Historisk set, så var Barbaresco ikke uopdaget før i tiden. Man vidste godt, at Nebbiolo fra bakkerne omkring byen Barbaresco var god, og den blev også brugt i Barolo-vine. Det var før DOC og geografiske begrænsninger gjorde sit indtog i vinens verden. Men i starten af 1900-tallet skete der noget. Familien Gaja åbnede sin Taverna og familien Giacosa begyndte at skabe små vidundere. Selvtilliden voksede i området. I stedet for at indgå som blend i Barolo, begyndte der nu at dukke vine op med betegnelsen “Nebbiolo di Barbaresco”.

DOC blev indført som system i Italien, i 1963, kraftigt inspireret af franskmændenes AOC system, der havde eksisteret siden 1936. Indførelsen af DOC skabte lang debat om, om Barbaresco skulle indlemmes i den nye Barolo DOC, – det følte bønderne i Barbaresco ville yde dem størst retfærdighed. Men sådan gik det som bekendt ikke. Barbaresco fik istedet egen DOC. Det er hele denne historik der har givet Barbaresco sit “lillebror”-syndrom. En form for mindreværd, som området stadig slæber rundt på. Men er det nu så slemt at hedde Barbaresco?

Jeg tør godt love allerede nu, at aftenens smagning vil være endnu en bekræftelse af, at det ikke er slemt at hedde Barbaresco, og deltagerne får mere end svært ved at placere vinene geografisk rigtigt. Kom og leg med, – både hvis du tror det er “peace of cake”, men også hvis du tror det er umuligt. Aftenen er for alle.

En Barbaresco lagres kortere tid end end Barolo, fordi den ofte er mindre tanninrig, og det er helt sikkert en god rettesnor at gå efter, men stadigvæk ikke den endegyldige sandhed! Men macerationstiderne på vinene bør være en fin guide når du skal til at finde vinene.

Vi smager følgende vine

Fra Barbaresco:

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco
Vin fra topmark i Barbaresco og fra historisk andelsforening. Mange kalder Produttori del Barbaresco for “Verdens bedste kooperativ”. Jordbunden på Montefico består af en blålig mergel og er direkte sydvendte. Vinen har gennemgået 28 dages maceration og dernæst tilbragt 36 måneder på fad og 14 måneder på flaske.
Pris: 480,-
95 point i Wine Advocate

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna
Et nyt hus i Barbaresco, som i 2019 ansatte Bisso Atanassov som vinmager. Bisso har tidligere arbejdet for Vietti og La Bioca i Barolo. Taverna-familien besidder to Nebbiolo-parceller på cru´en Cottà (ved byen Neive), en af ​​disse parceller, “Senteundes”, er udelukkende beplantet med klonen Nebbiolo Rosé – også kaldet CN 111. Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin (deraf navnet), med flot tannin-bid og han vil gerne tilplante flere parceller med den i fremtiden. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk).
Vinen er spontan-gæret, har gennemgået 21 dages macerering, og har tilbragt 12 måneder på ét gammelt og ét nyt egetræsfad – mere er der faktisk ikke produceret. Fadlagringen er naturligvis fulgt op af 12 måneder på flaske.
Pris 399,-
93 point af James Suckling

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio
Familien Grasso ejer 3 ha. på marken Asili. De ældste stokke er fra 1957 of det er primært disse, der leverer druematerialet til denne vin. Gæringen foregår i temperaturregulerede ståltanke, Guilio Grasso anvender 15-20 dages macerering og vinen bliver derefter modnet i 24 måneder på en kombination af franske barriques og store slavonske træfade og lagrer slutteligt 6 måneder på flaske inden den frigives til salg.
Pris 389,-
95 point Vinous

2018 Barbaresco, Angelo Gaja
Huset Gaja har været stærkt medvirkende til at give Barbaresco sit renommé som værende en seriøs konkurrent til Barolo. Familien Gaja åbnede i 1856 en taverna i byen Barbaresco hvor de serverede deres egen vin. Både vin og taverna blev en succes og fortjenesten blev brugt på at opkøbe jord i området. I dag ejer Gaja 81 hektar hvilket svarer til næsten 12,6% af de samlede vinmarkareal i Barbaresco. Kvalitetsmæssigt har Gaja flyttet området ind i en helt anden division og kan i dag få priser for deres Barbaresco-vine, som flere Barolo-producenter ville være misundelige over. Husets Barbaresco gennemgår 30 dages macerering i forbindelse med gæring, altså langt mere traditionelt end Gaja har ry for at være.
Detailpris 2.200,-

