meget plads. De 344 hektar på Kaiserstuhl har for eksempel været der længe, og vil nok ikke kunne udvides voldsomt.

Chardonnay og mousserende vin

Chardonnay er speciel, idet plantens druer går fra stadiet som lille hård og grøn til fuldmoden drue på meget kort tid, og druerne får først aroma lige før, de er fuldmodne. Indtil da bruger planten mest tid på at udvikle blade og sporer. Dette fænomen gør druen svær at styre i varme klimazoner, hvor druens sukkerindhold kan eksplodere på få dage, og syreindholdet samtidig rasle ned. Fænomenet gør dog samtidig, at producenter af mousserende vin – Champagne eller Sekt – kan plukke Chardonnay og vinificere den, næsten uden indgreb. Mange andre sorter indeholder for megen aroma til at kunne indgå i produktion af mousserende vine.

Hvordan smager tysk Chardonnay?

Fadlagring og malolaktisk gæring øver naturligvis kraftig indflydelse på vinens endelige aroma. Noterne af nødder og smør som disse indgreb bidrager med, supplerer druens aroma og delikate karakter godt, men som før nævnt, så er det en balancegang. I Tyskland er malolaktisk gæring nærmest en nødvendighed. I nogle år høstes Chardonnay med 8-9 gram syre pr. liter. Efter malolaktisk gæring vil syren ligge på mere humane 6-7 gram pr. liter.

For kraftig fad-aroma bringer mindelser om noget der var engang, men også her har de gode tyske producenter fundet balancen. I dag spontan-gæres mange vine. Også denne metode tilfører dybde og kompleksitet til Chardonnay.

De store vine fra Bourgogne er stadig et reference-punkt. Det er vinene herfra man gerne vil kopiere. Men det ændrer ikke på, at andre områder er ved at finde deres egen identitet. Californien, Australien, New Zealand, Chile, Sydafrika og nu altså også Tyskland har hver deres perler på druen. Fra Tyskland skal især fremhæves Bernhard Huber´s GG-vine, Wöhrle´s GG Teufelslochgasse og Jülg´s Opus Oskar. Sjovt nok, så har VDP endnu ikke oprettet en klassifikation af Chardonnay i Pfalz (som jo ellers er en af de største leverandører af vin på druen!!!) Så Jülg bruger stadig deres gamle “Opus Oskar” klassifikation. Alle nævnte vine findes i meget små mængder og kan kun erhverves ved at blive skrevet op.

The post Chardonnay druens historie appeared first on Vin under lup.

Det er formentlig få generationer før os, der har kunnet iagttage klimaforandringer på samme måde som vi kan. Tallene lyver ikke, nedbørsmængderne, om de er højere eller lavere end normalt, lyver ikke, orkanerne tager til i antal og styrke, områder udtørrer og bliver til ørken, og isen på polerne smelter. Det hele sker med en fart, som ikke er oplevet siden sidste istid ophørte for 12.000 år siden. Man behøver ikke længere være forsker eller “klimatosse” for at kunne se, at der sker noget.

Men planeten Jorden´s temperatur har jo altid svinget op og ned. Istider er kommet og gået, og Grønland var engang grøn. Problemet er, at selv om vi tager tidligere varme perioder i betragtning, så er vi på vej ind i en periode, der ser ud til at blive rigtig varm, godt hjulpet på vej af menneskets udledning af CO2.

På vinuniversiteterne går forskningen nu i retning af, at udvikle sorter, der kan klare ekstrem varme, og som kan agere i en atmosfære med højere CO2 koncentration. Det er helt andre udfordringer man står overfor, end det var for bare 30 år siden.

Tidligere varme perioder

Klima er ikke nemt at tale om kortsigtet. Klimaet har ændret sig på Jorden siden den blev dannet. Der har været varme perioder og der har været kolde perioder. Der er evidens for, at Romerne dyrkede vin i det sydlige England omkring år 300. Vi ved også, ud fra årringe i træer og høsttidspunkter i notesbøger, at perioden 900-1300, var en varm periode på Jorden. Fra år 1350-1850 har vi været inde i den periode som meteorologerne kalder ”Den lille istid”. Denne periode har gjort vindyrkning så at sige umulig i Nordeuropa. Det er denne kolde periode vi er på vej ud af. Så meget ved vi.

Spørger man NASA, så er det vi oplever lige nu, et fænomen som Jorden før har oplevet. Det handler om Jorden´s bane og hældning i forhold til Solen. Man taler om en Milankowitch-cyklus som gør, at istider kommer og går. NASA mener endda at kunne bevise, at temperaturstigningerne på vej ud af istider før har været voldsomme. Hos NASA fornægter man dog heller ikke, at CO2 er med til at forstærke effekten. NASA´s klimatiske tidmaskine taler sit helt eget sprog. Mennesket er godt i gang med at forurene sit eget hjem.

Stolte traditioner kan stå for fald

Klimaforandringer påvirker i den grad vinbruget. Både før og nu. En af grundende til, at en drue som Pinot Noir i dag er at finde i Ahr-dalen i Tyskland, skyldes formentlig en af de varme perioder, der ledte op til ”Den lille istid”. Klimaet var tidligere egnet til dyrkning af Pinot Noir, men druesorten har i mellemtiden været svær at tumle for vinbønderne i Ahr. Pinot Noir har selv forsøgt at tilpasse sig de kølige omgivelser og derfor opstod sorten Frühburgunder. Sorten er en mutation af Pinot Noir, som er opstået, fordi plantens DNA har tilpasset sig og derved modner hurtigere end Pinot Noir. Ahr-klimaet bliver dog i disse år mere og mere Pinot Noir-venligt. Gennemsnitstemperaturen i Ahr er steget med 1,6 grader gennem de seneste 50 år. En vinbonde ved Ahr, kan med andre ord glæde sig over klimaforandringerne. Men det er der andre der ikke kan.

