Hvor stor er forskellen på Barbaresco og Barolo? Der er en mindre klimatisk forskel, der er forskel på højdemeterne og Tanaro-floden gør en forskel. Jordbunden i Barbaresco minder om den man finder omkring La Morra i Barolo, den er generelt mere næringsholdig end for eksempel den mere stenede undegrund i det østlige Barolo. Det medfører en anden nok så væsentlig forskel: Barolo skal lagre længere end Barbaresco før den frigives. Men hvor meget betyder det?
Denne aften startede vinhandleren med at give et råd til de sagesløse deltagere, – at Barbaresco ofte smager mere af tørret frugt og chokolade, hvor Barolo ofte er kamfer og eukalyptus. Men det viste sig at være det dårligste råd de overhovedet kunne få. Vinene opførte sig nemlig helt omvendt!

Et andet tip var, at kigge på macerations-tider. De var anført på smageskemaerne, og afslørede i de fleste tilfælde hvilket tanninbid der ventede i glasset. Men tannin afslører bare ikke om du har Barolo eller Barbaresco i glasset. Borgognos´ 40 dages macerering gav klart mest kernebitterhed, altså man kunne simpelthen smage den lange tid med kerner. Men Taverna´s 21 dages macerering på klonen Nebbiolo Rosé havde næsten samme tanniske udtørrende følelse i mundhulen. Altså: Det er ikke kun macereringen der betyder noget, det er også måden man macererer på, og klonen der har betydning.

Helt overordnet, så opførte flere Barbaresco-vine sig som Barolo denne aften, – store, pompøse, tanninrige, med noter af kamfer og eucalyptus. Barolo-vinene famlede lidt mere efter fælles fodslag.

Aftenens resultat

Det gik som sidst. Barbaresco satte sig solidt på topfeltet. Det skulle Barbaresco måske også, for området deltog jo med aftenens to dyreste vine fra Giacosa og Gaja.

Endnu engang imponerede Roberto Taverna. Det er den vanvittige historie om elektrikeren der ikke vidste hvad han skulle stille op med den vingård han havde arvet (Taverna). Elektrikeren ringede til den tidligere vinmager på Vietti, Bisso Atanassov, og han accepterede jobbet som vinmager. Første årgang af vinen Senteundes fra husets mark “Cotta” imponerede voldsomt, – og det var samtidig aftenens billigste vin!!!
Herunder finder du smagenoter fra aftenen. Tal i parentes er vinhandlerens egen karakter.

2015 Barbaresco Montefico Riserva, Produttori del Barbaresco (93)
Vinen fra den historiske andelsforening blev bragt til bordet som et eksempel på klassisk Barbaresco. Her skulle den op mod Ratti´s “Conca”. Og her skød vinhandleren sig selv i foden, for Montefico´s lange lagring (36 måneder) fik jo alle til at tro, at kamfer-noterne var Barolo. Det var det så bare ikke, og vinhendlerens “gode” råd var allerede sønderskudt. Faktisk før vi overhovedet kom i gang.

2017 Barolo “Conca”, Ratti (93)
Barolo Conca fra Ratti plejer at smage godt. 2017 er ingen undtagelse. Den er nærmest kælen. Solmoden rød frugt, tertiære lækre krydderier og en utroligt behagelig tannin. Det er “knap mig op og drik mig Barolo”, men det er dæleme dejligt! De fleste endte i Barbaresco på denne.

2019 Barbaresco Cotta, Senteundes, Taverna (94)
Vanvittig vin på klonen “Nebbiolo Rosé” – også kaldet CN 111. “Senteundes” er lokal dialekt for 111 (centoundici på italiensk). Roberto Taverna er vild med denne klon, som giver en transparent vin med solidt tannin-bid. Igen en vin der snød alle, med sin tobak, kamfer, orangeskal og eucalyptus. Det vilde tanninbid bliver aldrig for vildt. Det er svøbt i frisk rød frugt. Det smager hamrende godt. Det smager som kæmpe-stor Barolo!

2015 Barolo “La Serra”, Voerzio Martini (93)
Moderne Barolo. Her er masser af saftig frugt, lidt tørret figen og “Barbaresco”-chokolade. Flot tannin, der er svøbt i velsmag. Endnu engang blev næsten alle snydt til at gætte den forkerte oprindelse.

2020 Barbaresco Asili, Ca´del Baio (96)
For undertegnede var dette aftenens største oplevelse. Det var helstøbt Nebbiolo. Kirsebær, blomme, eucalyptus og varme krydderier. Delikat frugt og perfekt solmodent tanninbid. Ikke en gang Gaja kunne være med her. Mest fordi Gaja er så ren i sin frugt. Nebbiolo må godt have et tertiært element. Noget lidt krydret og lidt “beskidt”.

