(Jeg har altid forsøgt at undgå at skrive “men” i artikler, – nu er jeg tvunget ud i at bruge ordet)

Men for en vinnørd, der har fået nogle af sine største Pinot-oplevelser fra netop Bourgogne, – så er det alligevel bekymrende. En slags hverdagsproblem, selvfølgelig, for katastrofer som orkaner, stormfloder og andet vejrlig fremkaldt af klimaforandringer er i større skala. En skala, som kan være svær at forholde sig til. Pinot Noir fra Bourgogne er pjattet at gå op i, i den sammenhæng, men nu er det jo det vi vinnørder går op i, – og det der sker er alarmerende.

Stolthed og stædighed stopper ikke klimaforandringer

Selv de mest skeptiske vinbønder i Bourgogne, som gennem årtier fornægtede klimaforandringer, – de må nu have indset, at tiden er inde til at tilpasse sig. Og så alligevel ikke, for der dukker stadig historier op som beviser det modsatte. Som når for eksempel vinbønder der tilpasser sig, får skæld ud af naboen, fordi opbindingsmetoden ikke er pæn! Der er endda vinbønder i Bourgogne der mener, at de 2 ud af 10 år hvor man tidligere havde gode årgange, nu er blevet til 8 ud af 10. Altså, at klimaforandringerne er af det gode. Ok, så lad os antage, at det er der vi er nu, men hvad er så fortsættelsen? – for klimaforandringer er ikke noget der stopper når vi står op i morgen. Det de positive stemte vinbønder hæfter sig ved er, at de sjældent behøver at chaptalisere mere. En teknik der er blevet brugt flittigt tidligere og er tilladt i Bourgogne, i alle vine. Der må tilsættes sukker til den gærende most, svarende til 2% alkohol i den færdige vin.

Det er naturligvis en svær erkendelse. Ingen kan forestille sig Bourgogne uden Pinot Noir, – men det kan blive en konsekvens af stadig stigende CO2 udledning, og stadig stigende årlig gennemsnitstemperatur på planeten Jorden. Et studie fra National Academy of Sciences i Washington DC viser, at Beaune allerede, teknisk set, ER for varm til dyrkning af Pinot Noir. Men et er teknik, noget andet er virkelighed. Pinot Noir dyrkes stadig. Smager det som det gjorde engang? Nej, det gør det ikke, men det ville det nok ikke gøre, – selv uden klimaforandringer.

Det udfordrer dog Bourgognes klassifikationssystem fra 1936.
Baseret på lige dele jordbundsforhold og klimatiske faktorer, blev markerne inddelt i tre kvalitetskategorier. Med klimaforandringer står disse kategorier for fald! Søgningen mod køligere parceller og jordbund der holder bedre på vand gør, at stort set alt hvad der hedder premier cru eller grand cru er udfordret, om man vil indrømme der eller ej. Man kan diskutere om en ny klassifikation så ikke er nødvendig, – men hvad skulle den føre til? Bourgogne er i opbrud, og midt i en udvikling, som vi ikke ved hvor ender.

Nye dyrkningsmetoder

På Hospice de Beaune har man historiske data vedrørende høststart helt tilbage fra 1354. 2018 bød således på den tidligste høststart målt siden 1354 i Bourgogne! Den 20. August satte de første plukkere i gang. En rekord, som blev gentaget i 2020, og som 2022 og 2023 kom tæt på. “Normalt” ville høsten starte medio september. Der har været kuldeperioder, blandt andet i 1800-tallet, og varmeperioder, blandt andet i 1400-tallet, men helt overordnet, så er høsten rykket 2-3 uger frem i forhold til de historiske data.

Hvis en vinbonde i Bourgogne bliver ved med at fornægte tingenes tilstand, og derfor fortsætter sit arbejde som om intet var hændt, så vil resultatet blive overmodne Pinot Noir-druer, med mindre syre og mere sukker = en vin med mere alkohol. De senere år har jeg set flere vine nå 14,5% alkohol. Det skal en Pinot Noir simpelthen ikke holde!

Det er dog ikke slut for Pinot Noir i Bourgogne, – endnu. Der kan gøres flere ting for at modvirke

Køligere parceller og andre kloner

Dyrkning på køligere spots. Hautes Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune var for bare 20-30 år siden billige, tynde og umodne udgaver af Bourgogne, som man kunne komme til for små penge. Sådan er det ikke mere. Nogle af tidens mest spændende producenter i Bourgogne befinder sig her. Østvendte skråninger, som ligger i skygge i de varme eftermiddagstimer er også at foretrække.

