<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>tysk chardonnay Arkiv - Vin under lup</title>
	<atom:link href="https://vinunderlup.dk/tag/tysk-chardonnay/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://vinunderlup.dk/tag/tysk-chardonnay/</link>
	<description>Kom helt tæt på produktet vin</description>
	<lastBuildDate>Sun, 18 Oct 2026 14:58:17 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.4</generator>

<image>
	<url>https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2019/05/Mr-Ruby-logo.jpg</url>
	<title>tysk chardonnay Arkiv - Vin under lup</title>
	<link>https://vinunderlup.dk/tag/tysk-chardonnay/</link>
	<width>32</width>
	<height>32</height>
</image> 
	<item>
		<title>Smagning: Hvor står tysk Chardonnay?</title>
		<link>https://vinunderlup.dk/hvor-staar-tysk-chardonnay/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=hvor-staar-tysk-chardonnay</link>
					<comments>https://vinunderlup.dk/hvor-staar-tysk-chardonnay/#comments</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[jacobruby]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 20 Oct 2020 11:19:17 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler på dansk]]></category>
		<category><![CDATA[Vin under lup smagninger]]></category>
		<category><![CDATA[benjamin leroux]]></category>
		<category><![CDATA[Chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[chardonnay smagning]]></category>
		<category><![CDATA[chardonnay test]]></category>
		<category><![CDATA[mr ruby]]></category>
		<category><![CDATA[pierre girardin]]></category>
		<category><![CDATA[tysk chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[weingut j. neus]]></category>
		<category><![CDATA[weingut jülg]]></category>
		<category><![CDATA[Weingut Wöhrle]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vinunderlup.dk/?p=3639</guid>

					<description><![CDATA[<p>Hvor gode er de i grunden blevet de tyske udgaver? Lader man sig forblænde, når der ikke står en top Bourgogne ved siden af? Det får vi svaret på denne aften. Joachim må godt få æren af denne smagning. Jeg...</p>
<p>The post <a href="https://vinunderlup.dk/hvor-staar-tysk-chardonnay/">Smagning: Hvor står tysk Chardonnay?</a> appeared first on <a href="https://vinunderlup.dk">Vin under lup</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<blockquote class="wp-block-quote is-style-large is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"><p>Hvor gode er de i grunden blevet de tyske udgaver? Lader man sig forblænde, når der ikke står en top Bourgogne ved siden af? Det får vi svaret på denne aften. </p></blockquote>



<p class="wp-block-paragraph">Joachim må godt få æren af denne smagning. Jeg havde overvejet den, men det var først da han stod i mit showroom og sagde: &#8220;Hvorfor ikke teste de tyske Chardonnay-vine mod verden?&#8221; &#8211; at det gik op for mig, at det var en smagning der skulle sættes i søen. Så det gør vi den 6. maj 2021. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Det bliver et opgør mellem noget af det bedste Tyskland kan præstere på druen og resten af verden. Med en klar reference der hedder Bourgogne. Det kan faktisk kun blive en helt enestående aften. Tjek vinene ud herunder og se at få bestilt billet i en fart.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Vinene smages blindt og vi afgiver slutteligt karakterer og kårer aftenens bedste Chardonnay. Som noget nyt, så smager vi nu i fire heat af tre vine og der smages af &#8220;New World Pinot Noir&#8221; Riedel-glas.</p>



<h2 class="wp-block-heading">Aftenens line up</h2>



<h4 class="wp-block-heading"><strong>2017 Adrianna Vineyard Chardonnay, White Stones, Mendoza, Catena, ARG</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Druerne til denne vin høstes på den lille parcel &#8220;White Stones&#8221;, som ligger i knap 1500 meters højde i Tupungato regionen. Det er helt nøjagtigt blot 27 rækker med Chardonnay, som Catena har valgt at vinificere for sig fordi druerne fra denne del af Adrianna vinmarken har en helt særlig karakter og mineralitet. Det skyldes dels geologien i det gamle flodleje, som er dækket med hvide rullesten, men også det kølige klima. <br>Druerne er høstet manuelt, presset og mosten kølet ned for at bundfælde. Gæringen er startet spontant i franske egetræsfade og har varet i 45 &#8211; 95 dage. Der er foretaget regelmæssig battonage frem mod malolaktisk gæring, som kun cirka halvdelen af fadene har fået lov at gennemgå. Dernæst har vinen lagret i 12-16 måneder på franske egetræsfade hvoraf 20% var nye.<br>Pris 595,-<br><strong>95 point i Wine Advocate</strong></p>