2018 Barolo “Bussia”, Dardi le Rose, Poderi Colla (91)
En lys og let Barolo, med rød frugt og et lidt tobakket præg. Meget imødekommende og venlig tannin. Jeg var en smule rystet over at opleve vinen på denne måde. Sidst jeg drak den (årgang 2013) var den mørk og høj-intens.

2018 Barbaresco, Angelo Gaja (95)
Ubeskriveligt smukt. Sikke en renhed. Jeg er faktisk i tvivl om, om jeg overhovedet ville gætte Barolo eller Barbaresco blindt. Jo, den har tannin, men da ikke mere end en Pinot Noir med lang maceration. Det ændrer ikke på, at det smager utroligt godt. Det er mesterligt kælderarbejde.

2014 Barolo Fossati, Borgogno (92)
Borgogno er lige det modsatte af Gaja. Vinen fremstod som diesel-olie i forhold til den foregående vin. Det er mørkt både i farve og duft. Det er kernebittert, det er lakridset. 40 dages macerering sætter sine spor både aromatisk og i forhold til tannin. Denne aften performede vinen ikke helt som håbet, men jeg er stadig kæmpe fan af Borgogno´s stil og du kan finde et lille udvalg fra det ultra-traditionelle hus på mr-ruby.dk.

2015 Barbaresco Asili, Bruno Giacosa (92)
Enormt tertiær. Kærnemælk, rugbrød, balsamico. Jeg er i tvivl om, om denne vin bliver meget bedre end den er nu, og lige nu er den ikke oppe at slås med de bedste i feltet denne aften.

2020 Barbaresco, Ceretto (91)
Saftig, brombær, kirsch, tørret frugt. Lækker solmoden tannin. Flot balance. De fleste fik den placeret i Barbaresco.

2013 Barolo “Bussia”, La Bioca (93)
Her var umiskendelig Barolo i glasset. Barolo med alder. Tørret frugt, fernis, eucalyptus, kirsch, mynte, – den bliver ved med at give. Ædelt, modent, afbalanceret. Flot tannin. Virkelig flot. Den røg til Barolo hos de fleste.

Konklusion

Det er mere end svært at placere topvine fra Barbaresco og Barolo rigtigt. Der er så mange faktorer i spil, at man skal have et meget indgående kendskab til de enkelte producenter, for at have en chance for, at placere vinene geografisk. Men legen er stadig sjov. Gør vi det igen? Ja, det gør vi helt sikkert

Du kan finde de fleste af vinene fra smagningen på hylden hos Mr Ruby. Men de er ikke alle tilgængelige i webshoppen.

The post Resultat: Barbaresco versus Barolo 2024 appeared first on Vin under lup.

Barolo er ikke bare endnu et vinområde. Barolo er bare noget særligt. Det skyldes dels kulturen, klimaet, geologien og gastronomien, men det skyldes i den grad også druesorten Nebbiolo. Barolo ville ikke være Barolo uden Nebbiolo. Druesorten trives fantastisk her, og hver gang nogen prøver at flytte den og dyrke den andre steder, så er det som om den stritter imod. Kun i Barolo og nabo-områder trives druen. Kun her leverer den store vine. Faktisk er det sådan, at 80% af al den Nebbiolo der findes på planeten Jorden, vokser i Piemonte. Og det er ikke fordi man ikke har forsøgt sig med druen andre steder. Et andet lille sjovt tal er så, at Nebbiolo kun udgør 9% af den samlede produktion i Piemonte.

Man mener, at Nebbiolo har været at finde i området omkring byen Alba meget længe. Romerne kaldte området for Alba Pompeia og hentede vin til Rom herfra, – men det vides ikke hvilken slags vin de hentede. Plinius den ældre, var romersk historiker, og skrev allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine herfra. Ampeolografer (botanikere med speciale i vinplanter) mener dog, at han sagtens kan have omtalt Nebbiolo, da druen synes at være meget gammel. Man har endnu ikke fundet relateret DNA i druesorter, der kunne udgøre forælder til Nebbiolo. Derfor antager man, at forældrene til Nebbiolo ikke længere dyrkes.

Første skriftlige bevis på, at Nebbiolo blev dyrket i Piemonte stammer fra et dokument fra 1268, der blev fundet på slottet Rivoli i Torino. Her bliver druesorten “Nibiol” omtalt. ”Nibiol” må man gå ud fra er Nebbiolo.

Nebbiolo oprinder fra Piemonte

Nebbia betyder tåge, og man mener det er efterårets morgentåge i bakkerne omkring Alba, der har givet druesorten sit navn. Piemonte betyder i øvrigt ”For foden af bjerget” Piede = fod, Monte = bjerg. Det er netop den kolde luft fra bjergene og den varme luft fra Middelhavet, der fremkalder tågen. Der er heller ingen tvivl om, at det er de specielle klimatiske faktorer der gør, at druesorten trives her.

