Det vilde er, at det stadig er som om eventyret kun lige er startet. Tysk Pinot Noir går en vild, vild fremtid i møde. Når det er sagt, så er det en meget lille del, der hører til i den absolutte top og som kan udfordre Bourgogne. En meget god pejling er, at VDP-medlemmer dyrker cirka 1150 hektar af Tysklands Pinot Noir. Det svarer til cirka 10% af det samlede areal. Man behøver ikke være VDP medlem for at lave god Pinot Noir, men det viser alligevel lidt om hvor lille en produktion vi taler om. Johannes Jülg producerer 2000 flasker Kostert hvert år. Det er ingenting!

Jeg spurgte Johannes Jülg om han troede andelen af kvalitetsbevidste producenter vil stige. Han var lidt tøvende. Fordi det kræver penge at dyrke Pinot Noir. Du skal købe eller arve en etableret ejendom, og hvem har pengene til det, eller en onkel med en vingård…?
Nogle har. Som for eksempel Severin fra Gebrüder Mathis. Et pragt-eksempel på, at der kan opstå små mirakler.

Selve smagningen

Smagningen forløb helt som den plejer. Indledning med en kort (nogen synes ikke den var så kort) status på tysk pinot og introduktion af de 11 deltagende producenter. Hvordan producerer de deres vin og hvorfor ender det ud med at smage som det gør. Dernæst skulle der smages. Semiblindt. Det vil sige deltagerne vidste hvad der kom, bare ikke hvornår. Hvor var hvad? “Den her er mørk og stilket, kunne det være Sermann?”, “Denne her er lys og rødfrugtet, kunne det være Gebrüder Mathis?”

Men vigtigst af alt, så skulle deltagerne give de enkelte vine point, og vi skulle have fundet aftenens flotteste Spätburgunder.

Vinene var endnu engang valgt på udemokratisk vis. Alle vinhandlerens favoritter krydret med noget af det folk taler om, samt noget der skulle prøves. Sidstnævnte var i dette tilfælde Klumpp, der som de eneste tyske pinot-producent jeg kender til, benytter sig af Saignee, – hvor man lukker most ud af gæringskarret for at koncentrere den færdige vin. Måske er det bare fordi de indrømmer at de gør det, men jeg har aldrig hørt den teknik anvendt til Spätburgunder før. Er det pinot-agtigt?
Der var en del vin fra Baden med. Må der være det? Ja det må der. Baden strækker sig fra næsten 50. breddegrad til næsten 47. breddegrad. Der er masser af diversitet i både klima og jordbund, og det vil blive endnu mere tydeligt med den nye vinlov.

Hvilken betydning får den nye vinlov af 2026?

I Baden vokser 43% af det samlede Spätburgunder areal i Tyskland. I den nye lovgivning får underområderne langt større betydning end tidligere. Kun få kender områder som Kraichgau, Breisgau og Tuniberg. Kaiserstuhl er mere kendt. Men det er disse navne der vil blive mere udbredte i fremtiden. Det giver især god mening i Baden. Det nye bliver også, at alle marker vil blive klassificeret, – også for ikke-VDP medlemmer. Vi er der ikke endnu, og spørgsmålet er nok hvornår vi når derhen. Der sidder udvalg og prøver at blive enige i de enkelte Anbaugebiete, det må være lidt ligesom at danne en ny regering.

Resultatet

Sikke et felt. Det er vanvittigt, at man står hvert år og tænker, – hold dog k….! Det bliver bare bedre og bedre, flottere og flottere.

Der skrues lidt hist og justeres lidt pist og vupti, så smager Jülg som gigantisk Gevrey-Chambertin. Huber som Vosne-Romanée. 2023 har leveret noget af det største tyske Pinot Noir nogensinde. Twardowski har altid være Bourgogne-agtig, men med et Mosel-twist. I årgang 2022 er Mosel forsvundet. Et af de varmeste år i nyere tid har simpelthen leveret Bourgogne fra Mosel. Kæmpe stor Bourgogne. Kalmit fra Par les deux er storladen og saftig, men på forunderlig vis formår den at holde elegancen trods de 14% alkohol. Men den viser meget godt hvor varm 2022 var.