Der findes 47 forskellige kloner af Pinot Noir i Bourgogne. Man kan forestille sig, at dette tal bliver højere i fremtiden. Tyskland havde det engang for koldt til Pinot Noir, nu er franskmændene ved at få det for varmt til druen. I Tyskland foregik der forædlingsprocesser på planteskoler, hvor man forsøgte at fremavle hurtigt modnende og hårdføre Pinot Noir-kloner. Det samme vil ske i Frankrig, bare med omvendt fortegn. Nu skal Pinot Noir kunne tackle mere varme. Druen skal kunne bevare sin friskhed og sin frugt. Hvor længe kampen er mulig vides ikke, men den vil blive kæmpet til den bitre ende. På billedet ses Pinot Noir, som druen ikke må se ud. Indtørret som en rosin grundet varme og vandmangel.

De amerikanske rødder står af

I starten troede man det var en virus. Planter midt i rækkerne visnede væk. Det har dog vist sig, at være rodmaterialet der ikke kan klare tørkeperioderne. Pinot Noir i Bourgogne er podet på amerikanske rødder. Det er nødvendigt, for vinlusen stortrives i den lerholdige jord. Der er flere rodtyper i spil, men en af favoritterne 161/49C er simpelthen ved at smide håndklædet.

Problemet kan løses med andet rodmateriale, men det vil kræve en total omlægning af markarealer. Bekosteligt og ikke ønskværdigt hvis man har 80 år gamle Pinot-stokke på sin mark, som leverer druer af høj kvalitet. En omplantning vil i værste fald kræve 80 år før planterne leverer på samme niveau.

Vinteren forsvandt og lange perioder med tørke

Den burgundiske vinter er nærmest forsvundet. Det betyder, at saften stiger i planterne allerede midt februar og knopskydning sker alt for tidligt. Derfor ser vi næsten årligt frostskader i vinmarkerne. Dem oplevede man ikke på samme måde før i tiden. Frostrisikoen kan minimeres med sen beskæring af planten. Beskæringen skal foregå så sent, at planten “bløder” lidt. Det vil stresse planten og forsinke knopskydningen.

Et andet problem er lange tørkeperioder. “Cover crop” er et nyt fænomen i Bourgogne. Tidligere blev der pløjet mellem rækkerne, for at undgå græs og ukrudt. Men i dag er græsset ønskeligt. Det holder på fugten i jorden. En anden mulighed er at udskifte rodmaterialet – til rødder der tåler tørkestress. Man kan også vælge rødder med lav virilitet, som forsinker vækstprocessen i opstartsfasen – og dermed mindsker frostrisikoen.

Helt overordnet, så vil en ny type opbinding være nødvendig, og den ses allerede. Vinstokkene opbindes i dag højere, så der er plads til, at de kan danne en krone. I Bourgogne anno 2025 kræver det skygge at lave god Pinot Noir. Selvom opbindingsformen ikke ligner Bourgogne, så har den vist sig at være meget anvendelig. De bønder der anvender den, oplever øget fotosyntese i planten, og modner derfor druerne hurtigere og med mere syre og lavere PH end naboen der dyrker traditionelt!

Produktionsmetoder

Det overordnede problem for vinbønderne i Bourgogne er at bevare syre og en relativt lav PH. Det modsatte sker i et varmt klima, og dertil kommer øget sukkerindhold og ikke mindst ændret aromaprofil. Det er rigtig svært at spå om, hvordan en Pinot Noir fra Bourgogne smager om 20-30 år, men den vil givetvis smage meget anderledes end i dag. Man kan høste tidligt, men får så ikke den aroma-opbygning som tidligere fandtes i en Pinot fra Bourgogne. Aroma-opbygning tager tid. Det er oftest lang modning der giver store vine. Tag Riesling fra Mosel, tag Nebbiolo fra Piemonte. Jasper Morris, Mr. Burgundy, konkluderer i Oktober 2024, at Puligny-Montrachet gennem de senere år har mistet sin florale karakter! Han taler godt nok om Chardonnay, men den drue har jo nogle af de samme problemer som Pinot Noir.

Druens aroma kan ikke påvirkes i kælderen, men der kan gøres en del for at bevare friskhed og syre.

