Der er stejlt mange steder ved Mosel, men ikke som her. Og man kan se, på de stokke der vokser her, at de kæmper for næringen. Der er ikke meget af den, i den stenede undergrund. I tørre perioder er markerne omkring Calmont stadig grønne, men på selve Calmont bliver planternes blade gullige. De skriger simpelthen på vand!

Den nye generation

Calmont er et meget godt eksempel på, hvad der sker ved Mosel lige nu. Den yngre generation af vinmagere søger tilbage til det autentiske. Den tid hvor staten var nødt til at foretage “flurbereinigung” for at tiltrække folk til faget, er slut. Heldigvis. For hvor er det trist at tænke på, at stejle skråninger er blevet terrasseret af store maskiner, og terrasserne fyldt op med frodig jord, som fik vinplanterne til at yde mere. Det så meget godt ud på bureaukraternes tegninger og beregninger, men virkeligheden er en anden. Pludselig forsvandt alt det der kendetegnede Mosel riesling ud af vinene. Derfor søger den unge generation tilbage. Tilbage til de stejle stenede skråninger. Der hvor riesling yder bedst, bliver stenet og mineralsk, – der hvor riesling smager som saft der springer ud af et hul i en klippe.

Angelina og Kilian Franzen kravler rundt på stejle Bremmer Calmont ved Mosel og skaber noget helt særligt. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Det er vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt var under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. I år 1900 var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 1980´erne var blot 4 hektar tilbage, i dag er 13 hektar opdyrket. De dårlige tider har hjulpet vinhuset Franzen til at købe forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont skulle være den stejleste vinmark i Europa.

En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”

Bremmer Calmont´s historie

Man ved, at romerne dyrkede vin på Calmont. Naturligvis gjorde de det, for få steder ved Mosel udnyttes solens stråler så ultimativt som her. 65 graders hældning direkte mod syd kan på varme dage næsten riste druerne. Romerne kaldte bjerget for Calidus Mons, der på latin betyder “Varmt bjerg”. I middelalderen blev klosteret Stuben opført for foden af Calmont. Stuben var et nonnekloster, så det var kvinder der varetog vindyrkningen i området. Af samme grund hedder skråningen ved byen Neef “Frauenberg”. I 1802 erobrede Napoleon området og fratog kirken sine besiddelser og solgte jorden til private. Klosterruinen står stadig.

Genrejsningen af Calmont

Calmont har været glemt, men Calmont er igang med at slå sit navn fast med syvtommer-søm. Det vil Kilian og Angelina være med til at sørge for. Det var Kilians far Ulrich, der opkøbte de braklagte parceller på Calmont. Det blev til i alt 5 hektar og han var særligt fokuseret på den lomme der hedder “Fachkaul”. Calmont er ligesom opdelt i lommer, lommer mellem klippefremspring. De fleste af disse lommer hedder noget med “kaul”, således er der Steinkaul, Klosterkaul, Bales Kaul og altså Fachkaul. Sidstnævnte danner foroven nærmest et amfiteater, som skaber en fantastisk ramme for riesling, der her kan suge solen til sig. Det vidste Ulrich, ja, det vidste alle, der tidligere havde været involveret i vindyrkning på Calmont.

Desværre omkom Ulrich Franzen efter en fatal ulykke i vinmarken. Hans kone Iris overtog driften, godt hjulpet af sønnen Kilian, der var i gang med ønologi-studiet på Geisenheim. På Geisenheim mødte han Angelina, som han senere blev gift med og de to har i dag overtaget vingården. De producerer vine, der smager som havde de boret saft ud af klippen. Der er en kølig lethed og et mineralsk krydderi over samtlige husets vine, som er svær at finde andre steder end ved Mosel.

Markarbejdet

Vi kommer ikke udenom en snak om klimaforandringer. “Alt bliver mere ekstremt” siger Kilian. Mere varme, længere tørkeperioder, mere intens regn. Der er ting nok at forholde sig til. Men han springer hurtigt over emnet regn. “Ja, det kræver en del mere arbejde af os, men vand bliver aldrig et problem her.”

