Grauburgunder kalder de druen i Tyskland, altså den samme drue som hedder Pinot Gris i Alsace. Hvorfor skal de tyskere altid finde på egne navne? Det vides ikke, men i Pinot Gris´ tilfælde er de ikke de eneste der kalder den noget andet end det som vi lige her og nu, i denne artikel, vælger at kalde Pinot Gris.

Hvor stammer Pinot Gris fra?

Pinot Gris er oprindeligt en farvemutation af Pinot Noir og er med stor sandsynlighed opstået i Bourgogne. Pinot Gris og Pinot Noir har identisk DNA. Hvornår man begyndte at betragte den lidt lysere “fejlfarvede” Pinot Noir, som en selvstændig sort er lidt uvist. Sorten går i Bourgogne også under navnet Pinot Beurot. Den anvendes, men er ikke udbredt i Bourgogne.

Det siges, at Charles den 4. bragte Pinot Gris fra Bourgogne til Ungarn i 1375. Cisterciensermunke skal så have bredt den ud i Alpe-området, så den fandt vej til Schweiz, Østrig og Italien. Pinot Gris skal så være bragt fra Ungarn til Alsace af Lazarus von Schwendi i 1568. Han var bosiddende i den ungarske by Tokay og det menes at være derfor man i Alsace, indtil 2007, kaldte druen for Tokay d´Alsace. I dag hedder Pinot Gris så Pinot Gris i Alsace, – fordi navneligheden med de ungarske vine fra Tokaji var for stor. I Ungarn kaldes sorten i dag for Szürkebarat.

I Tyskland kaldes druen for Grauburgunder, eller i visse tilfælde Ruländer. Druesorten bliver første gang nævnt på skrift i 1711 da Johan Seger Ruland ved et tilfælde opdagede en vildtvoksende Pinot Gris i sin baghave. Sorten har formentlig været dyrket langs Rhinen i Tyskland før 1711, især fordi den jo allerede var i Alsace, men der er ingen beviser for dette.

I dag er Grauburgunder udbredt i Rhin-deltaet. Den dyrkes primært i Baden, men også i Pfalz og Rheinhessen findes større beplantninger, og så dukker den sporadisk op hist og pist.

Hvordan smager Pinot Gris?

Pinot Gris-druerne varierer i farve fra gråblå til brunlig pink, og farvevariationerne kan forekomme inden for samme klase. Sorten kræver en del varme for at modne tilfredsstillende, af samme grund er den ikke udbredt i de nordligere tyske vinområder. Pinot Gris har det bedst i dyb muldet jord. Den skal kunne hente rigelig næring, da den fra naturens hånd leverer et ret begrænset udbytte, den vil med andre ord være malplaceret på en skiferskråning. Syreindholdet er relativt lavt. Det er på kraft og tyngde druen vinder venner. Den har et nærmest olieret udtryk i både duft og smag.

Aromatiske kendetegn: Fyldig, aromatisk. Friske tidligt modne udgaver domineres af æble, lime og fersken. Sent høstede og mere komplekse udgaver får præg af melon, tørret citronskal, honning, ingefær og nellike. Medium syre, høj alkohol.

The post Grauburgunder aka Pinot Gris appeared first on Vin under lup.

Vinens historie omskrives i disse år. Den schweiziske forsker José Vouillamoz har rystet tidligere teorier i sin grundvold. Han har kastet sig over DNA forskning inden for vinavl, og det har i den grad ændret på ting som vi troede var facts. Før i tiden var det ampeolografer, der studerer blade og druekerner, som stod for arbejdet med at finde ud af hvilke sorter der voksede hvor og hvordan de relaterede til hinanden. Deres arbejde har ikke været og er ikke forgæves, men DNA forskningen når dybere. Den åbenbarer hemmeligheder, som en ampeolograf aldrig vil kunne se.

Her gik vi for eksempel og troede, at Pinot var ustyrlig og muterede hurtigere end andre sorter. Der findes jo myriader af kloner og mutationer af den drue. Men Vouillamoz´ forskning har vist, at det ikke er tilfældet. Grunden til de mange mutationer af Pinot er simpelthen, at druen har været dyrket i Europa, – formentlig siden Romerne, – og måske endda længere. Pinot viser sig nemlig at være stamfader til utroligt mange af de druer der vokser i Europa i dag. Man har blandt andet fundet Pinot DNA i Chardonnay og sågar i Syrah.

Det er mere usikkert hvor druen kommer fra. For den virker ikke som om den er blevet bragt til Europa fra Sortehavet, hvor al europæisk vin jo ellers skulle stamme fra. Pinot ser ud som om den er opstået i området “Ile de France”, formentlig spontant – og hvis den er det, – var der så i virkeligheden vin i Europa før Fønikerne bragte stokke til de græske øer og lærte europæerne at producere vin?

DNA forskningen har med andre ord både givet svar, men også rejst nye spørgsmål i vinens historiebog.