Nebbiolo er en af de første druesorter der blomstrer i Piemonte, alligevel er det en af de sidste der høstes. Druen kræver en del varme og en meget lang modning, for at få modnet skindets ret voldsomme tannin. Af samme grund indeholder en Barolo ofte høj alkohol, typisk 14,5%. Nebbiolo har meget ustabile phenoler, så selvom der anvendes en lang maceration med masser af farveudtræk fra skallerne, så bundfælder disse farvestoffer ret hurtigt under fadlagringen. Derfor er en Barolo typisk lys som en Pinot Noir.

Hvorfor er der så meget tannin i en klassisk Barolo?

Nebbiolo er ret unik. Druen er blevet forsøgt flyttet fra sit ophav mange gange, men aldrig med den store succes. Det er som om den bare trives bedst her, i Langhe, i det sydlige Piemonte. Ingen anden drue har en struktur som Nebbiolo, ingen anden drue kan på samme måde tåle, at man arbejder med 40 dages maceration. De fleste druer vil levere et grønt tannin-helvede, som er umuligt at drikke. Men Nebbiolo´s lange vækstsæson gør, at tanninen i skaller og kerner modner på en måde, som ikke finder sit lige.

Når det er sagt, så kan du sagtens producere en Nebbiolo med mindre tannin. Det hele handler om macerering, og om macereringen foregår før eller efter gæring. Efter gæring er der dannet alkohol, og det er denne der trækker tannin ud af skaller og kerner. Faktisk stammer 50-70% af den tannin man finder i en klassisk Barolo fra kernerne.

Summa summarum. Stilen i en klassisk Barolo er et bevidst valg, og et valg, som lovgivningen i området forsøger at værne om. Kravet til en Barolo DOCG er 38 måneders lagring, hvoraf minimum 18 skal foregå på fad. Med så lang tids lagring skal vinen have noget tannin til at beskytte sig.
Derfor er der så meget tannin i en klassisk Barolo.

Historien om Barolo domineres af familien Falletti

Når man taler Barolo er man også nødt til at tale familien Falletti. Familien har fyldt meget i områdets historie. Fallettierne var grever og bankfolk. Bankvirksomhed er rent faktisk en italiensk opfindelse og ordet bank kommer af det italienske banco. Allerede i 1407 blev der oprettet en offentlig bank i Genova, til sammenligning, så åbnede de første banker i Danmark først i 1700-tallet. Bankvirksomhed i sen middelalder var ikke ufarligt, og Falletti-familien drev derfor bank fra bl.a. fæstningen Castello di Castiglione di Falletto, en fæstning som kan besøges som museum i dag. Familien erhvervede store mængder jord og ejendomme over hele Piemonte.

På billedet: Castello di Barolo, med Marchesi di Barolo i baggrunden (den store gule bygning)

Familien Falletti spiller også en rolle for den moderne Barolo. Før i tiden besad vinen ofte sødme og var let mousserende, en konsekvens af at producenterne havde svært ved at styre gæringen og få alt sukkeret omsat til alkohol. Den tørre vin vi kender i dag anses for at være født omkring 1850, og æren kan i den grad tilskrives to vinmagere; den franske ønolog Louis Oudart og den italienske Paolo Francesco Staglieno (1773-1850). Førstnævnte arbejdede for grev Camillo Benso de Cavour (1810-1861), borgmester i Grinzane og bosiddende på Castello di Grinzane Cavour. Staglieno arbejdede på kongens ejendomme i Verduno og Fontanafreda. De to indledte et samarbejde, som med tiden også involverede Giulia Falletti (1785-1864), der på daværende tidspunkt var enke efter Carlo Tancredi Falletti og eneste og sidste arving til Falletti-dynastiet. Det var med stor sikkerhed disse mennesker der forvandlede Barolo fra sød til tør og den stil vi kender i dag.

Barolo var i 1850 et meget fattigt område. Her boede bønder for hvem vin langt fra var vigtigste afgrøde. Hver ejendom havde kreaturer, dyrkede grøntsager og korn, og producerede vin. Vinen blev oftest skabt ude i stalden, eller under åben himmel. Temperaturstyring har været umulig, og bønderne var såmænd heller ikke bevidste om hvor stor betydning det havde. Det gjorde Louis Oudart og Paolo Francesco op med. Der blev anlagt kældre på blandt andet Fontanafredda og Cascina del Pillone, kældre som kan og bør besøges hvis man er i Barolo. Med kældrene blev temperatursvingningerne mindre og gærcellerne kunne fuldende deres arbejde, uden at blive sat i stå af en kølig nat.