Til gengæld så har de længere varme- og tørke-perioder fået Franzen til at ændre dyrkningsmetoder. Før i tiden bandt de kun en bue op til hver pæl (halbbogen), og beskar i løbet af vækstsæsonen, for at sikre luftcirkulation omkring druerne og undgå svampesygdomme. Men tørke er alligevel værre. Druerne risikerer at blive ristet og i værste fald smider planten dem simpelthen, for at sikre egen overlevelse. Derfor opbindes i dag to buer (doppelbogen), og der beskæres mindre. Det handler om at skabe skygge for druerne. Den øgede fotosyntese (fra større bladkrone) gør samtidig, at druerne fysiologisk modnes hurtigere, ofte med en halv til en hel % lavere alkohol.

Et andet tiltag er, at Franzen på de “fladere” marker, hvor der er mere humus, lader græs vokse mellem rækkerne. Græsset holder på fugten og bidrager samtidig til biodiversitet og bedre økologisk balance i marken.

Man snakker ikke ret meget om kloner når man snakker om riesling. Det er ikke som med pinot noir, hvor vinbonden oftest holder et langt foredrag om de unikke egenskaber ved en bestemt klon. Det lykkedes alligevel at få vristet ud af Kilian, at hans riesling favorit-klon er 355 GM. Klonen sætter meget få bær pr. klase og klaserne er meget løse, hvilket sikrer god vindcirkulation omkring druerne. Det betyder, at klaserne tørrer hurtigt efter regnskyl og derfor er mindre udsat for svampesygdomme. Klonen leverer et lavt udbytte, med en flot intensitet.

Produktionsmetoderne

Franzen dyrker deres marker efter økologiske principper. De anlægger sågar parceller med blomster ind imellem rækkerne med vinplanter, for at tiltrække bier, sommerfugle og økologisk balance i det hele taget. Men de tør ikke tage skridtet fuldt ud og blive certificeret. Tænk hvis uheldet var ude og de blev ramt af sygdom eller utøj i vinplanterne, så ville en hel årgang kunne afskrives som indtægtskilde.

Alle vine spontangæres. Det vil sige, at den gær der sidder naturligt på druernes skind får lov at starte gæringen. Denne gæringsform kan man kun arbejde med hvis gæren er stærk nok, og den bliver kun stærk nok, hvis den økologiske balance i vinmarken er god. Naturgær kan skabe vidunderlige vine, med en dybde og en kompleksitet, som man ikke finder i en vin gæret på en laboratorie-skabt gærkultur.
Der hersker en helt særlig gærstamme på Franzens marker og kælder. Gæren metaboliserer meget langsomt, hvilket betyder, at en gæring hos Franzen kan tage uendeligt lang tid. Der er eksempler på gæringer, der har taget 22 måneder! De lange gæringer bidrager med fantastiske aromaer til den endelige vin.

Franzen giver altid sine vine lang tid sammen med gærresterne. Den såkaldte “autolyse” (biologisk nedbrydning af gærceller), der foregår efter endt gæring er også med til at øge kompleksiteten i en vin. Franzens vine kan ligge på denne måde i helt op til 8-12 måneder før de tappes. I denne periode gennemgår vinene også malolaktisk gæring. Denne gæring startes naturligt af mælkesyrebakterier i en vin. Her nedbrydes æblesyre til mælkesyre. Æblesyre er friskere og mere aggressiv end mælkesyre og processen øver også indflydelse på vinens aroma og smag. Vine der har gennemgået malolaktisk gæring fremstår oftest cremede med en let mejeri-agtig karakter (smør/youghurt).

Alt i alt, så er vinene fra Franzen et forfinet bombardement af dine smagsløg. De er lette og raffinerede som Mosel-vine bør være, men der er så mange lag i dem, at du kan blive ved med at sidde og finde nye aromaer.

Besiddelserne

Det er primært Calmont og Frauenberg der leverer druer til Franzens vine, men huset besidder også en lille parcel på Kapplay over byen Eller. Kortet til venstre viser markopdelingen ved Bremm anno 2024. Til højre ses skatterådmand Clottens kort fra sidst i 1800-tallet. Kortet er interessant på flere måder. Dels viser kortet, at flere af vinene fra Calmont var højt beskattede, hvilket var vidnesbyrd om, at de opnåede høje priser på auktioner. En anden interessant ting er, at tre af marknavnene fra Clottens kort, forsvandt med den tyske vinlov anno 1971. Markerne er der stadig, men nu bare under samme navn “Bremmer Calmont”. Et misfoster af en vinlov, som heldigvis snart vil blive ændret. Enkersberg er en del af Fachkaul, og i Franzens besiddelse.