Klik på de fremhævede vines navne for at komme til mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2026 appeared first on Vin under lup.

Interessen har været stor, derfor er der nu søsat en ekstra dato, så alle der har lyst kan nå at komme med. 4. september og 28. august. Førstnævnte er nu udsolgt.

Hvad sker der i Tyskland?

Du behøver ikke gøre det sværere end det er. Søg på nettet. Skriv for eksempel: “What is happening to the quality of German Chardonnay?”
Det vil vrimle frem med indlæg fra bloggere og vinjournalister, hvori konteksten er, at tysk Chardonnay er i gang med en revolution!

Tysk Chardonnay stormer frem. Fra at ikke at være tilladt i Tyskland i 1991, grundet problemer med at modne druen, og til i dag, – jamen den udvikling fatter man slet ikke. Det er samme historie som med Pinot Noir. Det er klimaforandringerne der gør det muligt, men det er en holdningsændring til det at producere vin, der skaber miraklet.

Klimaforandringerne er naturligvis en del af forklaringen. Bourgogne kæmper i dag for at bevare syre i deres udgaver af Chardonnay, imens Tyskland pludselig modner druen uden problemer. Fra 1995 til 2020 steg arealet af Chardonnay i Tyskland med 900% så druen i dag dækker små 3000 hektar.

Hvad sker der i Bourgogne?

Det er naturligvis ikke kun Tyskland der mærker klimaforandringerne. Chardonnay får det varmere i Bourgogne. Det ses på den tidligere knopskydning, som er med til at øge risikoen for, at forårsfrost ødelægger de nye skud. Andre følger er, at druen ændrer aroma, kommer til at indeholde mere sukker og mindre syre.

Jasper Morris, Mr. Burgundy, konkluderer i Oktober 2024, at Puligny-Montrachet gennem de senere år har mistet sin florale karakter! Vinkritikeren der forlod England i arrigskab over Brexit og flyttede til hans elskede Bourgogne. Selv han erkender det.

2021 betegnes af mange som en kølig årgang. En klassisk Bourgogne årgang. Men det er ikke helt sandt, for selv om det var en regnvåd årgang, så nåede de langt de fleste producenter en modenhed på over 11% potentiel alkohol på deres kommunevine. Det er højere end de 10,5% som havde vakt jubel for 50 år siden. Selv en kølig årgang anno 2020´erne er varmere end en god årgang anno 1970´erne.

Måske undrer disse tal dig, da en Bourgogne kommunevin jo sjældent holder under 12,5% alkohol. Det er fordi der bliver chaptaliseret i Bourgogne. Knap så meget mere, men det er et faktum, at det er tilladt, og det gøres.

Vinene vi skal smage

2023 Teufelslochgasse GG, Weingut Wöhrle, Baden 899,-

Teufelslochgasse er en lille del af Lahrer Kronenbühl, som udmærker sig ved at have et højt indhold af kalksten. Markus spottede dette ret tidligt og havde en idé om, at lige netop denne jordtype ville kunne gøre noget godt for Chardonnay. Så han hentede Chardonnay-stiklinge i Bourgogne og nyplantede parcellen i 2015. 2020 er første årgang. Der behøver ikke siges, eller skrives, meget, men der ender vi nok alligevel: Denne vin er enestående!

Parcellen er beplantet ekstremt tæt, med 50 centimeters afstand. Det giver et naturligt lavt udbytte pr. plante og ydermere beskæres planterne, så de kun sætter 2 klaser. Det giver en enorm kompleksitet.
Mosten har gennemgået 12 timers skindkontakt, og efterfølgende, et 6 timers meget skånsomt pres. Mosten er spontangæret på ét nyt egetræsfad – mere er der ikke produceret. Efter endt gæring har vinen hvilet 21 måneder på gærresterne.

Vinen er fuldstændig vild. VDP overgav sig allerede efter første årgang og ophøjede denne parcel på Erste Lage marken Kronenbühl til Grosse Lage “Teufelslochgasse”.