Cascina del Pillone var Giulia Falletti´s vingård. Hun boede i Torino men brugte Castello di Barolo som landsted. Nedenfor slottet byggede hun Cascina del Pillone, hvor hun producerede vin. Hun havde ingen børn, så i årene efter Giulia Falletti´s død overgik jord og bygninger til hendes velgørenhedsfond. I1929 blev Cascina del Pillone solgt til familien Abbona, som stadig besidder den. I dag kalder de gården for Marchesi di Barolo (Grevinden af Barolo), som en hyldest til Giulia Falletti. I kælderen anvendes stadig 5 store træfade, løbende restaurerede, fra Giulia Falletti´s tid. Castello di Barolo er i dag museum.

Thomas Jefferson smager Barolo

Sidst i 1700-tallet smagte den kommende amerikanske præsident, Thomas Jefferson (levede 1743-1826 og var Amerika´s 3. præsident), vinen og nævnte vinens fremragende kvaliteter i sin dagbog. Han skrev “næsten lige så blid som Bordeaux og så livlig som Champagne.”
Husk på, at den Barolo han smagte formentlig har været en sødlig og let mousserende vin.

Kongefamiliens indflydelse

Carlo Alberto (1799-1849) var en kort periode konge af Sardinien og Piemonte, samt hertug af Savoyen. Hans store lidenskab var de vine, der blev produceret i regionen Barolo. Han købte blandt andet Castello di Verduno i Barolo og byggede et palads i Pollenzo. Pollenzo-ejendommen ligger i nærheden af byen Bra uden for Barolo distriktet. Ejendommen huser i dag et gastronomisk universitet. Efter Carlo Alberto´s død overtog sønnen Vittorio Emanuele II (1820-1878) tronen, samt faderens lidenskab for Barolo. Et sjovt lille kuriosum er, at Vittorio i 1852 udnævnte tidligere nævnte Camillo Benso de Cavour til premierminister. Det var ikke kun de to herrers vinmagere, der kunne finde ud af at samarbejde. Vittorio og Cavour var rent politisk, en væsentlig del af ”Den italienske samling” (1861), som forenede de mange stater i landet til ét kongerige.

Casa Mirafiore

Vittorio købte i 1858 Casa Mirafiore, den ejendom, der i dag hedder Fontanafredda. Han, og især hans søn Emanuele, forvandlede stedet til noget der mindede om en by, med egen kirke, skole og beboelse til medarbejderne. Ejendommen var 300 hektar stor, men er dog siden reduceret til 120 hektar. Casa Mirafiore/Fontanafredda ligger ved indkørslen til Serralunga dalen når man kommer fra nord. Vittorio erhvervede sig også La Volta-slottet, der ligger på de vestlige skråninger over Barolo by. Der har altså været konger involveret i Barolo´s historie, og det er ikke uden grund, at Barolo kaldes ”Kongernes vin – vinenes konge”. I dag er begge ejendomme privatejede.

Phylloxera og meldug

Imens resten af Europa i slutningen af 1800-tallet sloges med vinlusen Phylloxera, så gik de italienske marker fri. Det varede dog ikke ved. I 1930´erne kom lusen og ramte naturligvis hårdt, især fordi verden befandt sig i økonomisk uvejr. Mange ejendomme havde ikke råd til nyplantninger, så selvom løsningen med at pode på amerikanske rødder allerede var kendt, så gik der tid med at få genrejst Barolo. Kongens ejendom Casa Mirafiore gik af samme grund konkurs og blev solgt til en toscansk bank for 1 million lire, hvilket har været en latterligt lav pris selv i 30´erne. Banken omdøbte ejendommen til Fontanafredda, som er navnet på den mark hvor gården ligger. I dag er ejendommen privatejet.

Ser vi på de to invasive sygdommes indflydelse i dag, så er meldug faktisk et langt større problem end Phylloxera, og det er den grundet Nebbiolo´s lange modning. Meldug er en svampeart, der har tendens til at angribe vinplantens blade ret sent på sæsonen. Meldug er som ofte ikke et problem hvis man kan høste tidligt, – det kan man bare ikke i Barolo. Her foregår høsten ofte i oktober og med masser af fugt i luften, – perfekte betingelser for en svamp. Plantens blade bliver ødelagt, fotosyntese umuliggjort, og det kan medføre reduktion af høstudbytte.

En ny stil skaber splid

I nyere tid er et af de mest skæld-sættende tidspunkter i Barolo, den dag da Elio Altare gik i kælderen med en motorsav og skar de store gamle træfade til småstumper. Han ville have de gamle fade ud af kælderen, og i stedet begyndte han at lagre på nye små barriques. Det rystede befolkningen i Barolo som et jordskælv! Elio´s far gjorde ham omgående arveløs.

På billedet: Elio Altare´s kælder. Her stod tidligere store foudres.