<figure class="wp-block-gallery has-nested-images columns-default is-cropped wp-block-gallery-1 is-layout-flex wp-block-gallery-is-layout-flex">
<figure class="wp-block-image size-large is-style-default"><img fetchpriority="high" decoding="async" width="504" height="800" data-id="3760" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/adrianna-chardonnay-white-stones-1548668-2.jpg" alt="" class="wp-image-3760" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/adrianna-chardonnay-white-stones-1548668-2.jpg 504w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/adrianna-chardonnay-white-stones-1548668-2-189x300.jpg 189w" sizes="(max-width: 504px) 100vw, 504px" /></figure>



<figure class="wp-block-image size-large is-style-default"><img decoding="async" width="220" height="550" data-id="3761" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/Neudorf_Moutere_Chardonnay_220x550.jpg" alt="" class="wp-image-3761" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/Neudorf_Moutere_Chardonnay_220x550.jpg 220w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/Neudorf_Moutere_Chardonnay_220x550-120x300.jpg 120w" sizes="(max-width: 220px) 100vw, 220px" /></figure>



<figure class="wp-block-image size-large is-style-default"><img decoding="async" width="490" height="686" data-id="3762" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/sandhi-chard.jpg" alt="" class="wp-image-3762" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/sandhi-chard.jpg 490w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/sandhi-chard-214x300.jpg 214w" sizes="(max-width: 490px) 100vw, 490px" /></figure>
</figure>



<h4 class="wp-block-heading"><strong>2017 Hunting Hill Chardonnay, Kumeu River, Auckland NZ</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Familien Brajkovich har hele tiden vidst at den lerholdige skråning &#8220;Hunting Hill&#8221; var noget særligt, på trods af det, så røg druerne herfra i et blend helt frem til starten af det 21. århundrede. I år 2000 genplantede de nemlig skråningen med Dijon-kloner og endte med at få endnu bedre kvalitet fra den. Derfor holdes druerne i dag seperate og skaber en Chardonnay som vinkritikerne måber over. Druerne høstes manuelt og det er hele klaser der går i pressen (med stilke). Mosten overføres til fade fra Francois Freres i Bourgogne og gæringen starter spontant. Efter endt gæring gennemgår vinen i løbet af foråret malolaktisk gæring og tappes efter 11 måneder.  <br>Pris 359,- <br><strong>94 point i Wine Advocate</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><strong>2018 Moutere Chardonnay, Neudorf, Nelson NZ</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Tim Finn anlagde &#8220;Home Vineyard&#8221; tilbage i 1978. Undergrunden består af grus over ler. Resultaterne fra marken er blevet bedre og bedre. Udbyttet bliver mindre og mindre, men kvaliteten stiger og stiger. Denne vin har snydt mange, der troede de sad med stor Bourgogne i glasset. Drueklaserne presses hele, mosten spontangæres og lagrer i franske egetræsfade (10-15 nye %) med battonage frem til malolaktisk gæring (100%). Efter 10-11 måneder tappes vinen på flaske med minimal tilsætning af SO2.<br>Pris 658,- <br><strong>94 point i Wine Advocate</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><strong>2018 Sandhi, Sanford &amp; Benedicte, USA</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Sandhi projektet blev søsat af Rajat Parr, direktør for restaurant-kæden &#8220;Michael Mina&#8221; og vinmager Sashi Moorman. De har specialiseret sig i enkeltmarksvine i Californien. Denne vin er produceret fra 50 år gamle upodede vinstokke fra marken &#8220;Sanford &amp; Benedicte&#8221;, en gruset og lerholdig skråning i Santa Barbara County i Santa Rita Hills. Her er plantet den samme Chardonnay-klon som Paul Masson medbragte fra Bourgogne i starten af 1900-tallet og plantede på Mount Eden. Mosten spontangæres i gamle egetræsfade og cementtanke for siden at lagre på franske egetræsfade i 8 måneder 20% af disse fornys hvert år. Amerikanerne siger selv, at Santa Rita Hills er &#8220;The most cool wine growing area in the world&#8221;. Det er nok tvivlsomt, men &#8220;cool&#8221; kan selvfølgelig betyde flere ting. Området nyder godt af højdemeter og kølige havbriser, hvilket gør Chardonnay herfra til en nydelse. <br>Pris 699,- <br><strong>94 point i Wine Advocate</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><strong>2018 Chassagne-Montrachet 1. Cru Caillerets, Sylvain Morey FR</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Sylvain Morey har arbejdet sammen med sin far Jean-Marc Morey, en sand mester i hvid Bourgogne, gennem flere år. Da Jean-Marc døde i 2013 blev ejendommen delt mellem ham og hans søster Caroline. Sylvain fik dermed adgang til små 3 hektar på nogle af de bedste vinmarker i Bourgogne. Sylvain drager stor fordel af, at arbejde i hans fars gamle kælder med den originale gær, hvilket er væsentligt for udviklingen af vinens smag. Sylvain svovler lavt og foretager ingen battonage. Det kan gøre hans vine lettere reduktive. De kan kræve, at man arbejder lidt med dem før de åbner sig. Denne Les Caillerets er dog et eksempel på hvor smukt det kan være, at lade naturen gøre arbejdet. Den er renheden selv. Generelt bruges der ikke mere end 20% nye fade. De hvide vine lagres i 18 måneder inden aftapning. <br>Pris 649,-</p>