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa
Bruno Giacosa blev en del af arbejdsstyrken på familiens egen vingård i Neive allerede som 15-årig. Året var 1944 og 2. verdenskrig hærgede i Europa, så Bruno forlod skolen og blev i “hjemmet”. I 1960´erne blev han betragtet som en af de bedste producenter i Barbaresco. I 1964 tappede Bruno Giacosa den første Barbaresco med marknavn. Det var ikke sket før i området. Det var faktisk heller ikke sket i Barolo, men det startede i den grad en revolution og har medvirket til at der i dag findes et MGA system. I dag er det Bruno´s datter Bruna, der producerer vinene på den berømte vingård. Hun har skåret ned på macerationens længde, så den typisk ligger omkring 15-20 dage.
Detailpris 1.499,-
94 point af James Suckling

2020 Barbaresco, Ceretto
Familien Ceretto gik ind i vinproduktion i 1930´erne. I starten producerede de af opkøbte druer, men i dag ejer de 135 hektar fordelt over hele Langhe. Selvom huset har en stor produktion, og en bred vifte af vine, så vil de gerne bevare et image som “den lille vinbonde”, der bor midt i marken. Det må man sige lykkes meget godt på Asili i Barbaresco, hvor vingården Bricco Asili ligger omgivet af husets egne 1,2 hektar. Husets stil er klart modernistisk, men moderne med tilpasning, for man ønsker ikke at glemme sit ophav. Autensitet er vigtig. Vinene gæres spontant og macerering forløber over 20 dage. Fadlagringen foregår primært på ældre fade, der ikke afgiver for meget aroma.
Detailpris 520,-

Fra Barolo:

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca
Bisso Atanassov (tidligere nævnt under Barbaresco fra Taverna) er manden bag denne vin. Han producerede den imens han var ansat på ejendommen La Bioca i Serralunga d´Alba. Det er første og indtil videre eneste årgang af denne vin fra La Bioca – desværre. For hold nu op hvor er det dog bare et helt enestående glas vin. Druerne blev leveret af en nabos, nabo kan man næsten sige. Men naboens nabo døde samme år som han leverede de første druer og den ældre mands familie havde andre planer, så leverancen ophørte. Mosten har gennemgået en kold macerering sammen med skallerne i 2 dage inden gæringen er sat i gang. Gæringen er foregået i åbne trækar og efter endt gæring har vinen hvilet med skallerne i 25 dage. Vinen har dernæst modnet 30 måneder i 300 liters træfade af fransk eg og efterfølgende på flaske indtil sin frigivelse i januar 2017. Der er blot produceret 936 flasker af denne vin.
Pris 699,-
6½ stjerne på Houlbergs Vinblog

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini
Tvillingerne Mirko og Federica producerer fremragende vine fra mergel-skråningerne nedenfor La Morra by.
Barolo “La Serra” er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Denne vin er helt enestående og tilhører uden tvivl den absolutte top i Barolo. Vinifikationen foregår på samme måde som husets Barolo DOCG, men La Serra indeholder hvert eneste år mere tørstof end Barolo DOCG. Macerering 15-20 dage og efterfølgende lagring på både store og små træfade.
Pris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo “Conca”, Ratti
Barolo Conca er en af de mindste MGA-vine i Barolo. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Jordbunden består naturligvis af mergel og marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres på ståltank og gennemgår 20-25 dages macerering. Dernæst lagrer vinen 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla
“Dardi le Rose” har længe været betragtet som en af de bedste parceller i Barolo. Lorenzo Fantini er en af mange der har forsøgt sig med at klassificere parcellerne i Barolo. Det bemærkelsesværdige ved Lorenzo´s forsøg er, at det foregik så tidligt som i 1880. I dag er parcellen druknet lidt i et MGA system, som i beste fald er en smule rodet, i værdste fald noget makværk. Poderi Colla kæmper for at holde parcellens navn i hævd. Druerne hentes fra stokke der er plantet i årene 1970 og 1985. Colla anvender blot 15 dages macerering og vinen ligger på store gamle træfade i 24 måneder. Det skaber en lys og let Barolo, med imødekommende tannin.
Detailpris 479,-