Elio fik bragt sindende i kog. Men han var ikke den eneste der mente, at Barolo var nødt til at følge med tiden, der skulle skabes en hurtigere drikkemoden og moderne Barolo hvis området skulle overleve tidens trend og især – gøre sig interessante for det amerikanske marked. Flere huse gjorde sig skyldige, i at lefle for Robert Parker og glemte nok i nogen grad, hvor de kom fra, man kaldte dem “The Barolo Boys”. De begyndte at arbejde med kort macerering (5-6 dage) og lagring på ny eg. Traditionelt løber macereringen over 24 dage sammen med skindet for at trække tørstof af disse, som dernæst blødgøres af lang lagring på store gamle træfade, typisk 2 års fadlagring for Barolo – 3 år for Barolo Riserva. En Barolo må først frigives i 3. år efter høsten, en Riserva 5 år efter høst.

The Barolo Boys fik rystet træet godt og grundigt, og de indrømmer da også selv, at de nok gik for langt i forsøget på at modernisere Barolo. Men revolutionen kom, Barolo har på mange måder ændret sig, og Barolo er frem for alt blevet mere eftertragtet. Hvor langt må man gå for at opnå det? Se filmen “The Barolo Boys” og bliv meget klogere. Filmen kan ses på vimeo.com.

Nye metoder inden for vindyrkning har været med til at bygge bro mellem modernisterne og de traditionelle producenter. Ændrede dyrkningsmetoder har ført til hurtigere og bedre modning af druer, samt mere moden tannin. De fleste anvender i dag temperaturkontrollerede gæringskar. På den måde mødes de to stilarter, også selvom man stadig kan møde Barolo, som ikke bør drikkes før den er 20 år gammel. Det hører også med til historien, at nogle af de revolutionære har sadlet helt om, og i dag producerer noget af det mest klassiske Barolo på markedet.

De 11 kommuner i Barolo

Barolo-området er ikke stort. Med sine 1734 hektar har blot 11 kommuner ret til at skrive Barolo på deres vine. Kommunerne er Barolo, La Morra, Monforte, Serralunga d’Alba, Castiglione Falletto, Novello, Grinzane Cavour, Verduno, Diano d’Alba, Cherasco og Roddi. Området måler cirka 20 kilometer fra nord til syd og cirka 10 kilometer fra vest til øst. Finder du den rigtige bakketop kan du se næsten det hele.

Det oprindelige område fra 1927 var en del mindre end i dag. En stor del af Monforte, samt Novello, Cherasco og Roddi blev først tilføjet da området fik DOC status i 1966.

I dag tilhører Barolo den øverste kvalitetskategori i Italien, som går under navnet DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantia). Området blev et af de første områder i Italien til at blive tildelt DOCG, det skete i 1980, i øvrigt sammen med områderne Barbaresco, Brunello og Vino Nobile.

Der findes, i grove træk, to jordbundstyper i Barolo. De er mere eller mindre adskilt af landevejen mellem Alba og Barolo. På den vestlige side (La Morra, Verduno og en del af Barolo er jordbunden leret og kalkholdig og giver en blød og saftig Nebbiolo, imens sandstenen i undergrunden i den østlige del af Barolo giver mere tannin, sandstenen er særligt dominerende i Serralunga-dalen. Vine herfra skal lagre meget længe for at blødgøres.

De bedst beliggende parceller

I midten af ​​det 20. århundrede var vinproduktionen i Barolo-zonen domineret af store negocianter, der købte druer og vine fra hele området og blandede dem. Men op gennem 1960’erne kom der for alvor gang i egne aftapninger rundt omkring på de små vingårde. Dermed opstod behovet for at skille sig ud, at markere, at ”denne vin er noget specielt”. Behovet for marknavne på etiketterne opstod.  Det førte til en ophedet diskussion blandt områdets producenter. Nogle ønskede sig en klassificering af vinmarker, andre så det som altødelæggende for området hvis noget sådan blev indført. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at også i Barolo er der marker, som år efter år præsterer bedre end andre. Det har man talt åbent om og priserne på druerne fra de enkelte marker har også med al tydelighed vist det. Lorenzo Fantini lavede sin egen klassifikation i slutningen af ​​det 19. århundrede, Renato Ratti udforemde sit “Carta del Barolo” i 1971 og Luigi Veronelli gjorde det samme i slutningen af ​​det 20. århundrede.

Renato Ratti´s liste var inddelt i cru og 1. cru. Blandt første cru´erne var: “Rocche” (Rocche del Annunziata), “Brunate” og “Cerequio” i kommunen La Morra (en lille del af Brunate ligger faktisk i kommunen Barolo). “Cannubi” i Barolo. “Monprivato”, “Villerro”, “Bricco Rocche” og “Rocche di Castiglione” i Castiglione Falletto. “Gabutti”, “Parafada”, “Lazzarito” og “Marenca” i Serralunga, d´Alba.
Marker, som den dag i dag anses for at være nogle af de bedste i Barolo, med enkelte tilføjelser, såsom “Monvigliero” i Verduno og “Ornato”, “Francia” og “Vigna Rionda” i Serralunga d´Alba.