2023 Opus Oskar, Weingut Jülg, Pfalz 995,-

Johannes Jülg nyder godt af, at hans bedstefar plantede Chardonnay i 1961. Længe før druen blev tilladt i Tyskland. Derfor kan han høste druer fra over 60 år gamle stokke. Det giver intensitet. Vinen er spontangæret og har dernæst lagret på gæren i 18 måneder. 40% i nyt fad resten i brugte. Fadene har bestået dels af barriques, dels af 500 liters Tonneau.

Årgang 2023 er første årgang med 18 måneders bærmekontakt! Det smager simpelthen så englene synger det her. Enorm dybde i næsen, med grillet fersken, papaya, karamel, ristede noter suppleret med et lidt grønt urtet præg. Stor cremet smag, der indtager munden med lige dele kælen sødme og frisk kølig syre. Det modne og lidt ristede går igen, suppleret med lidt bitterhed, der virkelig klæder det sødmefulde og kælne. Eftersmagen bare vokser og vokser i munden. Det er kæmpestor Chardonnay det her. Den fortjener ikke at blive sammenlignet med noget. Den fortjener at blive drukket af folk der elsker det moment som tysk vin gennemgår i disse år. 

2023 Saint-Morand, Gebrüder Mathis, Baden 449,-

Chardonnay fra den kalkholdige lerjord i Tuniberg-området i Baden. Her fra enkeltmarken Saint-Morand. Jordbunden er med til at give vinen en fantastisk nerve. Masser af syre, men også en helt særlig mineralitet – ordet man kun bruger hvis man ikke ved hvad man ellers skal skrive. Men man smager kalk, uden at det rigtig er kalk. Det er renhed, det er skrøbelighed, det er finesse. Druerne er dyrket økologisk, spontangæret og lagret på egetræsfade. Tappet uden filtrering, så bundfald kan forekomme, men det lever man med, når filtreringen er fravalgt for at bibeholde mest mulig smag i flasken.

2022 Alte Reben, Bernhard Huber, Baden 799,-

Julian Huber går i disse år “all-in” på Pinot Noir og Chardonnay. Marker med andre sorter omplantes/ompodes for at følge med tiden og markedstendenserne. Erfaringen med de to sorter er stor, faktisk så stor, at de fleste andre tyske vinproducenter kigger hans vej, – hvis de vil noget med kvalitet. Denne vin er produceret fra vinstokke som er +50 år, altså fra en tid hvor Chardonnay endnu ikke var lovliggjort i Tyskland. Lavt udbytte, skånsomt pres, spontangæring på brugte barriques og 18 måneders hvile på gæren. Der omrøres ikke i fadene. Det giver noget reduktion, men en reduktion, som løfter vinen ind i eliten. Det dufter og opfører sig som stor Bourgogne fra før verden gik af lave.

2023 Kalkfels, Par les deux, Pfalz 549,-

”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Markerne ligger ved byen Ilbesheim i det sydligste Pfalz. Helt nøjagtigt ligger markerne på bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Her er store kalkforekomster i undergrunden, og dem har de to sat sig for at udnytte. De vil i fremtiden udbyde Pinot Noir og Chardonnay herfra.

Chardonnay-druerne er naturligvis håndplukket og sorteret, så kun det bedste druemateriale er kommet med i kælderen. Dernæst er de afstilket og presset skånsomt. Vinen er gæret i barriques og er overladt til egen vilje. I 2022 ville de ikke gennemgå malolaktisk gæring, det ville de til gengæld i 2023, så en lidt anden stil, og frem for alt mere afdæmpet syre i denne årgang. Efter 8 måneder på gæren, er fadene omstukket til det endelig blend på tank, hvor vinen har hvilet 3 måneder inden den er aftappet uden filtrering.