<h4 class="wp-block-heading"><strong><a href="https://mr-ruby.dk/shop/2017-chassagne-montrachet-328p.html"><span style="color:#bd6501" class="has-inline-color">2017 Chassagne-Montrachet Les Embazees, Benjamin Leroux FR</span></a></strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Benjamin er en superstar i Bourgogne, i hvert tilfælde hvis i spørger Mr Ruby. Jeg er tosset med hans vine. Det er rent, det er stringent, det er afbalanceret, &#8211; og så giver vinene noget så sjældent som &#8220;value for money&#8221; i et område hvor priserne er stukket af. Marken Embazees ligger på grænsen til Santenay. Herfra producerer Benjamin en uimodståeligt insisterende Chardonnay. Det er her magien begynder. Det er her Chardonnay ikke længere smager af Chardonnay, men smager af Bourgogne. De har helt ret franskmændene, når de mener, at de ikke har behov for at skrive druens navn på etiketten.<br>Pris 699,-</p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="600" height="400" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/chardonnay.jpg" alt="" class="wp-image-3806" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/chardonnay.jpg 600w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/chardonnay-300x200.jpg 300w" sizes="auto, (max-width: 600px) 100vw, 600px" /></figure>



<h4 class="wp-block-heading"><strong><a href="https://mr-ruby.dk/shop/2018-chassagne-montrachet-437p.html"><span style="color:#bd6501" class="has-inline-color">2018 Chassagne-Montrachet, Pierre Girardin FR</span></a></strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Pierre-Vincent Girardin er den 13. generation af en familie, der producerer vin i Bourgogne. Han voksede op i sin fars kælder, Vincent Girardin, og har så at sige fået top-Bourgogne ind med modermælken. Da Vincent Girardin solgte sin ejendom i 2011, overdrog han 4,5 hektar af sine bedste parceller til sin søn. I 2017 lavede Pierre-Vincent sin første årgang og meldte sig samtidig ind som et kæmpe håb for Bourgogne´s fremtid. Knægten er i starten af tyverne og laver vin som en gammel rutineret kældermester.<br>For at opnå hvide vine med den renhed, det &#8220;terroir&#8221; og den præcision, han ønsker, arbejder Pierre-Vincent med brugerdefinerede 456L tønder fra Francois Freres, det sker for at reducere mængden af ​​ny træ i den endelige vin. Han arbejder med spontangæring, lidt eller ingen battonage og aftapning uden filtrering. <br>Pris 799,-<br></p>