MGA indføres

I 2010 indførtes så MGA-systemet (MGA=Menzione Geografica Aggiuntiva). Nu blev det officielt muligt at anføre marknavn på vine fra bestemte parceller. Systemet omtales ofte som et cru-system, men er det egentlig ikke. Det kan være forløberen for det, men med indførelsen af MGA tages der ikke stilling til om enkelte parceller er bedre end andre. Systemet giver dig bare ret til at anføre et marknavn.

Det diskuteres stadig om det var rigtigt at indføre MGA. For er et marknavn med til at øge kvaliteten på Barolo? Skulle en blanding ikke kunne smage bedre? Mascarello´s legendariske Cannubi årgang 1961 – var et blend fra flere marker. Det vidste ingen, og alle var ligeglade. Hvor om alting er, så er vin med marknavn blevet langt mere eftertragtet og produktionen af Barolo med marknavn steg fra 40% til 60% alene på de første 5 år af MGA´s eksistens.

Et af kritikpunkterne går på, at hver kommunes MGA er tildelt efter forskellige kriterier. Markerne er som sådan ikke inddelt efter jordtype og orientering, nogle af dem er, imens andre mere figuerer som et lokal-område. Det kunne give god mening hvis de var opdelt efter konturer i landskabet, men det er de i princippet ikke. Markerne i Monforte strækker sig over kæmpe arealer hvilket virker en smule fjollet, imens topmarkerne, som blandt andet Ratti nævner i sin personlige klassifikation, minder mere om et MGA som er anvendeligt, små parceller med specifik jordbund og orientering. Bakkede Barolo – består af myriader af forskellige jordtyper og orienteringer. MGA bør give mening, især hvis den er udformet korrekt.

The post Historien om Barolo appeared first on Vin under lup.

De tre kommuner

Nogle siger, at forskellen ligger i jordbunden, andre siger, at den ligger i mikroklima. Nebbiolo skal have virkeligt meget varme for at modnes perfekt. Selv i Barolo, skal den vokse på de bedste sydvendte skråninger for at lykkes. Når det er sagt/skrevet, så er der noget magisk over Barolo og Nebbiolo. Kombinationen er svær at kopiere. Det er forsøgt ude i verden, men den karakter Nebbiolo får lige netop her, – den finder ikke sit lige.

La Morra er områdets højest beliggende by og udgør det nordvestlige hjørne af Barolo-området. De syd/syd-østvendte skråninger under La Morra skaber fantastisk Nebbiolo, som er mere let tilgængelig som ung og ofte med et floralt strejf. Jordbunden består af mergel, en kalkholdig ler, som udgør basis i mange af de største vinområder, – tal bare med en Bourgogne-nørd.

Monforte d´Alba, er kommunen i den sydlige del af området. Området er meget varioeret og rummer både højland og lavland. Det kan være lidt svært at tale om en specifik stil for området, men Bussia fylder meget i regnestykket grundet sin størrelse. Bussia består primært af en blanding af sandsten, mergel og sand. Øst for byen Monforte ligger Bricco Bastia, der med 557 højdemeter er højeste punkt i Barolo. Jordbunden minder her mere om Serralunga, og det gør vin-stilen så også. Jordbunden består her primært af sandsten.

Serralunga-dalen i øst leverer de mest tannin-rige Barolo-vine. Jordbunden her består af sandsten og er meget fattig. Vinplanterne skal virkelig søge dybt for at finde næring. Disse vine burde være nogle af de nemmeste at spotte i en blindsmagning, – men produktionsmetoder spiller naturligvis også ind i det billede.

Årgang 2015 i Barolo

Der har været en del top-årgange i Barolo på det seneste. 15, 16 og 17 er alle i den absolutte top, stod 15 alene ville den være perfekt, men den skal altså måle sig med to årgange, der om muligt er bedre. Men Barolo må godt have lidt alder, derfor er der fokus på 2015 til denne smagning.

Grunden til, at 2015 er knap så stor som 16 og 17 er, at året ikke startede optimalt, da jordbunden var for våd ovenpå sjaskvåde årgang 2014. Vinplanterne satte for mange skud og der skulle foretages en del grøn høst for at begrænse udbyttet, men vejrmæssigt var 15 perfekt.

2016 var ideel fra start til slut og druerne indeholdte flere polyphenoler (farve, syre og aromastoffer) end 2015. Men hvad angår polyphenoler, så overgår 2017 alt hvad der tidligere er målt. 5200 mg/ltr blev målt i 2017 hvor normalen ligger omkring 4000. Man kunne frygte, at et så varmt år ville ende i marmelade-Barolo uden syre, men det er ikke tilfældet. Syren er på niveau med de seneste to år. Så der bliver også gode ting at smage på i 2021 og 2022.

