Der er stejlt mange steder ved Mosel, men ikke som her. Og man kan se, på de stokke der vokser her, at de kæmper for næringen. Der er ikke meget af den, i den stenede undergrund. I tørre perioder er markerne omkring Calmont stadig grønne, men på selve Calmont bliver planternes blade gullige. De skriger simpelthen på vand!

Den nye generation

Calmont er et meget godt eksempel på, hvad der sker ved Mosel lige nu. Den yngre generation af vinmagere søger tilbage til det autentiske. Den tid hvor staten var nødt til at foretage “flurbereinigung” for at tiltrække folk til faget, er slut. Heldigvis. For hvor er det trist at tænke på, at stejle skråninger er blevet terrasseret af store maskiner, og terrasserne fyldt op med frodig jord, som fik vinplanterne til at yde mere. Det så meget godt ud på bureaukraternes tegninger og beregninger, men virkeligheden er en anden. Pludselig forsvandt alt det der kendetegnede Mosel riesling ud af vinene. Derfor søger den unge generation tilbage. Tilbage til de stejle stenede skråninger. Der hvor riesling yder bedst, bliver stenet og mineralsk, – der hvor riesling smager som saft der springer ud af et hul i en klippe.

Angelina og Kilian Franzen kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber noget helt særligt. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Det er vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt var under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. I år 1900 var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 1980´erne var blot 4 hektar tilbage, i dag er 13 hektar opdyrket. De dårlige tider har hjulpet vinhuset Franzen til at købe forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont skulle være den stejleste vinmark i Europa.

En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”

Bremmer Calmont´s historie

Man ved, at romerne dyrkede vin på Calmont. Naturligvis gjorde de det, for få steder ved Mosel udnyttes solens stråler så ultimativt som her. 65 graders hældning direkte mod syd kan på varme dage næsten riste druerne. Romerne kaldte bjerget for Calidus Mons, der på latin betyder “Varmt bjerg”. I middelalderen blev klosteret Stuben opført for foden af Calmont. Stuben var et nonnekloster, så det var kvinder der varetog vindyrkningen i området. Af samme grund hedder skråningen ved byen Neef “Frauenberg”. I 1802 erobrede Napoleon området og fratog kirken sine besiddelser og solgte jorden til private. Klosterruinen står stadig.

Genrejsningen af Calmont

Calmont har været glemt, men Calmont er igang med at slå sit navn fast med syvtommer-søm. Det vil Kilian og Angelina være med til at sørge for. Det var Kilians far Ulrich, der opkøbte de braklagte parceller på Calmont. Det blev til i alt 5 hektar og han var særligt fokuseret på den lomme der hedder “Fachkaul”. Calmont er ligesom opdelt i lommer, lommer mellem klippefremspring. De fleste af disse lommer hedder noget med “kaul”, således er der Steinkaul, Klosterkaul, Bales Kaul og altså Fachkaul. Sidstnævnte danner foroven nærmest et amfiteater, som skaber en fantastisk ramme for riesling, der her kan suge solen til sig. Det vidste Ulrich, ja, det vidste alle, der tidligere havde været involveret i vindyrkning på Calmont.

Desværre omkom Ulrich Franzen efter en fatal ulykke i vinmarken. Hans kone Iris overtog driften, godt hjulpet af sønnen Kilian, der var i gang med ønologi-studiet på Geisenheim. På Geisenheim mødte han Angelina, som han senere blev gift med og de to har i dag overtaget vingården. De producerer vine, der smager som havde de boret saft ud af klippen. Der er en kølig lethed og et mineralsk krydderi over samtlige husets vine, som er svær at finde andre steder end ved Mosel.

Markarbejdet

Vi kommer ikke udenom en snak om klimaforandringer. “Alt bliver mere ekstremt” siger Kilian. Mere varme, længere tørkeperioder, mere intens regn. Der er ting nok at forholde sig til. Men han springer hurtigt over emnet regn. “Ja, det kræver en del mere arbejde af os, men vand bliver aldrig et problem her.”