2018 Sonnenstuhl Reserve, Stahl, Franken 549,-

Marken Randersacker Sonnenstuhl ligger ved Mainfloden lige syd for Würzburg. En undergrund af kalkholdig mergel og en eksponering mod sydvest sikrer de bedst mulige vækstbetingelser for Christian Stahl´s Chardonnay-druer. Folk rystede på hovedet af ham, da han udskiftede Silvaner med Chardonnay på marken, men som han siger: “Hvem gider drikke Silvaner med 15% alkohol?”

Udbyttet er begrænset ved beskæring og ved meget selektiv udvælgelse af kun de bedst egnede klaser. Mosten har tilbragt 4 dage sammen med skallerne for at trække aroma og syre fra disse. Dernæst er mosten gæret på 500 liters Tonneuax fra Alliers. Vinen har ikke gennemgået malolaktisk gæring, det er friskheden og mineraliteten Christian søger. Vinen har tilbragt 18 måneder sammen med gærresterne inden den er tappet. Vinen fremstår burgundisk af både udseende, duft og smag. Klart en af Tysklands flotteste Chardonnay´s!

2022 Saint Romain Sous le Chateau, Benjamin Leroux 479,-

Saint-Romain ligger i en den bageste del af den dal der skærer ind i Côte d´Or og blandt andet lægger marker til kommunen Auxey-Duresses. Dalen ligger højere (350-400 meter) og er lidt køligere end Côte d´Or (typisk 250-300 meter). Var det ikke for de ofte virkelig veleksponerede skråninger i dalen (mod syd- og sydvest, så ville området her have hørt under Hautes Côtes de Beaune. Det er lige præcis steder som her, at man gør de gode køb i Bourgogne i disse år. Der er stadig ingen der regner Saint-Romain for noget. Heldigvis. For det giver os andre mulighed for at købe Bourgogne Chardonnay, der ikke er stukket helt af prismæssigt.

“Sous le Chateau” er en parcel på 1,12 ha, som ligger der, hvor der tidligere lå et slot. Her står Chardonnay-stokke med en betragtelig alder, eftersom marken er tilplantet af flere omgange fra 1930-2000. Jordbunden består af kalksten og grus. Benjamin presser de hele klaser, lader mosten bundfælde før overførsel til fad, og spontangæring. Efter endt gæring lagres vinen i 12 måneder på gærresterne.

2022 Meursault Les Tillets, Pierre Vincent Girardin 1.200,-

Les Tillets ligger højt på skråningen i Meursault, oven over Grand Cru´erne. Grundet højdemeterne er marken en anelse køligere end mange nabomarker. Pierre er mand for at søge de køligere spots.

Pierre arbejder tilmed uden klipning af topskud, hvilket sikrer ham mere skygge i marken, samt øget fotosyntese. Han høster faktisk ofte 7-10 dage før de mere traditionelle producenter, – men med samme modenhed. Vinen er spontangæret på 456 liters træfad.

Det der især skal lægges mærke til her, er en alkoholprocent på blot 12%, syre, friskhed. Der er stadig håb for Bourgogne, men håbet går gennem en omstrukturering af markarbejdet. Her er beviset!

2019 Ladoix 1er cru “Gréchons et Foutrières”, Marchand-Tawse 650,-

Pascal Marchand tøver ikke med at kalde denne mark for en “skjult diamant”. Han producerer da også ganske rigtigt en forrygende Chardonay fra den østvendte 1er cru Les Gréchons et Foutrières. Kommunen Ladoix ligger på den nordøstvendte side af Corton-bjerget. Soleksponeringen består derfor primært af morgensol og svalende skygge i aftentimerne. Vinen besidder en kølighed og en renhed som efterhånden er sjælden i Bourgogne!

Druerne er presset hele, uden skindkontakt, hvilket er med til at sikre læskende lækre rene frugt og syre i vinen. Gæringen er foregået i franske egetræsfade fra Troncais og Allier med en meget mild toast. 25% nye fade. Både gæring og malolaktisk gæring er foregået på fadet, og der er ikke foretaget “battonage” fordi dette også er med til at give vinen fedme. Friskheden og letheden har været vigtig for Pascal i denne vin. Vinen har ligget 16 måneder på fad, inden den er omstukket og aftappet.