De 12 Barolo vine der skal smages

La Morra

2015 Barolo Conca, Renato Ratti, La Morra
Barolo Conca er den mindste cru i La Morra. Marken ligger for foden af opstigningen til La Morra by i cirka 250 meters højde. Marken er formet som et direkte sydvendt amfiteater. Druerne afstilkes, gæres i træfade og lagrer dernæst i 24 måneder på en blanding af nye og gamle barriques, samt store gamle træfade. Ratti´s Conca er en ærkeklassisk La Morra Barolo og kendetegnes ofte ved et distinkt strejf af viol.
Detailpris 545,-
95 point i Wine Spectator

2015 Barolo La Serra, Voerzio Martini, La Morra
La Serra er syd-østvendt og ligger i 370-450 meters højde og er dermed en af de højest beliggende marker der skal smages i aften. Om det er højdemeterne der gør det er svært at sige, men en klassisk La Serra-vin besidder mere friskhed end en Cerequio, der er nabo længere nede af “La Morra bjerget”.
Barolo “La Serra” fra Voerzio Martini er produceret udelukkende på Nebbiolo klonen “Michet”. Plantematerialet på Martini-tvillingernes parcel på La Serra er 50 år og yder helt enestående intensitet. Læg dertil grøn høst og ekstremt lavt udbytte. Gæringen foregår i ståltanke og forløber typisk over 14 dage, dernæst overføres vinen til en blanding af tonneaux og franske barriques. Cirka 2/3 af egetræsfadene fornys hvert år. Vinen har tilbragt 24 måneder på træfad.
Detailpris 595,-
96 point af James Suckling

2015 Barolo Cerequio, Michele Chiarlo, La Morra
Michele Chiarlo besidder flere parceller på den nederste del af Cerequio, der ligesom La Serra er syd-østvendt. Jordbunden består af kalkoholdig mergel, visse steder med op til 30% sand. Gæring i åbne trækar med noget de selv kalder “soft shower system”, hvor bærmen holdes våd for at udvinde farve og aroma af denne, men uden at arbejde for voldsomt med den som man for eksempel gør i “pump overs”. Vinen har lagret 24 måneder i fade af forskellige størrelser, en lille del nye. Flot afbalanceret Barolo, som allerede nu viser sig ganske imødekommende.
Detailpris 699,-
95 point i Wine Advocate

2015 Barolo Brunate, Oddero, La Morra
Brunate er eksponeret mod Sydøst. Faktisk ligger den nederste del af Brunate i kommunen Barolo, men det har ingen betydning rent smagsmæssigt, det er simpelthen bare en kommunegrænse, der i sin tid er blevet trukket lige der.
Oddero´s parcel på Brunate er beplantet med 60 år gamle vinstokke i kalkholdig mergel. Vinen lagrer 30 måneder på store gamle træfade af fransk oprindelse. Det er dybt, det er intenst, det er formentlig en af de vine der har flest år foran sig i aftenens felt.
Detailpris 999,-
95 point i Wine Advocate

Monforte d´Alba

2015 Barolo Bussia, Parusso, Monforte d´Alba
Bussia er den største cru i Barolo og er af samme grund både elsket og hadet. Der er blevet og bliver, produceret tvivlsom kvalitet der bærer navnet, men det skal nu ikke ødelægge indtrykket for de kvalitetsbevidste producenter. Bussia kan frembringe fantastisk Barolo.
Parusso er et godt eksempel på dette, og et hus med en unik produktionsmetode. Det er sjovt nok ikke noget de går og praler med, men jeg har været der, jeg har set det! Vinene gæres 100% på hele klaser. Klaserne tilbringer efter høst nogle dage i tørrerum. Ikke for at øge tørstofindholdet i druerne, men for at modne stilkene. Teknikken anvendes, ud fra en idé om, at det var sådan forfædrene producerede vin. Stilkene var en del af processen, og de spiller en ikke uvæsentlig rolle i en vins smagsprofil. Når man smager vinene må man give familien Parusso ret. “Whole bunch” er et element fra fortiden, der måske kigger ind i fremtiden. Rent aromatisk er det et bombardement af dine sanser. Her er også tannin, men den er der på en sexet og kælen måde. Et bud på aftenens vinder af blindsmagningen kunne ligge her.
Detailpris 600-700,-
94 point i Wine Advocate

2015 Barolo Gramolere, Manzone Giovanni, Monforte d´Alba
Gramolere er et bakkedrag der ligger bag Bussia-bakkedraget – over mod Serralunga. Jordbundsforholdene er stort set de samme og består af kalkholdig mergel med op til 30% sand. Vinen her kommer fra parcellen Gramolere Soprano, som er syd-vest-vendt. Vingården ligger på toppen af bakkedraget. Herfra produceres en saftig mørk Barolo produceret med lang skindkontakt og lagring på store gamle træfade. Dette er meget mere Monforte end Bussia. Et langt mørkere udtryk og lidt mere markant tannin. Huset følger økologiske principper og filtrerer ikke vinene.
Detailpris 499,-
94 point på Vinous.com