2014 Barolo Fossati, Borgogno
Ultra traditionalister. Her anvendes op mod 40 dages macerering. Der trækkes virkelig noget tannin ud af skaller og kerner. Vinen bør være en af de nemmeste at spotte denne aften, men i teorien er alt nemt. Druerne spontangæres og efter gæring samt macerering lagres vinen 4 år på store gamle træfade, samt efterfølgende 6 måneder på flaske. Marken Fossati ligger mellem Barolo og La Morra og har en syd-østlig eksponering.
Detailpris 1.295,-

The post Vinsmagning: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Skal man være nørdet for, at ville have det bedste ud af det, man bruger sine penge på? Måske. Men hvis det nu er nemmere at cykle op ad bakke, hvis man har en mountain bike, og man elsker at cykle på bakker…?
Eller hvis en vin nu smager bedre hvis den skænkes i et bestemt glas?
Det sidste kan måske være sværere at forstå end cyklen. Men lad os nu sige, at du har købt en vin til 200,- kroner. Hvad vil du helst? Drikke den af et forkert glas og få den til at smage af 100,- eller drikke af et rigtigt glas og få den til at smage af 300,-?

Det kan lyde som galimatias. Det er faktisk svært at forstå, selvom man sidder med samme vin i 4 forskellige glas og smager sig igennem. Samme vin smager forskelligt i 4 forskellige glas!!!
Der er en grund til, at et Sauvignon Blanc glas er smalt. Det er fordi det smalle glas tvinger dig til at læne hovedet længere tilbage når du drikker. På den måde rammer vinen det bageste af tungen som det første. Det får de grønne, lidt bitre noter i Sauvignon Blanc til at præsentere sig bedst muligt.
Et Pinot Noir glas er bredere fordi, i Pinot Noir vil vi gerne have druens syrlige noter frem. Vi smager syrligt forrest på tungen. Simple forklaringer, som ikke desto mindre kan medføre enorme forskelle i oplevelsen af din vin. Pinot Noir i et Sauvignon glas er en katastrofe!

Gå aldrig ned på udstyr – siger de…

Og det er naturligvis rigtigt. Man kan købe sig fattig hvis man bliver ved med at lytte til eksperter, der vil sælge en dit og dat, men noget du aldrig må gå ned på er alligevel – et ordentligt vinglas som passer til den type vin du foretrækker. Du behøver naturligvis ikke købe Sauvignon Blanc glas, hvis du aldrig drikker Sauvignon Blanc. Mit skab er således fyldt med Pinot Noir og Riesling-glas.

Noget af det vigtigste når vi smager på vin er, at vinen kan ses og duftes. Vin er meget mere duft end det er smag. Mennesket kan smage fire forskellige smagsretninger: sødt, surt, salt og bittert. Vi kan derimod dufte op mod 3000 forskellige aromaer og kombinationer deraf. Så når vi synes en vin smager af kirsebær, så er det fordi vi kan dufte kirsebær, ikke fordi vi kan smage det. Derfor er det så utroligt vigtigt, at det glas vi drikker vin af, er skabt til at kunne afgive aromaer.

En yderligere fordel er det, hvis glasset er sådan indrettet, at man kan slynge vinen i glasset og derved piske aromaerne frem i vinen. Et tulipanformet glas er at foretrække. Det skal helst snævre ind for oven. Den bowle-formede “Paris”-model fra forsamlingshuset kan slå selv den bedste vin ihjel! Og lad for guds skyld være med at fylde for meget i glasset. Det kan godt være, at du gør det, for at virke generøs og gæstfri, men for meget vin i glasset ødelægger igen muligheden for at kunne slynge og dufte. Så hellere skænke lidt flere gange. Sidst på aftenen vil dine gæster have fundet ud af, at du ikke er en fedterøv, men at du blot ved hvad du har med at gøre.