Fachkaul

Fachkaul er en af de før omtalte “lommer” på Calmont. Fachkaul strækker sig egentlig fra bunden ved Mosel-floden og helt til toppen på Calmont. Nær toppen dannes et amfiteater-lignende scenarie. Stejle Calmont´s sol-sugene skråninger får her endnu større effekt. Marken blev anlagt af Ulrich Franzen, og det er hans vision, der stadig driver Kilian og Angelina. Det er fra toppen af Fachkaul, at Franzen høster sine GG vine, og ikke mindst prestige-vinen “Fachkaul”.

Neefer Frauenberg

Ud over cirka 5 hektar på Calmont, så ejer huset næsten 2 hektar på  Neefer Frauenberg, som Kilian siger har lige så stort potentiale som Calmont. Frauenberg er knap så stejl og slet ikke lige så høj som Calmont, men sol-eksponeringen er også her direkte sydvendt. Hvor Calmont er mineralitet og krydderi, så er vinen fra Frauenberg ofte mere eksotisk i sin karakter. I hjørnet hen imod byen Neef, som er mere sydvest-vendt, henter Franzen sin Spätburgunder. En druesort, som de producerede første gang i 2014, men som ser ud til at kunne blive deres nye darling.

På Frauenberg mærker man konsekvenserne af den jernbane som Preussen anlagde i starten af 1900-tallet. Toget buldrer stadig forbi – først gennem Kaiser Wilhelm tunnellen der har udløb mellem Calmont-massivet og byen Eller, dernæst fortsætter toget over jernbanebroen, for så at begive sig ind i tunnellen, der går gennem Frauenberg. De rystelser som toget skaber får ofte småsten til at drysse ned fra toppen af Frauenberg. Nogle større end andre. En morgen fandt Franzen et skiferstykke på 60×60 cm midt i deres vinmark. Man skal have hjelm på under høst på Frauneberg!!!

The post Weingut Franzen ved Bremmer Calmont appeared first on Vin under lup.

Der ligger et oprør og ulmer.
Eller der burde gøre det.
Eller er det ligemeget?
Skal man bare være ligeglad?
Er man så aldrig glad?

Er Saar gemt og glemt?

Jeg synes Saar bliver glemt. Min “all-time favorite” riesling-leverandør!
Vinene bliver ikke glemt, men det gør geografien.

Vine fra floden Saar blev, ligesom Mosel, indtil 2007 solgt under betegnelsen “Mosel-Saar-Ruwer”, men er siden blevet solgt som “Mosel”. Denne lovændring skulle være indført for at gøre det lettere for forbrugeren. Lettere? Ja, måske markedsføringsmæssigt, men det er da ikke lettere at forstå, at en riesling fra Saar nu hedder Mosel, selvom den ikke kommer fra Mosel og ikke smager som noget der kommer fra Mosel! Eller er det bare mit indre regneark der ikke kan rumme det?

Lovændringen vakte stor opstandelse blandt producenterne ved Saar, en opstandelse, som har lagt sig. Det er dog ikke blevet nemmere at forstå hvorfor Saar skal gemmes væk under fællesbetegnelsen. I de senere år er kvaliteten på riesling fra Saar steget helt vanvittigt. Der er ikke så mange producenter ved Saar, men dem der er, de gør det godt og flere af dem er i den absolutte elite når vi taler “Mosel”. Burde Saar ikke betragtes som sit helt eget unikke vin-område?

Faktisk er det de færreste producenter ved Saar, der skriver “Mosel” på deres etiket. Det er oftest gemt lidt af vejen på bagetiketten. For de ved godt, at deres riesling ikke smager som riesling fra Mosel. Saar kan noget andet. Geologisk er området anderledes indrettet, og afskærmningen fra vestenvinden er nærmest ikke-eksisterende.

Saar er langt køligere end Mosel. Det siger næsten sig selv. Tag køreturen fra Filzen ved Saar, med de 200 meter høje skråninger, og kør små 20 kilometer mod nord til Schweich ved Mosel, der hvor vinmarkerne majestætisk rejser sig op i 400 meters højde. Alene denne forskel burde være nok til at forstå, at der er forskel. Det er to forskellige typer riesling der produceres. Senthøstede Saar, med sin grønne aroma og høje syre, målt op mod Mosel´s gulfrugtede og mere modne stil.

Hør, er det ikke værd at kigge nærmere på i en smagning?

Kan vi smage det?