2020 Puligny-Montrachet 1er cru “Perrières”, Francois Carillon 1.500,-

Marken ligger over mod kommunegrænsen til Meursault. Jordbunden giver her en vin med mere tyngde end over mod Chassagne. Parcellen på 1. Cru Les Perrières er 0,52 ha. Vinstokkene er plantet i 1974. I undergrunden finder man områdets klassiske blanding af kalk og ler. Vinen er modnet i et år på franske træfade, hvoraf de 20% var nye. Der er foretaget regelmæssig battonage (omrøring i fadet), hvilket giver vinen sin helt særlige cremede karakter. Vinen har slutteligt hvilet seks måneder på rustfrie ståltanke. Vinen er kun let filtreret inden aftapningen.

2022 Saint Aubin 1er cru “Les Charmois”, Sylvain Morey 569,-

Historien om Saint-Aubin er lidt den samme som om Saint-Romain. Vi skal ind i en sidedal, der ligger en anelse højere end de typiske Côte d´Or skråninger. Her er lidt køligere, hvilket sikrer god syre. En lang historie, fordi den faktisk ikke skal bruges til ret meget. Les Charmois er en undtagelse.

Les Charmois grænser op til kommunen Chassagne-Montrachet. Marken ligger sågar på samme højdedrag som Chassagne-Montrachet 1er cru “Les Chaumées”. De to marker ligner hinanden på terroir, højdemeter og orientering mod solen. Alligevel er prisen for Chassagne-udgaven oftest langt højere end Saint-Aubin-udgaverne.

Druerne er spontangærede på barriques, hvoraf 20% var nye. Vinen har hvilet på bærmen i 16 måneder inden aftapning.

The post Vinsmagning: Bourgogne versus tysk Chardonnay appeared first on Vin under lup.

Det er relativt nemt at smage de bedste tyske producenter og begejstres. Men hvad nu hvis de måles op mod top producenter fra Bourgogne, – er de så stadig gode, bedre, dårligere…?

Man kan altid diskutere udvalget af vine. Bourgogne er naturligvis dyrere end tysk Pinot Noir, men prismæssigt er der alligevel nødt til at være en grænse for hvor dyre burgundere der kan være med. Hvad er retfærdig sammenligning? Er det at Bourgogne-vinene koster tre gange så meget som de tyske udgaver? De tre dyreste vine denne aften kom fra Bourgogne, så der blev ikke sammenlignet 1 til 1, – og det skal der heller ikke.

Udvalget af vine

De 5 producenter der var udvalgt til at repræsentere Bourgogne er alle producenter, som tager klimaforandringerne alvorligt og som på en eller anden måde reagerer, i mark og kælder. Illustreret meget godt med Pierre Vincent Girardin´s 12,5% alkohol, som opnås ved at arbejde med stor løvvæg, øget fotosyntese og en deraf følgende phenolisk modenhed som er “mind-blowing”. Aurelian Verdet´s 100% helklasegæring er et andet forsøg på at levere “fremtidens” Bourgogne. Lys, urtet, med nærmest germansk krydret syre på tungen. Der blev med andre ord ikke serveret gumpetung 14,5% Pinot Noir denne aften.

De tyske vine var alle fra Mr Ruby´s sortiment. Det er nødvendigt for forfatteren til denne blog at slå fast, at INTET, er valgt fordi det er “fint nok” eller “ok”, det hele var udvalgt fordi det kunne og skulle begejstre!

Der er mange gode fortællinger fra aftenen. Der er de to kunder, som kommer ind af døren og siger: “Hvorfor er det, at tysk Pinot Noir altid smager tysk?” – hvortil arrangøren kækt svarede: “Vent til i har smagt de 6 tyskere i aften, så ved i, at Spätburgunder ikke altid smager tysk!”
De nikkede samstemmende efter smagningen – og købte i øvrigt Spätburgunder med hjem.
Der var de tre Bourgogne-freaks, som kom for at få ført bevis for, at Spätburgunder ikke har en chance målt op mod producenter som Boursot og Girardin. Efter smagningen viste det sig, at de to vine de havde givet topkarakterer kom fra Tyskland!!!
Begge grupper fik altså en på “opleveren”, – de fik bearbejdet fordomme. Det er præcis hvad denne aften er sat i søen for.