Pinot Noir´s brødre og søstre

Pinot´s lange historie er en af grundene til, at der i dag findes en hel Pinot familie. Den rummer blandt andet Pinot Gris, Pinot Blanc, Pinot Meunier og Pinot Precoche/Frühburgunder, der alle er mutationer af Pinot Noir. De har alle nærmest identiske DNA kæder. Man skal virkelig lede efter forskellene.

Frühburgunder dyrkes flere steder i Tyskland. Det er, som navnet antyder, en tidligt modnende rød drue, som rent aromatisk har klare referencer til Pinot Noir. Vinen den skaber er lys, let, frisk og velsmagende. Klart mindre syre og lagringspotentiale end Pinot Noir.

Pinot Blanc er lidt af en gåde. Det er jo en Pinot Noir, der pludselig har skiftet farve fra rød til grøn. Det kan ikke forklares med klima alene, selvom det givetvis har haft indflydelse. Pinot Blanc er på alles læber i Tyskland i disse år. Det er som om, der er en fælles bevægelse hen imod, at gøre druen til det næste store kapitel i tysk vindyrkning. I starten var det en bevægelse, som forfatteren til denne artikel havde svært ved at forstå, – men på det seneste er der dukket eksempler op, på Pinot Blanc, eller Weissburgunder som de kalder den i Tyskland, som har overbevist mig om det modsatte. Pinot Blanc kan blive stort i Tyskland!

Pinot Gris er lidt samme historie som ovenfor, blot med den mere forståelige forskel, at den pink skal på Pinot Gris opstod, da man flyttede Pinot Noir fra Bourgogne til et køligere klima. Sorten er i dag for bleg til at kunne frembringe en rødvin.

Pinot Noir´s tvillingebrødre og tvillingesøstre

Ikke nok med, at  mutationerne fylder i landskabet, nej der er så sandelig også et væld af kloner, som alle er Pinot Noir, men som har forskellige egenskaber, det være sig aromatisk, i forhold til klase-kompakthed, modningstidspunkt, samt inden for phenol-indhold (farve og syre).

På de tyske marker dyrkes et væld af kloner, som er fremelsket af botanikere på de tyske vinuniversiteter. Tysklands problem har jo altid været, at opnå tilstrækkelig modenhed, især for Pinot Noir, i det kølige klima. Derfor har man på planteskolerne taget stiklinge fra planter der modnede tidligere og havde lidt løsere klaser, og dyrket disse, taget stiklinge af de nye kloner, som måske modnede lidt tidligere og havde lidt løsere klaser, og dyrket disse. Løse klaser er en kæmpe fordel i et regnfuldt klima. Luftgennemstrømningen øges og derved modvirkes råd og svamp.
Det siger sig selv, at ikke alle af den slags forsøg er vellykkede, og at de er enormt tidskrævende. Der findes et væld af tyske kloner i dag. Klonen Ritter er udbredt i både Ahr og Franken, Freiburg 1801 er en af de mest dyrkede kloner i Baden, Frank 105 er også udbredt i Baden. Der findes et væld af kloner udviklet på Geisenheim universitetet. De mest vellykkede er dem med løse klaser og små druer, som for eksempel Gm 2013. Fælles for de tyske kloner er, at de giver en lysere Pinot Noir, de er syrerige (begge dele klimatisk betinget) og de er oftest meget krydrede. Dijon-klonerne giver en mørkere og mere tannin-rig vin.

Grundet klimaforandringer og stigende gennemsnits-temperaturer i de tyske vinområder, så taler man i dag meget om franske kloner i Tyskland. Mange vinavlere river de tyske kloner op, og planter kloner fra Bourgogne, i håb om at komme nærmere forbilledet, – som helt klart er top Pinot Noir fra Beaune eller Nuits.  Men det er en farlig praksis. Tag en regnfuld årgang som 2017. Her har de kompakte klaser på en klon som Dijon 777 uden tvivl voldt vinbønderne store problemer med råd.

Eksempler på tyske kloner der gør det godt

Der er masser af tyske kloner som gør det rigtig godt. En af disse sorter dyrker Weingut Wöhrle i Baden. Markus Wöhrle er tosset med sine Dijon-kloner, men han har ikke kunnet nænne at skille sig af med klonen Geisenheim 20-13, som sætter små druer i forholdsvis løse klaser og dermed er nem at dyrke og samtidig skaber en vin med masser af intensitet. Klonen anvender han til vinen “Bestes Fass“.

Hos Schönberg i Hessische Bergstrasse dyrkes den tyske klon Auer 2107. Fremavlet af Martin Auer, – godkendt i 1964 som egen klon. Særligt favorabel i køligt og fugtigt klima, da den har løse klaser og høj resistens mod botrytis. Klonen giver en lys, rødfrugtet Pinot og er eneste klon i vinen “Vom Löss“

The post Pinot Noir appeared first on Vin under lup.