Der er ikke noget at sige til, at Helmuth (en tilfældigt valgt ældre tysker) går rundt i sine “lederhosen” og ryster på hovedet, for intet er som det var engang. Tyskland er blevet en stor legeplads for veluddannede unge vinmagere, der ikke ser begrænsninger, men kun muligheder.

En oprørsk knægt tager over

“Franken” – du tænker små buttede flasker, de såkaldte Bocksbeutel, og du tænker druen Silvaner. Men det er altså ikke det der fylder hos Christian Stahl. Han er ikke bundet af traditioner, snarere viljen til at gå nye veje og producere absolut topvin. Han gør som det passer ham, – som på billedet ovenfor. Selvtilliden er i top. I hvert tilfælde i forhold til de ting han er god til. Selverkendelse er en god ting.

Winzerhof Stahl har ikke altid været en Winzerhof. Christians bedstefar havde køer og dyrkede forsekllige afgrøder. Det gør alle naboerne i øvrigt stadig. Man kan nemt få tanken, at man er kørt forkert når man skal finde gården. Der ligger ikke en vinmark lige i nærheden. Christians far var så småt begyndt at producere vin, fra druer i Tauber-dalen. Christian blev født i 1978 og han blev hurtigt fascineret af vinproduktionen. Han startede i lære på Weingut am Stein i Würzburg i 1999 og tilbragte derefter noget tid hos den biodynamiske vinproducent Jakob-Peter Kühn i Rheingau. Han afsluttede sine studier med et eksamensbevis ved Geisenheim University.

Sortimentet

Christian Stahl har Silvaner i sortiment, men det er ikke her han “shiner”. Det gør han til gengæld på Sauvignon Blanc og Chardonnay. To druer, som ikke mange i Franken dyrker. Men hvem ved, måske skulle de overveje det. Christian´s resultater er mildest talt forbløffende. Det samme kan man sige om hans resultater på Müller Thurgau og Scheurebe. Når disse druesorter hentes fra gamle stokke på stejle skråninger, så kan de noget helt særligt. Som Christian siger: “De sorter har jo aldrig fået lov at vokse i meget andet end en nedlagt kartoffelmark. Så bliver resultatet også derefter.”

Christian Stahl er ikke Franken, selvom det er Franken. Det er det moderne Tyskland. Det rykker ved alt hvad du troede du vidste. Ingenting er som det var.

International anerkendelse

Christian Stahl overtog i år 2005 sine forældres vingård på 1,5 hektar nær Tauber, en biflod til Main. På daværende tidspunkt besad huset kun jord ved Tauber, men Christian har udvidet besiddelserne, så han i dag kan tilbyde vin også fra top-besiddelser ved Main. Ikke, at Main er mere rigtig Franken end Tauber, men det er trods alt vinene fra de stejle skråninger langs Main, der har givet floden sit gode ry. Når det er skrevet, så skal det også slås fast, at Christian ikke giver meget for nostalgi. Der eksperimenteres og innoveres på livet løs. Christian er en visionær og knaldhamrende dygtig vinmager. Han blev kåret til “Newcomer of the year” i Falstaff i 2008 og “Winemaker of the Year” i Frankfurter Allgemeine i 2018.

Innovativt vinmageri

Christian er ikke bange for at gå nye veje. Som han siger: “Hvorfor bevidstløst søge modenhed der fører til en alkoholprocent på omkring 13%, hvis du kan få et modent udtryk i en vin ved langt lavere alkohol?”

Det er præcis det Christian Stahl leger med i en vin som “Sauvignon Blanc Pre-Release”. Tidligt høstet Sauvignon Blanc, som fremstår smukt moden, og så til gengæld med en skøn, drikkevenlig lav alkoholprocent på 11,5%.

Lærermesterens aftryk

Det fornægter sig ikke, at Christian har stået i lære hos Peter Jakob Kühn, der også arbejder meget med skindkontakt. Men filosofien er alligevel en anden. Kühn er ikke bange for det reduktive, Stahl vil kun have kompleksiteten, ellers en ren og frisk vin.

