Hvem laver den bedste riesling i europa? Det har jeg længe haft en mening om, men på det seneste  er min overbevisning blevet udfordret et par gange. Derfor blev der skrabet lidt bevismateriale sammen, som skulle danne grundlag for min og de øvrige paneldeltageres fremtidige holdning.

Inden alt er åbnet vil jeg gerne lufte mine fordomme: Alsace er faldet af på den! Pfalz er for komplekst! Rheingau er hvinende surt! Østrig har aldrig rigtig lært det! Mosel er sart, delikat, frejdigt, lystigt, smilende, luftigt, fyrsteligt, elegant.

I en smagning som nedenfor omtalte, vil der altid være ting som mangler. Grænsen skulle trækkes et sted og den blev trukket ved 20 vine. Der mangler ting fra Markus Molitor, Bürklin-Wolf, Keller, Kesseler og sikkert en pæn håndfuld mere. Det der mangler var primært vanskeligt at få fat i, derfor kom det ikke med. Men feltet er hvad jeg vil kalde præsentabelt. En sand perle-række af tør riesling. Vinene er udvalgt efter omtale i diverse medier, anbefalinger fra fagfolk og egne erfaringer. En enkelt (Erdener Treppchen fra Schmitges) kvalificerede sig via et indledende heat, hvor diverse vine blev smagt op mod hinanden. Alt i nedenstående smagning er smagt blindt, i vilkårlig rækkefølge. Med andre ord. Panelet vidste nogenlunde hvad der ramte dem, bare ikke hvornår.

Skrevet efter smagningen

Man får sig nogle overraskelser når man smager blindt på denne måde. Alle fordomme er jo pillet væk. Du er tvunget til at forholde dig til det du har i glasset, og intet andet. Ingen historie, intet navn, ingen etiket, ingen pris – kun duft og smag. Forventningerne var store. De blev indfriet. Nogle fordomme blev kulseglet, andre får lov at leve videre.

Smageprogrammet kan altid diskuteres. Det blev flygtigt nævnt, at tysk vin var overrepræsenteret. Efter smagningen er jeg til dels enig, men det var kun fordi de to østrigere der deltog, de gjorde det fantastisk. Så til næste EM vil der være flere østrigere. Alsace var bestemt ikke underrepræsenteret. 4 skud i bøssen, fra absolutte tophuse, og de imponerede ikke. “Alsace er gået i stå” – fik med andre ord ny næring. Alle, på nær Domaine Weinbach, virkede tunge og alkoholrige, let til kraftigt oxyderede.

Her skal jeg nok lige indskyde, at alle vine havde absolut topklasse, det er mere et spørgsmål om hvilken stil man er til. Personligt elsker jeg den feminine riesling, den lette, blomstrede, mineralske, afbalancerede vin. Den må gerne have cremet “mouthfeel”, men så skal syren sætte ind og rydde op. Af samme grund kan jeg finde meget vin efter mit hjerte i Mosel. Jeg har det sværere i Alsace.

Min egen riesling europamester

Min top fem blev ikke domineret af Mosel, som jeg ellers havde ventet. Til min egen store overraskelse kom flotteste vin i feltet fra Rheingau. 2016 Gräfenberg GG fra Robert Weil er så sart og fin som en Mosel. Fersken og blomster i næsen, cremet smag og perfekt syre, samt let abrikos-bitterhed i eftersmagen. Den pjattede og fjantede dansende hen over min tunge. Uimodståeligt. Den tog fusen på mig. Jeg måtte finde 95 point frem og havde svært ved at slippe den umiddelbare forelskelse jeg blev ramt af da jeg smagte den. Der var ingen på siden af, og slet ingen over. Et brag af en vin.

En anden vin der drillede mig var 2016 Unendlich fra FX Pichler i Wachau i Østrig. Sart, fin, raffineret. Smukt cremet og afbalanceret. Her er masser af fersken og honningnoter fra botrytis i næsen. Vinen er delikat og sødmefuld, rank og ren. Syre der frisker som en kølig brise på en varm sommerdag og fejer de sødmefulde indtryk væk. Let tørret abrikos i eftersmagen. Fuldendt balance. Alpelandet er i sandhed ved at vågne op til dåd. Jeg hostede op med 94 point.