Til gengæld så har de længere varme- og tørke-perioder fået Franzen til at ændre dyrkningsmetoder. Før i tiden bandt de kun en bue op til hver pæl (halbbogen), og beskar i løbet af vækstsæsonen, for at sikre luftcirkulation omkring druerne og undgå svampesygdomme. Men tørke er alligevel værre. Druerne risikerer at blive ristet og i værste fald smider planten dem simpelthen, for at sikre egen overlevelse. Derfor opbindes i dag to buer (doppelbogen), og der beskæres mindre. Det handler om at skabe skygge for druerne. Den øgede fotosyntese (fra større bladkrone) gør samtidig, at druerne fysiologisk modnes hurtigere, ofte med en halv til en hel % lavere alkohol.

Et andet tiltag er, at Franzen på de “fladere” marker, hvor der er mere humus, lader græs vokse mellem rækkerne. Græsset holder på fugten og bidrager samtidig til biodiversitet og bedre økologisk balance i marken.

Man snakker ikke ret meget om kloner når man snakker om riesling. Det er ikke som med pinot noir, hvor vinbonden oftest holder et langt foredrag om de unikke egenskaber ved en bestemt klon. Det lykkedes alligevel at få vristet ud af Kilian, at hans riesling favorit-klon er 355 GM. Klonen sætter meget få bær pr. klase og klaserne er meget løse, hvilket sikrer god vindcirkulation omkring druerne. Det betyder, at klaserne tørrer hurtigt efter regnskyl og derfor er mindre udsat for svampesygdomme. Klonen leverer et lavt udbytte, med en flot intensitet.

Produktionsmetoderne

Franzen dyrker deres marker efter økologiske principper. De anlægger sågar parceller med blomster ind imellem rækkerne med vinplanter, for at tiltrække bier, sommerfugle og økologisk balance i det hele taget. Men de tør ikke tage skridtet fuldt ud og blive certificeret. Tænk hvis uheldet var ude og de blev ramt af sygdom eller utøj i vinplanterne, så ville en hel årgang kunne afskrives som indtægtskilde.

Alle vine spontangæres. Det vil sige, at den gær der sidder naturligt på druernes skind får lov at starte gæringen. Denne gæringsform kan man kun arbejde med hvis gæren er stærk nok, og den bliver kun stærk nok, hvis den økologiske balance i vinmarken er god. Naturgær kan skabe vidunderlige vine, med en dybde og en kompleksitet, som man ikke finder i en vin gæret på en laboratorie-skabt gærkultur.
Der hersker en helt særlig gærstamme på Franzens marker og kælder. Gæren metaboliserer meget langsomt, hvilket betyder, at en gæring hos Franzen kan tage uendeligt lang tid. Der er eksempler på gæringer, der har taget 22 måneder! De lange gæringer bidrager med fantastiske aromaer til den endelige vin.

Franzen giver altid sine vine lang tid sammen med gærresterne. Den såkaldte “autolyse” (biologisk nedbrydning af gærceller), der foregår efter endt gæring er også med til at øge kompleksiteten i en vin. Franzens vine kan ligge på denne måde i helt op til 8-12 måneder før de tappes. I denne periode gennemgår vinene også malolaktisk gæring. Denne gæring startes naturligt af mælkesyrebakterier i en vin. Her nedbrydes æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er friskere og mere aggressiv end mælkesyre og processen øver også indflydelse på vinens aroma og smag. Vine der har gennemgået malolaktisk gæring fremstår oftest cremede med en let mejeri-agtig karakter (smør/youghurt).

Alt i alt, så er vinene fra Franzen et forfinet bombardement af dine smagsløg. De er lette og raffinerede som Mosel-vine bør være, men der er så mange lag i dem, at du kan blive ved med at sidde og finde nye aromaer.