Skindkontakten bringer samtidig næring til gærcellerne, som takker for mineraltilskuddet ved at skabe en cremet og fuldmoden struktur på vinen. Det er ren og skær logik, som var gået tabt et eller andet sted i “industrialiseringen” af vinproduktion. Christian anvender skindkontakt på næsten alle vine. Det rene og stringente bevarer han gennem nedkøling. Christian arbejder med sine “macereringer” ved temperaturer på mellem 3 og 10 grader. På den måde udvindes kun få bitterstoffer og den mikrobiologiske aktivitet holdes på et minimum. Han arbejder ikke med nogen form for tilsætning af gasarter (nitrogen, kulsyre) som jeg ellers havde ham mistænkt for.

Selv hans basisvin på Riesling og Scheurebe, som hos Mr Ruby hedder “Mr Ruby´s favorite blend” er et eksempel på innovativt vinmageri. Her presses druerne godt nok, men mosten, med alle urenheder (primært frugtkød) får lov at stå koldt i 3 dage. Hver dag røres der i mosten, så most og urenheder kan “interagere” med hinanden. Det giver masser af smag og ernærer gærcellerne med masser af mineraler så en spontan gæring kan foretages uden problemer.

Besøg hos Christian Stahl

Hvis du kunne tænke dig at besøge Winzerhof Stahl, så lav en aftale. Christian Stahl er en utroligt travl mand, som udover at være vinmager og forestå alt salgsarbejdet med vinen, også er kok på familiens restaurant. Den formiddag jeg kom forbi var der mennesker over alt. De fór rundt mellem hinanden for at gøre klar til aftenen, som ville blive travl. Christian selv virkede meget rolig og fattet. “Det handler bare om at have gode folk!” sagde han. Men jeg er nu alligevel imponeret. Jeg er kun vinhandler. Bestrider faktisk kun én af de poster som Christian bestrider, og til trods for det, synes jeg ofte jeg har for travlt. Man spiser i øvrigt godt på Winzerhof Stahl men igen, bestil bord, ellers er der meget stor sandsynlighed for at køre forgæves. Bordbestilling her.

The post Stahl holder legestue i Franken appeared first on Vin under lup.

Udskældt, latterliggjort og hånet. Müller Thurgau. Men den grimme ælling er ved at vokse sig til en smuk svane. Der kommer flere og flere fantastiske vine på Doktor Müllers druesort. Her får du hele historien om hvorfor det gik så galt. Det er hverken druesortens eller doktorens skyld, – det var tiden.

Doktor Müller

Doktor Müller fra Thurgau i Schweiz (1850-1927) fuldførte en pHd i planteavl i Würzburg i Tyskland og blev sidenhen ansat på “Königlich Preußischen Lehranstalt für Obst- und Weinbau”, som var forløberen for Geisenhaim universitetet. Doktor Müller var en visionær mand og satte sig for, at skabe en sort med Riesling-aroma, som modnede lige så tidligt som Silvaner. Derfor satte han gang i et forædlings-program, hvor man bestøvede Riesling-blomster med Silvaner-pollen og omvendt, og senere dyrkede druekernerne fra denne bestøvning. Det tager naturligvis mange år før man ser et resultat af dette arbejde. Før man kan se hvilke karakteristika hver enkelt ny sort har fået med sig i forædlingsprocessen. Særligt én af de nyskabte sorter gjorde sig bemærket i Doktor Müller´s eksperimenter. Nr 58 – stod der på den. Da han i 1891 fik job i sit hjemland på “School of Horticulture and Vine Growing” bragte han 150 stiklinge af nummer 58 med sig og døbte den “Riesling x Silvaner 1”.

DNA undersøgelser har senere vist, at den druesort Doktor Müller skabte var sammensat af Riesling og Madelaine Royale. Så den Silvaner han brugte var altså ikke Silvaner – og derfor kan navnet Rivaner (som stadig anvendes) i bedste fald kaldes misvisende. Madelaine Royale findes ikke længere i noget kommercielt vinbrug i verden.