Hurtig gennemgang af de smagte vine

Vinene blev smagt i 4 heats. Det første var kalibreringsheatet. En tysk mod en fransk. Kunne folk skille dem ad? 2020 Chambolle Musigny Premier cru Fueès fra Boursot mod 2022 Sonnenberg KT (Kostert) fra Jülg. Fueès – nabomarken til Grand Cru Bonnes Mares, – kunne Kostert, marken lige over Wissembourg i Alsace stå distancen? Står der Alsace? Ja, det gør der, for Jülg har marker både på den tyske og den franske side af grænsen. Offer for en besynderlig grænsetrækning efter 2. verdenskrig. I realiteten to vine på franske druer i første heat.

De fleste havde nogenlunde styr på det. De to vine var valgt til heatet fordi de bød ind med næsten samme farve og intensitet. Fueès spillede dog på flere tangenter, flere lag, et lidt mere oxidativt udtryk og dybere mineralitet. Jülg´s komplet afstilkede Pinot fremstod med saftig ren frugt og mere tydelig fadnote, måske også qua sin yngre alder. Ikke for meget fad, blot mindre integreret.

Heat 2 – det lyse og lette heat

Nu blev det sværere. Ved gennemgangen af vinene, før smagningen, var det blevet røbet, at vinene på tyske kloner ofte er lysere og lettere.
Så burde aftenens “lyse” heat jo være tre vine på tysk klon. Sådan var det bare ikke.

Første vin var Twardowski´s 2020 Pinot Noix Ardoise. Vidunderet fra Mosel. Produceret på Dijon-klon, men på kølige 50. breddegrad og tilmed i Tysklands vestligste vinområde med det mest maritime klima. At Pinot Noir overhovedet kan modne tilfredsstillende her, det er noget nyt, og det er enormt spændende, for Pinot-stilen på skiferskråningerne bliver som Riesling, – let, luftig og æterisk. Aftenens mest elegante!

Twardowski skulle måles op mod Aurelian Verdet´s 2021 Nuits Saint Georges gæret 100% på hele klaser. Farvemæssigt adskilte de sig ikke meget. Verdet enormt urtet, krydret, syrlig, vedholdende. Flot vin, som udviklede sig enormt i glasset. Og sidste vin i heatet var eneste vin på tysk klon, 2021 Rosenloch fra Gebrüder Mathis. Vinen skilte vandende. Den er lys, rødfrugtet og i 2021 har den en reduktiv duft, der blev beskrevet som “Ged gnubber sig op af træ”, “Hest”, “Nytårskrudt” osv. Den enten elsker eller hader man. Vinen fik alt lige fra 98 til 90 point. Vinen fremstod markant, målt op mod 10 andre vine, som nærmest ikke besad reduktive noter.

Et svært heat, som de færreste havde helt styr på.

Heat 3 – intensiteten stiger

Første vin i heatet var 2022 Kirchgasse fra Wöhrle. Enkelte fangede en lille reduktion her, – og den er der, men der er til gengæld så stor flot og saftig frugt, at reduktionen blot understøtter, giver vinen dybde. Markus Wöhrle har altid været god, men hans 2022 er et step op. En af grundende er overgangen til at bruge “pump overs” i gæringen. Det har virkelig boostet frugten og samtidig elegancen i vinen.

En anden, som også bruger “pump overs” er Sylvain Morey. Fra Premier cru marken “Champ Gain” Chassagne Montrachet. En mark hvor alle andre dyrker Chardonnay, og hvor Sylvain nok kunne tjene flere penge ved faktisk at dyrke Chardonnay. Men han holder fast i sin Pinot Noir, og det skal han have stor ros for. Vinen har noget “hvidvinsagtig” lethed over sig og en stor saftig rød frugt, som gør det svært at spotte, at den er fra Bourgogne. Den smager næsten tysk.