En episode fra vinhandlerens hverdag

Jeg vil godt komme med et eksempel fra min egen nørdede verden. Forleden fik jeg tilsendt prøver på to nye Spätburgunder-vine fra Schloss Schönberg i Hessische Bergstrasse. Den ene var vokset op i sandet jordbund “Vom löss”, den anden i granit-holdig jordbund “Vom granit”. Jeg smagte vinene på arbejdet af det Italesse glas, som jeg bruger i baren. Det er et fint glas. Alsidigt og stærkt, uden at det går ud over elegancen. “Vom löss” var indsmigrende, rødfrugtet og finyrligt krydret. “Vom granit” var mørk, tannisk og knyttet som en næve, der er klar til kamp. Den gav intet fra sig. Jeg bortdømte den ikke, men var hurtigt klar over, at det var “Vom löss”, der skulle satses på.
Prøverne blev sat til side og en ordre tastet.
Senere på dagen tog jeg de to flasker med hjem. De skulle lige testes til aftensmaden. Hjemme hev jeg et Riedel Veritas New World Pinot-glas ned fra hylden og smagte de to vine igen. Jeg var i chok!
Det var som om det nærmest tippede billedet fuldstændig. “Vom löss” var stadig let og indsmigrende, den blev som sådan ikke forvandlet af glasset, men “Vom granit”! Hold da op! Pludselig fremstod den som en potent top Bourgogne. Der kom blomst, der kom tæt pakket frugt, stadig mørk og tannisk, men nu med en storhed, som jeg ikke havde fornemmet tidligere på dagen. Så vil nogen sige – ja, ja, men den havde jo også fået luft. Til det er der kun at sige, at jeg var nødt til at hive et Italesse glas ned af hylden for at se om jeg var blevet skør. Det var jeg ikke. I Italesse-glasset gemte den sig igen. Det er ikke første gang, at New World Pinot glasset har gjort mirakler for vine her i huset.

Riedel Veritas New World Pinot er det ultimative glas til Spätburgunder, – sådan er det bare!

Karaffel

Nogen vil synes det er at overreagere at hælde al sin vin på karaffel, men det kan anbefales. Igen handler det om, at få frigivet vinens aromaer. Mange tror, at en karaffel kun skal bruges når en ung vin skal iltes og den ungdommelige syre skal blødgøres. Men faktisk har de fleste vine godt af luft.

Jeg har alt for tit, og det tror jeg også andre har, siddet med en flaske vin og syntes, at den blev bedre og bedre jo længere ned i flasken jeg kom. Det er sket, fordi vinen langsomt bliver iltet i flasken, men også fordi vinens phenol (farve og aromastoffer), der er nogle af de tungeste molekyler i vinen, kan have en tendens til at falde til bunds i vinen. Det er godt lige at få det hele plasket sammen og iltet. Næsten al vin vinder ved det. Vær dog forsigtig med rigtig gamle vine, de tåler ikke altid at blive iltet.

Temperatur

Der er mange der tror, at kulde er en vins værste fjende. Det passer ikke, og hvor de har fået informationen fra, må guderne vide. Varme er langt værre. Her taler vi både ekstremer under opbevaring af vin, men også under serveringen. En for varm vin smager flad, en for kold vin bliver hurtigt varmere i glasset og får den temperatur hvor den smager bedst. Køl gerne i fryseren, køl med masser af is, køl i sneen udenfor på en vinterdag. Jeg serverer næsten al min vin for kold. Hvid som rød. Rødvin ved 15-16 grader og hvidvinen køleskabskold. Det giver mig den bedste oplevelse.

The post Vinsmagning og vinglas appeared first on Vin under lup.

Der er mangel på bevis for, at man kan smage en jordbundstype i en vin. De fleste geologer vil hurtigt kunne pille alle dine forestillinger om, at du mener at kunne smage om din riesling er dyrket i basisk basalt- eller sur granit-holdig jordbund fra dig.

Grundelementet – stenen

Vin og geologi. Ak ja. Diskussionen kan fortsætte. Kan man smage en sten? Kan man smage mineralitet?Faktum er, at der findes et væld af forskellige jordtyper rundt omkring på vores klode, som hver især danner grundlag for hvad der kan dyrkes hvor. Skærer vi helt ind til benet, så er basis for alle jordbundstyper sten. Sten, som er dannet for millioner af år siden og som efterfølgende er blevet eroderet mindre og mindre, nogle for at blive sat sammen i nye former og danne nye stenarter med andre egenskaber.