Besiddelserne

Det er primært Calmont og Frauenberg der leverer druer til Franzens vine, men huset besidder også en lille parcel på Kapplay over byen Eller. Kortet til venstre viser markopdelingen ved Bremm anno 2024. Til højre ses skatterådmand Clottens kort fra sidst i 1800-tallet. Kortet er interessant på flere måder. Dels viser kortet, at flere af vinene fra Calmont var højt beskattede, hvilket var vidnesbyrd om, at de opnåede høje priser på auktioner. En anden interessant ting er, at tre af marknavnene fra Clottens kort, forsvandt med den tyske vinlov anno 1971. Markerne er der stadig, men nu bare under samme navn “Bremmer Calmont”. Et misfoster af en vinlov, som heldigvis snart vil blive ændret. Enkersberg er en del af Fachkaul, og i Franzens besiddelse.

Fachkaul

Fachkaul er en af de før omtalte “lommer” på Calmont. Fachkaul strækker sig egentlig fra bunden ved Mosel-floden og helt til toppen på Calmont. Nær toppen dannes et amfiteater-lignende scenarie. Stejle Calmont´s sol-sugene skråninger får her endnu større effekt. Marken blev anlagt af Ulrich Franzen, og det er hans vision, der stadig driver Kilian og Angelina. Det er fra toppen af Fachkaul, at Franzen høster sine GG vine, og ikke mindst prestige-vinen “Fachkaul”.

Neefer Frauenberg

Ud over cirka 5 hektar på Calmont, så ejer huset næsten 2 hektar på  Neefer Frauenberg, som Kilian siger har lige så stort potentiale som Calmont. Frauenberg er knap så stejl og slet ikke lige så høj som Calmont, men sol-eksponeringen er også her direkte sydvendt. Hvor Calmont er mineralitet og krydderi, så er vinen fra Frauenberg ofte mere eksotisk i sin karakter. I hjørnet hen imod byen Neef, som er mere sydvest-vendt, henter Franzen sin Spätburgunder. En druesort, som de producerede første gang i 2014, men som ser ud til at kunne blive deres nye darling.

På Frauenberg mærker man konsekvenserne af den jernbane som Preussen anlagde i starten af 1900-tallet. Toget buldrer stadig forbi – først gennem Kaiser Wilhelm tunnellen der har udløb mellem Calmont-massivet og byen Eller, dernæst fortsætter toget over jernbanebroen, for så at begive sig ind i tunnellen, der går gennem Frauenberg. De rystelser som toget skaber får ofte småsten til at drysse ned fra toppen af Frauenberg. Nogle større end andre. En morgen fandt Franzen et skiferstykke på 60×60 cm midt i deres vinmark. Man skal have hjelm på under høst på Frauneberg!!!

The post Weingut Franzen ved Bremmer Calmont appeared first on Vin under lup.

“Weingut Reverchon is an under-the-radar Saar estate restored to its former glory.”
Jancis Robinson

Saar-floden løber ud i Mosel lige syd for Trier i byen/forstaden Konz. Du føler egentlig ikke rigtig du har forladt Trier, før du skal mod venstre for at køre op ad Saar, imens Mosels løb fortsætter til højre, ind i Luxembourg.

Og hvad er så Saar? Det er vel bare Mosel med accent, eller hvad?
Faktisk vil jeg vove den påstand, at det er meget mere end en biflod til Mosel. Det er et selvstændigt område, eller burde være det. Saar Riesling har sit helt eget særpræg, sin helt egen karakter og er relativt let genkendelig i en Riesling-smagning. Af samme grund har man længe diskuteret om Saar skulle have selvstændig områdebetegnelse.

Så langt er det ikke kommet, men i dag tillades det, at vinbønderne fra Saar rent faktisk skriver Saar på vinene og ikke er tvunget ud i den lidt misvisende påskrift Mosel-Saar-Ruwer, som før var et krav. Saar er køligere og geologisk helt anderledes end Mosel – og det smager man. Ofte sidder riesling på stokkene til ultimo oktober/primo november før de høstes, og selv så sent holder de stadig meget syre.