<h4 class="wp-block-heading"><a href="https://mr-ruby.dk/shop/2019-chardonnay-gottsacker-423p.html"><span style="color:#bd6501" class="has-inline-color"><strong>201</strong>9<strong> Gottsacker GG, Weingut Wöhrle, Baden DE</strong></span></a></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Få stikord beskriver denne vin: &#8220;Verdensklasse Chardonnay&#8221; og &#8220;Puligny&#8221;. Så ved du hvad der venter. Markus Wöhrle bliver kort og godt bedre og bedre. Han var god, nu er han endnu &#8220;go´ere&#8221;. Denne vins nerve og mineralitet gør, at man bare henrykkes. Det er så fint, så raffineret, så elegant.<br>Druerne har gennemgået en 12 timers macerering med mosten inden pres, og dernæst er mosten overført til træfade for at spontan-gære. 80% af fadene er nye, men hentet hos bødkeren Damy i Meursault, og tilføjer blot vinen en meget diskret fadnote. Vinen har hvilet på gærresterne til Juli året efter, og der er foretaget regelmæssig battonage. Dette må ubetinget være en af Tysklands bedste Chardonnay-vine! Man taler meget om, at store kalkforekomster giver stor Chardonnay. Denne vin fra en undergrund af löss/silt er så et bevis på, at selvom undergrunden ikke har store kalk-forekomster, så kan der stadig produceres stor Chardonnay.<br>Pris 399,-<br><strong>94 point på Vinbladet.dk</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading">2019 <strong>Opus Oskar Chardonnay, Jülg, Pfalz, DE</strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Johannes bedstefar Oskar Jülg købte gården i Schweigen i 1961. Oskar var visionær på mange måder. Han ville af med sødmen som var så udbredt i både Tyskland og Alsace. Han ville producere tør vin. Han havde et godt øje til Bourgogne og så ligheder mellem jordbunden i Beaune og på hans egen hjemegn i Schweigen. Derfor hentede han blandt andet chardonnay kloner fra Bourgogne og plantede dem i Pfalz, selvom de på daværende tidspunkt ikke måtte dyrkes i Tyskland. Han indførte også ny eg, som af mange blev set på som en stor fejl. I dag lyder hans projekt ikke vanvittigt, det gjorde det helt sikkert i 1961.<br><br>Vinen er gæret og lagret på nye 500 liters franske egetræsfade. Efter endt gæring har vinen lagret på fadet sammen med gærresterne i 6 måneder. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, da Johannes gerne vil bevare en læskende syre og det &#8220;Trinkfluss&#8221; som han altid vægter meget højt, &#8211; man må ikke blive træt af en Jülg vin, man skal ønske mere hele tiden.  <br>Pris 595,-<br><strong>94 point på Falstaff.at</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><br>2017 Chardonnay Malterdinger Alte Reben, Bernhard Huber, DE</h4>



<p class="wp-block-paragraph">Huber er og var mesteren. Indtil 2013 var det Bernhard Huber selv, der indtog rollen som vinmager , men efter hans død samme år, så tog sønnen Julian over. Sønnike har i den grad formået at holde niveau. Der findes vel næppe noget mere burgundisk i hele Tyskland end vinene fra Huber. Det er Dijon-kloner der vokser på firmaets marker, læg dertil, at klimaet ikke afviger voldsomt fra det de samme kloner oplever i Bourgogne. Den slags skal ende lykkeligt.<br><br>Druerne til denne vin er hentet på husets GG marker. Gæret og lagret på franske egetræsfade hvoraf 30% var nye. Huber ligger, ligesom Wöhrle, i bakkerne der udløber fra Schwarzwald. Jordbunden består primært löss/silt.<br>Pris 399,-<br><strong>94 point på Falstaff.at</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><strong><a href="https://mr-ruby.dk/shop/2017-chardonnay-r-199p.html"><span style="color:#bd6501" class="has-inline-color">2017 Chardonnay R, J. Neus, Rheinhessen, DE</span></a></strong></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Husets GG marker Horn og Pares, der kun anvendes til Spätburgunder,  ligger begge med en sydvest-vendt solorientering på Mainzer Berg, som udgør den ene del af en lille dal som skærer igennem plateauet ved Ingelheim i nord-sydgående retning. Stående på Horn og Pares kan man kigge over på de syd-østvendte skråninger på modsatte side af dalen. Det er her Neus henter sin Chardonnay. Jordbunden er leret og kalkholdig og spørger man Lewis Schmitt så er dette en af de bedste placeringer for Chardonnay i hele Ingelheim-området, ja måske endda i hele Tyskland. Vinen opnår altid en fantastisk spændstighed. Den smager så og sige af koldklima. Halvdelen af årets høst gæres på 500 liters træfad, og får også lov at lagre her. Den resterende del gæres på ståltank.&nbsp;<br>Pris 349,-<br><strong>94 point på Vinbladet.dk</strong></p>