Man tænker ikke over det, men vores klode er i den grad i ”live”. Den er et sammensat og fascinerende system. Den består af en indre kerne af 5000 grader varm jern-nikkel, som kun er fast fordi trykket inderst i Jorden er over 400 millioner bar.  Den ydre kerne er flydende, da trykket op mod jordoverfladen falder. Uden på kernen ligger kappen, som består af flydende 1000 grader varm og mineralrig magma. Yderst ligger et tyndt lag jordskorpe (ca. 30 km tyk). Her er så koldt, at magma stivner og bliver til sten.

Jordskorpen består af de faste tektoniske plader, inddelt i kontinentalplader og oceanplader, og det er når disse plader bevæger sig, eller gennembrydes, at stenarter dannes. Sten dannes af vulkansk aktivitet, samt tryk og varme i undergrunden. Der foregår hele tiden om-rokeringer i undergrunden, om end det går langsomt, så går det. Noget materiale søger op, andet søger ned. Bjerge kan være dannet både ved vulkansk aktivitet, men også ved forskydninger imellem pladerne, så bjergmateriale skubbes op fra undergrunden, også kaldet bjergfoldninger. Alle disse aktiviteter er med til at skabe en mængde forskellige stenarter. Stenarter som vi i dag kan finde i eroderet stand på alverdens vinmarker, og som os vinnørder mener, afgiver en bestemt karakter til den vin der dyrkes, at vin og geologi indgår i et samspil med hinanden.

Stentyper

Uanset stentype så nedbrydes stenen af vind, vand, is og dyreliv til mindre og mindre partikler og de mineraler stenen er bygget af bliver langsomt en del at omgivelserne, eller føres væk med vand. Så vi kan altså ikke engang være sikre på, at en jordbund med højt basalt-indhold vil være basisk, som basalt ellers er. Erosionens trappe løber som følger: Klippe bliver til sten, sten til grus, grus bliver til sand og sand bliver til ler. Ler er sidste trin. Udsættes ler af geologiske årsager for stort tryk bliver det atter til sten, og skulle stenen ende med at søge mod jordens indre, så kan den begynde at smelte og ende med igen at blive til magma. Ligesom med alt andet på denne planet, så er det et sluttet og uendeligt kredsløb.

Magmatiske stenarter

Man kan inddele stentyper i tre forskellige klasser. De magmatiske stammer fra vulkansk aktivitet på land eller i vand. Stenarterne er bl.a. granit, basalt og gabbro. Basalt er dannet ved hurtig afkøling af lava, det vil sige ved vulkanudbrud. Granit og gabbro er oftest dannet i undergrunden og har gennemgået en langsom afkøling, derfor har mineralerne haft tid til at samle sig og blive store, hvilket giver de flotte mønstre i stenene.

Beaujolais er berygtet for sin granit-jord, Hermitage-højen i det nordlige Rhône og også i Alsace findes der forekomster af granit. Basalt findes også i Pfalz, hvor marken “Pechstein” er berygtet for sit høje basalt indhold. Muscadet-området er et mekka for enhver geolog, her findes et utal af stenarter, blandt andet både Gabbro og Gnejs.

Sedimentære stenarter

Næste gruppe er de sedimentære sten-arter, som er eroderet fra andre stenarter til f.eks sandkorn, og dernæst bundet sammen af mineraler som f.eks. kalcit, silikat eller dolomit i en ny struktur og udsat for et tryk, som har dannet en ny sten. Kalksten og sandsten er et eksempel på dette. Sandsten kender vi især fra de småsten der skylder i land på vores strande, eller de lidt større sten på vinmarkerne i Chateauneuf-du-Pape. Kalksten er blandt andet det humus-laget hviler på i Côte d´Or i Bourgogne. Gammel havbund, som er blevet udsat for tryk og dernæst har rejst sig ved hjælp af de tektoniske pladers bevægelser. Muschelkalk hører også til denne kategori. Det er sandsten, hvori der forefindes masser af fossiler.