Nedkølig, gærstammer og hele klaser

Nedkøling bliver mere og mere brugt, eller høst i de tidlige morgentimer. Fordi det ofte er varmt under høst og bakterier trives særdeles godt i et miljø med sukker, lav syre og 30 graders varme. Men også fordi en lang gæring, er nemmere at styre og skaber mere elegante aromaer end en varm. Nedkølingen sænker gærcellernes aktivitet og forlænger gæringen.

Der har været – og er – en bevægelse hen imod økologi og byodynami i Bourgogne. En velkommen trend. Men trenden involverer ofte spontangæring. Spontangæring kan være et problem ved for højt sukkerindhold i druerne. De naturlige gærstammer dør ofte ved en alkohol på omkring 13%. Det vil i mange tilfælde betyde restsukker, som bestemt ikke er ønsket i Bourgogne Pinot Noir. Derfor kan producenterne blive tvunget over i at bruge rendyrkede gærstammer. Dette kan også i nogen grad hjælpe med at styre vinen i en retning man gerne vil have. Nogle gærstammer bruger for eksempel mere sukker på at danne 1% alkohol end andre. Altså en måde at begrænse alkoholen.

Et andet populært greb er at helklase-gære. Druer på stilke er omgivet af luft, hvilket sikrer, at der er mere ilt til stede under gæringen. Det giver gærcellen optimale arbejdsbetingelser og resulterer i en lavere alkoholprocent. Samtidig nærmest suger stilkene noget af farven ud af vinen, så en vin gæret med stilke vil ofte være lysere, end en vin gæret uden. Grønne stilke kan kan medvirke som syreleverandør. Gæring på hele klaser er dog også en aromatisk tilføjelse til vinen. Vinen får en mere urtet karakter, og specielt ved 100% helklasegæring vil din Pinot Noir pludselig smage helt anderledes.

Hvordan ser Bourgogne ud om 30 år?

Det vides ikke. Der er nok ingen tvivl om, at klassifikationssystemet vil blive kraftigt udfordret. De marker, som engang var de bedste, vil blive de næstbedste. Pinot Noir kan stadig have et langt liv i Bourgogne, men fra områder, eller parceller, som før var mindre favorable. Hautes Côtes, Irancy, Maconnaise er gode eksempler. De områder vil kunne dyrke Pinot Noir mange år frem, selv med yderligere temperaturstigninger.

Men hvad så med de nuværende, som så vil blive tidligere topmarker. Man taler om at give renæssance til gamle Bourgogne-druer som de hvide Aubin, Roublot, Sacy og Melon de Bourgogne, samt de røde César og Tressot. De to sidstnævnte er har før i tiden været brugt i blandinger med Pinot Noir, og bruges såmænd stadig i Irancy, burgundisk rødvinsområde nær Chablis. Hvem ved, måske vil tiden rinde ud for Pinot Noir som monovarietal i Bourgogne.

Stoltheden er stor i Bourgogne. Naturligvis er den det, den er velbegrundet. Det vil være forfærdeligt, at skulle vinke farvel til den gudsvelsignelse af Pinot Noir, som tidligere er blevet skabt i området. Men at erstatte druen med Syrah eller Cabernet Franc virker utopisk. Sandsynligvis, vil man søge blandt historiske druer, hvis en erstatning skal findes.

Bourgogne Chardonnay i fremtiden

Chardonnay-druen får en lille parentes her til sidst. Druen er knap så udfordret som Pinot Noir i Bourgogne. Chardonnay kan klare mere varme, men druens aroma vil naturligvis ændre sig, og den vil levere mere sukker og mindre syre, – med mindre den styres.

Igen vil optimisterne i Bourgogne sige, at det er positivt det der sker. Op gennem 70´erne og 80´erne måtte man ofte chaptalisere Chardonnay, og man sloges konstant med problemer med svamp, fordi druen modnede langt senere end Pinot Noir. De problemer er mindre nu. Chardonnay er gået fra 100 dage fra blomstring til moden drue, til 90 dage. Læg dertil, at blomstringen ofte foregår langt tidligere end før, grundet de milde vintre. Høsten kan oftest foregå i sol og tørvejr i september og ikke i regn i oktober. Pessimisterne vil sige, at aromaen ændrer sig. Vinens karakter bliver mindre burgundisk.