Et “fransk” hus i Filzen

Man har ikke mere end næsten lige indledt sin tur langs Saar før man kommer til byen Filzen. Det er her vi finder Weingut Reverchon. Gården har eksisteret siden 1627, men blev købt og ombygget af familien Reverchon tilbage i 1920 og var i de første årtier i familien Reverchon´s eje et af de førende huse ved Saar. Familien Reverchon kom fra Savoi i Frankrig og byggede husets i klassisk Savoi-stil. En stil som den nye ejer Hans Maret har gjort meget for at bevare. Op gennem 60´erne mistede huset energien. Sådan går det nogle gange når en ejendom går i arv, – det er ikke altid man har lyst til at arve!

Vinhuset Reverchon forsvandt i glemslen, men i 2007 blev den forfaldne ejendom opkøbt af Hans Maret, revisor, bankmand, investeringschef og vinelsker fra Trier. Han ville føre huset tilbage til sin storhedstid. Første skridt var en omfattende restaurering, andet skridt var, at ansætte en dygtig vinmager. I 2013 ansatte han Ralph Herke, der tidligere var kældermester på prestigiøse Schloss Vollrads i Rheingau og magi er begyndt at ske.

Ralph Herke

Hans Maret har givet Ralph Herke nærmest frie tøjler på Weingut Reverchon. Her MÅ ikke mangle noget i forsøget på at skabe Saar-vin af højeste kvalitet. Naturligvis måles Ralph Herke på sine resultater, men lige den del er der nu ikke så meget at sætte en finger på. Ralph er en sand mester i at skabe feminin riesling, med en balance og en nerve som ikke finder sin lige ret mange andre steder i verden.

Fair´n Green – bæredygtig dyrkning

Ralp Herke´s filosofi går gennem mark og plante. På spørgsmålet om hvorfor huset “kun” er certificeret Fair´n Green lyder svaret: “Det er skam et meget bevidst valg. Vi vil gerne økologien. Vi kalder faktisk os selv økologer. Men definitionen på økologisk vindyrkning gennem EU er simpelthen for gammeldags. Hvis vi skulle dyrke vores marker efter EU´s økologiske reglement, så ville vi slå vores marker ihjel i løbet af ganske få årtier. Vi dyrker vin i et fugtigt område og eneste mulighed for en EU-certificeret økolog, hvis han skal klare 14 dage med regn, er at køre ud med kobber-sprøjten hver eneste gang der er ophold i regnvejret. At tilføre tungmetaller til jord og planter i det omfang er det rene gift for både planter og dyr. Det har vi intet ønske om.”

Man kan sådan set sige, at Fair´n´Green sætter fokus på, at økologi og bæredygtighed ikke er det samme. Vi lever i en tid, hvor vi er tvunget ud i at tænke mere bæredygtigt. At spise økologisk kød er for eksempel ikke bæredygtigt. Det ville være langt mere bæredygtigt at spise det økologiske foder, som har været med til at skabe det økologiske kød.

I Fair´n Green certificeringen er visse syntetiske svampe-bekæmpende sprøjtemidler tilladt. Men de er tilladt, for blandt andet at begrænse brugen af kobber og svovl, samt mindske CO2 udledning. Inden for Fair´n Green anvendes ikke insekticider, pesticider eller herbicider.

Dyrkningsmetoden

Når man går en tur gennem markerne på Filzener Herrenberg, hvoraf Reverchon ejer en stor del, så kan man ikke undgå at lægge mærke til, at Reverchon´s vinrækker ser vilde og langhårede ud. Der er der naturligvis en grund til. For det første skal planten have ro, og ikke konstant stresses af at blive klippet ned. Som Ralph siger: “De fleste gør det jo bare fordi det er pænere at se på!”