2016 Prälat GG fra Dr. Loosen blev eneste Mosel-vin i min top 5. Her var jeg ikke et sekund i tvivl om den geografiske oprindelse. Den smukke blomstrede duft, den sarte, fine fersken-sødme, det citrus-drevne bid, den pirrende mineralitet. Smukt. 94 point.

2014 Pechstein GG fra von Buhl er et bevis på, at Pfalz kan være besnærende på sin helt egen anmassende facon. Allerede i duften er man klar over, at her har vi fat i Alsace eller noget lige nord derfor. Det er urtet, grønt, dufter af havsalt, fennikel og let petroleum. Smagen er rank, mineralsk, salt. Den sidder i gummerne med sit saltede, urtede udtryk længe efter den er sunket. Bider og pirrer med citrus. En helt anden type riesling end de tre ovenfor, nærmest maskulin, men ikke mindre fabelagtigt. 94 point.

2016 Schlossberg Cuvee Ste Catherine fra Domaine Weinbach var for mig undtagelsen fra Alsace. Her har vi en fransk riesling der er feminin og frisk i sit udtryk. Jeg har før i min karriere været tosse-glad for dette hus, og det er da en fornøjelse, at få vinen serveret blindt, og så finde ud af, at det var der nok en grund til. Fersken og let mint-agtig karakter. Overvejede et øjeblik at skrive Fachkaul fra Franzen ud for den, men gik fra det igen. Eminent balance, elegant. Der er noget køligt, let og rent over den, som ingen af de andre Alsace-vine i aften kunne prale af. Faller gør det stadig godt. 94 point.

Disse point tager naturligvis ikke højde for pris. Det skal her nævnes, at Unendlich er “unglaublich” dyr. Cirka 1500,- kroner for en tør riesling er en høj pris, også selvom det er en lille produktion.

Demokratiets riesling europamester

Men i demokratiets ånd, så var vi flere om at bestemme i dag. Så den samlede top  kom til at se lidt anderledes ud. Den var faktisk præget mere af Mosel end min egen var. Den samlede top ti så ud som følger:

Et af formålene med dagens smagning var også, at vurdere områderne op imod hinanden. Hvordan klarer de sig. Hvem laver den bedste riesling? Således klarede områderne sig:

Nedenfor kan du se den samlede liste over hvilke vine der deltog:

Tyskland:
2016 Rüdesheimer Berg GG, Georg Breuer, Rheingau
2016 Kiedrich Gräfenberg GG, Robert Weil, Rheingau
2016 Fachkaul, Bremmer Calmont GG, Franzen, Mosel
2016 Erdener Prälat GG, Dr. Loosen, Mosel
2017 Erdener Treppchen GG, Weingut Schmitges, Mosel
2016 Uhlen Rotlay GG, Heymann-Löwenstein, Mosel
2016 Halenberg GG, Emrich-Schönleber, Nahe
2014 Felseneck GG, Schäfer-Fröhlich, Nahe
2016 Niederhausen Hermannshölle GG, Dönnhoff, Nahe
2016 Rothenberg GG Wurzelecht, Kühling-Gillot, Rheinhessen
2016 Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2016 La Borne, Morstein GG, Wittmann, Rheinhessen
2014 Forst Pechstein GG, Von Buhl, Pfalz
2016 von Winning, Riesling GG Pechstein, Pfalz
Frankrig:
2009 Clos St. Hune, Trimbach
2015 Rangen Clos St. Urban, Zind-Humbrecht
2009 Schoelhammer, Hugel
2016 Schlossberg Ste Catherine, Domaine Weinbach
Østrig:
2016 Unendlich Smaragd, FX Pichler
2016 Riesling Smaragd Emmerich Knoll

The post Bedste europæiske tørre Riesling appeared first on Vin under lup.