Sidste vin i heatet var 2022 Kalkfels, Ilbesheimer Kalmit fra Par les deux. Projektet grundlagt i 2021 af vennerne Johannes Jülg og Peter Klein. Den vin er bare enestående. Produceret på tysk klon. Den er så indbydende, saftig, pirrende syrlig. Frugten stor, på kanten af at være banal, men den får så meget modspil fra syre og krydderi, at man bare må overgive sig. 80% af deltagerne denne aften skød på stor Bourgogne.
Forleden blev jeg spurgt om vinen kunne gemmes. Jeg var nødt til at svare: “Hvorfor skulle man?”

Heat 4 – Hvad er det sorte der for noget?

Første vin i sidste sæt var 2017 Aux Thorey Premier cru fra Nuits Saint Georges. Leroux bruger af og til en andel hele klaser i sine gæringer, men ikke i kølige årgang 2017. Den kvikke deltager i smagningen fangede den lidt orange kant, og placere feltets ældste vin her. Leroux beviser endnu engang, hvorfor han står på hylden hos Mr Ruby. Det smager simpelthen fremragende, og han er måske den vinbonde i Bourgogne der fastsætter sine priser mest rimeligt. Her var dybde, modenhed, kirsebær, skovbund, læder, flot syre og mineralitet.

Når vi snakker priser i Bourgogne, så er vi nødt til at snakke om den himmelflugt Pierre Vincent Giradins priser har taget. De er steget med 40% hvert år de sidste 3 år. Alligevel, så er han ikke dyr! 2022 Volnay Premier cru Taillepieds var aftenens dyreste vin, men hver en krone værd. Gemt til denne smagning. Der er ikke mere af det. Helt fabelagtig balance. Imponerende elegance og lethed. Nærmest cremet struktur. Naturligvis ufiltreret. At Pierre kan holde alkoholen på 12,5% er nærmest magisk. Stor vin.

Et generelt træk ved de tyske vine denne aften var, at frugten var frisk, ren, saftig. Netop det faktum burde have røbet for folk, at den blæksorte vin i sidste glas var 2022 Alte Reben fra Bernhard Huber. Det er simpelthen nærmest et koncentrat af Pinot Noir. Et koncentrat som smager som en lille bid af himlen.
Julian Huber er en mester. Han er stadig en frontløber når det gælder tysk Pinot!

Aftenens resultat

Toppen lignede senest afviklede Spätburgunder Mesterskab. Der er altså Wow-faktor over Alte Reben fra Huber og Kalkfels fra Par les deux. Ellers et felt uden de helt store overraskelser. Rosenloch fra Gebrüder Mathis får en lidt lav score grundet sin reduktion. Vinens karakter vil altid skille sig ud i et felt som dette. Var den blevet serveret alene, så havde folk ikke oplevet reduktionen så voldsom. Lidt som vanligt, så lider 1. heat under, at folk er afventende. De hiver sjældent 98 point op af lommen her. Derfor ender Boursot og Jülg nok lidt lavere end hvis de var blevet placeret senere i smagningen.

The post Resultat: Bourgogne versus tysk Pinot 2025 appeared first on Vin under lup.

Stilmæssigt var det, som sidste år, et opgør mellem to opfattelser af, hvad tysk pinot er, eller hvad tysk pinot skal være. Ved spätburgunder mesterskabet sidste år, indledte værten med at sige, at det er fejlagtigt at tro, at tyske kloner ikke kan levere stor vin. Det giver i flere tilfælde en lysere, mere rødfrugtet og syredrevet pinot, hvilket tyskerne i virkeligheden nok burde udnytte til egen fordel. Et sats på nogle af de gamle tyske kloner kunne være medvirkende til at skabe tysk pinot noir med en klar profil, med autencitet. Det blev desværre modbevist sidste år, hvor top tre bestod af vine produceret på Dijon-klon.