<h4 class="wp-block-heading"><a href="https://mr-ruby.dk/shop/2018-sonnenstuhl-chardonnay-472p.html"><span style="color:#bd6501" class="has-inline-color">2018 Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Stahl, Franken DE</span></a></h4>



<p class="wp-block-paragraph">Skolet hos Ludwig Knoll på Weingut am Stein i Würzburg og Jakob-Peter Kühn i Rheingau, så er der gode chancer for, at man har lært et par tricks. Og det har Christian Stahl. Han melder sig ind i den absolutte top af Chardonnay producenter i Tyskland med denne vin. Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Main lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten er gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers og har ligget sur lie i 12 måneder. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!<br>Pris 549,-<br><strong>94 point på Vinbladet.dk</strong></p>



<div class="wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex">
<div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link has-background" href="https://mr-ruby.dk/shop/hvor-staar-tysk-291p.html" style="background-color:#bd6501">Køb billet her</a></div>
</div>



<div class="wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex">
<div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link has-background" style="background-color:#bd6501">Læs om mere om Chardonnay-druen her</a></div>
</div>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
<p>The post <a href="https://vinunderlup.dk/hvor-staar-tysk-chardonnay/">Smagning: Hvor står tysk Chardonnay?</a> appeared first on <a href="https://vinunderlup.dk">Vin under lup</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://vinunderlup.dk/hvor-staar-tysk-chardonnay/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>1</slash:comments>
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Chardonnay druens historie</title>
		<link>https://vinunderlup.dk/chardonnay-druens-historie/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=chardonnay-druens-historie</link>
					<comments>https://vinunderlup.dk/chardonnay-druens-historie/#respond</comments>
		
		<dc:creator><![CDATA[jacobruby]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 20 Oct 2020 11:18:02 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[Artikler på dansk]]></category>
		<category><![CDATA[Druesorter]]></category>
		<category><![CDATA[anything but chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[Baden]]></category>
		<category><![CDATA[beaunois]]></category>
		<category><![CDATA[bourgogne]]></category>
		<category><![CDATA[Champagne]]></category>
		<category><![CDATA[Chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[chardonnay mania]]></category>
		<category><![CDATA[chardonnet]]></category>
		<category><![CDATA[german chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[Mousserende vin]]></category>
		<category><![CDATA[oak fermented chardonnay]]></category>
		<category><![CDATA[pfalz]]></category>
		<category><![CDATA[Rheinhessen]]></category>
		<category><![CDATA[tysk chardonnay]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://vinunderlup.dk/?p=3447</guid>

					<description><![CDATA[<p>Chardonnay behøver vel egentlig ikke den helt store præsentation. Det er druen bag de store hvide Bourgogne-vine og en af hemmelighederne bag Champagne. Druen skaber stor magi i et ganske lille område i Côte de Beaune i Bourgogne. Kommunenavne som...</p>
<p>The post <a href="https://vinunderlup.dk/chardonnay-druens-historie/">Chardonnay druens historie</a> appeared first on <a href="https://vinunderlup.dk">Vin under lup</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[
<div class="wp-block-media-text alignwide has-media-on-the-right is-stacked-on-mobile"><div class="wp-block-media-text__content">
<p class="has-medium-font-size wp-block-paragraph"><em>Chardonnay behøver vel egentlig ikke den helt store præsentation. Det er druen bag de store hvide Bourgogne-vine og en af hemmelighederne bag Champagne. Druen skaber stor magi i et ganske lille område i Côte de Beaune i Bourgogne. Kommunenavne som Meursalt, Chassagne og Puligny klinger sødt i enhver vin-entusiasts ører.</em></p>
</div><figure class="wp-block-media-text__media"><img loading="lazy" decoding="async" width="350" height="323" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/olivier-leflaive-chevalier-montrachet-350x323-1.jpg" alt="marken chevaliers-montrachet i bourgogne skaber noget af verdens flotteste chardonnay" class="wp-image-3706 size-full" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/olivier-leflaive-chevalier-montrachet-350x323-1.jpg 350w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/olivier-leflaive-chevalier-montrachet-350x323-1-300x277.jpg 300w" sizes="auto, (max-width: 350px) 100vw, 350px" /></figure></div>