Müller Thurgau vinder frem

Doktor Müller fortsatte arbejdet med den nye sort frem til sin død i 1927, men han nåede aldrig at se hvad hans druesort udviklede sig til. I 1914 bragte August Dern 100 stikling med tilbage til Tyskland – og det var 100 stiklinge, der kom til at skrive historie i tysk vinavl. Dern døbte sorten Müller-Thurgau til ære for dens skaber. Der blev lavet eksperimental beplantninger i flere tyske vinområder og i 1938 blev der afviklet en konference for vitikultur i Alzey hvor den respekterede vinavler Georg Scheu lovpriste sorten for sin vinkvalitet. Georg Scheu arbejdede selv med planteforædling og var blandt andet manden bag skabelsen af sorten “Scheurebe”. Så langt så godt.

2. Verdenskrig

Hvad ingen på daværende tidspunkt kunne vide var, at Tyskland 7 år senere havde tabt en verdenskrig. Vinavlen lå i ruiner. I Pfalz og Rheinhessen var katastrofen total, idet mange vinbønder var af jødisk afstamning, – de var enten slået ihjel eller tvunget på flugt. Gamle internationale handelspartnere boykottede Tyskland. På alle måder skulle Tyskland starte forfra. Her kom Doktor Müller´s druesort som en frelsende engel. Stabilt højt udbytte og hurtig modning, endda før Silvaner, så man undgik efterårsregnen. Sorten blev på få år den mest plantede i Tyskland og ikke værdsat for sin kvalitet, men for sit høje og stabile udbytte.

En ond cirkel var sat igang – vinbønderne plantede Müller-Thurgau. Ikke på top-parceller, men oftest på en gammel kartoffelmark i dyb muldjord hvor den kunne hente rigelig næring. De lavede solide opbindinger, så den kunne levere højest mulige udbytte, og ventede så på at den ville overmodne så syreindholdet ville falde. Derefter blev hjemmemarkedet og eksportmarkederne oversvømmet med den. Den tendens dominerede længe nok til at ødelægge tysk vins omdømme.

Liebfraumilch

Et af de produkter, som det har taget årtier for forbrugerne at fortrænge er “Liebfraumilch”. Op gennem 70´erne og 80´erne bestod 60% af Tysklands vineksport af dette forfærdelige produkt. En af basis-druerne var Rivaner/Müller-Thurgau. Vinen skulle holde mellem 18 og 40 gram restsukker og tilsætning af sukker var tilladt i produktionen. Det lyder grimt, og det var grimt. I 1975 udgjorde Müller Thurgau 27,5% af det samlede beplantede vinmarkareal i Tyskland.

Det var hverken Doktor Müller eller Müller Thurgau´s skyld. Det var tiden.

Müller Thurgau i dag

Ikke mange har i de senere år forbundet Müller-Thurgau med kvalitet. Men det ser ud som om verden skal til at ændre på den opfattelse. Flere og flere tyske vinbønder begynder at komme med virkeligt seriøse bud på hvor godt den i virkeligheden kan præstere, hvis man begrænser udbyttet og hvis man i det hele taget gør noget for at producere en vin af en vis kvalitet. Det handler om at give sorten de rigtige betingelser. Som for eksempel på stejle “Tauberzeller Hasennestle” i Franken, hvor Christian Stahl skaber en rank og stringent Müller Thurgau med let pirrende mineralitet. Eller Bernhard Huber´s Müller Thurgau hvor hver plante er beskåret som var det husets top Pinot Noir der skulle skabes. Præmisserne skal være i orden, og det er de nu. Müller Thurgau skal nok få sin renaissance og Doktor Müller´s arbejde langt om længe komme til sin ret. Tiden er til det.

The post Müller Thurgau får renaissance appeared first on Vin under lup.