De to yderpoler var igen i dagens smagning – dem der søger mørk frugt og tannin (typisk på Dijon-kloner), og dem der søger rød frugt og syre (typisk på tyske kloner). I midten ligger Huber og Fürst, men også Salwey og Heger. De to sidstnævnte leger med det mørke, men søger også tydeligt en lethed i deres vine, som det er en kunst at bevare i de steghede vulkanske sten på Kaiserstuhl.

Selve smagningen

En ting er at smage ting man ved hvad det er. Noget andet er at få det med bind for øjnene. Det kan undertegnede skrive under på. Set i bakspejlet, så var det nok især min viden om hvilke kloner de forskellige vine var produceret på der gjorde, at jeg om formiddagen havde beskrevet alt på Dijon-klon med noter om mørk frugt. Da først vinene kom i glasset om aftenen, var frugten mindre mørk. Det var til tider uendeligt svært at kende forskel på fransk og tysk klon. Det var primært tannin, der røbede det frankofile islæt.

Formiddagens testsmagning havde skabt en forventning om, at især Par les deux og Huber ville klare sig godt. De skilte sig markant ud. Men lidt luft havde gjort mirakler for Salwey og Wöhrle. Sidstnævntes nye stil fremstod lidt banal lige da vinen blev åbnet, men til aften – uha, kæmpestort. Der er for mig ingen tvivl om, at Wöhrle aldrig har været bedre. Giv den vin 3-4 år i kælderen, så venter der en kæmpe oplevelse.

Alt i alt, så var det 12 super flotte vine der blev serveret. Det var de små ting, – det der lille magiske “touch”, der gjorde at enkelte vine skilte sig ud.

Tysk klon vinder

Bemærk venligst, at vindervinen blev en vin produceret på tysk klon. Endelig fik vinhandleren ret!

Overordnet set, så faldt smagningens resultat nogenlunde ud som forventet. Der skal dog knyttes et par kommentarer:
I princippet var vi nået til at skulle smage årgang 2021. Den blev i nogen grad forsøgt undgået i smageprogrammet. Årgangen var svær at tøjle for producenterne. Gebrüder Mathis fremstod enormt reduktiv, men det viste sig faktisk at være en fordel. Vinen blev virkelig bemærket. Årgangen er stadig forknyt og lukket. Der er dog ingen tvivl om, at en vin som Centgrafenberg fra Fürst blot skal have 4-5 år i kælderen, så vil den kravle op i tabellen ved en lignende smagning.
Når det er sagt, så var det jo faktisk en 21´er der sejrede. Johannes Jülg og Peter Klein´s samarbejde er ganske enkelt et nyt stort kapitel i Tysklands nye pinot-historie.

Som importør af indtil flere af vinene i smageprogrammet, så kan jeg kun, endnu engang, være tilfreds. Samarbejdspartnerne viser gang på gang, at de tilhører toppen af tysk pinot. Vindervinen og 4 vine i top 6 taler sit tydelige sprog.

Hvorfor gør du det?

Spørgsmålet bliver stadig stillet: Hvorfor afvikler i en smagning med andre importørers vine? I ender jo med at gøre reklame for andre. Svaret er, at vi gør det for at vise hvor højt niveau vinene hos Mr Ruby holder. Vi er ikke bange for at lade vinene blive udfordret. Ikke engang af de bedste! Og sidst men ikke mindst, så handler det om at lave en smagning på højt niveau. Hvem der importerer hvad er sådan set ligegyldigt. En vin smager hverken værre eller bedre fordi den importeres af en flink vinhandler, – og så måske alligevel

Som en kunde sagde i går: “Jeg vil gerne rejse efter sådan en smagning her, det niveau og den bredde er sjældent at finde!”
Tak for den bemærkning. Håber i vil udbrede det gode budskab. En smagning som denne fortjener langt flere deltagere, – også i Aarhus!

Herunder finder du resultatet af Spätburgunder Mesterskabet 2024. Klik på vine i orange tekst for at komme til vinen på mr-ruby.dk.

The post Resultat: Spätburgunder Mesterskabet 2024 appeared first on Vin under lup.