<p class="wp-block-paragraph">Druen oprinder uden tvivl fra området omkring Bourgogne, opstået som en krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Så det giver god mening, at vinbønderne herfra er eksperter i at få det bedste frem i den, &#8211; de har haft mange generationer til at øve sig. Druesorten ses første gang nævnt i 1583 under navnet Beaunois. Synonymet ”Chardonnet” ses første gang nævnt i 1685, men druen har formentlig en meget længere historie bag sig.<br><br>Op gennem 1990´erne opstod der nærmest &#8220;Chardonnay-mania&#8221; på alverdens vinmarker, der blev foretaget ny-plantninger i en størrelsesorden, som alle vidste var for voldsom. Det var vinen også, det var den fede fadgærede Chardonnay der var populær. Moden skiftede naturligvis og blev overtaget af en &#8220;Anything but Chardonnay&#8221;-agtig bevægelse. Så hvad skulle vinbønderne nu stille op med deres Chardonnay? I dag har hysteriet lagt sig. Dem der producerer Chardonnay ved godt, at fadet skal balanceres, trenden går mere imod den friske, stringente stil.</p>



<h3 class="wp-block-heading">Hvor trives druesorten</h3>



<p class="wp-block-paragraph">Chardonnay er nem at dyrke, og i modsætning til mange andre druer kan den dyrkes i flere forskellige klimazoner. Normalt siger man, at en bestemt druesort præsterer bedst indenfor et spænd i middeltemperatur på 2 grader. Chardonnay har et spænd på 3-4 grader. Det gør druen interessant både i varme og kølige områder. Med de nuværende temperaturstigninger i Bourgogne, så vil klimaet blive for varmt for Pinot Noir, før det bliver for varmt for Chardonnay. Chardonnay springer tidligere ud end Pinot Noir og er derfor mere følsom overfor forårs-nattefrost. Chardonnay modner til gengæld senere end Pinot Noir.</p>



<p class="wp-block-paragraph">I kølige klimazoner opnår Chardonnay en delikat nødde-aroma og et forfriskende syreindhold. I varme klimazoner opnår druen en aroma, der går mere i retning af eksotiske frugter og højt sukkerindhold, men mister noget af sin syre. Få hvidvinsdruer er vel så velegnet til at gennemgå malolaktisk gæring som Chardonnay. Malolaktisk gæring er den proces der foregår, når mælkesyrebakterier omdanner æblesyre til mælkesyre. Processen øver naturligvis stor indflydelse på vinens aroma, syreindhold og mundfornemmelse, der bliver mere cremet. Malolaktisk gæring kan undgås gennem svovling af vinen, men nogle gange er en vins PH -værdi simpelthen også bare så lav, at mælkesyren ikke kan arbejde. Det sker af og til i Tyskland.</p>



<p class="wp-block-paragraph">Fadlagringen er også svær at komme udenom. Chardonnay kan tackle en ret høj andel ny eg. Man kan sige, at druen er anonym og derfor behøver lidt hjælp, men man kan også bare vende den om og sige, at druen er utroligt velegnet til fadlagring. Mere aromatiske hvidvinsdruer som for eksempel Muscat og Gewürztraminer ville smage underligt hvis de kom på ny eg.</p>



<figure class="wp-block-image size-full"><a href="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096.jpg"><img loading="lazy" decoding="async" width="800" height="800" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096.jpg" alt="" class="wp-image-8207" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096.jpg 800w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096-300x300.jpg 300w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096-150x150.jpg 150w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/10/instagram_langdalsvej096-768x768.jpg 768w" sizes="auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px" /></a></figure>



<h3 class="wp-block-heading">Chardonnay i Tyskland</h3>



<p class="wp-block-paragraph">I Tyskland var Chardonnay forbudt helt frem til 1991. Det skal nok dels forklares med det lidt anstrengte forhold mellem de to lande. Tyskerne hadede alt hvad der var fransk og franskmændene hadede alt hvad der var tysk. Franskmændene forbød jo samtidig dyrkning af tyskernes yndling Riesling (på nær i Alsace). Det anstrengte forhold er dog i kraftig bedring. En anden grund til, at Chardonnay var forbudt kan have været, at kvaliteten af tysk Chardonnay simpelthen var for dårlig. Klimaet var for koldt og druen modnede ikke ordentligt. Klimaforandringerne gør dog, at tyskerne i løbet af de sidste 15-20 år har fået et klima der passer druen og opbygget en ekspertise, som gør landet til kvalitetsleverandør af Chardonnay.</p>