Produktionsmetoderne går samme vej for top-producenterne ved Saar og Mosel. Det er få ting der afviger. De arbejder nærmest uden undtagelse med lav svovling, nedkøling i alle processer, en kort macerering “maischestandzeit” inden gæring, gæring på naturgær og 8-12 måneder på gærresterne. Jordbunden består af skifer på alle vine, så heller ikke her afviger de væsentligt fra hinanden. De helt store forskelle skabes af den enkelte marks makroklima.

Og så kommer spørgsmålet: Kan vi smage det? For en ting er at vide hvad man får. At læse en etiket, blive forudindtaget og derefter smage, med en forventning om hvad man kommer til at smage. Nu fjerner vi forventningen. Nu ved vi bare at det er riesling vi får. Vi ved også, at det er 5 riesling-vine fra Saar og 6 riesling-vine fra Mosel. Men er det nok til at vi kan finde dem. Er der belæg for et oprør blandt producenterne i Saar? Skal vi hjælpe dem på vej denne aften? Finde bevismateriale?
Det vides ikke, og måske er det også ligemeget.

Hvad skal vi smage og hvorfor?

Hvis vi skal finde bevis, så er det vigtigt at komme rundt på de forskellige marker, både ved Saar, men også ved Mosel. Ellers giver en sammenligning jo ingen mening. For mig har området omkring Bernkastel og Erden (herunder Lösnich), altid repræsenteret de mest “gulfrugtede” riesling´s fra Mosel. De skulle naturligvis være med. Der kunne godt have været en Piesport-vin med, men jeg ved faktisk ikke hvad jeg så skulle udelukke. Vi skal igennem et fint udsnit af Mosel-stilarter, og vi får 5 absolut kompetente udfordrere fra Saar med masser af race.

Vi skal smage følgende vine:

Repræsentanter for Saar

2019 Altenberg GG, Von Othegraven

Tingene stak helt af for Von Othegraven, da tv-vært Günter Jauch overtog familiens vingård ved Saar i 2010. Intet er ændret, bortset fra ejerens navn og en mere moderne tilgang til etiketter og markedsføring. Pludselig ville hele Tyskland have fat i husets vin. Vinmageren hedder stadig Swen Klinger, og han var lige så dygtig før, som nu. Othegraven ligger for foden af syd-østvendte og stejle Altenberg. Jordbunden er skiferholdig, iblandet rhyolit-sten af vulkansk oprindelse.
Robert Parker 92+, detailpris 405,-

2019 Gottesfuss GG, Van Volxem

Roman Niewodniczanski købte vingården Van Volxem i år 2000. Van Volxem har en lang historie ved Saar, men den blev med et trylleslag gjort næsten ligegyldig. For hvad ville den rige ølbrygger-søn med en vingård? Var det bare for at bruge nogle af alle sine penge? Denne tese fik yderligere næring, da han opførte en ny vingård, som lignede noget fra Californien – midt i rolige Saar, hvor ingen har skejet ud i århundreder!
I dag kommer man ikke uden om Van Volxem i en smagning af de bedste vine fra Saar.
Gottesfuss ligger over byen Wiltingen og er en skiferskråning med syd/syd-vestlig orientering.
Robert Parker 94 point, detailpris 460,-

2018 Bockstein GG, Weingut Reverchon

Det er ikke fordi der er noget specielt yndefuldt over Ralph Herke, og det vil han med sikkerhed heller ikke ønske at blive omtalt som, men i guder, der ynde over hans vin. De har et nærmest feminint udtryk, er så svævende lette og læskende, at det næsten ikke er til at forstå. Bockstein er direkte sydvendt ren grå skifer og måske en af de varmeste marker ved Saar. Riesling får mere tyngde her end noget andet sted. Men tyngden, forenet med Ralph Herke´s ynde. Selv det bliver til noget stort.
94 point på Vinbladet.dk, detailpris 399,-

2019 Bockstein GG, Nik Weis

Nik Weiss er en anden af de store jord-besiddere ved Mosel. Vingården drives i dag af tredje generation, Nicolaus Weis, som naturligvis hedder det samme som hans bedstefar. Med store besiddelser både i strøget mellem Piesport og Trittenheim, samt ved Saar, så er huset til at få øje på. Som med Kesselstatt, så skal kvaliteten dog fremhæves. Vingården ligger i byen Leiwen, nær Trittenheim.
Detailpris 399,-