Områder med stolte traditioner har naturligvis sværest ved at acceptere en omstilling. Enkelte nægter helt at tale om problemet. Men det forsvinder bare ikke selvom man ikke taler om det. Af samme grund ses omstillingen tydeligst i den nye vinverden. Her handler det om at levere et slutresultat, om det er på den ene eller den anden drue er knap så vigtigt. I Australien udskiftes Grenache flere steder med Mataro, også kendt som Mouvedre. Sidstnævnte tackler varme og tørke bedre og bevarer frem for alt syre. Grenache har en tendens til at eksplodere i sukker og smide sin syre hvis det bliver for varmt.

Hvordan ser vinbruget ud om 30 år?

Desværre ser det ikke ud som om, at vi kan knække kurven bare sådan lige. For det første er der stadig dem der mener, at det hele er en gang hysteri og at tingene retter sig selv, for det andet er der enorme økonomiske interesser på spil. Klimaet er desværre taberen i forhold til ussel mammon. Man regner derfor med en yderligere stigning i gennemsnitstemperaturen på globalt plan på 1,5-4 grader inden slutningen af dette århundrede. En ændring som vil få den sydlige halvkugles vinområder til næsten at forsvinde. Den sydlige halvkugle har meget lidt landjord mellem 30. og 50. breddegrad, som er de breddegrader hvor vindyrkning i dag er mulig.

På den sydlige halvkugle ligger de fleste vinmarker mellem den 30. og 40. breddegrad, som allerede i dag er varme klimazoner i forhold til vinproduktion. Der vil stort set kun være sydspidsen af Sydamerika tilbage, som egnet vinområde hvis forudsigelserne holder. På den nordlige halvkugle vil vindyrkningen rykke mod nord. Canada, England, Danmark, Sydsverige, Polen, de baltiske lande, samt store dele af Asien vil blive nye vinlande. I de i dag eksisterende vinområder vil man blive nødt til at udskifte druesorter for at tilpasse sig det nye de nye forhold og Sydeuropa vil blive for varm til vindyrkning.

Pierre Huglin´s index

De enkelte druesorter har gennem århundreder tilpasset sig bestemte klimatiske forhold. Biologen Pierre Huglin udviklede sit såkaldte Huglin index, i dette opererer han med gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen. Han påviste herved, at hver enkelt sort performer bedst inden for et spænd på 2-3 grader. Kommer gennemsnitstemperaturen over eller under dette spænd, så bliver druen problematisk at dyrke. Stiger temepraturen som for nuværende, så stiger sukkerindholdet, syreindholdet falder og aromaprofilen ændres. Fremskriver vi de seneste 50 års stigninger så vil Bourgogne være for varm til Pinot Noir og Rheingau for varm til Riesling i 2050.

Scenariet er desværre meget sandsynligt. Sommeren 2003 var den varmeste sommer i Bourgogne siden 1370 og siden er den rekord blevet overgået flere gange. Chardonnay vil kunne dyrkes lidt længere ud i fremtiden end Pinot Noir i Bourgogne, men det vil helt sikkert blive en anden Chardonnay, med mindre syre og måske en anden aroma-profil end i dag. Vinverdenen kan se meget anderledes ud om 50 år!

Touriga Nacional fra Bordeaux?

Bordeaux kan også få det svært, især i forhold til de hvide druer Sauvignon Blanc og Semillon, men også Cabernet Franc vil få det varmt. Faktisk har man allerede godkendt nye druer til produktion af AOP Bordeaux, heriblandt portugisiske Touriga Nacional. Barolo er heldigere stillet. Nebbiolo kan tackle en del varme, men igen, stilmæssigt vil fremtidens Barolo måske se anderledes ud.

I Alsace er den potentielle alkohol i Riesling steget med 2,5% på 30 år. Mosel og Rheingau vil i år 2050 (Baseret på en temperaturstigning på 1,6 grader fra år 2000) være bedre egnet til dyrkning af Cabernet Franc end Riesling. Vi ser allerede nu, at Rheingau i 2015 er på samme temperaturniveau, som Bordeaux var i 1960. Så der er ikke noget at sige til, at Riesling sveder lidt i varmen, og høsttidsdatoen for Riesling falder tidligere og tidligere.

Det lyder helt vanvittigt, men det kan være forandringens århundrede vi er gået ind i. Dem der ignorerer klimaforandringer, og som elsker Bourgogne Pinot Noir, de vil måske om 50 år indse, at de tog fejl. Imens de sidder og skænker sig et glas Syrah fra Romanée Conti! Fremtidens store Pinot Noir kan meget vel være fra Tyskland, der især i de seneste 10 år har nydt godt af et varmere klima. Tyskerne kalder Pinot Noir for Spätburgunder. Hvis du ikke har opdaget “det tyske mirakel” endnu. Så skulle du se at komme igang.

The post Hvad gør klimaforandringer ved vinbruget? appeared first on Vin under lup.