<p class="wp-block-paragraph">En tysk Chardonnay vil ofte have mere syre end en Bourgogne, men husk på, at det syre-niveau havde en Bourgogne Chardonnay også engang. Det er jo lige før, at man i dag skal man finde en østvendt eller højtliggende mark for at få syre i sin Chardonnay i Côte d´Or!</p>



<p class="wp-block-paragraph">Chardonnay er druen med den kraftigste tilvækst på de tyske marker. Vinmarkarealet er gået fra 271 hektar i 1995 til 2.731 hektar i 2022. Tilvæksten sker primært i Rhin-deltaet hvor der findes mange områder med store kalkforekomster. Kalk og Chardonnay spiller godt sammen. Især Rheinhessen og Pfalz har taget druen til sig. 37% af Tysklands Chardonnay vokser i Rheinhessen, 34% i Pfalz. Baden er også Chardonnay-land, men tilplantninger har været sværere at foretage her. Der er ikke så meget plads. De 344 hektar på Kaiserstuhl har for eksempel været der længe, og vil nok ikke kunne udvides voldsomt.</p>



<figure class="wp-block-table"><table class="has-fixed-layout"><tbody><tr><td></td><td><strong>1995</strong></td><td><strong>2022</strong></td><td><strong>ændring</strong></td></tr><tr><td>Riesling</td><td>23.139 ha</td><td>24.410 ha</td><td>+5%</td></tr><tr><td>Spätburgunder</td><td>7.199 ha</td><td>11.512 ha</td><td>+60%</td></tr><tr><td>Müller-Thurgau</td><td>23.489 ha</td><td>10.970 ha</td><td><mark style="background-color:rgba(0, 0, 0, 0)" class="has-inline-color has-vivid-red-color">-53%</mark></td></tr><tr><td>Grauburgunder</td><td>2.535 ha</td><td>8.094 ha</td><td>+219%</td></tr><tr><td>Weissburgunder</td><td>1.822 ha</td><td>6.181 ha</td><td>+239%</td></tr><tr><td>Silvaner</td><td>7.546 ha</td><td>4.419 ha</td><td><mark style="background-color:rgba(0, 0, 0, 0)" class="has-inline-color has-vivid-red-color">-41%</mark></td></tr><tr><td>Chardonnay</td><td>271 ha</td><td>2.731 ha</td><td>+907%</td></tr></tbody></table></figure>



<h3 class="wp-block-heading">Forskellige Chardonnay kloner</h3>



<p class="wp-block-paragraph">Man taler knap så meget om klon-materiale når talen falder på Chardonnay, som man gør når man snakker Pinot Noir. Men der er masser af forskellige Chardonnay-kloner. De fleste oprinder fra Bourgogne, og det gør de naturligvis fordi alle vil gerne lave en Meursault eller en Puligny-Montrachet, så de henter ofte plantemateriale i området. Klon er dog ikke hele opskriften&#8230;</p>



<p class="wp-block-paragraph">De mest udbredte kloner i Bourgogne er klon 76 og 95. De blev lanceret som officielle kloner i 1971 og har siden været foretrukket på mange topmarker. Begge leverer lavt udbytte, små bær og højt sukker-indhold. Sidstnævnte er gået hen og blevet et problem, eftersom de klimatiske betingelser har ændret sig. Derfor tager klon 548 og 1066 over. Begge leverer høj kvalitet, modner tidligere og med højere syre. </p>



<p class="wp-block-paragraph">Det er de samme 4 kloner der vælges, når tyske kvalitetsproducenter planter nyt. Gebrüder Mathis har for eksempel lige anlagt 1,3 hektar med klon 548 og 1066.</p>