2020 Schonfels GG, Peter Lauer

Vingården Peter Lauer ligger i Ayl. Huset er en historie for sig. Hvert fad hører til sin egen mark, eller omvendt. Fad nummer 11 hører altid til den samme parcel fra Schonfels. Peter mener, at det gør gærkulturen stærkere, da det er den samme kultur der ender i fadet hvert år. Vinen får dermed også de samme karakteristika hvert år. Druerne til denne vin stammer fra 100 år gamle stokke på ubehøvlet stejle Schonfels. Marken er orienteret syd/syd-øst og består af grå skifersten.
98 point af James Suckling, detailpris 450,-

Repræsentanter for Mosel

2018 Uhlen GG, Knebel

Naturligvis skal vi have en vin med fra “Terrassenmosel”. Heymann Löwenstein plejer at være med, så dem skulle det ikke være igen. Derfor får Knebel chancen. Marken Uhlen er et virvar af stenarter, sandsten, blå skifer, rød skifer og kvarts. Af den grund opdeler Heymann Löwenstein sine parceller på Uhlen, men det kræver noget større besiddelser end dem Knebel har at gøre godt med. Så måske aftenens største afvigelse, rent jordbundsmæssigt. Uhlen er stejle direkte sydvendte terrasser.
Detailpris 429,-

2016 Calmont GG, Franzen

Gode gamle Calmont. Europa´s stejleste vinmark. Calmont som var næsten braklagt fordi ingen gad. Det var simpelthen for bøvlet at dyrke druer deroppe. Men hvor er det skønt, at Angelina og Kilian Franzen gider. For den kan altså noget helt specielt den skråning, – og måske især i hænderne på Kilian. Her har vi fat i en produktion der adskiller sig, idet Kilian lader sine vine gennemgå malolaktisk gæring, for at give dem “creamyness” og struktur. Sjovt nok, så er det meget sjældent, at man sidder og mangler den friske æblesyre i vinene fra Franzen. De springer stadig flikflak på tungen. Marken er direkte sydvendt og består af brunlig skifer.
93 point på Falsatff.at, detailpris 279,-

2016 Fahrlay GG, Clemens Busch

Biodynamisk vindyrkning ved Mosel? “It takes hell of a nerve!”
Men Clemens og hans kone Rita de gør det. I 2016 har det nok ikke været noget problem, men i 2021 bliver det interessant at se hvad der kommer ud af anstrengelserne. Det ekstremt våde år må koste på, om ikke andet så, kvantiteten – grundet råd. Fahrlay er direkte sydvendt, stejl, grå skifer.
95 point af Robert Parker, detailpris 340,-

2018 Försterlay GG, Dr Loosen

Ernst Loosen er en mester. Det er han ikke uden grund. Familien har besiddet de samme vinmarker i nær ved 200 år, og på flere marker står der stokke som nærmer sig de 100 år. Riesling vokser på egne rødder, og måske er det også med til at give vinene sin helt egen karakter. Vinene besidder en helt særlig dybde, et helt særligt pirrende krydderi. Man kommer ikke uden om Loosen i en smagning som denne.

2020 Himmelreich GG, Schloss Lieser

Thomas Haag er ud af familien Haag, som driver vingården Fritz Haag, i dag er det Thomas´ bror Oliver der er driver familie-domænet. I 1997 købte Thomas Weingut Schloss Lieser, der ligger ved siden af smukke Hotel Schloss Lieser. Ejendommen ligger blot 3 kilometer fra Fritz Haag i Brauneberg, samt en sølle Mosel-kurve fra Bernkastel-Kues. På få år fik Thomas gjort Schloss Lieser til en af de mest pålidelige leverandører af Mosel-vin. Marken Graacher Himmelreich ligger ved Bernkastel og er vel noget af det mest ærke-“Moselske” du kan finde. Her bør fersken og mango være noget af det første du dufter.
Detailpris 349,-

2018 Juffer Sonnenuhr GG, Fritz Haag

Niels Lillelund er skyld i, at denne vin kom med. Han omtalte den i sin podcast “Hvad drikker Lillelund” som noget af det ypperste tør Mosel kan byde ind med. Det skal han knageme få lov at stå på mål for. Fritz Haag ligger i byen Brauneberg og ligger i et strøg af Mosel, hvor jeg personligt synes, at syren har en tendens til at blive lidt hård og grøn. Måske tager jeg fejl, måske har Lillelund (og Suckling) ret.
98 point af James Suckling

The post Smagning: Saar – Riesling på sin egen måde appeared first on Vin under lup.