Ved at klippe din vin ned går den nemlig i stress. Væksten indstilles for en stund for derefter at tage fart, fordi planten forsøger at genskabe det tabte, som jo primært er kronblade. Men i denne fase går væksten i klaserne i stå. Du ender med at få små kompakte klaser, som bestemt ikke er en fordel i et område som Saar. Her vil man gerne stå tilbage med lange løse klaser med god afstand og luft mellem druerne for at undgå svamp og råd. Derfor ligner Reverchon´s rækker noget nogen har glemt at klippe

Kælderarbejdet

I kælderen arbejdes med sortering, sortering, sortering. Der må ikke slippe en eneste drue igennem, som ikke er sund og rask. Ralph har af samme grund det samme hold plukkere hvert år. De ved hvad han vil have. Det første år de plukkede for ham og hvor de syntes han var hysterisk, producerede han to balloner vin de skulle smage på. Den ene var produceret af de druer som plukkerne syntes var gode nok, den anden var produceret af de druer Ralph syntes var gode nok. De har ikke kommenteret på hans kvalitetskrav siden.

Der arbejdes med nedkøling og på enkelte vin også moderat med skindkontakt, især på de mere komplekse vin som Alte Reben og GG. Vinene spontangæres og der tilsættes ikke svovl før ved sidste omstikning, blanding og aftapning.
Gæringen foregår dels i rustfri ståltanke, dels i store træfade. For GG vinenes vedkommende gæres halvdelen på stål, den anden halvdel på træfad hvori der er tilsat 15% hele klaser.

Selv husets Auslese fremstår så ren som en engel. Også det er der en forklaring på. Ifølge Raplph Herke, så findes der 4 typer Botrytis. Kun den ene er ædel. Mange vinbønder vælger at se bort fra dette og derfor tilføres vinen en uren karakter. “Man skal ikke bruge druer til sin vin, som man ikke ville spise”. Hvis en drue har hvid behåring, så spis den ikke! Og drik den ikke!”

Alte Reben contra GG

Skal jeg være ærlig, og det skal man, så synes jeg husets force ligger i deres Alte Reben vine. Alte Reben og GG kommer fra de samme parceller, men Alte Reben har bare ikke klaret Ralph Herke´s krav til hvad der skal indgå i husets GG, det bygger primært på sensorik og manglende syre når noget bliver valgt fra. En vin der ikke skal indgå i GG får lov at gære indtil gæren ikke gider gære mere. Det resulterer ofte i et restsukker-indhold på omkring 10 gram pr. liter, som på magisk vis, lige præcis det der skal til, for at Saar-syren bliver tæmmet og umami opnås. Bevares, GG vinene er ufatteligt smukke, men kræver tid for at folde sig ud. Skal du have store riesling-oplevelser til små penge – så er det Alte Reben vinene fra Reverchon du skal gå efter!

Besiddelserne

Husets primære besiddelser er på Filzener Herrenberg, der ligger lige bag vingården, det er en sydvestvendt skråning med en forholdsvis dyb topjord iblandet lidt skifer. Marken er kølig, grundet sin eksponering, som gør, at solens stråler først for alvor rammer skråningen over middag. Herrenberg er flere steder beplantet med 80+ år gamle vinstokke, hvilket er med til at give vinene herfra en fantastisk syre. En sjov detalje er, at når du bestiger Filzener Herrenberg, og går gennem skoven (en gåtur på små 1,5 km) så har du et fint vue ud over Saar-området. Du har Kanzemer Altenberg under dig, Wiltinger Kupp, Gottesfuss og Braune Kupp på modsatte side af dalen. Bag Wiltinger Braune Kupp, altså ikke synligt, ligger Scharzhofberg og i en dal lidt længere væk ligger Ockfener Bockstein. Det viser meget godt, hvor lille er område vi befinder os i.

Ockfener Bockstein, er en af områdets absolutte topmarker. Jordbunden består nærmest af ren skifer og den er direkte sydvendt. Herfra kommer riesling med en enorm power. Masser af røg og sten. Klassisk Saar Riesling.

Besøg på gården

Weingut Reverchon har et vinothek hvor man altid kan stikke hovedet ind. I øvrigt lejer huset værelser ud. De er ikke helt billige, men du bor altså også i en pragt-villa når du flytter ind. Se værelser og book her

The post Weingut Reverchon appeared first on Vin under lup.