<h3 class="wp-block-heading">Chardonnay og mousserende vin</h3>



<p class="wp-block-paragraph">Chardonnay er speciel, idet plantens druer går fra stadiet som lille hård og grøn til fuldmoden drue på meget kort tid, og druerne får først aroma lige før, de er fuldmodne. Indtil da bruger planten mest tid på at udvikle blade og sporer. Dette fænomen gør druen svær at styre i varme klimazoner, hvor druens sukkerindhold kan eksplodere på få dage, og syreindholdet samtidig rasle ned. Fænomenet gør dog samtidig, at producenter af mousserende vin &#8211; Champagne eller Sekt – kan plukke Chardonnay og vinificere den, næsten uden indgreb. Mange andre sorter indeholder for megen aroma til at kunne indgå i produktion af mousserende vine.</p>



<p class="wp-block-paragraph">I Tyskland anvendes primært Geisenheimer klonerene GM1, GM2 og GM3 i Sekt produktionen. Primært fordi de har et naturligt højt syreindhold.</p>



<figure class="wp-block-image size-large"><img loading="lazy" decoding="async" width="1024" height="684" src="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o-1024x684.jpg" alt="" class="wp-image-3695" srcset="https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o-1024x684.jpg 1024w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o-300x200.jpg 300w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o-768x513.jpg 768w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o-1536x1026.jpg 1536w, https://vinunderlup.dk/wp-content/uploads/2020/09/119972743_3546698155351890_5269599208201149201_o.jpg 1926w" sizes="auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px" /><figcaption class="wp-element-caption"><em>Johannes Jülg i Pfalz er en af de tyske vinproducenter der har taget Chardonnay til sig<br>Foto: Fabian Pellegrini</em></figcaption></figure>



<h3 class="wp-block-heading">Hvordan smager tysk Chardonnay?</h3>



<p class="wp-block-paragraph">Fadlagring og malolaktisk gæring øver naturligvis kraftig indflydelse på vinens endelige aroma. Noterne af nødder og smør som disse indgreb bidrager med, supplerer druens aroma og delikate karakter godt, men som før nævnt, så er det en balancegang. I Tyskland er malolaktisk gæring nærmest en nødvendighed. I nogle år høstes Chardonnay med 8-9 gram syre pr. liter. Efter malolaktisk gæring vil syren ligge på mere humane 6-7 gram pr. liter.</p>



<p class="wp-block-paragraph">For kraftig fad-aroma bringer mindelser om noget der var engang, men også her har de gode tyske producenter fundet balancen. I dag spontan-gæres mange vine. Også denne metode tilfører dybde og kompleksitet til Chardonnay. <br><br>De store vine fra Bourgogne er stadig et reference-punkt. Det er vinene herfra man gerne vil kopiere. Men det ændrer ikke på, at andre områder er ved at finde deres egen identitet. Californien, Australien, New Zealand, Chile, Sydafrika og nu altså også Tyskland har hver deres perler på druen. Fra Tyskland skal især fremhæves Bernhard Huber´s GG-vine, Wöhrle´s GG Teufelslochgasse og Jülg´s Opus Oskar. Sjovt nok, så har VDP endnu ikke oprettet en klassifikation af Chardonnay i Pfalz (som jo ellers er en af de største leverandører af vin på druen!!!) Så Jülg bruger stadig deres gamle &#8220;Opus Oskar&#8221; klassifikation. Alle nævnte vine findes i meget små mængder og kan kun erhverves ved at blive skrevet op.</p>



<p class="wp-block-paragraph"></p>



<div class="wp-block-buttons is-horizontal is-content-justification-center is-layout-flex wp-container-core-buttons-is-layout-7d812b4c wp-block-buttons-is-layout-flex">
<div class="wp-block-button"><a class="wp-block-button__link has-background wp-element-button" href="https://mr-ruby.dk/shop/chardonnay-39c1.html" style="background-color:#bd6501">Se Mr Ruby´s sortiment af Chardonnay</a></div>
</div>



<div class="wp-block-buttons is-layout-flex wp-block-buttons-is-layout-flex"></div>



<p class="wp-block-paragraph"></p>
<p>The post <a href="https://vinunderlup.dk/chardonnay-druens-historie/">Chardonnay druens historie</a> appeared first on <a href="https://vinunderlup.dk">Vin under lup</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
					<wfw:commentRss>https://vinunderlup.dk/chardonnay-druens-historie/feed/</wfw:commentRss>
			<slash:comments>0</slash:comments>
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 33/52 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: vinunderlup.dk @ 2026-10-30 21:30:25 by W3 Total Cache
-->