2015 Barolo Mosconi “Vigna Ped” Conterno Fantino, Monforte d´Alba
Fra en parcel på Mosconi, som er direkte sydvendt. Parcellen adskiller sig fra andre Mosconi vine, idet den er mere sandet og skaber en lidt lettere vin. Mosten gæres i horisontale roterende gæringstanke, hvilket er med til at udvinde masser af farve og aroma af drueskallerne. Vinen er igen klassisk Monforte: mørk og tanninrig, med dette særlige strejf af tørret frugt. “Vigna Ped” har lagret på franske egtræsfade. Vinen er økologisk.
Detailpris 595,-
95 point i Wine Spectator

2015 Barolo Ginestra “Chiniera”, Elio Grasso, Monforte d´Alba
Det er Elio Grasso´s søn Gianluca, der i dag står for produktionen på gården. Han producerer to vine fra en del af Ginestra, som er direkte sydvendt. Vinene er meget forskellige i udtryk. Til denne smagning er valgt Chinierea, den mest feminine og transparente af de to. Parcellen ligger i over 450 meters højde. Højest beliggende parcel i aftenens smagning. Her er jorden sjovt nok mere sandet end på de lavere parceller på Ginestra, der næsten består af næsten ren sandsten. Vinen lagres 2½ år på 2500 liters brugte slovenske fade.
Detailpris 600,-
96 point i Wine Advocate

Serralunga d´Alba

2015 Barolo Ornato, Palladino, Serralunga d´Alba
Fra direkte sydvendt og stejl parcel på Ornato. Dette er en af de første parceller der høster i Barolo hvert år, simpelthen fordi vækstbetingelserne er favorable. Jordbunden består af kalk- og sandsten. Palladino´s udgave er produceret på de to Nebbiolo kloner Michet og Lampia. Michet har jeg mødt et par gange før, blandt andet i Voerzio Martini´s vine, og jeg må sige den gør det godt. Langt mere imødekommende tannin og med næsten burgundiske aromaer. Det samme sker i denne vin. Palladino anvender temperaturregulerede ståltanke til gæring af sine vine og lagrer på lige dele store og små egetræsfade.
94 point i Wine Advocate

2013 Barolo Prapo, Ettore Germano, Serralunga d´Alba
45 år gamle stokke vokser i en jordbund af kalk- og sand-sten. Syd-sydøstvendt. I 80´erne var der to skoler i Barolo. Den gammeldags, der producerede transparant Barolo, og den moderne der producerede mørk fadlagret Barolo. I dag er der en ny skole. Den skole som kigger på polyphenol-analyser for at opnå de bedste resultater. Det sker i erkendelse af, at en Barolo´s særlige kendetegn er tørstof, og især tannin. En tannin, som skal være i balance uanset om du producerer vin der skal kunne drikkes nu, eller gemmes 15-20 år. Sergio Germano tilhører den nye skole. Han søger en vin i balance, som også kan ældes. Her er farve og tannin men eksplosionen holdes fint i balance og bliver aldrig for voldsom.
97 point i Wine Enthusiast

2013 Barolo Margheria, Massolino, Serralunga d´Alba
Fra 36 år gamle stokke fra Margheria marken. Marken snor sig omkring en bakkekam, der er går fra direkte sydvendt til vestvendt. Om druerne er hentet fra direkte vest- eller sydvendt parcel betyder naturligvis enormt meget for hvilken vintype der produceres. Massolino´s parceller ligger sydvest/vest-vendt, hvilket giver en mere elegant vin end den direkte sydvendte del gør. Jordbunden består af kalkholdig ler, med en del sand i jorden. Alle Massolino´s vine er tørre og besidder tannin, men dette er nok en af de mildeste i porteføljen. Vinen er gæret i cement-kar og ligger 30 måneder på store slovenske egetræsfade.
Detailpris 475,-
96 point i Wine Spectator

2015 Barolo Prapo, Schiavenza, Serralunga d´Alba
Schiazenza går for at være stærkt undervurderet. Det skal vi så få bevis for i aften. Huset dyrker økologisk med biodynamiske indspark, som for eksempel, at arbejde efter månens faser. Vinene gæres spontant i åbne cementkar og lagres dernæst i store slovenske egetræsfade. Marken Prapo ligger på østsiden af ​​Serralunga ryggen, så eksponeringerne er mod sydøst.
Detailpris 415,-
94 point Wine Advocate

The post Barolo MGA 2020 – sættet appeared first on Vin under lup.