Alternative dyrkningsmetoder er igen den bedste løsning. Mange producenter forsøger i disse år gennem skindkontakt at tilføre deres Chardonnay noget bitterhed, men bitterhed er ikke det samme som syre. Resultatet er i min verden ikke løsningen. Vinen vil for meget. Den mister elegance, og da især hvis den samtidig holder 13,5 eller derover i alkohol. En anden mulighed er, at blande Chardonnay med druer der kan levere noget syre. En fremtid hvor druen må blandes med Aligoté eller Petit Meslier er ikke utopi.

The post Bourgogne – hårdt ramt af klimaforandringer appeared first on Vin under lup.

Det er formentlig få generationer før os, der har kunnet iagttage klimaforandringer på samme måde som vi kan. Tallene lyver ikke, nedbørsmængderne, om de er højere eller lavere end normalt, lyver ikke, orkanerne tager til i antal og styrke, områder udtørrer og bliver til ørken, og isen på polerne smelter. Det hele sker med en fart, som ikke er oplevet siden sidste istid ophørte for 12.000 år siden. Man behøver ikke længere være forsker eller “klimatosse” for at kunne se, at der sker noget.

Men planeten Jorden´s temperatur har jo altid svinget op og ned. Istider er kommet og gået, og Grønland var engang grøn. Problemet er, at selv om vi tager tidligere varme perioder i betragtning, så er vi på vej ind i en periode, der ser ud til at blive rigtig varm, godt hjulpet på vej af menneskets udledning af CO2.

På vinuniversiteterne går forskningen nu i retning af, at udvikle sorter, der kan klare ekstrem varme, og som kan agere i en atmosfære med højere CO2 koncentration. Det er helt andre udfordringer man står overfor, end det var for bare 30 år siden.

Tidligere varme perioder

Klima er ikke nemt at tale om kortsigtet. Klimaet har ændret sig på Jorden siden den blev dannet. Der har været varme perioder og der har været kolde perioder. Der er evidens for, at Romerne dyrkede vin i det sydlige England omkring år 300. Vi ved også, ud fra årringe i træer og høsttidspunkter i notesbøger, at perioden 900-1300, var en varm periode på Jorden. Fra år 1350-1850 har vi været inde i den periode som meteorologerne kalder ”Den lille istid”. Denne periode har gjort vindyrkning så at sige umulig i Nordeuropa. Det er denne kolde periode vi er på vej ud af. Så meget ved vi.

Spørger man NASA, så er det vi oplever lige nu, et fænomen som Jorden før har oplevet. Det handler om Jorden´s bane og hældning i forhold til Solen. Man taler om en Milankowitch-cyklus som gør, at istider kommer og går. NASA mener endda at kunne bevise, at temperaturstigningerne på vej ud af istider før har været voldsomme. Hos NASA fornægter man dog heller ikke, at CO2 er med til at forstærke effekten. NASA´s klimatiske tidmaskine taler sit helt eget sprog. Mennesket er godt i gang med at forurene sit eget hjem.

Stolte traditioner kan stå for fald

Klimaforandringer påvirker i den grad vinbruget. Både før og nu. En af grundende til, at en drue som Pinot Noir i dag er at finde i Ahr-dalen i Tyskland, skyldes formentlig en af de varme perioder, der ledte op til ”Den lille istid”. Klimaet var tidligere egnet til dyrkning af Pinot Noir, men druesorten har i mellemtiden været svær at tumle for vinbønderne i Ahr. Pinot Noir har selv forsøgt at tilpasse sig de kølige omgivelser og derfor opstod sorten Frühburgunder. Sorten er en mutation af Pinot Noir, som er opstået, fordi plantens DNA har tilpasset sig og derved modner hurtigere end Pinot Noir. Ahr-klimaet bliver dog i disse år mere og mere Pinot Noir-venligt. Gennemsnitstemperaturen i Ahr er steget med 1,6 grader gennem de seneste 50 år. En vinbonde ved Ahr, kan med andre ord glæde sig over klimaforandringerne. Men det er der andre der ikke kan.

Områder med stolte traditioner har naturligvis sværest ved at acceptere en omstilling. Enkelte nægter helt at tale om problemet. Men det forsvinder bare ikke selvom man ikke taler om det. Af samme grund ses omstillingen tydeligst i den nye vinverden. Her handler det om at levere et slutresultat, om det er på den ene eller den anden drue er knap så vigtigt. I Australien udskiftes Grenache flere steder med Mataro, også kendt som Mouvedre. Sidstnævnte tackler varme og tørke bedre og bevarer frem for alt syre. Grenache har en tendens til at eksplodere i sukker og smide sin syre hvis det bliver for varmt.