Tre ting må være væsentlige på en tur til Mosel:
1. At få set Trier´s bymidte der emmer af historie, med levn helt tilbage fra Romernes tilstedeværelse.
2. At finde sig en lækker udsigt på en skråning et sted langs floden og
3. At få smagt en masse fantastisk Riesling.
Her er tips til, hvordan og hvor du kan finde det hele:

Hvad skal ses i Trier?

Som med de fleste europæiske vindyrkende regioner, så har romerne sat deres præg på begivenhederne langs Mosel. Romerne var i området fra omkring år 0 til ca. år 350. Mange af de navne man finder på byerne og markerne ved Mosel har deres oprindelse fra denne tidsperiode. Blandt andet er byen Piesport en videreudvikling af romernes “Pisonis Portus” (Pisos havn). Bynavnet Trier stammer fra romernes “Augusta Treverorum”. Trier var hovedstad i den galliske del af romerriget fra år 259 til 279.

I Trier finder man mange levn fra Romernes tilstedeværelse, og de bør ses når man er i byen. Det drejer sig bl.a. om ”Porta Nigra”, som er den bedst bevarede romerske byport nord for Alperne. Den romerske Basilika i Trier er oprindeligt opført i det 4. århundrede, men løbende vedligeholdt og står den dag i dag som et velholdt og smukt byggeri. Sct. Peters katedral kan ligeledes dateres tilbage til romerne. Sct. Peters katedral er resterne af en de største kirker i Nordeuropa og opført i år 330 af Romerne. Naboen Liebfrauenkirche er knap så prangende, men når man nu er i området så tag den lige med. Dette er den første gotiske kirke i tyskland opført i 1260.
”Kaiserthermen” den romerske badeanstalt bør også ses.

Men måske vigtigst af alt, – for det forklarer en masse af de ting som du ser rundt om i byen: Besøg Rheinisches Landesmuseum på Weimarer Allee i Trier. Her får du hele historien om området, – fra Kelterne, over Romerne. Museet er et “Must see” for alle Mosel-fans!

Smukke udkigspunkter langs Mosel

De stejle skråninger langs den snoede Mosel-flod giver nogle helt fantastiske muligheder for at sætte sig ned med en vanvittigt smuk udsigt og fundere over tilværelsen. Et af mine favorit udsigtspunkter er skråningen ved Trittenheimer Apotheke/Leiwener Klostergarten. Her sidder man for enden af en af ”Mosel-sløjferne” og kan se prammene komme sejlene mod sig fra Trier for efter at have fulgt svinget, at sejle væk fra sig imod Piesport. Udsigten er ualmindeligt smuk og giver et fantastisk billede af, hvor unikt dette scenarie er – både som vinområde, men også rent geologisk og som natur-område.

Et andet favorit-sted, men der er mange, er skråningerne over Ürzig og Erden. Her får man et godt indblik i vinbøndernes arbejdsbetingelser på de stejleste skråninger. Der findes en vandresti på skråningerne, hvor der på visse stejle stykker er spændt et reb ud, så man ikke risikerer at skride i Mosel fra 100 meters højde!!! Vandrestien starter ved den romerske Kelterstation for foden af Erdener Treppchen. Her kan man så samtidig få lidt historie med og iagttage hvordan man lavede vin i området for et par tusinde år siden.

Længere nedstrøms, altså mod nord, ved byen Pünderich, slår Mosel en sløjfe og løber forbi sig selv med ganske få 100 meters afstand. Det har man udnyttet på toppen af Marienburg, hvor du kan besøge “Prinzenkopf” et udsigtstårn, der giver et smukt “vue” ud over landskabet, med Mosel på begge sider.

Hvor skal vi smage Riesling ved Mosel?

Der findes flere hundrede små vinbønder langs Mosel. Man skal ikke forvente, at de alle producerer gudedråber. Det er en rigtig god idé, at finde ud af hjemmefra hvad man vil smage og hvornår og så få lavet en aftale på forhånd. Man kan nemt spilde en dag på at rende rundt og lede efter et sted at smage, og måske endda komme til at smage på halvkedelige, halvsøde vine, som der stadig produceres en del af ved Mosel. De bedste producenter er ikke dem der skilter med ”Weinprobe”, det har de ikke behov for. Man bliver taget langt mere seriøst hvis man laver en aftale på forhånd. Så giver huset sig tid til alle historierne – og vinene.