Metamorfe stenarter

Sidste kategori er de metamorfe sten. De opstår når f. eks kalksten udsættes for et voldsomt tryk og derved ændrer struktur. Marmor er et eksempel på en kalksten der har gennemgået metamorfose ved højt tryk. Skifer er lersten, der har gennemgået en metamorfose ved mindre tryk end marmor. Skifer kender vi fra mange vinmarker rundt omkring i Europa. Når man tænker på, at skifer er skabt under tryk, så kan man undres over, at der findes 300 meter høje skifer-skråninger, men her skal vi huske på, at det meste af Centraleuropa er gammel havbund, og at Jordkloden har eksisteret i flere hundrede millioner år. Der er sket store geologiske ændringer igennem alle disse år. Tektoniske plader har bevæget sig, underjordisk aktivitet har skubbet sten og bjerge op til jordoverfladen, have er opstået, have er forsvundet. De bjerge og skråninger vi ser i dag, er skabt over lang tid, og vil se helt anderledes ud om 250 millioner år. Der findes en sjov video omkring dette emne, produceret af BIVB, som illustrerer meget godt, hvad og hvordan nutidens landskaber er skabt – i dette tilfælde Bourgogne. De kalder den, voldsomt upassende i denne sammenhæng, for “Birthplace of terroir”.

Erosion

Sten gør det ikke alene. Der skal vand og humus til, for at en vinplante kan gro, men basis vil altid være sten. Selv en lerjord består af bitte små fragmenter af sten, iblandet en stor andel organisk materiale.

Humus består af vissen forrådnet vegetation, svampe, blade, mos osv. Døde insekter og dyr og gødskning fra dyr. Al denne kompost, som engang var liv, skaber fundament for nyt liv. Humus indeholder let tilgængelige vitaminer og mineraler, som planten har brug for. Sten består ganske vist ofte af mineraler, men disse er ikke omsættelige for planten, og at forsøge at dyrke vin i en spand med sten er ikke muligt. Planten vil uden tilførsel af næring dø.

Jo mere eroderet en jordbund er, jo større chance er der for, at der er humus til stede i jordbunden og en vinplante vil være mere viril i lerjord end på en skiferskråning. En vinmark kan i mange tilfælde se gold og stenet ud på overfladen, men vil et sted i undergrunden have næring til vinplanternes rødder.

Eksempler på eroderede jordbundstyper

Löss – findes mange steder i Mellemeuropa og består af silt, der har en kornstørrelse mindre end sand, men større end ler. Löss er frugtbar, men ikke specielt veldrænende.

Terra Rossa – består af forvitret kalksten hvor jernet i stenen er blevet oxyderet og derved blevet rødt. Jordbunden er frugtbar og veldrænende. Findes flere steder i Spanien og i Coonawarra i Australien.

Mergel er den kalkholdige ler, som findes i Cote d´Or i Bourgogne og er udbredt i Piemonte. Det er frugtbar jord, der grundet det høje kalkindhold skaber grundlag for druer med højt syreindhold.

Konklusion

Geologerne siger, at det eneste der kan påvirke druernes smag, er jordbundens evne til at holde på varme og vand, al snak om ”mineralitet” og ”terroir” er vås. Det er ikke jordbunden der kan smages. Hvis der er sammenfald i karakter mellem to vine på samme drue, fra samme jordbundstype, men geografisk adskilt, så må det være andre ting der spiller ind. Og de har sikkert ret. Men selv hvis svaret skal findes i mikrobiologi, så vil en bestemt jordbundstype måske så kunne fremprovokere en bestemt type bakterie- og gærkultur, og så vil det hele jo alligevel, på et eller andet plan, relatere til jordbunden.

Et er sikkert, jeg kapitulerer ikke: Jordbund har betydning!

Uforklarligt stor betydning. Gamay smager bare mere fyrigt fra granitten i Beaujolais, riesling får fantastisk kompleksitet fra basalt-jorden på Pechstein og bliver rank og feminin i skiferjorden ved Mosel. Der findes masser af eksempler på, at vin og geologi reagerer med hinanden. Vi ved bare ikke hvorfor.

The post Vin og geologi appeared first on Vin under lup.