Hvordan ser vinbruget ud om 30 år?

Desværre ser det ikke ud som om, at vi kan knække kurven bare sådan lige. For det første er der stadig dem der mener, at det hele er en gang hysteri og at tingene retter sig selv, for det andet er der enorme økonomiske interesser på spil. Klimaet er desværre taberen i forhold til ussel mammon. Man regner derfor med en yderligere stigning i gennemsnitstemperaturen på globalt plan på 1,5-4 grader inden slutningen af dette århundrede. En ændring som vil få den sydlige halvkugles vinområder til næsten at forsvinde. Den sydlige halvkugle har meget lidt landjord mellem 30. og 50. breddegrad, som er de breddegrader hvor vindyrkning i dag er mulig.

På den sydlige halvkugle ligger de fleste vinmarker mellem den 30. og 40. breddegrad, som allerede i dag er varme klimazoner i forhold til vinproduktion. Der vil stort set kun være sydspidsen af Sydamerika tilbage, som egnet vinområde hvis forudsigelserne holder. På den nordlige halvkugle vil vindyrkningen rykke mod nord. Canada, England, Danmark, Sydsverige, Polen, de baltiske lande, samt store dele af Asien vil blive nye vinlande. I de i dag eksisterende vinområder vil man blive nødt til at udskifte druesorter for at tilpasse sig det nye de nye forhold og Sydeuropa vil blive for varm til vindyrkning.

Pierre Huglin´s index

De enkelte druesorter har gennem århundreder tilpasset sig bestemte klimatiske forhold. Biologen Pierre Huglin udviklede sit såkaldte Huglin index, i dette opererer han med gennemsnitstemperatur i vækstsæsonen. Han påviste herved, at hver enkelt sort performer bedst inden for et spænd på 2-3 grader. Kommer gennemsnitstemperaturen over eller under dette spænd, så bliver druen problematisk at dyrke. Stiger temepraturen som for nuværende, så stiger sukkerindholdet, syreindholdet falder og aromaprofilen ændres. Fremskriver vi de seneste 50 års stigninger så vil Bourgogne være for varm til Pinot Noir og Rheingau for varm til Riesling i 2050.

Scenariet er desværre meget sandsynligt. Sommeren 2003 var den varmeste sommer i Bourgogne siden 1370 og siden er den rekord blevet overgået flere gange. Chardonnay vil kunne dyrkes lidt længere ud i fremtiden end Pinot Noir i Bourgogne, men det vil helt sikkert blive en anden Chardonnay, med mindre syre og måske en anden aroma-profil end i dag. Vinverdenen kan se meget anderledes ud om 50 år!

Touriga Nacional fra Bordeaux?

Bordeaux kan også få det svært, især i forhold til de hvide druer Sauvignon Blanc og Semillon, men også Cabernet Franc vil få det varmt. Faktisk har man allerede godkendt nye druer til produktion af AOP Bordeaux, heriblandt portugisiske Touriga Nacional. Barolo er heldigere stillet. Nebbiolo kan tackle en del varme, men igen, stilmæssigt vil fremtidens Barolo måske se anderledes ud.

I Alsace er den potentielle alkohol i Riesling steget med 2,5% på 30 år. Mosel og Rheingau vil i år 2050 (Baseret på en temperaturstigning på 1,6 grader fra år 2000) være bedre egnet til dyrkning af Cabernet Franc end Riesling. Vi ser allerede nu, at Rheingau i 2015 er på samme temperaturniveau, som Bordeaux var i 1960. Så der er ikke noget at sige til, at Riesling sveder lidt i varmen, og høsttidsdatoen for Riesling falder tidligere og tidligere.

Det lyder helt vanvittigt, men det kan være forandringens århundrede vi er gået ind i. Dem der ignorerer klimaforandringer, og som elsker Bourgogne Pinot Noir, de vil måske om 50 år indse, at de tog fejl. Imens de sidder og skænker sig et glas Syrah fra Romanée Conti! Fremtidens store Pinot Noir kan meget vel være fra Tyskland, der især i de seneste 10 år har nydt godt af et varmere klima. Tyskerne kalder Pinot Noir for Spätburgunder. Hvis du ikke har opdaget “det tyske mirakel” endnu. Så skulle du se at komme igang.

The post Hvad gør klimaforandringer ved vinbruget? appeared first on Vin under lup.