Das Weinhaus i Trier er et besøg værd. Stedet er vinbar, med et tradiotionelt lokalt køkken. Vinudvalget er stort og heldigvis med hovedvægten på Mosel og Saar. Husets udvalg er lidt til den sikre side, så du skal ikke forvente at blive bombarderet med nye spændende producenter og vinudvalget på glas er ikke imponerende. Hvem gider til gengæld også købe glas, når du kan få en flaske GG til 30 EUR?
Der er både traditionelle og mere moderne producenter på hylderne, men altså nok ikke mange du ikke allerede kender. Der er masser at smage på og en aften forløber alt for hurtigt.

Hvor spiser man ved Mosel?

Gastronomisk kan Mosel være en udfordring. Der går ofte Schnitzel, Bratwurst og Sauerkraut i det, men det er jo fordi Schnitzel, Bratwurst og Sauerkraut er det man spiser her. Man skal være indstillet på et landligt køkken med begge ben på jorden, ikke højtragende gastronomi. Men den lokale madkultur kan faktisk også give oplevelser. Efter et besøg på Weinstube Kesselstatt i Trier vil du vide hvad jeg mener. Bestil en ”Lyoner Topf” – det er en dyb tallerken indeholdende brasede kartofler og ditto pølse – og bestil dertil en flaske Riesling Kabinett, gerne med lidt alder – så synger englene i løbet af et øjeblik.

Et andet sted der skal fremhæves for sit traditionelle, men virkeligt gode køkken, samt vin i topklasse er restaurant “Ayler Kupp” ved Saar-floden. Restauranten drives af Weingut Peter Lauer. Autentisk er også Hotel Moselschild i Ürzig. Her spiser man godt, og maden hæver sig over det traditionelle Mosel-køkken. Vinkortet byder på vin fra lokale top-producenter. Vil man have højgastronomi, så er Restaurant Schanz i Piesport et godt bud. Restauranten har i 2026 tre stjerner i Michelin Guiden.
En anden Michelin-stjerne kan besøges i Trittenheim på Wein- und Tafelhaus, der også tilbyder lækre værelser.

Jeg skal ærligt sige, at jeg ikke føler, at Michelin er en fyldestgørende guide ved Mosel. Lad bare dette statement være en hyldest til dansk gastronomi, som ganske enkelt er i verdensklasse. En et-stjernet Michelin restaurant ved Mosel giver ikke gastronomisk samme oplevelse som en et-stjernet restaurant i Danmark. Sådan er det bare! Selv mine tyske leverandører måber over de retter de bliver udsat for i Danmark. Jeg går ligeså gerne efter wienerschnitzel eller flammkuchen når jeg er ved Mosel.

Overnatning ved Mosel

Zeltinger Hof skal nævnes. Restaurant og hotel, som er beliggende i det gamle Freiherr von Schorlemer hovedkvarter i Zeltingen. Schorlemer var en af de største jordbesiddere i Mosels storhedstid sidst i 1800-tallet, med stor eksport til Berlin og London. Brandet eksisterer ikke længere. Det gør til gengæld Zeltinger Hof. Her får du god mad, fine værelser og et gigantisk vinkort. Freiherr von Schorlemer opførte i øvrigt også Schloss Lieser hvor man kan spise og overnatte i ren og skær luksus.

Der er masser af muligheder for overnatning ved Mosel og standarden på overnatningsmulighederne stiger år for år. Mosel er i den grad ved at steppe ind i det 21. århundrede.

Selv har jeg virkelig nydt værelserne på Wein und Tafelhaus i Trittenheim er et virkeligt dejligt sted at bo. Eneste ulempe er, at du er uden for kontakt til omverdenen her. Du skal komme for at slappe af. WIFI findes ikke og der er intet net der kan nå dig her. Husets restaurant har en Michelin-stjerne, så her spiser man også godt. Det er en god idé at booke i god tid, for der er rift om både værelser og borde i restauranten.

The post Turen går til Mosel appeared first on Vin under lup.